Langt at gå ik..? Ren..? [Privat]

S: Terre.
T: Kl. 12:34.
O: Masser af menesker.
V: En dejlig solskinds dag. Nogle skyer er på himlen.
D: D-/-.

Terre en by hvor der er folk. De minder lidt om små myre, når man ser ned på gaden oppe fra taget. "Liv er her. Så dejligt" mumlede en rødhåret pige som sad på taget. Hun sprang væk fra taget og lande lige midt på fortorvet. Ingen menesker bemærkede noget, for alt dette gik så hurtigt. Pigen rejste sig op igen og gik med folkemængen. Man kan sige hendes tøj var specielt, men ingen lod mærke til hende, så alt var jo perfekt.! Hun holde en lille pose som raslede lidt. Den lyd beroligede hende en del. Penge. Altid det bedste. Hun drejde hoved og så en cafe, og gik der hen. Hun satte sig udefor, på en af stolene og ventede på tjeneren. Hun skulle lige havde en kaffe pause.. Men, der var noget hun hele tiden holde øje med, noget usynligt, noget som fylgte efter hende *Hmm du er langsom* tænkte hun og så sin le for sig. Men den var usynligt for ikke at vække opmærksomhed...

Ved siden af pigen sad en ung dreng, ved navn Ren, ved et af de andre café borde. Han så utilfredst ned i et menukort som en tjener havde givet ham. "Og selvfølgelig, intet the..." Mumlede han surt, og så vredt op på tjeneren der stadig stod ved siden af ham. "Hvorfor fanden er der intet the?" Spurgte Ren tjeneren, der blev meget forskrækket over drengens sprog. "Vi har intet the, men vi har da kaffe..." Svarede tjeneren med rystene stemme. "Kaffe? KAFFE? Hvad er der med jer og jeres KAFFE?" Råbte Ren og rejste sig fra stolen. Da han opdagede at de andre folk i caféen var begyndt at stire på ham, satte han sig hurtigt ned i stolen igen. "Ligemeget... Så stik mig et glas vand... Og et stykke chokoladekage" Mumlede han opgivene. Tjeneren skyndte sig ud for at hente det.

Hun smilede et venligt smil til tjeneren "Jeg vil godt bede om en Café Latte tak. Og giv jer god tid med milken" sagde hun venligt og tjeneren nikkede og smilede. "Ej vent lidt. Her du får lige drikke pengene" udbrød hun og gav ham en guldklump. Han så med store øjne på hende og hun blinkede til ham "Den er kun en tusse være. Bare roligt" lo hun og tjeneren gik. Hun hørte godt nok drengen som var ved siden af hende og hun blev ved med et le, bare stille. Hun rettere sig mod drengen "Kan du ikke lide grøn te.. Det er det ellers i menuen" sagde hun venligt og betragte drengen *Jo en fin ung herre. Tehe, i hvert fald alt for fin til denne her cafe* tænkte hun.

Ren vendte sig om mod pigen der havde talt til ham. Hun var klædt i noget meget specielt tøj, men det var flot og klædte hende godt. Pigen selv var flot, nærmest betagende, men hvorfor havde hun røde øjne? Der var kun et svar; Hun var et væsen og ikke et menneske. Hun kunne dog ikke være det samme menneske som ham, vedblev han. "Jeg foretrækker engelsk the, men det er der intet af her" Mumlede han og betragtede hende. Som sagt var hun klædt i specielt tøj, men han havde også selv fint tøj på, da han kom fra en meget fornem og rig slægt

Hun nikkede og kunne ikke lade være med et le "Ej. Du er også fint til det her sted. Man kan da sige, det sted er mest til naturen. Grøn te er også meget natur te" sagde hun og nikkede lidt. Hun betragte ham lidt, alt for fint til det her sted. Tjeneren kom og tog kaffen hen til hende og nikkede og gik vidre "men altså. Hvad laver en ung herre som dig her.. I sådan en alt for kedeligt cafe" Sagde hun og tog en lille tår af kaffen. "Hmm, lidt for meget, men skidt pyt" mumlede hun og betragte drengen lidt.

Efter tjeneren havde afleveret kaffen til pigen kom han over med vandet og chokoladekagen til Ren. "Tak, men jeg har ikke brug for vandet alligevel!" Mumlede han og skubbede det væk. Tjeneren tog overrasket glasset med vandet op, og begyndte at gå tilbage ind i caféen. Han så hen imod pigen igen. "Tjaeh... Jeg ved ikke om chokoladekage er så natur-agtigt." Han skar langsomt et stykke og tog en bid. "Hvad jeg laver her? Jeg tror jeg leder efter the eller sådan noget, men det kan man jo overhovedet ikke finde her i Terre." Han tog endnu en bid af chokoladekagen. "Hvad laver sådan en... Speciel en som dig her?" Spurgte han og hentydede til hendes specielle påklædning

Hun nippede lidt til kaffen "Er på jagt. Men Uhm det kan du en meneske ikke helt forstå vel. Men her er liv, og det gøre mig glad, men også trist. Hvor der er liv, er der også død" sagde hun og fik sådan en skygge igennem hendes gyldne brune øjne, men hun lyste op og så på drengen "Undskyld mig. Men jeg kender et sted hvor du, kun måske kan få din engelsk the. Hmm men det er kun de rige som opholder sig der" sagde hun muntre og smilede til drengen "Forresten mit navn er Ting chan. Og de...?" spurgte hun mildt.

Ren så fornærmet op på pigen. "Jeg er ikke et menneske! Jeg er en..." Han stoppede, da det gik op for ham at der var andre mennesker her på denne cafe, som ikke vidste at væsener fandtes. "Ligemeget..." Mumlede han surt. Pigen fortsatte med at snakke, men fangede først Rens opmærksomhed da hun sagde 'the'. "Ja ja, jeg er rig! Lad os se at komme afsted!" Sagde han glædestrålene og rejste sig op. "Mit navn er Ren. Ren Le Bleu"

Hun nikkede og lagde 1 hundrekrone sedler på bordet. Hun gik med Ren "Hmm specielt efternavn" grinede hun og så sig hurtigt tilbage. En tynd skygge fløj efter dem. Hun nikkede og løb hen til Ren "Animagus, ok helt med. Men skynd dig, du skal drejede her" sagde hun venligt og løb lidt stærkere end ham. Hun drejede hurtigt om hjørnede og så på det. Hun nikkede "Her er det. Uhm Gud, hvor er de fine de folk. Ligesom dig" sagde hun og betragte alle de mænd og damer med sådan nogle tøj "Ok, dit tøj er mere flottere end dem" bemærkede hun lidt.

"Det er da ikke et specielt efternavn?" Mumlede han surt. Det virkede ikke til at denne pige nogensinde havde hørt om hans slægt. "Du er godt klar over at Le Bleu slægten er en meget fornem slægt, ikke? At jeg er adelig?" Det var hun vidst ikke klar over. Han opgav at fortælle hende det og drejede om hjørnet, der hvor hun sagde han skulle. Han stoppede op og så på denne dyre restaurant foran ham. Den var virkelig stor, tænk han ikke havde lagt mærke til den før? "Tak." Sagde han da hun komplimenterede hans tøj, og trak hende så væk fra restaurenten, ved at hive i hendes arm. "Men øhm... Du kan ikke gå der ind, med dit tøj. Ikke fordi det er grimt, men det er alt for specielt... Kom med... Vi må finde dig noget nyt..." Sagde han og trak hende med sig, hen imod en anden gade

Hun snøftede lidt og nikkede anderkendene "Ved det. Jeg fatter ike selv hvorfor jeg har sådan et tøj. Jeg er bare blivet tvunget til det" mumlede hun surt "Jeg ville ellers havde bukser på, end det her. Surt show" sukkede hun og så på ham og betragte ham "Men gid jeg var en dreng" mumlede hun og gik med ham. Hun tænkte lidt på hvad hans navn betyd, i hvert fald noget særlig "Din famile er uhm meget rig og fornem" udbrød hun og fik to røde strege.

Ren hev hende rundt om hjørnet og stod nu ved en af de største butikker. Det var en tøjbutik, med special-syet tøj, og butikken så bestemt ikke billig ud. "Du skal da ikke have bukser på?!!??" Udbrød han chokeret. Han åbnede døren til butikken og skubbede hende forsigtigt ind. "Du skal have en kjole på. En fornem kjole på." Han så rundt og ventede på betjening. "Ja, rig og fornem" Gentog han. "Men ikke så højt, vel? Ti stille" Sagde han venligt og smile til hende. "Jeg skal nok betale for kjolen og det." Manden der ejede butikken kom hen imod dem

Hun fik et strålende udtryk. Tanken om alt det der skindede. Hun rystede det af og udbrød "Vent. Ej det kan jeg da ikke. Du skal da ikke betale" sagde hun lidt stille. Hendes tanker kørte rundt. Hun, skulle ind i sådan en rig butik, og hun har kun de guldklumper, som hun kan veksle til sedler. Hendes hoved kørte kun rundt i 'Penge' *Jeg må lade være med at tænke på alt den slags* tænkte hun og tog det roligt. HUn betragte lidt butiken "Hmm, flot bygget" mumlede hun

"Jo, jeg betaler." Sagde Ren bestemt, men blev afbrudt af manden der ejede butikken. "Hvad skulle det være?" Spurgte han. "Jo..." Startede Ren og fortsatte: "...Hende her trænger til en ny kjole... Og en hat... Og nogle sko der passer til. Hun har rødt hår, så måske skulle vi gå efter en blålig kjole..." Manden nikkede. "Lad mig se hvad jeg kan gøre." Han gik om bag kassen og fandt en masse stof og blonter frem. Ren og ham talte længe om hvad og hvilket stof, og der blev vist nogle kjoler frem, hvor Ren endelig valgte en. "Prøv den." Sagde han og kastede den hen til Ting Chan, hvorefter han pejede på et omklædningsrum hun kunne gå ind i. "Jeg venter her."

Hun så forbløffende på denne stof. Så blødt, hun gik ind til prøve rummet og vendte sig om, og trak for. Da hun vende sig om, fik hun en overraskelse. Det var tæt på at hun havde tabte kjolen, for lige foran hende, var der en spejl. Hun gispede efter vejret. Hun så sit spejlbillede, hun så helt forandret ud, end hun huskede. Hun lukkede øjnene. Selvfølgelig gjorede hun det. Hun klippede hendes lange hår og blev mere som et meneske. Hun tudet ikke se til spejlet, men tog forsigtig den blå vest. Hendes hænder rystede *Kom så af med tøjet* tænkte hun og prøvede at ikke se tilbage, hvor den store spejl var. Hun tog hurtigt den blå vest og hvide kjole og under kjolen af og tog den blå kjole på. Hun gik ud med det samme og fik røde kinder.

Ren så overrasket på Ting-Chan. Hvis hun havde været flot før, så var hun smuk nu. Manden der ejede butikken begyndte at sætte Ting-Chans hår op. "Dette her koster ekstra." Sagde han grinene til Ren. Ren nikkede bare, han havde jo penge nok. Han gik over til Ting-Chan og gav hende en blå hat på som passede til kjolen, derefter lagde han de blå sko han havde valgt der passede til kjolen og stillede dem foran hende, så hun kunne tage dem på. Manden sagde et stort beløb, som Ren betalte i sedler. Så smilede han og bukkede for Ting-Chan. "Nu kan vi gå ind i restauranten."

Hun nejede til Ren og kunne ikke sige noget "De. Tak skal de havde. Det her er så utroligt flot" sagde hun og så ned ad sig. Hatten kunne hun lide. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige "Det her tøj er bare flottere end asiatisk tøj Ren. Mange tak, tusind tak" sagde hun og smilede til ham. Hvad kunne hun gøre, det tænkte hun meget over. En dag ville hun gengælde det her. Tænkt engang. Hun fik røde kinder, det var dog utroligt.

Ren nikkede. "Du er velkommen" Sagde han og begyndte at gå. Han så bagud en enkelt gang for at se om hun fulgte efter ham, og gik så ind af restaurantdøren. "Jeg vil gerne bestille et bord til to." Sagde Ren, til manden bag skranken. Manden fulgte dem hen til et bord ved vinduet og Ren satte sig på den ene af de to stole der stod rundt om bordet. "Tjeneren vil snart komme og tage imod jeres bestilling" Sagde manden, og gik tilbage til skranken. Ren tog menukortet og tjekkede det. The. Der var faktisk the. Og så var der en masse desserter som han kunne vælge i mellem. Han så over på Ting-Chan. "Hvad vil du bestille?"

Hun smilede til ham "Jeg vil faktisk prøve at smage denne Engelske The, om den er god, og jeg skal havde en af de her desserter, hmm nr to ser god ud" sagde hun og smilede til ham. Hun så på en af desserter, imens hun opdaget nogle af pigerne så på dem. Hun betragte deres kjoler, det her sted burde være kongeligt. Det var utroligt, hun havde aldrigt været her inde, kun udefor og betragte stedet "Ren.. Kan du forvandle dig..?" spurgte hun med dybt nusgerrighed, men så forsigtig mod folk, som kunne smålytte. Ingen lyttede.

Tjeneren kom endelig hen til dem for at tage imod deres bestilling. "Ehm... To engelsk the og to isdesserter." Sagde Ren, da nummer to var en hjemmelavet isdessert. Tjeneren nikkede, og gik hen mod et andet bord for at få deres bestilling. Ren så rundt på alle de fine og fornemme mennesker; Her følte han sig hjemme. Ting-Chans spørgsmål overraskede ham lidt. "Nåja..." Sagde han og fortsatte. "Jeg fortalte dig jo at jeg var en animagus." Han holdt en kort pause da tjeneren kom tilbage med the og isdessert. "Jeg kan forvandle mig til en fugl" Lød svaret da tjeneren var gået. Han tog the koppen op i hånden og drak noget af denne vidunderlige the

Hun smilede, "En fugl" hviskede hun muntre og smilede til ham. Hun så på denne the og nippede den lidt. Hun så overrasket ud, dens smag, var som en kærtegn. "Woow denne the er virkelig fantastisk" udbrød hun og tog en til tår. Hun tog skeen og spiste langsom isen "Jeg er en demon med en le, også kaldes Pigen med leen" sagde hun mildt og så på ham. Hun var også omhyggeligt om nogen lyttede, hun tog entil tår.

Ren nikkede. "Ja, en fugl." Han smilede over at hun kunne lide the'en. "Ja, men jeg har dog smagt den bedre." Fortalte han for at vise at hun ikke havde smagt den bedste endnu. Han tog en bid af sin isdessert, som han nok hellere skulle spise inden den smeltede, og lyttede til hendes fortælling. "Så du er ligesom manden med leen?" Spurgte han og grinede, da det bare var en spøg. Han troede selvfølgelig ikke på at man kunne høste sjæle med en le, sikke noget pjat! Han tog endnu en bid is og drak derefter endnu en slurk the

//sorry, svare sener skal spise -.-//

//Okay :P Vises^^ //

Hun begynde at le. Han reagerede som hun havde troet. Hun spiste lidt isen "Ja, Manden med leen kaldes også Døden, og ja, han er min far. Faktisk askyr han mig" sagde hun tænktsom og rystede atter på hoved og tog en slurk af denne the "Men, uhm jeg er ikke ond, ved at bare høste sjæle ind til mig. Jeg gøre en tjeneste for dem" forklarede hun og så på ham med et smil. Hun havde betragte ham, som en rigtig fin, men hvad ville han sige nu..?