Need time - Constantine

han nikkede og hans smil falmede lidt "men så er det da godt jeg ikke er vampyr" han satte sig op igen og kikkede over på hende og sagde "men uanset hvad jeg er håber jeg da også vi kommer godt ud af det med hinanden" han begyndte at smile igen efter den korte tid for at prøve at se mere venlig ud

Asma nikkede ham i at have det ret. "Ja, men du vil altid være..den store gåde" lo Asma stille og missede stille op mod solen. Det var jo rigtig at Constantine var blevet en stor gåde for hende, og Asma var altid besat af at løse ting, så hun vil ikke slippe Constantine ud af sit syn. "En umulig gåde" sagde hun kort tid efter en lang pause. Hun så på ham og lag sit hoved let på skrå.

han grinte "giver du op så let? eeej nu skal du prøve du kan altid... prøve at overtale mig til at fortælle eller du kan... prøve at læse et eller andet sted om hvad jeg er" han smilte over til hende og grinte let igen han var glad for at have en at snakke med og at have lov til at drille en som ikke blev sur over det

"Okay, jeg giver aldrig op for det første" lo hun stille og satte sig bedre til rette, så hendes øjne var fast gjort til Constantine. "Altså, du siger at du ikke er en vampyr og jeg tror ikke at du er en menneske. Så på det være en dæmon?" kom Asma frem til. Han kunne jo godt være en dæmon.

han nikkede overrasket "tja du kommer længere og længere fra... troede jeg føltes som en vampyr..." han så lidt overrasket på hende over den pludselige skiftning af mening før han gik tilbage til at smile igen "du kan komme med et bedre gæt kan du ikke?" han grinte han elskede virkeligt at drille hende også selvom hun sikkert var ældre end ham

"Okay fister" smilte Asma som om hun vidste hvad det var han var.
Han vil drille hende og hun vil kæmpe for at finde svar. "Hør, jeg tror at du er en vampyr med underlige engenskaber. Det vil sige, at du ikke er som andre vampyr, men du er helt..speciel?" Asma så på ham for at se om hun havde fat i den rigtige ende.

"hehe kan godt lide at blive kaldt speciel af en engel" han smilte til hende og nikkede "tja du kommer tættere og tættere på du har helt ret indtil videre" hans tonefald lød lidt overrasket mest af alt over hvor præcist hun havde gætter på hvad der bare lød tildfældigt men det var jo korrekt "og hvad mere?" sagde han bare

Asma klappede muntert af sig selv. Hun var kommet tætter. "Jamen godt" sagde hun og så stille på Constantine. "Så, det betyder at du rent faktisk er en vampyr! En vampyr som minder om en menneske!" sagde Asma og kunne ikke rigtig komme videre. Hun var jo heller ikke et geni?

han smilte til hende og sagde "den præcise deskription ville være Katarn da vi ikke har samme atitude og samme brug for blod som dem, men de er tæt nok på hvor vampyre drikker når de får chancen drikker vi kun når vi har brug for det... og som de kan se er jeg i solen så jeg har ikke" han grinte let da det lød underligt "hvad laver de i deres fritid?"

Asma nikkede over hans forklaring. "På den måde, ja nu forstår jeg det straks lidt bedre" sagde hun og lo stille over at han havde spurgt hende hvad hun lavede i hendes fritid.
"Altså, jeg er jo en engel..så" Asma så på ham og grinte stille. Hun holdte sig på munden, mens hun grinte med sin lille stemme og hun blev ved.

han kikkede over på hende spørgende og forstod ikke rigtigt hvad hun mente "er ikke sikker på jeg kan se hvad der er så sjovt...." han var bare blevet forviret over at hun grinte og så så meget over hvad? han var ikke sikker det kunne være han bare ikke forstod fransk humor men så igen hvorfor skulle han

Asma så på ham med smilende øjne. "Jamen, det er din tur til at gætte" sagde hun og hendes grin fortog sig til en lille latter. "Du spurgte om hvad jeg lavede i fritiden, så siger jeg bare gæt Constantine" sagde Asma og var nærmest rød i hoevdet.

han kikkede på hende i et stykke tid mens han tænkte over hvad hun kunne lave i sin fritid men kunne ikke finde på noget "er ikke sikker... beskytter mennesker og gør folk glade?" sagde han sprøgende da han ikke vidste hvad en engel normalt lavede i sin fritid eller om de overhovedet havde en

Asma´s smil forsvandt. "J..jamen jeg har ret" sagde hun og kiggede undrende på Constantine. Hun smilede stort over ham. "Du er speciel, meget speciel" sagde hun og rørte sig selv på panden. "Du sagde alt rigitig, det er det jeg laver i min fritid"

han nikkede mens han så overrasket ud "javel ja... interesant" han kikkede på hende og så hun havde mistet sit smil så han kikkede på hende mens han tænkte han sagde venligt "er du nogensinde blevet fortalt hvor smuk du egendtligt ser ud?" han satte sig halt om ved at støtte med hans albue

”Ja, interessant” sagde Asma og nikkede. Men hun reagerede dog først på hans sidste beretning. Hun så på ham og smilede mildt. Når han sagde sådan noget, kunne hun ikke lade være med at smile. Constantine var en rar vampyr hvis man lærte ham bedre at kende. Asma rørte stille hans ene skulder, mens hendes øjne smilte varmt. ”Nej ikke så direkte, som du gjord” sagde Asma og slog en lille latter op. ”Og jeg må sige det igen, du er altså en smuk væsen Constantine. Jeg tror vi kommer til at blive nære venner. Eller det håber jeg da på” tilføjede hun stille. Hun havde det sjovt når hun var sammen med ham. Hun tænkte i været fald ikke så meget på andre ting.

han kikkede på hende og smilte "du tror? jeg håber da ville være rart at have en ven og så en så venlig som dig... ville jo bare gøre det hele bedre" han grinte let af hende da han godt kunne lide hende og at hun ikke dømte ham pågrund af den race hun var som en meget god ven

Asma nikkede og smilte stort. "Venlig siger du?" Asma fnøs kort af sig selv og viftede med sin hånd. "Du er da også en god ven" sagde hun og lød alvorlig. Hun så på ham, eller betragtede ham faktisk. "Constantine" mumlede hun stille og så på himlen.

han grinte let for sig selv da hans navn blev nævnt kikkede han over på hende og hans smil falmede lidt da han ikke var sikker på om det var godt når ens navn blev nævnt alene men han var ikke helt urolig han var bare ikke iskker på hvad hun ville og han kunne ikke gætte det på hendes tonefald

Asma så med ét ned på Constantine. Hun så ud til at tænke sig om, for hun løftede pegefingeren op. "Hvor kommer du fra Constantine?" spurgte Asma, som om det var et spørgsmål om liv eller død. Hendes pegefinger var stadig oppe, ¨så hun lignede en der talte om noget meget vigtig.

han smilte af hende da hun bare s´purgte det harmløse spørgsmål "er født i irland men har boet et stykke tid i london... hvad med dem?" han kikkede på hende med et grin "og vis jeg må sige det så har de nogle meget.. smukke øjne man bliver helt betaget af dem" han smilte venligt til hende

Asma nikkede over hans svar. Men det sidste fik hendes til at sænke hendes finger. Hun så bare på Constantine og lag sit hoved let på skrå. "Jamen tak Constantine, det er jeg glad for at høre" sagde hun og kunne ikke lade være med at smile overrasket.

han kikkede ind i hendes øjne i et stykke tid før han rystede på hovedet og kikkede væk i ren overraskelse over sig selv "såå.... har du altid boet i frankrig?" han kikkede nu væk og mod himlen og ud i landskabet han kunne bare ikke lade vær med at tænke over hendes smukke øjne

Asma lo stille, og så ned på sig selv, da han så væk. "Nej, ikke hele tiden. Kun da jeg var lille, jeg er flyttet til Italien efter min far døde" smilte hun og så stille på himlen. Okay, hvad forgik der? Hvorfor denne her tavshed. "Nå, men nok om mig. Hvad med dig? Har du nogle søskende?" spurgte Asma for at få et emne igang.

han smilte le t"undskyld vis jeg er stille deres skønhed gør mig bare helt stile" han smilte for sig selv over den dumme kommentar "nej jeg har ingen søskende ihvertfald ikke i live.... men har noget familie af en slags her i byen har bare ikke opsøgt dem da det trodsalt er mange hundrede år siden jeg blev erklæret død"