fuldmåne (Manda)

s: stranden
k: midnat
o: ingen
v: koldt


En pige sad på badebroen og kiggede ned i det mørke vand. Hun havde brunt hår i to løse fletninger og tågede brune øjne (se avatar ved øjne og håret). Hendes navn var Aoi, og vandet genspejlede hendes ansigt, samt den store fuldmåne. Hun havde en sort kjole på, som ikke havde ærmer. Selvom det var koldt havde hun ingen sko på eller jakke. Aoi dyppede hendes ene fod ned i det kolde vand. Hun vende blikket op imod himlen og dens fuldmåne.

Manda gik langsomt og med tunge skridt ned til søen, hans arme hang slapt ned. Hans sorte øje(højre) var helt tomt og det gule(venstre) var lille. Han havde lidt blod ud af munden, der løb ned af hans mundvige. Han faldte ned at ligge med et bump, hans krop var stille og han lå på ryggen. Han havde en ulve hale, som lå slapt smmen med ham og hans ulve ører havde front fremad. Han kiggede rundt, men reagerede ikk på noge af det han så på.

Aoi hørte et bump. Hun kiggede hurtig til siden og så en dreng som lå på ryggen. "hey er du okay?" spurte Aoi og løb hen til ham. Hun så da hun kom tættere på ulve halen og ørene. Han var ikke et menneske men Aoi virkede ikke overrasket hun var jo heller ikke et menneske. Aoi rev noget af det nederste af hendes sorte kjole og og brugte det til at tøre blodet væk som var på hans mundvie. "Hvad er der sket?" spurte hun med en rolig og varm stemme dog var hun bekymret.

Han kiggede tomt på hende og rystede på hovedet. Han drejede hovedet til den anden side da hun tørrede hans blod væk. Der løb bare igen noge ned. Han lukkede øjnene og lagde en arm over øjnene. Han løftede den anden arm og pegede på fuldmånen, da hun spurgte hvad der var sket. Han spyttede en lille klat blod ud og bed sig i læben.

Aoi kiggede op i himlen og månen genspejlede sig i hendes øjne. "fuldmånen?.. " mumlede aoi spørgene og hans duft strejfede hende. *en varulv?* tænkte hun og kiggede igen på drengen. " gør det meget ondt!? er der noget jeg kan gøre for at hjælpe?" spurte Aoi med en alvorlig stemme. Hun havde aldrig mødt en varulv før og vidste ikke hvad hun skulle gøre. Hun ville dog gerne hjælpe ham vis hun kunne selvom han var en fremmed virkede han ikke som en trudsel.

Han nikkede som svar på hendes første spørgsmål. Han vred sig en smule og knyttede hænderne. Han lagde sig på siden og kiggede på hende med sit gule øje. "Hvis du kan få mig væk... Frå månen..." mumled ehan og tog hænderne til hovedet. Han lukkede øjnene hårdt ig og hans hale bevægede sig uroligt.

Aoi nikkede. Hun hjalp ham med at stå op og hun gjorder så han støttede sig op af hende med hans hånd over hendes skulder. Hun begynde at gå og lidt efter kom de til et stort hus. Hun tog hendes nøgler frem uden at gi slip på drengen og åbnede døren, ved hjælp af at sparke den. Hun skubbede til døren med hælen så den lukkede igen efter dem. Hun gik med besværd op af trapperne med ham og ind på et værelse hvor hun fik lagt ham i en blød seng og tog de mørke gadiner for så månelyset ikke kom ind i værelset.

Han samarbejdede så godt han kunne med at gå. Hans krop var stadig imod at bevæge sig imens fuldmånen stod på, men han kom med på at gå så godt han nu kunne. Da han blev lagt i sengen nussede han hovedet til puden. Hans krop tog det lidt roligt da fuldmånens skær ikk ramte ham mere. Han lå roligt og åndede tungt, hans hale logrede en smule ude i spidsen og hans ører havde front imod hende. Mest for at høre og 'holde øje' med hvad hun lavede.

Aoi tænde et stearinlys på det bord som var ved siden af sengen. "jeg håber du for det bedere men du må gerne hvile dig her, mit navn er i øvrigt Aoi, Aoi Luna winther " præsenterede hun sig og bukkede venligt "jeg er en Aspara" forklarede hun vis han ikke vidste hendes race endnu. Hun kiggede på hans øre og hale og et smil brede sig på hendes læber han mindede om en hundehvalp i hendes øjne man kunne mærke hun var en venlig person.

"MAnda...." mumlede han og satte sig op på albuerne. Han tog en hånd til hovedet og bed sig i læben. Han havde en kraftig hovedpine. Han kiggede på hende og nikkede lidt. "Jeg vil ikk sove her..." han satte sig op, men svimlede en smule. Men han ville ikk vise tegn på svaghed. Han kiggede på ehnde og smilede lidt. "Tak fordi du fik mig væk..."

"Det er nok for dit eget bedste med den fuldmåne ville du ikke vil kunne gå hjem i aften. Medmindre du alsår gerne vil udenfor igen" sagde Aoi med en alvorlig tone. "Du er jo også sorget ikk? du blode tidliger , du burte hvilke dig jeg har forstand på medicin vis det er.. har du ondt nogle steder?" spurte Aoi stadig med en alvorlig tone dog kunne man se på hendes hun var bekymret. Huset var en en stor villa og de virkede enlig ret tomt. Aoi boede alene eller næsten alene hun havde en fætter som tog sig af hende men han var aldrig hjemme.

Han nikkede lidt, "Men jeg er ikk såret... Jeg har bare 'brækket' nakken..." sagde han roligt. Han lagde sig ned igen og lagde en arm over øjnene. Han havde det varmt, måske bare en feber. Men han ville stadig ikk vise nogle former for tegn på svaghed. Han drejede sig lidt, "Det gør altid ondt i min nakke ved fuldmåne... Jeg ved ikk om den laver en knude eller knækker... Den gør bare noget..." sukkede han let og kiggede på hende. Han kiggede rundt i rummet.

"skal jeg kigge på det?" spurte Aoi spørgende. vis det virkelig var brækket var det alvorligt. Det var mørkt i rummet, så mørkt at man kun kunne se stearinlyset og det den lige nåede at lyse op. Aoi stod i lyset så man sagtens kunne se hende. "Hvad lavede du enlig ude ved stranden?" spurte Aoi. hun satte sig på en stol i lyset foran sengen og smilte varmt til ham.

Han kiggede på hende. "gør hvad du vil..." sagde han opgivende og gned sit hoved. Han kiggede roligt på lyset og hen imod vinduet. Han rystede på hovedet da hun spurgte hvad han lavede ved stranden. Han trak på skuldrene og lukkkede øjnene. 2For at være ærlig... Ved jeg det ikk... Jeg gik bare..."

Hun rejste sig op og gik om bag ham hun begyndte at trykke ham forskællige steder. Det var nogle punkter, som ville vise om det var brækket eller ej. Vis det gjorder ondt ville det tyde på det var brækket. Vis ikke var det pga udviklingen ved fuldmånen. "gik bare?" gentog Aoi spørgene men spurte ikke ind til hvorfor. "Gør det ondt?" spurte Aoi for at kunne vide svaret på om der var brækket eller om det var pga forvandlingen.

Han rystede en smule da hun gjorde det. Han lukkede det ene øje og knyttede hænderne en smule. "Om det gør!? Det gør mega ondt, hvad laver du!?" han tog sig til nakken og lukkede øjnene hårdt i. Han krøllede sig en smule sammen og knyttede hænderne ved sin nakke. Han kiggede på hende, "Jeg kunne ikk se hvor jeg gik hen... Så jeg gik bare..." sagde han som svar og rystede en smule. Han havde meget ond i nakken efter at hun rørte de punkter han var mega øm.

Hun holde straks op da han sagde det gjorder ondt. "U-undskyld men jeg skulle jo vide det , det er nok den nemmeste måde at vide om det er brækket på og um det er brækket. Du må nok hellere ligge dig ordenligt ned" sagde Aoi imens hun slog puden så den ville blive blød. "hvordan har du brækket det?" spurte Aoi. imens hun gik over til et klæde skab. hun åbnede det og begyndte at rode i bunden af det store tøjskab. Hun tog en æske frem, det var en første hjælpskasse.

Han kiggede på hende og rystede på hovedet, "Hvis den ER brækket så forklar hvordan jeg kan bevæge mig?" sagde han roligt. Han kiggede på hende, "Jeg sagde ogs til dig at min nakke 'brækker' sådan jeg ikk går i min varulve form..." sagde han roligt. Han lagde sig en smule til rette, for at det ikk skulle gøre så ondt som det gjorde. Han sukkede let og kiggede på loftet, "Men det er et segl jeg har, jeg ved ikk hvor det er..." sagde han opgivende. "Jeg har ledt efter det, men det er ingen steder på min krop..." sagde han bare og lukkede øjnene blidt i.