på en tilfædig café ikke langt fra cathredralen

Tid:19:23
Sted: Lille café
Vejr: roligt, lidt vind.
Omgivelser: få mennesker, nogle sidder og nyder et aftens måltid ellers kun noget personel

det var aften og julius havde taget fra sin lejlighed ned på den lokale café som altid var der ikke så mange mennesker han havde klædt civilt på da han ikke havde grund til at rende rundt i præste tøj så han var gik rundt i et par sorte bukser, en hvid skjorte og et par sneakers han havde ærmerne foldet op. han gik ind på cafén der ikke havde særligt mange folk som altid han bestilte det sævandelige og satte sig ned ved et lille bord han tænkte på hvormeget han havde kedet sig de sidste par dage ikke meget hvar sket men det var nok for ham at endelig kunne slappe af og samle tankerne.

Det var aften og efter en hel dag på biblioteket og læsning angående krigende mellem england og frankrig var hun godt træt af at læse. Ross havde taget sine lange sort bukser på en normal sort t-shirt med en hvis skjorte der ikke var knappet ud over. Om halsen hang der 2 kors, et i sølv og et i blodsten. endnu en halskæde hang om hendes hals og det var et keltisk ulve kors som så d til at være meget gammelt. oppe ved halsen kunne man skimte den sidst læder snor som gik ind under trøjen. Hendes røde hår var sat op i en heste hale og hun var i godt humør. Hun kiggede sig omkring og så på de folk omkring hende. Der var ganske få her. Hun skar ned af en side gade og kom forbi en lille cafe. Hun stoppede op. Hun synes hun kunne genkende en. Det var en dreng eller mand som sad ved et bord. Hun kiggede memoraliserende på ham. Var det virkelig ham.?

han sad i sine egne tanker indtil hans mad blev sat ved boret han havde bestilt hvor han så smilte venligt og nikkede til tjeneren og tog en bid af sin mad han kikkede ud af ruden mens han tyggede sin mad han lage mærke til den rødhårede kvinde han syntes han kendte hende han tænkte mens han lagde navne til ansigter af folk han havde mødt han huskede hvem det var og vinkede til hende mens han smilte *en gammel ven i frankrig? det var da rart for engangs skyld* tænkte han, han bevægede hånden for at få hende inden for.

hun stod lige og kiggede nysgerigt. Ross så at han vinkede hende hen til sig. *Er det virkelig Julius? i så fald har han ændret sig en del.* Hun smilte stort og begyndte at gå hen imod ham, som hun plejede. *det er rart at se ham igen. Der er gået mange år og udseende mæssigt har han ikke ændret sig ret meget.* Hun åbnede døren forsigtigt og trådte ind. Der var varmt her inde. Ikke for varmt men behaligt varmt. Hun smilte.

han rejste sig op og sagde "hey ross" fordi han vidste hun foretrak at blive kaldt det også selvom hun havde fortalt hendes rigtige navn hun var en af få han stolede på i alt den tid han havde levet også under begge verdens krige var hun den person han kunne skrive med for at holde hovedet koldt da hun kom tæt nok på gav han hende et stort kram fordi det var længe siden han snakkede på engelsk istedet for fransk da han ikke var sikker på om hun også havde lærdt fransk "længe siden hvordan går det?" han snakkede med en rolig og glad tone

Da han gav Hende et kram krammede hun igen. Hun stod i lidt tid og holdt krammet. Hun havde virkelig savnet ham. Hun smilte stort. "Det går godt. Jeg har været rundt omkring i verdenen. Jeg har lært en masse ting.. Hvordan har du haft det?" Hun svarede i en glad rolig tone. "du har været rigtig savner Julius. Jeg har savnet dig meget. " Alle minderne med ham fra kirken lige da hun var vågnet kom op. Hun lagde hovedet lidt på skrå og kiggede nysgerigt og lyttende på ham.

han var også glad for det lange kram og at genmøde en af hans bedste venner han var også meget glad for at hører hun havde det fint han svarede "jeg har det helt fint der er meget at lave i den her by... kunne jeg byde på noget at spise?" han tænkte at hun måske ikke havde spist aftens mad, det var ikke lige en resturant men bedre end ingenting.

Hun nikkede glad. "ja det kan du vel godt. Jeg har været på biblioteket hele dagen og læse om Frankrig og England og deres krige... " Hun smilte. Og gik sammen med ham over til bordet. Og satte dig.. " hvad render du så rundt og laver, siden der er så meget. Arbejder du på det samme som sidst eller?" hun spurgte intresseret. og kiggede på ham.

han nikkede og sagde til tjeneren på fransk "et menukort til damen tak" han satte sig ned og hørte på hvad hun havde at sige historie.. intet mere kedeligt da hun spurgte hvad han lavede sukkede han og snakkede på engelsk til hende "ja det samme som altid utroligt hvor mange ting som de fleste ikke ved noget om der sker her omkring som om der er..." han tænkte lidt og sagde "porta ut abyssus" på latin hvilke betød 'en port til helvede' da tjeneren kom til bordet med et menu kort og gav det til ross nikkede han til tjeneren og sagde "merci" han kikkede tilbage på hende og spurgte "hvad har du så rendt rundt at lavet siden sidst... andet end læse historie"

hun tog imod kortet "merci" smilede til tjerneren og kiggede på julius. "jeg har været lidt rundt omkring og lede efter spor" hun kiggede ned på menu kortet. *hmm... hva skal jeg mon væge. Jeg tror jeg tager et baget.* Hun kiggede op på julius igen og sagde halv trist. " men der er ingen spor efter de gamle. Der er gået for mange går. Men ellers har jeg været rundt og snakkede med forskellige præster, biskoper med mere for at hører noget om den dæmon som er på fri fod. Den har havet de flest kirker i Finland og Rusland. Jeg kan ikke erinder hvad den hedder men den skulle være ret så farlig, siger de. Men for at være ærlig er der flere tegn på at det er en vampyr end på at det er en dæmon. Vores kirke hjemme i England har nu sendt Johan, Jonas deroppe. " En tjener kom over og spurgte hvad hun kunne tænke sig, hun bestilte og afleværede menu kortet og kiggede glad tilbage på Julius. "ellers har der været meget roligt. "

han nikkede forstående da han sagtens kunne forestille sig problemet med at gå igennem alt det for ar finde ud af noget om sin slægt fra tilbage før kristi og nu noget om en dæmon han vidste at han ikke var ligså højt rankeret i ordenen som hende da hun var ædre og gjorde mere end bare være feldt agent han svarede da hun vad færdig med at snakke "hm... det var da ikke så godt at hører... men ja massere af vampyrer omkring har selv fjenet en god del siden jeg kom her men de har dog en vis orden og andgriber ikke så mange dødelige også et par af vores slags er død i kampen men ikke nogle fra vores orden heldigvis" han tog en bid fra sin mad

tjeneren kom med maden. " merci" og tjeneren gik igen. Hun kiggede bekymret. "oppe i Rusland er vampyrene begyndt at blive massivt stærke. Jeg ved ikke så meget om det andet end at moder Sofie fra vores kirke er dravet der op. Hun er sammen med nogle af de højt rancherende. De skulle vidst være vendt hjem nu, efter opgaven. Ingen er komme er død, men alle er kommet lidt tilskade hist og her. Men moder Sofie var meget bekymret. men som sagt jeg ved ikke så meget andet end at vampyrene er blevet massivt stærkere end for 100 år siden og de bliver det stadigvæk." Hun tog en bid af sin mad.

han sukkede "det var ikke så godt at hører... er også rykter om dem i findland" han kikkede sig omkring mens han tænkte før han spurgte "hvad for så dig her til frankrig? en opgave, ferie eller hvad?" han spurgte mens han kikkede spørgende på hende men så stadig glad ud det var et fint gensyn og meget uventet men af en eller anden grund troede han ikke det havde sket så meget forfærdeligt i deres liv

"hvad der for mig her til Frankrig.. Jo kan du huske dig den historie for da jeg vågnede du ved med det store lys og den store engel.? Nårh men englen sagde at jeg skulle drage her til for at finde et eller andet eller gøre noget. Hvad ved jeg ikke, men noget som muligvis kunne havde en stor betydning. Jeg ved ikke selv hvorfor. "sagde hun og smilede. *og så er der nu små ting hist og her.. * " og så ville jeg lærer at tale fransk hviket jeg har lært nogle lunde." hun kiggede glad på ham. " der er en masse grunde mest af alt og det er svært at kun give et svar.