minder fra et gamlet hade hjem //Dream//

s.klokke tårnet i terre
t.20.30
o.i toppen af klokke tårnet i miden af terre og de små caffer og butikker ned på gaden
v.solen er ved at gå ned man kan se den langsomt er på vej ned bag trærne ude i skoven. det blæser lidt og der er ligt skyre

Riku kom flyvne og landet på altanen på klokke tårnet "det er ved at være noget tid siden jeg har være her" Riku gik hen til stolpe og træker noget ud, det er en aflang stof pose med en knude på enden. Riku går og sætter sig i sin gamle seng* de mange år jeg har vært her siden jeg var 5 jeg kan ikke tilgive de præster det holde mig fanget her * tænkte han. tåre beynde at løbe ned af Riku kind.

Dream, stod gemt oppe i klokke tårnet.. Hvorfor hun var der anede hun ikke men, det var bare så rart der..Efter hendes mening. Hun kiggede kort rundt, da hun hørte en som der satte sig sprang hun næsten op og gemte sig bag den storslåede klokke. Men hendes nysgerrig hed, ville vide hvad det, var. Hun listede let hen til en væg, hvor der bag ved, kunne høres nogle knirkene lyde, fordi der var en som der satte sig i en sneg. Hun smilede let, og troede ikke at han var en fare. Hun listede let og forsigtigt om bag ham, og lod hendes finger, tage den tåre som der gled ned af hans kind. "Hej.." hviskede hun blidt. Hun var i klædt stramme jeans, sorte converse, og en hvid stroptrøje.

ud af ingen var det en person Riku sparng op af sengen og posen der lå ved siden af ham bliv åbnet og ud trak Riku et langt sølv og blåt katana, skeftet var formet som en drage og holderen var blå med sølv lyn ned af siden. Riku tørte hurtigt sine øjne og kigget op så man kunne se hans lys blå sølv øjne"h..hvem er.r du " sagde Riku som var lidt shokert over at han ikke vist der var nogen og han ikke kunne høre personen.

"Rolig jeg gør dig ikke noget, jer er harmløs,eller i hvert fald næsten" sagde dream stille, men det passede jo. Hun minede om et får efter hendes egen mening. Hun kiggeddee op på ham, med de lysende blå øjne. "Dream" hviskede hun let, og så op på ham, med et forsigtigt smil.. "Undskyld jeg forskrækkede dig" sagde hun stille, og kiggede let på ham, hendes blå øjne, ville ikke fjerne sig fra hans blå øjne. "Men hvem er du?"? spurgte hun let og hviskede med hendes blide stemme. Det brune hår faldt let og pjusket ned over hendes skuldere. Han måtte også være en Aspara.

Riku lå sit swærd ned i den aflange pose igen og sagde "jeg Riku Yamathi elev af Barishan og frihens kæmper eller det ser jeg mig selv som "Riku smilte og sagde "og hvem er du så ".riku gik hen satte sig på sengen igen

"Dream, kender ikke mit efter navn, elev af Barishan, kæmper for friheden, når jeg lære det" sagde hun stille og smilede let til ham.¨
Hun fik let rejst sig op.. "Det må værre dig jeg har hørt om" sagde hun og smilede let til ham.
Hun kiggede kort ned i jorden. "Riku" mumlede hun let og smagte på navnet.
Hun kunne godt lide det, det var specielt.
Meget specielt endda. Men det var et rart navn som der nærmest var trygt.

Riku lå hovdet på skå og kigget på hende "har hørt om mig men af hvem " *det kan da ikke passe hvem har hun hørt om mig fra *.Riku begynde at tænke på hvem der kende ham meder var ku Barishan men det kunne daikke være ham. riku kigget på hende og smilte lidt skævt

//jeg skal til at smutte men kommer måske på igen lidt sener ^^//

"Barishan, har fortalt mig at der var en som hed >Riku/Dig han også `trænede´ "mumlede hun let, og kiggede hen på ham med de lysende, øjne.
Hun smilede let til ham, idag var der ikke noget koldt i hendes øjne. Hun smilede let igen, før hun slog blikket ned i jorden. "Bor du ved ham?"? spurgte hun let og kiggede på ham, med et smil. Barishan havde nemlig sagt at nogle af hans andre såkaldte elever også boede ved ham.

"kender du Barishan det har han ikke fortalt mig nå men ja jeg bor også i hytte ude i skoven"Riku smilte og kigget ude over terre "det er altid dejligt at møde folk der kæmper for det samme som en selv ". Riku holde sin hånd op og en hurtigt glimt lyste op "Barishan siger at jeg er en aspara ligsom ham men det vist jeg ikke før at jeg møde ham for der er en grund til at jeg er her lige nu."Riku smilte ikke mere han så mere trist ud "jeg har vært fanget her i dette tårn indtil Barishan fandt mig. jeg sad her i mange år siden jeg var 8 og jeg er hvad nu over de 500" Riku smilte og kigget på Dream

Hun nikkede let, ”Men det er heller ikke lang tid siden jeg mødte ham” sagde hun og smilede let.. ”Du bor ved ham ikk?? Jeg skal vidst flytte ind hos ham” sagde hun og smilede let til ham, før hun let gav et kort nik. ”endnu en Aspara, det er jeg også, alts Aspara”sagde hun og smilede let, før hun let, betragtede ham med de babyblå øjne. Hun bed sig let i underlæben. Man kunne let se at hun havde en meget lys hud. Hun var generelt lys i det. Hun smilede let til ham, ”Skrækkeligt, ”mumlede hun let. ”Ømm,… så er du jo, ældre end mig! Jeg er kun seksten!, men snart sytten” mumlede hun let, utroligt.. Alle dem hun mødte var ældre end hende.

"ældre og ældre det kender jeg ikke noget til jeg har aldrig haft en live før Barishan kom og fandt mig jeg har sat i det her klokke tårn i over 500 år jeg kan ikke engang styre mine kræfter ordenligt i nu "Riku kigget ned på han fars swærd "det her swærd er det enste jeg har tilbage af min familie. det var mit fars swærd" sagde han og en lille dråbe faldt til jorden.

"Åårh.. Ikke græde" hviskede hun og trådte tættere ham. Hun lagde let armene, om ham i et kram... Hun lagde let hovedet ind til ham. Hun nussede ha, let på ryggen..
"Jeg kan godt forstå, det" mumlede hun let og nussede ham igen på ryggen. Hun havde hendes hoved ved hans brystkasse, da han var en smule højere end hende.
Hun smilede kort, og let. Hun smilee til ham, før hun let begydte at løsne hendes greb rundt om ham. Hendes kinder, havde fået en svag rød farve.

Riku tørte sine øjne og kigget ned på dream og sagde "tak det hade jeg brug for "Riku smilte til Dream og sagde "jeg er glad for at jeg møde dig "han smilte og kysset hen på panden"tak Dream "Riku løsnet sit greb om Dream. Riku kigget på dream "kom lag os komme ned fra dette tårn .hop op på min ryg " Riku smilte han var glad det var noget han ikke hade vært i langt tid.

Dream rødmede svagt i kinderne, "Mhmm.. Så var dte jo godt jeg kunne give dig det du havde brug for" grinede hun drillede, og smilede let til ham.. Dream rødmede svagt da han let kyssede hendes pande..." Mhmm... Kan du godt bære mig???" spurgte hun nuttet, og kærtegnede kort hans kind. "Og forrresten hvor tager vi hen????" spurgte hun nuttet, og rødmede ien let i kinderne.
Det var nu ikke så tit hun sådan rødmede men det gjorde hun nu, og det var vel ok ikk??? Hun smilede let, "Vi ømm... Kan tage hjem i hytten, altså hjem til Barishan???" spurgte hun let

Riku løftet Dream op på hans ryg "hytte der kan vi vel godt tage ud "sagde han og smilte. Riku begyndte at løbe ud mod altanen med Dream på ryggen "er du klar "spurte Riku med et smil på læben."så hopper vi "Riki løb hurtiger og de kom tætter tætter på kanten

"Ihh.." hvinede hun let, da han nærmede sig kanten.. Hun gemte hendes hoved ved hans hals, hun ville helst ikke se noget, af det hop han havde planer om at gøre.
Hun lukkede øjnene, i, og holdte så godt fast hun kunne, hun var nok næsten ved at kvæle ham i panik. Hun bed sig hårdt i underlæben, mens hun næsten rystede af skræk. Højde var nok en af hendes savgheder, især når det var så højt som nu. Hun lukkede benene gfast rundt om ham, så hun ikke faldt ned.

Da riku nærmet sig kanten gjorder han sig klar til at hoppe han kunne mærke hvordan Dream greb bliv strammer. lige før kanten kunne man høre Riku sagde "anti magnet pol " i to sek kunne man mærke at de faldt men efter begyndt det at gå op af."du kan godt kigget nu Dream "sagde han og så ud over de mange huse og træer de kom flyvne over."prøv at tag et kig "det var smukt man kunne lige skimte solen bag de mange skyer, og de store skove søer og bjerge *puha det er hårdt at oprat holde magnatismen når man er to.

Dream, klemte sig helt ind til ham, da de faldt, "Nej jeg tør ikke" hviskede hun let, og gemte hovedet ind mod hans hals. Hun var skide bange lige nu. Hun rystede kort, så kunne hun nu bedre lide at løbe som en ulv, på jorden. Hun rystede helt da hun holdt fast rundt om ham. "Er du nu sikker på det her???" spurgte hun let og usikkert, han måtte nok syndes at hun var en kylling, siden han tog det så roligt.

Riku kigget på hende og sagde "prøv bare at tag et lille kig Dream men du skal bare sige til hvis jeg skal lande "sagde han og begynde at flyve ligt tætter på jorden."bare rolig Dream der sker ikke noget "sagde Riku og lag en hånd på hendes skuller "det er ikke noget at være bange for det er en af de ting jeg har lært af Barishan "sagde Riku roligt med en behalig stemme

"Ihh... Vi er højt oppe" sagde hun forskrækket, og gemte hendes hoved ind til ham igen.. "det gør mig ikke noget så længe jeg ikke kan se det," sagde hun med et lille grin..
"Er jeg ikke tung??" spurgte hun let, og bed sig uskyldigt i underlæben. "Mhmm.:" mumlede hun let.. Hun gemte let hendes hoved ind til hans hals. Hun bed sig forsigtigt i underlæben, og gabte let. Det var nok ikke lige frem tidspunktet at gabe på men det gjorde hun nu altså.

Riku begyndte at lande for Dream`s skyld men det var stadig langt ud til hytten.
"så sikkert på jorden "sagde han og smilte til hende.
"kom lad os begynde at gå så er vi der snart "Riku begyndte at gå *hun er godt nok søde *gik han og tænkte.
riku kigget over på Dream og spurte "har du lært at tranformer " han smilte og bliv til et egen .:p

Dream så let på ham, da hun mærkede jorden under hednes fødder.. "Mhmm.. Jord" smilede hun let.. "Ja, du kan sætte dig op på min rryg så skal jeg nok bære dig i min dyreskikkelse, " sagde hun og smilede let til ham, før hu let strøg ham over kinden.
Hun rødmede svagt i kinderne. Hun bed sig fosigtigt i underlæben, og gabte let. "Mhmm.. Vil du det??" Spurgte hun kært og hentydede til om hu skulle bære ham, hen til hytten. Hun smilede let til ham, for når hun var i hendes kæmpe ulve skikkelse ville han nok være let at bære

Riku nikke og satte sig op på den store ulv og holde fast.
han smilte og kigget ned ulven og gik i egern form og løb op på hendes hovede og satte sig der .
*det her kommer til at gå hurtig*.
"gad vide om Barishan er hjemme ??"spurte han" nå der får vi vel at se mumlet Riku ligt for sig selv.

dream satte let i løb. Hun kunne ikke snakke når hun var i ulve form.
Jov, kun med andre ulve, men det var ikke tit at man stødte på dem. Hun spurtede gennem skoven, som der nu var vejen hen mod Barishan. Hun lod let hendes tunge hænge ude, som en hunds. Sådan elskede hun at løbe. Hun smilede let, og spurtede bare afsted. Hun håbede at han kune holde fast.

Riku holde godt fast men efter ligt tid hade han venet sig til det og han begynde at kunne skimt hytten.*hun er godt nok hurtig i den her form *
da de ankom til hytten bliv Riku sig selv igen "ahhh det var da godt med en smutte luft hvad med dig Dream ver det ikke forfreskene ??" Riku smilte til hende og satte sig ned i skyggen af hutten "kom og sæt dig Dream "Sagde han med en blød stemme .