**Når du langt om længe, har forstået, at det du tog af sted for at finde, slet ikke er til.... så kom og sæt dig**

Privat-Abbigail.

Hvad skal der ske? Hvad skal der for fanden ske? Han har fundet ud af jeg løj for ham,og han vil helt klart slå mig ihjel. Hvorfor er jeg altid så uheldigt når det kommer til mænd? Jeg troede jeg havde smigret ham, eller i det mindste knækket hans skal. Han er i hvert fald den hårdeste æg jeg nogensinde har mødt. Hvad fanden skal jeg gøre. Jeg vil ikke dø nu, og jeg er bare en kvinde. Kvinder kan ikke en skid. Ingen kvinder kan noget!



Blæst. Regn. Slud, hvad fanden? Hvad blev det næste, tøsne eller hvad? På dette her tidspunkt af året? Helt ærlig. Regnen ville kunne komme igennem, selv den bedste jakke man ejede. Det så ud til, at man bare ikke kunne slippe for regn. Ikke nu i hvert fald. Men der var vel flere væsner der foretræk regnen i stedet for solen. Aino var en af dem. Den 'næsten' nye ukendte ansigt, i Di Morga. Hun havde efterhånden set hele Di Morga. Der kunne man bare se, et menneske, eller halv, som ikke havde andet at lave. Andet at bekymre sig om. Sådan vil man tænke, hvis man analysere hendes afslappende holdning. Men det var skam ikke engang tæt på, det Aino lavede. Hun havde altid rodet sig ud i noget. Altid stukket sin næse ind i folks sager uden at egentlig ville det. Selvom hun virkede så hård, kunne hun aldrig finde på, at slå et væsen ihjel. Eller.. jo det kunne hun vel, men så skulle væsnet også have en virkelig god grund til at gøre hende sur.
Men Aino var dog en meget afslappende halvlever, som egentlig nød livet og fuckede alt andet.
Ainos mørke øjne begyndte deres kampløb om Sombre. Et meget flot sted, med masser af planter og andre vilde ting. Men Sombre ville se kønnere ud hvis regnen ikke havde ødelagt det, og mørket ligeså. Men i helvede med smukheden. Var der overhoved nogen væsner der havde tid til at sidde og snakke over en kop te her i Sombre? Alle var i gang med deres planer om at udslette Di Morga eller blive den nye leder. Det var til at få spat af, at høre hvor mange folk der prøver at tage livet af Scars eller i alt fald prøver på det, og hvordan det hver gang ikke lykkedes.
Tanker fløj rundt i hendes hoved. Hendes tanker var i uorden. De anede ikke hvor de hørte til, og det medførte blot en kæmpe hovedpine. Aino mumlede et eller andet, mens hun traskede plask våd videre gennem den mørke Sombre. Regnede med ikke at finde nogen, og håbede ligeledes også at hun ikke fandt nogen. Hun havde bare masser ting at tænke på..

Regnen gik igennem alt & alle. De fleste blade lignede de havde været i krig. Flere brandbiler kørte. En del var kørt galt. Ned af ruderne brussede vandet ned. Mange sad indenfor men en kaffe, eller en varm kakao og sad i pejsen. Alle mulige kloaker var fyldt til renden. Inde i Sombre ville alt være yndigt. Men det lignede en tornado havde ødelagt stedet. Måske ville der komme en? Skyerne havde samlet sig på den mørke belagte himmel. Månen & stjernerne kunne kaste en smule lys, men så ikke mere.

En yndig Daeva vampyr sad under det store træ i Sombre. Det eneste sted der var en smule tørt. Hår så brunt som barket på træet. Øjne med det yndigeste lilla skær. Hud så blød som en babys pude. Den yndige skikkelse gik under navnet Abbigail. Abbigail Janine Montgomery. Den ondskabsfulde blæst rev i en hver der agtede at vove sig ud. Abbigail sad og lyttede til hvad der var. Bladene visle omkuld. Sit eget åndedrag. Vinden der suser ind af det ene øre & ud af det andet. Hendes faldt på en kvindelig skikkelse. Hendes øjne forfulgt kvindens bevægelser. Ansigtet sad vådt og glat langs barket på træet.

Ainos korte mørkebrunt hår blafrede i takt med vinden. Kort stønnede hun irriteret, som om hun fik vide at hun skulle rydde op eller noget. Hendes hoved vente sig hurtigt imod det træ, hun regnede med personen sad. Ainos temperament var snart slået ihjel. Altså når hun 'regnede med' et eller andet, skete det. Se, hun havde ikke regnet med at møde nogen.. hvem fanden var det så? Og pigen under træet var endda så flabet at glo på hende. Aino snerrede godt. Hun kendte tøsen race. Racen som hun foragtede. For fanden da. Hvad havde hun seriøst gjort for at fortjene det her?
Aino strandsede op. En vampyr. Hun køn endda. De væsner var rimelig smukke, men hun foretrak dog elver skønheden, og dog, ingen kunne slå engle looket. ”Hvad fanden glor De på?” brummede Aino, og spyttede foran sig. Måske var den her vampyr ikke som andre? Pigen under træet virkede på en måde rolig. Tænkende måske? Hun lignede i alt fald ikke en der søgte problemer.
Men lige nu var Aino pisse lige glad. Hun var våd, og hun ønskede bare at komme i tør vejr.
Og alligevel gik hun over til vampyren under træet. Aino vil analysere hende. Finde ud af hvad hun hedder og hvad hun egentlig er her for, men hun orkede det så bare ikke. Ikke i regn vejr. Hendes styrke svækkes også på en måde i sådan et vejr. ”Jeg er ikke så glad for at blive overgloet” sagde hun så, og stod nu overfor pigen. Yndig. Det var hun.

Kvinden satte sig ved siden af hende. Abbi var i et mærkeligt humør. Hun satte sig jakke rundt om kvinden. "Jeg betragter dig blot" Mumlede Abbigail lavt. Hendes blik gled ned på det mørke belagt græs. Det virkede måske tåbeligt men hun kunne fornemme en smule elver over hende. Hybrid, måske?? Øjne gled ned langs kvindens krop. "Mit navn er Abbigail" sagde hun venligt. Måske var hun en vampyr, men hvem siger at vampyrer ikke har en personlighed??

Abbi kiggede op på himlen. Kulden begyndte langsomt at rykke op af hendes ryg. Vinden begyndte langsomt at give smerte i hendes små ører. Altså små og små. Så små de nu kan være for en på 102.

//Bare for at fortælle dig noget (ved du er ny) og forventede dog heller ikke du vidste det. Men man kan ikke styre andres spiller fx: Kvinden satte sig ved siden af hende Men du kan således lave om på det og skrive: Hvis kvinden havde sat sig, ville Abbigail lægge sin frakke over hende .. :)//

Aino kiggede kort på pigen der sad under træet. Anede ikke hvad hun skulle sige, at positive ting. Aino kunne tydeligt mærke, at hun ikke havde respekt for denne her pige. Dog virkede pigen flink, i betragtning af, at pigen var en vampyr. Aino sukkede kort, og kørte sin hånd gennem det korte hår. "Jamen så lad vær'. Jeg glor heller ej på Dem vel? Og jeg er forresten lige glad med Deres navn. Det ender jo ikke med, at vi bliver venner vel da?" Aino fnøs koldt og vendte ryggen til vampyren. Hvad kunne man ellers forvente af hende?