An Ugly Truth (Pitch - Milla)

T: nat.. efter midnat.
V: iskoldt.. klar himmel.
D: 3 juni
O: ingen mennesker, kun luciel.
S: midt på den store gågade i terre

luciel stod ude midt i gågaden, med månens lys svøbt om sig. hun var for en gangs skyld klædt i noget andet end hendes sorte militærtøj. den tætsiddende heldragt hun havde på så elegant ud og meget skrøbelig.. men der var intet som helst skrøbeligt over den. den var en special lavet som kampdragt til hende og fungerede ligesom en rustning. hun så smukkere ud end normalt og var stadig frisk og stærk efter sit sidste måltid som hun indtog sammen med sin yngling ikke langt herfra.
hun havde brugt de sidste par dage med ham og prøvet at træne hans selvbeherskelse så han ikke bare bed den første og bedste.. i det her tilfælde milla. eller det var jo ikke et filfælde, hun havde fået pitch til at aftale med milla at de skulle mødes her hvor hun stod nu.. midt på hovedgaden i terre over midnat. hun vidste ikke hvordan han havde gjordt det og var også ligeglad, så længe han havde gjordt det.
hendes hår var blevet længere og nåede nu snart hendes skuldre igen og det hvirvlede elegant rundt om hendes ansigt, der som altid var dødeligt blegt og hendes hvide øjne borede sig ind i alt de kom i nærheden af.
-PITCH!!! KOM HER!!
hendes råb lød højt igennem den tomme hovedgade og hun smilede. det var snart tid.. snart ville englen være her.

Pitch kom gående med armen kærligt lagt om Milla. Han smilte, men inde i ham, rasede adrenalinen som en ond storm. Han anede ikke, hvordan han skulle sige det til hende. Hans tunge bevægede sig henover hans skarpe hjørnetænder et par gange, da han pludselig hørte en velkendt stemme et par gader derfra. Hans sanser var blevet meget forstærkede, da han blev halv vampyr, og han begyndte diskret at gå i retning af Luciel. Så kyssede han blidt Milla et par gange, før han sagde:
"Jeg er virkelig nervøs... Der er noget, jeg må sige til dig..."

Milla mærkede hvordan at han var blevet nervøs, det kunne hun mærke på ham.
Hun kiggede op på ham, men inden hun kunne sige noget havde han plantet et par kys hen over hendes bløde læber. Hun nussede ham blidt på ryggen. "Du kan fortælle mig alt" hviskede hun let. før hn kyssede ham, let på kinden.
Hendes uskyldighed, kunne ses langt fra. Men især efter hun var blevet en engel. Men der var noget andrelledest ved ham. Somom der var noget forandret, men det var ikke dårligt, slet ikke. Hun ville elske ham, om han så havde dræbt hele byen. For han va den første, sm hun virkelig elskede. Meget endda. Hun havde stadig den ring hun havde fået af ham på.
Og de to vinger, som nærmest holdte om hinanden. Det var den han havde givet hende, da han friede til hende. Men nu var hun så forlovet med ham, næsten i alt hemlighed.

luciel stirrede kort ud i luften mens hun brugte en af sine evner til at finde sin yngling. hun smilede tilfreds da hun mærkede at de hurtigere kom tæt på. hun vendte sig den vej de kom fra og gik langsomt og selvsikkert imod dem.
hun smilede. et koldt og kynisk smil..
kampdragten smøg sig om hende og hun nød at mærke den ligge tæt om hendes krop, som hun gik fra hurtig gang til let løb.
gaden og butikkerne susede forbi hende på hver af hendes sider og hun smilede. denne gan ægte. hun havde savnet at løbe. løbe rigtigt. at være fri!
det store ægte smil forsvandt dig da hun så pitch og milla og hun stoppedevomkring 100 meter fra dem. agtede ikke at forstyrre dem (så meget) lige nu..
mest af hensyn til pitch.

De gik hen imod en bænk, og satte sig. Han holdt lidt hårdere fast om hende, og forsøgte at sige noget. Det blev dog mest til en masse stammen og mumlen.
"J-j-j-jeg er b-b-b... Lu-l-l-luciel... J-j-jeg blev bidt..."
Han rystede, og puttede sig ind til Milla. Det var umuligt for ham at sige det. Med rystende bevægelser tog han hendes hænder.
"J-j-jeg blev..."
Han skævede til Luciel, hvad lignede det at gøre ham så nervøs om noget så vigtigt? Han bed alle bekymringerne i sig, og talte så endelig.
"J-jeg er... Blevet bidt."
Han trak sin overlæbe tilbage, og blottede en af de skarpe hjørnetænder.

Hun nussede ham let og lagde let hendes hoved ind mod ham..
"Det er okay" hviskede hun og nussede ham let. "Det er okay" hviskede hun igen..
Hun kiggede op på ham.. "Men hvis øm.. Det var ømm.. Luciel der ømm.. b-bed dig, må jeg så ømm.. slå hende ihjel??" spurgte hun stille og nussede ham let på kinden, før hun let kyssede ham lidenskabeligt, hen over hans læber. "Jeg vil altid elske dig, lige meget hvad du er" spurgte hun nuttet.
Hun nussede sig let ind til ham, og kiggede ham i øjnene. "Jeg elsker dig virkelig" hviskede hun og rødmede let i kinderne, før hun let nussede hans kind. Hn satte sig let på hans skød, og lagde let hendes hoved, ind mod hans brystkasse.

Han græd af glæde, og hjoldt Milla tæt ind til sig.
"Jeg elsker også dig."
Så så han i retning af Luciel, men hun var ligegyldig for ham lige nu. Dog ville han ikke lade hende dø.
"Nej. Luciel gjorde, hvad hun gjorde, fordi jeg begik en fejl. Det skal hun ikke straffes for."
Han kunne mærke sin elskedes hjerte banke, og han lagde forsigtigt en hånd på hendes ryg, hvor han kunne mærke det kraftigere.
"Jeg er virkelig udmattet... SKal vi ikke gå hjem i seng?"

- du må gerne prøve, milla.. jeg havde regnet med at du ville sige noget i den retning..
og jeg er forberedt, tilføjede hun i sit stille sind. hun havde mange knive med. næsten dobbelt så mange som narmalt, og så dragten. den var hendes nyeste og kæreste eje.. hvis man så bort fra hendes knive.
hun smile sukkersødt til milla..alt for sødt til at det kunne være sundt for milla. det var den luciel pitch til at starte med havde lært at kende. flabet, provokerende og ondskabsfuld.. senere havde han også lært en helt anden luciel at kende.. hans skaber.
hun skubbede tankerne om den sidste tid med pitch ud af hovedet og fokuserede på en potentiel trussel: milla!

Hun ignorede Luciel, og kiggede op på Pitch og nikkede så let til ham..
"Det var nok en god idé" mumlede hun let, og nussede sit hoved let ind til ham. "Kom, hviskede hun let, og fik rejst sig op fra ham, men hun fik hevet ham let, med, da han stadig havde fast i hendes hænder. Hun kiggede let på ham, og mærkede glæden voks da hun kiggede ned på hendes ring. Sådn havde det været hver gang hun kiggede på den, simpel hen hver gang. Hun smilede let til ham, og betragtede ham let. Hun kunne ikke være andet end glad, når han var ved hendes side. Hun smilede let til ham, og kærligt til ham, før hun let kiggede på ham.. "Skal vi gå??" spurgte hun let og kiggede på ham, med hendes lysene øjne. Hun bed sig let og forsigtigt i underlæben.

"Ja, meget gerne."
Han holdt hende tæt ind til sig, imens de gik tilbage til deres lejlighed. Han var glad for den måde hun havde reageret, men aller inderst inde frygtede han, at det ville blive farligt for hende.

Hun lagde let hovedet op af ham. Hun nussede let hendes hoved ind til ham.
Hun nikkede let, og begyndte let at gå med, ham. Bare ikke Luciel havde `planer´ om at bryde ind i dere hjem, og myrde hende, for anden gang, jubiii! Men stadig død er død!
Hun kiggede let på ham, og bed sig lettere nuttet i læben, eller nærmere underlæben. Hun nussede sig igen let ind til ham. "Du er dejlig blød" hviskede hun ærligt, og nussede ham let på ryggen.

<Hm... Ude af tråd, i guess?>

//skal vi lave en ny pitch?? xD

//Ja, lad os ^^

laver du??

//OKay så ^^

YAY! xD