Forbidden place // Manda - Privat//

Natten var ung, men alligevel var der næsten ikke et eneste menneske at se nogle steder, det var for det meste dæmoner, varulve og vampyrer der sneg sig ud på denne tid. Alena var en af dem der havde sneget sig ud for ta komme væk fra det hele og bare nyde natten. Måske var det også fordi hun var i blodrus og hun havde brug for blod, ligemeget hvilken slag, eller næsten... Alt andet end varulve blod drak hun. Alena kom forbi en gammel legeplads hvor det ikke så ud til der var nogle og dog... Et menneske, hun kunne lugte frygten, hvilket tændte hende. Hun gik ind på legepladsen og spillede venlig " Jamen dog. Burde du ikke være hjemme og sove unge dame?" sagde hun og undgik at smile for ikke at skræmme til bytte væk, pigen nikkede og sagde så " Jeg ved ikke hvor hjem er?" sagde hun uskyldigt og gik over og gav Alena et knus. * HVAD SKER DER! Hmm det gør det kun nemmere* tænkte Alena og lod hendes hoved hvile på pigens skulder, mens hendes tænder var klar til at hugge og med et havde Alena gjort det, hendes hjørnetænder sad i pigens hals og hun gav nogle blide støn hver gang Alena bed hårdere. Hun tømte pigen for blod og så længselsfuld op på månen og knep en tåre da hun lagde mærke til det bare var et barn! *ET BARN! Alena du er psykiskssyg* tænkte hun for sig selv, Alena var ikke en af dem der slog børn ihjel, men denne gang havde hun gjort det! Denne ene gang havde hun overgået sig selv. " Lad os nu se" sagde hun og grinte koldt for sig selv, men stoppede hurtigt igen da hun fik øje på en skikkelse i tågen.

Manda havde set en kvinde, fysisk set var hun lidt ældre end ham. Han lugtede ud i luften, han kunne regne ud det var en vampyr. Han så hvad hun gjorde, det gav et sæt i ham. Imod et barn!? Et lille uskyldigt barn der bare var bange og forladt. Han gik hen mod dem og stoppede op da hun var stoppet. Han kiggede på pigen der lå livløt på jorden. Han knyttede hænderne hårdt og gik hen til dem. Han bukkede sig ned til pigen og løftede hende op. Han fik hende til at blotte halsen og slikkede på bidemærket der forsvandt efter noget tid. Han kiggede på hende og sukkede let, "Nogle vampyre har squ da heller ingen skam her i livet." sagde han opgivende. Han gik hen til et træ og satte pigen op af det. Han aede hendes kind blidt og smilede let da hun begyndte at røre på sig. Han fik et tæppe frem fra sin skygge og lagde det over pigen. "I morgen bliver du fundet, din familie vil finde dig." sagde han roligt og aed ehendes kinder igen. Pigen sov nu. Han rejste sig og gik hen til vampyren. Hans gule øje gav et koldt skær fra sig og det sorte var en del af mørket omkring dem. Han kiggede hende roligt i øjnene og sukkede let. "Du er nok ikk den der tænker før du dræber hva?"