Tell the truth - Blase

Dette var en rimlig normal dag, for nogle mennesker, men for Blase var der noget der vakte varelser inde i ham, og det var han ikke alene om at synes, da hans hund TJ, kunne mærke der var noget i gærer, sådan som de gik hen af stien og fuglene der to i hi over nattens mange gys og gru. Han havde snakket meget med Mizra de sidste par mange dage, dog havde han også mødt en masse andre, så som Sookie, en fremragende skateboard kører, og en anden pige ved navn Tiana, og en anden kvinde ved navn Natalie. Det gjorde ham dog bare rimlig forundret da de alle sammen var piger, ikke fordi han ikke havde noget imod det, men tiden kunne da også bruge nogle drenge venner, nogen han kunne hænge ud med og snakke omkring ting, som man sikkert ikke gjorde ved piger, utroligt at han var så indelukket som han nu var, men det havde nok skyldtes de mange års indespæring hos hans far over hans frygt for at han blev ukontrolleret. Et suk gled igennem hans læber, og rystede kort på hovedet imens han kiggede rundt, han fuglte efter sin hund som var på vej ind mod den gamle forlystelses park, han havde ikke været der før, men dette skulle vel nok blive spændende så, dog blev han rimlig forbløffet over at hans hund pludselig begyndte at knurrer så der måtte vel være noget? Han lod sine øjne skifte om til en rød farve som gjorde det muligt for ham at kunne se i mørke, og ganske rigtigt der var nogen, utroligt nok. Han gav tegn til hunden om at tie stille, og gik nærmere. Det gik så op for ham hvem det var. “Mizra hvad laver du herude?” spurgte han lettere forundret over hvad det var hun havde i tankerne.

Hun satte farten mere og mere op, da hun virkelig ikke længere kunne holde det ud hvordan at hun havde det som om at folk de kiggede på hende. Hun tog en dyb indånding mens hun prøvede på, at falde ned. Men det virkede bare ikke, det var noget i gære her. Hun viste bare ikke hvad det var. Da en hund begyndte at go, fór hun rundt og fik øje på en mand der kom hen imod hende. Først da hun fandt ud af at det var Blase, slap hun hånden fra aftrækkeren på pistolen "Blase..." sagde hun overrasket, og lettet, mens hun lige så stille pustede ud. "Hvad laver du her? Jeg var på vej hjem til dig... og.. jeg tror der er nogen der er efter mig.." hun gik lige så stille hen mod ham og bed sig i læben, mens øjnene vandrede rundt. Pludselig kom det to mænd til syne og greb hende om halsen og tvang hende op af en af bodernes vægge. De havde nogle underlige robot dragter på, med maske. Så man kunne høre hvordan de åndede ud igennem den. "Eksperiment 1209 du er her med taget til fange, og vi bringer dig tilbage til arresten med øjebliklig virkning.." hun tog en dyb indånding og lukkede øjnene. Inden hun langsomt vente blikket mod Blase, som at sige undskyld. Hun blev lagt i håndjern ret hurtigt efter og revet væk fra stedet. Men med et mærkede hun hvordan at hendes pupiller blev spærret op til det yderste. Mere end et normalt menneske nogen sinde ville kunne få deres pupiller til at vokse når lyset det blev lyst ind i ens øjne også fjernet hurtigt efter. Alle blodårene i hendes krop begyndte langsomt at dunke og blive mere og mere mørke "Hvad sker der!?" råbte den ene til den anden, mens hun begyndte at skrige af smerte og sanke ned i knæ.

Mizra, sagde stemmen inden i ham da han hørte hun var på vej hen imod hans lejlighed, hvilket heldigt sammentraf egentligt, men han blev i det samme rimlig overrasket over det hun sagde og rynkede brynene han skulle lige til at sige noget men så, så han de to fyrer som kom ud af det blå næsten og overfaldet Mizra han syntes det nærmest var umuligt at tro, hunden, TJ gik dog straks til angreb med at gø og derefter løbe hen imod dem og gribe fat i den venstre arm, hvor den låste sine kæber fast så den blev ved med at hænge der, med sine drabelige tænder siddende fast i den enes arm, i mens gik Blase hurtigt hen til Mizra hvor han lagde armene om hende bag fra og holdte hende tæt ind til sig, han hviskede stille ned i hendes hår. Og prøvede på at få hende til at formilde, imens han så hen på den anden mand som var ved at slippe væk han slap hende med den ene arm og rakte den ud mod manden håndledet åbnede sig og ud kom et net der blev skudt imod manden der flygtede, Han gav dog langsomt slip på hende og gik nogle skridt væk fra hende og tog så fat i manden som TJ havde fat i og lagde hånden rundt om hans hals og bad hunden om at give slip på en bestemt komando, den gjorde som der blev sagt og han lod manden komme ned mod jorden hvor efter hans fod blev lagt på hans brystkasse så han ikke kunne bevæge sig nogen steder, Han bed sig lidt i læben og kiggede hen på Mizra han ville ikke gøre noget af det som rent faktisk var hendes arbejde. TJ peb ganske svagt over det der foregik lige nu nok mest af alt over Mizra’s være måde lige i øjeblikket, den var godt nok vant til at se Blaze komme op i kampe, dermed var den ikke så generet af hans kamp tricks og fiduser som han nu kunne. Han kiggede igen hen på Mizra og nærede en hvis bange anelse for hvad hun ville sige til ham, eller hvad der skete med hende, med denne reagtion af rystelse.

Hendes skrig blev højere som smerten tog til, som om at nogen var ved at rive hendes hjerte ud. Mens at knivene blev presset længere og længere ned mod hendes bare hud. "Få dem af!! Håndjernene få dem af!" skreg hun og bed sig hårdt i læben, mens at flere og flere af blodårene blev mørkere og mørkere, til de næsten var helt sorte og fremstod på den ellers så kridhvide hud. Håret blev dog mere og mere hvidt inde ved rødderne, og langsomt bredte sig ud af. Hun tog nogle dybe indåndinger for at få vejrtrækningen på plads, men intet virkede "Få dem af mig Blase få dem af mig!" skreg hun og vred sig rundt, da han endelig havde givet slip "jeg få mig selv dræbt, og dræbe andre.. få dem af mig!!" hun vred sig rundt på jorden, mens hun krummede sig mere og mere sammen, for at få smerten til at stoppe. Før at det sorte væske ville brede sig ind i hendes åre,og derved ville det være næsten ustoppeligt med at få hende til at falde ned igen. "hjælp mig.. hjælp mig.." klynkede hun til sidst, mens hun vred sig ganske korte træk, og kunne slet ikke få vejret mere, da væsken omsluttede hendes luftrør. Hvor hun dog hadet sin far før at gøre dette imod hende. At hun aldrig rigtig ville kunne holde ud at være et rigtigt menneske. At der altid ville være noget som skræmte hende, skræmte hende for at være sig selv på nogen måder. Der ville altid være noget som hun ville gemme væk. Noget som folk ikke fik lov til at se af hende.

Han brækkede kort nakken på manden med den ene fod, og gik hen til Mizra hvor hans pegefingers yderste led røg af som var det et låg, ud kom en lille spids nål, hvis ende lyste svagt og nogle små elektriske tråde kom frem, han satte det hen mod låsen og fik låst håndjernene op uden det store besvær og kastede dem væk, han sagde en komando til TJ om at den skulle brække halsen på manden der lå under nettet, og trak Mizra ind til sig og vuggede hende stille. “Ssh det er overstået nu… Okay… de er væk, døde, borte ingen skal gøre dig noget okay?” Han kiggede stille ned på hende, og tog en dyb indånding mens hans hjerte pumpede afsted over det der var sket, og rynkede brynene lidt, imens han tænkte over det der var sket, og det de havde sagt om hende, eksperiment? Han overvejede lidt om han skulle spørger ind til det lige nu, i det tilfælde, han kyssede kort hendes hovedbund og vuggede hende fortsat, og kunne ikke tro det der var sket, han løftede hende derefter op i sine arme, piftede til TJ som kom hen til ham med snuden fyldt med blod, og slikkede sig rundt om den som om den lige havde fået det bedste måltid nogensinde, han brummede kort og gik hen langs vejen og videre hen til den nye lejlighed som han havde fået købt sig, og takket være hans far fik han måneds penge indtil han fik et job der kunne betale ham heldigvis betalte hans far for elregningen da den var oppe på noget han ikke turdede at nævne. Der gik ikke længe før de kom til lejligheds opgangen han åbnede døren uden besvær og fortsatte op af de mange trapper til øverste etage. Hvor han også der lukkede dem alle tre ind, han sagde til TJ at han skulle gå ind og lægge sig og gik ind på soveværelset hvor han lagde Mizra i sengen og hviskede lige så stille at det nok skulle gå og spurgte om der var noget hun ville have?

Da håndjernene endelig var kommet af, kunne hun mærke hvordan at tårerne langsomt gled ned af hendes kinder. Totalt sorte af den sygdom som der løb i hendes åre, når hun kom i kontakt med sølv eller guld. Hun bed sig hårdt i munden, og viste ikke rigtig hvad det var som foregik lige nu, faktisk ar hun også ret ligeglad når det kom til stykket. Ville bare gerne væk fra dette sted, når det kom til stykket. Bare væk nu, nu inden der kom flere. Hun lagde langsomt armene omkring hans nakke da han løftede hende op i hans arme og begyndte at gå væk "jeg.. vil gerne fortælle dig det hele inden at jeg mister modet... jeg blev tager til fange af min far... da jeg var 5 år... og skulle bruges til at eksperimenters på, omkring om man kunne fjerne racen i en... og det lykkes for ham... jeg hedder faktisk Tena Jável.. Mizra er mit dække navn.. " hun bed sig i læben og lukkede øjnene igen, efter at have kiggede op på ham fra hans greb omkring hende, mens de gik af sted, hvor hen det nu var. Hun bed sig i læben og tog en dyb indånding "så hvis der er nogen der kender til at ens far der eksperimentere på en, så er det mig.." sagde hun stille. Og stoppede så med at snakke, da hun havde mistet alt sin energi, efter forvandlingen. Tårerne var så småt stoppet med at komme frem, men den sorte væske stod stadig som klaser ned af kinderne. Inden hun lagde sit hoved mod hans brystkasse og prøvede på at slappe af.

Han lyttede til det hun sagde, indvendte ikke noget i det, lyttede bare og lod hende tale ud, som så ofte før havde gjort. Han lagde sig stille ned ved siden af hende og strøg hende langsomt over håret og tænkte videre over det. "Han fjernede ikke noget fra dig... jeg er sikker på du sagtens kan blive til det du var før, hvis du virkelig tror på det..." sagde han lige så stille og lod de lange hænder glide igennem hendes hår, og nussede fortsat hendes side og prøvede at få hende til at slappe af, men det virkede ikke helt som om det virkede alligevel ville han ikke give op, ikke før der rent faktisk skete noget. Et stille smil bredte sig på hans læber og overvejede om han skulle fortælle hende om sine beretninger som lille. "Da jeg var syv år... var jeg på vej til en begravelse jeg var temmelig langsom om at komme ud af fjernene, og min far han gav mig en lussing for det..." kan tydeligt huske hvad det var der havde været sket, dog kunne han intet huske imellem det der var sket ved lasbilen også til han fik sine mekaniske dele. "Da vi endelig var kommet afsted, blev han ved og ved med at skælde mig ud, komme med negative argumenter omkring at jeg var en sløsset unge, der ikke kunne finde ud af noget som helst..." Han smilte lidt skævt og himlede så kort med øjnene over det hans minder frembragte, han rynkede så kort på brynene og tog en dyb indånding da han så fotsatte og sukker stille. "Da vi havde kørt i noget tid så min far ned på kortet og vi ventede på at vejen som vi skulle hen af kom frem, så kom der er en lastbil i rullende fart hen imod os, hvordan det kunne være sket at den var faldet ud af kurs vidste vi ikke, men jeg sagde flere gange til min far at der var noget men han ville ikke lytte, han sagde bare jeg skulle holde kæft og med et var alt sort..." Et lille sørgmodigt smil kom frem på hans læber over det hele over de minder der vækte sig inde i han sind, selvom han godt vidste, at der ikke var noget at smile af, alligevel gjorde han det. "Jeg vågnede først da min far havde reddet de registrerende rester som der var tilbage af min krop og tillagt nye organer til mig..." Afsluttede han og tænkte lidt over det og lukkede så sine øjne.

Hun sukkede stille over hans berøringer, over siden og hånden glider gled igennem hendes lange rødehår. Hun tog en dyb indånding, og fik duften af ham, ind igennem næseborene som dannede sig et sindsindtryk af noget, som blev sendt op i hjernen, og fortalte hende at det alt sammen var trygt nu. Og, hvis hun skulle være helt ærlig havde hun aldrig i sit liv følt sig så tryg. Tænderne gled diskret frem, og bed sig i underlæben, mens hun nød at have det bløde stof fra sengetøjet mod hendes hud. Hun nikkede stille til det han sagde, han havde vel nok ret, men så igen, det ville blive svært, nogen sinde at tro. At man kunne finde noget, som man havde troet man aldrig sådan rigtig havde haft. Jo, hun havde vist at hun havde været noget anderledes i forhold til alle de andre børn. Men så havde den hellere ikke været meget længere, i hvert fald ikke før hendes psyko far af en mand, havde fået fingre i hende. Og boret ind i hoved på hende, at det hun var et misfoster, noget der skulle rettes op på. Det værste havde bare været, da hun var begyndt at tro på det. Hun åbnede langsomt øjnene, og kiggede ind i hans, da han begyndte at snakke omkring sin barndom, og lyttede lige så stille, og tålmodig som han havde lyttet på det hun havde snakket om. Det synes hun i hvert fald, at så meget skyldte han, for ikke andet meget mere for at have reddet hendes liv. Hun fugtede lige så stille sine læber, og kunne ikke lade være med at mindes den første gang hun havde mærket hans læber mod hendes, blev dog hurtigt revet ud af tanken da hun hørte at de var blevet påkørt af en lastbil. "I det mindste, gjorde din far det af kærlighed, måske også skam, men han gjorde det ikke for at gøre dig ondt.." sagde hun stille, og løftede afkræftet hånden mod hans ansigt, og lod langsomt fingrene glide hen over hans ansigtstræk. "da jeg mødte dig.. var jeg fascineret af hvad du var.. nu.. er jeg bare glad for at du er hvad du er.. og at du stadig lever.. at jeg fik chancen til at møde dig." sagde hun stille, og lod fingerspidserne glide forsigtigt hen over næseryggen og ned over læberne.

Han nikkede stille til det hun sagde, og bed sig i læben imens hun fortalte, og sukkede så langsomt ud igennem næsen og tænkte videre ove det. "Jaa gjorde han vel... selvom jeg savner det at være normal..." trækker lidt på skuldrende. "Alligevel vil jeg ikke give slip på alt det jeg er nu..." Smilede han stille og kiggede på hende imens hun kærtegnede hans ansigt rundt omkring og var lidt forundret over det men lod det ikke påvirke ham sønderligt, han betragtede hende langsomt, hver en enkelt detalje som var i hendes ansigt og strøg langsomt noget hår væk fra hendes ansigt imens han smilede stille og lukkede så stille øjnene inden han mumlede lidt. "Hvad tænker du?" Spurgte han så stille, og åbnede det ene øje på klem hvor han kiggede på hende, med et stille smil, og tog en dyb indånding i mens han selv tænkte over dagen, hvad der havde været sket, hvad der ville komme til at ske, og hvornår det ville komme til at ske. Han rystede dog på hovedet efter lidt tid og bed sig svagt i læben over de tanker der begyndte at komme frem den dag hvor hun havde taget hans første kys, og de havde flygtet fra de mange officere som havde været på udkig efter ham. Han smilede lidt over mindet og kiggede lidt op i loftet og trak vejret dybt ned i lungerne, og pustede det så ud igennem hans næseborer, og kiggede så ned på hendes læber hvor efter han fugtede langsomt sine læber inden han pressede sig lidt tættere på hende og hviskede ganske sagte "Hvornår er der sidst nogen... som har behandletdi med respekt?" og lod sine læber være ganske få milimeter væk fra hendes kunne mærke hendes varme ånde mod hans hud, og pressede langsomt sine læber mod hendes inden hun havde svaret, eller hvad der blev svaret, og lagde sig om på siden så han lå på højkant og lod den ene hånd glide op til hendes kind og strøg den ganske let med sine finngerspidser og videre hen over hendes hals og ned til skulderen som han så stille masserede.

Hun betragtede ham lidt, mens hun stadig lod finger spidserne glide hen over hans faste, og bløde hud. Uden rigtig at tænke over hvad det egentlig var hun lavede. Måske var det for tæt på, efter hendes standart, men alligevel, følte hun ikke at det var specielt nærgående. Hun følte sig i hvert fald ikke trangt op i en krog, som hun tit gjorde når folk kom så tæt på som Blase var lige nu. Men han gjorde at hun følte sig så underlig tryg, noget som hun ikke havde gjort i meget langt tid. Plus, det var godt nok længe siden hun i grunden havde ligget i en seng som denne. Hun lå for tiden på gulvet på en hård madras, som var alt for gammel efter hånden. Hun tog en dyb indånding, og fugtede stille læberne, da han spurgte hende hvad hun tænkte på. Og hendes øjne blev langsomt lukket over flovheden, der bredte sig i hende over at tænke på den gang, de havde kysset. Det var jo forkert, de var venner intet andet end det. Bare, gode venner, som holdte af hinanden. Hun sukkede stille og bed sig i læben mens hun åbnede det ene øjne "Jeg tænker på dig.." sagde hun så lige ud, og smilede skævt inden at hun mærkede hvordan at hjertet slog et slag over, da han rykkede sig helt tæt på hende. Og læberne bare var nogle blev rykket bare nogle få milimeter væk fra hendes. "jeg.. det... du..." hun fumlede efter ordene, og havde dem på ingen måder i sin magt som hun plejede. Og mærkede så endelig hans læber mod hendes egne. Hun førte langsomt fingrene fra begge hænder om bag hans nakke, og trak ham tættere på. Tog en dyb indånding igennem næsen og slap så kysset. Rynkede stille brynene inden at hun så rystede på hoved af sig selv og pressede sine læber hårdt imod hans, og havde ikke længere lyst til at modstå den fristelse som havde været i hende så længe.

Et lille smil dannede sig på hans læber over hendes fumlende ord, og mærkede så hvordan hun slap hans læber, og kiggede undrende på hende men mærkede så hendes æber igen, og sukkede stille inden han trak hende op og lægge på sig og strøg hende angsomt ned langs siderne, og videre hen over hofterne, et stille suk gled ud af hans næse imens han gjorde kysset noget dybere, og lukkede sine arme omkring hendes liv, og vendte dem så rundt så han lå øverst, halvt usikkert lod han sin ene hånd glide ind under hendes trøje og nussede de fine spinkle former, og kunne i grunden ikke få nok af det, han havde lyst til mere af hende, og han kunne mærke hvordan han havde savnet denne følelse denne, følelse af at have en på sig, på denne måde, og alligevel vidste han at det var forkert, for forkert. Alligevel var denne følelse os bare rigtig, den kunne da være så meget og hvilken en del skulle man vælge, rigtigt eller forkert? det virkede nærmest umuligt at kunne tage en beslutning der. Han lod langsomt sin tunge adskille hendes læber, og kærtegnede stille hendes tandkød og tænder inden den let cirkulerede rundt om hendes tunge. Langsomt lod han den anden hånd glide ned langs hendes ben og nussede det stille imens følelserne bare boblede af sted inden i ham, til sidst vandt fornuften så, da han trak sine æber til sig og slog blikket let ned, og prrøvede at finde på en god forklaring. "Vil du have noget af drikke? et eller andet?" Spurgte han så og rejste sig i det han gik ud af soveværelset og videre ud i køkkenet hvor han rodede med nogle te urter, og fandt sine batterier frem til hans system som han fik sat i ganske hurtigt, o smed de gamle ud, han kunne også mærke en hvis træthed der var på sin vej til at over mande ham af en eller anden grund, han forstod det ikke, helt, men det kune vel være så meget, der var ikke sket det store, ville der heller ikke komme til.

Flere sug dannede sig i hendes mave, flere end godt var. Og da hun blev hævet op og lægge på ham, od hun benene glide ned på hver deres side af ham, mens hun holde kysset. Viste godt at det var forkert, og at hun burde stoppe det, sige fra. Men, hvad nu hvis man havde lyst? Var det så, virkelig så forkert, at blive ved? En dyb indånding blev trukket igennem næsen, og ned til lungerne, så hun var sikker på at hun havde luft nok. De ting han gjorde, de bevægelser, de nydelser. De var nogen hun ikke rigtig havde prøvet før, de var så ømme, så tilbageholdende end hvad hun var vant til. Hendes hænder vandrede stille ned af hans mave, da han lagde hende om på ryggen, nu med ham over sig. Hendes ben slyngede sig rundt omkring hans liv, og var egentlig ligeglad nu, om det var forkert eller ikke var, hun ville ikke have det til at stoppe af den grund. Måske, måske skulle hun dog alligevel? Tanken blev dog fejet til side, og hun åbnede lige så stille sin mund for hans tunge, som gled igennem. Tungen gled rundt om hans, i samme cirkulerende bevægelser rundt om hans, en dans mellem deres tunger. Som kunne blive ved, ind til en form for evighed. Flere små suk gled ud igennem næsen, og da han så pludselig stoppede kiggede hun forundret på ham. Og blev tvunget til at slippe sit greb omkring ham, da han pludselig rejste sig op og gik hurtigt ud i køkkenet, som noget havde antændt og han var nød til at slukke det. Men det eneste han ville, var at gå ud og hente noget at drikke til dem. Hun rejste sig lige så stille op og kiggede tomt ud i luften. Inden hun svang benene ud over sengekanten. Kunne ikke rigtig lade være med at slippe den tanke at hun havde gjort noget forkert, et eller andet så han ikke havde lyst til at gennemføre det. Men, måske var det også for det bedste, hun var jo hellere ikke god til sådan noget her. Et misfoster når det kom til kærlighed. Hun bed sig lidt i læben og rejste sig halv vaklende op på benene, og gik hen mod køkkenet. Stoppede dog op lige før og sukkede stille. Ude afstand til at sige hvad hun skulle gøre nu.

Han fandt noget vand inde i køleskabet som han havde lagt til side så det kunne blive køligt, han havde godt opfattet at hun var taget efter ham, men det var nu, at han følte den akavede atmosfære imellem dem. “Undskyld… jeg burde ikke have gjort det…” Han rystede lidt på hovedet og smilede kort, inden han fortsatte det han var i gang med og hældte noget vand op i de to glas og kiggede hen på hende ganske kort inden han vendte blikket væk, og forstod ikke helt hvad det var han havde gjort, det virkede underligt, de var trods alt kun venner, ikke andet, og ville heller ikke blive andet, det var han da sikker på, han brummede lidt og rakte hende glasset inden han tog en lille slurk af sit eget da hans indre organer ikke kunne klarer for meget af denne slags form for væske, han brumede lidt inden han gennemgik det der var sket i hans hoved, og gik så ind i stuen. “Vil du se en film?” spurgte han så langsomt for at komme væk fra den akavede atmosfære der var imellem den, han kunne virkelig ikke holde den ud, og selvom han vidste han havde gjort noget forkert for nogle minutter siden, kunne han stadig ikke glemme følelsen af det, han sukkede lidt og rystede på hovedet af det, han kunne vel sagtens slette mindet fra sin erindring men han ville ikke. Det havde en betydning selvom det i grunden ikke skulle have det. Hvor er det forvirrende det her… brummede han stille for sig selv, og gad ikke til at tænke overhovedet han ledte efter en film, en film som de kunne se men hvilken? Til sidst tog han en gyser frem, og en komedi, der var stort set ikke andet der nede i den kasse samt action film og spil.

Da han begyndte at tale til hende, så hun ikke længere nogen grund til at forblive ude for køkkenet. Hun gik langsomt ind til ham, og tog en dyb indånding "det.. var jo ikke kun dig der gjorde det.." sagde hun stille og smilede halvt til ham, mens hun stadig var forvirret over at han bare havde stoppet. Så, han havde fortrudt det, hvilken af en eller anden grund gjorde ondt på hende. Selvom at hun ikke forstod hvorfor? Et dybt suk blev taget igennem næsen og hun kiggede lidt omkring i lejligheden, og følte sig pludselig så træt, at hun bare kunne dratte om på gulvet og falde i søvn der. Hun tog sig dog sammen til ikke at gøre det, selvom at det var fristende, især på grund af at han undgik at kigge på hende. Hvilket bare, gjorde det hele meget værre for hende, end godt var. Hun lagde hoved en smugle på skrå, og kiggede stadig på ham, trods at han ikke kiggede på hende. Tog stille imod sit glas med te, og mumlede et lille tak, og satte kruset langsomt op til munden og tog en lille slurk var teen. Mens hun mumlede stille, at de da godt kunne se en film. Hvis det virkelig var det han havde lyst til, kunne de vel godt det. Hun gik langsomt ind i stuen og satte sig i sofaen, med øjnene rettet ned mod sin te. Viste i grunden ikke rigtig hvad hun skulle sige? Og havde allermest lyst til bare at sige at hun ville tage hjem nu, selvom det ikke gjorde nogen forskel om hun tog afsted eller ej, følelsen ville jo stadig være der. Selvom at hun selvfølgelig ville kunne komme væk fra den trykkede stemning. En dyb indånding blev taget, og øjnene flakkede hurtigt frem og tilbage, mens hun tænkte lidt på, hvad hun egentlig kunne gøre for at de ville kunne tale normalt igen. Sådan havde det jo ikke været første gang at hun havde kysset ham, men måske var det fordi hun var gået efter han havde dræbt Cedrik? Et dyb suk blev igen draget ned til lungerne, som langsomt spildede ud, og trak sig sammen igen. Sådan blev hun ved, uden rigtig at sige eller gøre noget andet.

Kort nikkede han til det hun sagde og vidste ikke helt hvad han skulle sige til hende, og sukkede så stille, det ville ikke just gøre noget somhelst bedre, og han var desuden også pænt ny i det felt, og skulle måske undgå det under alle omstændigheder, han sukkede stille og gik hen og satte dvd’en på, hvor efter han kiggede hen på hende, og fugtede langsomt sin underlæbe. “vil du have noget at spise til?” spurgte han så, og gik hen til døråbningen til køkkenet, det kunne jo godt være at hun var sulten eller noget, han vidste ikke helt hvordan han skulle gøre det godt igen, hvordan skulle det kunne lade sig gøre, han vidste godt at det han havde gjort ikke var det smarteste, men hvordan skulle han have tacklet det, hvad nu hvis det havde udviklet sig og det så endte med at den ene eller den anden fortrød det. Han måtte stoppe med at tænke i disse baner det skulle nok gå, det var vel noget alle gjorde hele tiden, selvom han fandt det forkert, og ville hellere gemme sin første gang til den dag han virkelig fandt en som han elskede mere end noget andet selvom dn slags nok aldrig ville komme til at ske. Han sukkede stille og gik ud i køkkenet og lavede nogle popcorn og tog noget cola og to nye glas med ud og stillede dem på bordet foran sofaen, hvor efter han satte sig ned i sofaen og startede dvd’en og bed sig lidt i læben og kiggede så hen på hende. “Hvilke ting er det du ikke tør at tiltro andre om?” spurgte han så ret forsigtigt, da hun sikkert havde et tons væld af ting som hun gerne ville ud med, men ikke kunne da hun var bange for at man ikke stolede på hende, ikke ville hende så snart hun havde sagt det. Han tænkte lidt tilbage på da de havde mødtes i den gamle forlystelses park, og hun var blevet overfaldet, og derefter havde han hjulpet hende. TJ kom langsomt luntende hen til ham og lagde sit hoved på hans skød med sigende blikke hen mod popcornene og chipsende og de største hunde øjne kom frem på den unge schæfer, han kiggede på sin hund med et opgivende blik og rystede langsomt på hovedet, og rejste sig så igen, og gjorde tegn til den skulle gå med ham ud i køkkenet hvor han tog dens madskål og fandt noget hundefoder som han hældte ned i og derefter en smule vand så den ikke bare skulle sluge det hele i en mundfuld, og satte det så ned på gulvet, hvor efter han sagde: “Væsgo…” Og gik derefter ud i stuen igen og satte sig tilrette i sofaen.

Det var næsten ikke til at holde ud, sådan som han fes rundt. Lige pludselig skulle han lave mad, og inden at hun nåede at sige om hun ville have noget, var han allerede ud og igang med at lave det. Det føltes næsten som om at hun var et misfoster, at hun ikke bare havde sagt nej, følte at det var hende som pressede ham til noget han jo tydeligvis ikke ville have. Det var nok også for det bedste, hun var jo ikke nogen god at være sammen med. Hun ville sikkert bare såre ham, lige som hun havde gjort med de få andre fyre, hun faktisk havde haft noget alvorligt med. Et dybt suk blev taget, og da han igen kom ind igen, og stillede et spørgsmål, nåede hun igen ikke at svare, og så var han igen ude og give hunden mad. Lige så stille rejste hun sig op og kiggede stille på ham "Måske... måske er det bare bedre at jeg går nu.." hun smilede skævt til ham, og lænede sig hen over for at give ham et kram "tak fordi du hjalp mig.." hun tog en dyb indånding og gik langsomt mod døren, fandt sin jakke og trak den hen over sine skuldre og åbnede døren. Tog en dyb indånding og vente hoved over skuldrene og kiggede hen mod stuen inden hun gik ud af døren.

Han kiggede hen på hende, og skulle lige til at sige et eller andet, og tog så ordene til sig igen, og sukkede så stille… “Hvis… det er det du vil.. så skal jeg ikke forhindre dig…” Sagde han kort og kiggede lidt ned og tog en dyb indåndning og havde det som om han havde gjort noget forkert, og det kunne han vel klart sige til sig selv hvad var. Han sukkede stille og rynkede brynene lidt, men rystede så på hovedet og bed sig lidt i læben, og tænkte kort over hvad det var han skulle for at kunne hjælpe hende eller få hende til at blive, problemet var bare at han ikke vidste det. Han kiggede kort hen mod døren og åbnede den så for hende. “Men vi ses vel… en af de kommende dage?” Spurgte han stille og kiggede lidt ud af døren inden han kiggede på hende igen, fugtede langsomt sin underlæbe, hvor lysten til at møde hendes læber igen, han tog sig dog sammen, han var nød til det, han kunne jo ikke bare gøre det værre end godt var, han rystede stille på hovedet over sine tanker, og tog en dyb indånding, og gav hende et kram i stedet for og slap hende så lige så stille. TJ var blevet færdig med at spise og kiggede op på dem fra sin plads i køkkendørens åbning og havde lagt hovedet på skrå imens den ikke helt fattede hvad der foregik.