LEGETID! på legepladsen-Angelie-Privat:)

T: lidt aften
O: ikke nogle endnu
V: fint lidt skyr
S: legepladsen


Momiji legede på legepladsen uden opsyn, der var ingen der holdte øje med hende, hun var helt alene, hun havde fået lov af sin storebror og bror at være der alene, for hun var udenfor fare på legepladsen og hun havde osse bare brug for at lave det en pige 11-12 år nu lavede når de ikke havde andet at lave, hun sad på en gynge og gyngede stille og roligt, hun kiggede rundt, det var ved at være lidt tid siden hendes storebror havde bidt hende og gjort hende til en af dem, hendes storebror var nemlig Kiker og hendes bror var Taishan og hun var deres nuttede lillesøster

Angelie stod i skyggerne af nogle træer i nærheden af legepladsen og betragtede den lille pige.. Hun var hverken pædofil eller andet, men alligevel stod hun der som en anden lurer. Hun var ikke ude efter noget.. At skade småbørn var det værste hun vidste.. Måske stod hun der for at ligge en beskyttende hånd over pigen, hvis der nu skulle komme nogle, som ønskede at skade hende? Det ville tiden vise. Som det så ud nu blev hun i hvert fald i det skjulte, mens hun hørte på gyngens konstante knirken.. Frem og tilbage.. Det var som et ur der aldrig ville gå i stå. langsomt lod hun armene glide over kors, mens vinden legede let med det rødbrune hår, og de havblå øjne, som ikke viste en eneste form for følelser. Hendes krop lod sig langsomt glide tilbage mod en af træets stammer, mens hun sukkede lydløst over endelig at have noget alenetid. Det var ikke så ofte hun havde chancen for det, så derfor nød hun at kunne slappe af en smule.

hun havde det bare sjovt helt alene, hun gyngede bare videre, hun smilede, hun så en sort skikkelse, hun genkendte den hurtigt hendes gamle storebror og hun havde ikke Kiker og Taishan til at beskytte sig, hun stoppede med at gynge, hun kiggede bange på den sorte skikkelse, hun gik væk fra gyngen, hun var bange

Angelies ene øjenbryn gled opmærksomt i vejret, da hun så hvordan pigen nu stoppede sin leg. Hendes blik gled langsomt i den samme retning, som pigens var vendt, og Angelie fik nu også øje på den sorte skikkelse. Irriteret rynkede hun let på næsen, da luften stivnede af de følelser som blev kastet imellem de to personer.. Hun have magi over luften, og kunne derfor mærke den slags ændringer i spændingerne. Dog trådte hun ikke frem endnu, men hun rankede dog automatisk ryggen, og stillede sig i en let angribelig stilling, hvis vedkommende skulle føle en trang til at gå hen og angribe den lille pige.

den sorte skikkelse gik bare hen og tog hårdt fat i hende"kom så her din møgunge"sagde han, hun prøvede at komme fri, hun ville ikke med manden, han hev hende bare med sig og på var vej ud af legepladsen, hun skulle til at bide ham, men han puttede bare noget i hendes mund, så hun ikke kunne bide ham, hun prøvede at spytte det ud igen, hun ville ikke havde det i munden

Angelie så hvordan den mørke skikkelse begyndte at trække af med pigen, og i nogle ganske få spring, stod hun foran udgangen, inden de overhovedet var nået hen til den endnu. Hun var trods alt hurtig, og oplært af den bedste efter hendes mening. Hendes blik var vendt mod skikkelsen. "Slip hende" hvislede Angelie koldt, inden hun tog et bestemt greb, om mandens håndled, hvor han holdt fat i pigen, inden hun voldsomt begyndte at presse imod huden. Hun vidste at hun var stærkere, og i stand til at brække andre knogler så let som ingenting, hvilket også var hvad hun gjorde nu. Hun hørte den velkendte lyd af knas, som fortalte hende at hånden ikke ville virke det næste stykke tid. Derefter tog hun resolut pigen i hånden, og begyndte at gå tilbage mod legepladsen med hende, uden at tænke mere over skikkelsen bag dem.
"Så leg du videre" sagde hun langsomt, denne gang i et mere neutralt tonefald, som var det tætteste Angelies stemme kunne komme på venlighed. Hun slap pigen, og lænede sig tilfreds op ad et klatrestativ, mens hendes blik gled rundt i omgivelserne omkring dem.

hun kiggede op på den fremmede kvinde"Kiker siger jeg ikke må snakke med fremmede"sagde hun og begyndte at lege igen, hun gav til at gyngen, hun kunne godt se at hendes gamle storebror havde ondt i sin hånd, men han kiggede vredt på hende, hun var bange for ham, hun gyngede stille og roligt, hun prøvede på ikke at være bange

"Kiker!?" gentog Angelie langsomt, mens hun begyndte at rynke irriteret på næsen. Hun havde jo mødt den lille satan til en vampyr. Han havde løbet om hjørner med hende og hendes herre den dag i kloarkerne med den anden vampyr Killer-man. Hun valgte dog ikke at sige noget omkring dette til pigen. Det var vel ikke barnets skyld, at hendes bror eller hvad han nu var, var en opblæst nar.
"Det burde du heller ikke" mumlede hun istedet langsomt, mens hendes blik vendte over mod den sorte skikkelse, som i dette sekund stod og vred sin hånd i smerte. Et selvtilfreds smil gled over Angelies læber ved synet, mens hun sørgede for at pigen kunne more sig, som en anden bodyguard. Måske skulle hun ligefrem kræve kontanter for det her.

hun legede bare videre, helt uforstyrret, hun var glad for at Kiker var hendes storebror, da han ville gøre alt for at havde hende i sikkerhed for sin gamle storebror og andre som ville hende ondt, men det var ikke mange, hun sad bare og gyngede stille frem og tilbage hele tiden

Angelie himlede let med øjnene, da pigen igen begyndte at gynge frem og tilbage, som om ingen ville kunne forstyrre hende. Havde hun regnet med at Angelie ville blive her resten af dagen og holde øje med barnet!? Fandme nej.. Hun havde ting der skulle ordnes, væsner som skulle dræbes. Med et kort blik kiggede hun hen mod pigen, inden et suk gled over hendes læber. "Nu vil jeg forlade dig her" sagde hun så, inden hun lavede en diskret hilsen med den ene hånd, og langsomt bevægede sig hen mod udgangen af legepladsen.

hun kiggede på hende"du må ikke gå vil du ikke blive og lege lidt med mig?"spurgte hun, hun ville havde en at lege med, men der var aldrig nogle som ville lege med hende på legepladsen, hun kiggede på sin gamle storebror som stadigvæk bare ventede på at Angelie skulle gå og han kunne hente Momiji med hjem som så ikke var hendes hjem, for det var jo sammen med Kiker og Taishan

Angelie stoppede op, og skar let ansigt over pigens ord. Lignede hun en babysitter eller sådan noget.. Et enkelt blik på den mørke skikkelse fortalte hende dog, at hun nok hellere måtte blive her. Et dybt suk kunne høres, da hun vendte sig mod barnet, og lagde armene over kors. "Og hvad vil du så gerne lege?" Spurgte hun i sit neutrale tonefald, mens Angelie let hævede det ene øjenbryn. Hun var ikke engang typen som var specielt god til at lege, og hun var heller ikke god til børn.. Chancerne for at hun selv ville få et var forsvundet, og nu levede hun alene og uden nogen til at holde af.. Sådan foretrak hun det også når det kom til stykket.