Plot ⤋
Vi befinder os i en fiktiv by, kaldet Di Morga, som er beliggen i Frankrig. Dette sted, vrimler med forskellige væsner, hvis eksistens er ukendt for den omgivende verden, der ikke er klar over de mange racer der befinder sig i verdenen udover nogle typiske mere kendte: Vampyrer og Varulve. I denne by lever de forskellige væsner side om side med hinanden. Dette resulterer i forskellige slag imellem disse, som ofte leder til et større tumult i byen. Tidsperioden er i vor nutid, placeret i Frankrig.
Seneste emner
Nyheder
Mulig race ændring på Engle og Djævle i deres oprindelse. Vigtigt at få det læst, og deltaget i valget om denne ændring skal ske!
Mest aktive brugere denne måned
Statistik
Der er i alt 512 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er ziko41
Vores brugere har i alt skrevet 255494 indlæg i 12833 emner
Den sidst registrerede bruger er ziko41
Vores brugere har i alt skrevet 255494 indlæg i 12833 emner
Not the same anymore, something is going to dessapear. (Gabe=privat)
Vie La Mort :: Off Game :: Archives
Side 1 af 1
Not the same anymore, something is going to dessapear. (Gabe=privat)
Sted: Cimetière - Kirkegården.
Tid: Kl. 15:00?
Dato: 13. juli, 2010.
Vejr: Lunt, klar himmel med få dråber af regn.
Påklædning: Sort T-shirt, og en creme farvet hoodie udover, samt en sort nederdel og sorte leggings med huller i, (Tshirten og hoddien, som vist på avateret.
An sad op af en gravsten omkring i midten af kirkegården. Nogle af gravstene var ødelagte pga. et uvejr, eller andre forholds visse skader, måske af et væsen, ligesom en vampyr, som hende selv? Hun vidste ikke svaret på disse ødelæggelser, men hun vidste at regnvejret snart ville begynde da en regndråbe landede på hendes kind og hun lagde sin ene hånd på den kind, hvor regndråben landede. An betragtede det som en tåre, hun kunne jo ikke græde, eller jo.. men så var det blod tåre, og det var ikke normalt. Hun hadet virkelig sit eget væsen. Ville gøre alt for at det blev ændret.. for hende selv, at hun nærmest blev genfødt? Så kunne hun også starte på en frisk. Udover det vidste hun ikke hvad for et humør hun var i, overhovedet ikke. Hun sad bare der op af gravstenen, imens at hun stille mærkede at der dukkede flere regndråber frem, som gjorde hendes hår vådt.. sorte lange hår.. en lille forandring ved hende, førhen havde hun jo lyst hår. Idet at hun trak sine ben ind til sig lige så stille, krympede sig mere sammen, så hun ikke fyldte så meget på det sted, hvor hun sad på jorden. Førte sine arme omkring sine ben hvorefter at hun lagde sit hoved ned på sine knæ. Hvis hun kunne trække vejret, var det dybe vejrtrækninger der ville komme fra hende. Det var som om at hun var frosset fast? Intet smil, men alligevel heller ikke et kold blik i ansigtet som sådan. Hun stirrede bare på jorden, som om hun fandt det interessant. Hvilket bare vidste sig at hun også stenede. Havde intet at lave og hun vidste at hun var alene på kirkegården, med de døde sjæle, ingen skikkelser at få øje på. Hun var alene, spørgsmålet var om der ville komme noget selskab. Det havde hun ikke noget imod hvis der kom, men hun havde heller ikke noget imod hvis at hun forblev alene..
Tid: Kl. 15:00?
Dato: 13. juli, 2010.
Vejr: Lunt, klar himmel med få dråber af regn.
Påklædning: Sort T-shirt, og en creme farvet hoodie udover, samt en sort nederdel og sorte leggings med huller i, (Tshirten og hoddien, som vist på avateret.
An sad op af en gravsten omkring i midten af kirkegården. Nogle af gravstene var ødelagte pga. et uvejr, eller andre forholds visse skader, måske af et væsen, ligesom en vampyr, som hende selv? Hun vidste ikke svaret på disse ødelæggelser, men hun vidste at regnvejret snart ville begynde da en regndråbe landede på hendes kind og hun lagde sin ene hånd på den kind, hvor regndråben landede. An betragtede det som en tåre, hun kunne jo ikke græde, eller jo.. men så var det blod tåre, og det var ikke normalt. Hun hadet virkelig sit eget væsen. Ville gøre alt for at det blev ændret.. for hende selv, at hun nærmest blev genfødt? Så kunne hun også starte på en frisk. Udover det vidste hun ikke hvad for et humør hun var i, overhovedet ikke. Hun sad bare der op af gravstenen, imens at hun stille mærkede at der dukkede flere regndråber frem, som gjorde hendes hår vådt.. sorte lange hår.. en lille forandring ved hende, førhen havde hun jo lyst hår. Idet at hun trak sine ben ind til sig lige så stille, krympede sig mere sammen, så hun ikke fyldte så meget på det sted, hvor hun sad på jorden. Førte sine arme omkring sine ben hvorefter at hun lagde sit hoved ned på sine knæ. Hvis hun kunne trække vejret, var det dybe vejrtrækninger der ville komme fra hende. Det var som om at hun var frosset fast? Intet smil, men alligevel heller ikke et kold blik i ansigtet som sådan. Hun stirrede bare på jorden, som om hun fandt det interessant. Hvilket bare vidste sig at hun også stenede. Havde intet at lave og hun vidste at hun var alene på kirkegården, med de døde sjæle, ingen skikkelser at få øje på. Hun var alene, spørgsmålet var om der ville komme noget selskab. Det havde hun ikke noget imod hvis der kom, men hun havde heller ikke noget imod hvis at hun forblev alene..
Gæst- Gæst
Sv: Not the same anymore, something is going to dessapear. (Gabe=privat)
Gabe åbnede den store jernlåge. Den klagende lyd, lød som alle sjælene fra de døde brokkede sig sammen med lågen. Gabe kiggede lidt på Lågen før han så gik ind på kirkegården. Han vidste at Angels ville være her... Han havde ikke set noget til hende i et godt stykke tid... Han var begyndt at savne hende.
Da regnen ligeså stille, bandede han lydløst. Regnen gjorde det meget sværere at følge duften på nogen... Selv Angels som han havde været så meget sammen med. Han var nået lidt ind mellem gravstenene før han ikke længere kunne følge duften. Han lukkede øjne og prøvede ihærdigt at finde hende.
Da han stod der, uden at bevæge en muskel, lignede Gabe en af statuerne på Kirkegården. Med hans simple tøj som allerede var godt vådt og håret der lå fladt og vådt ned på hans hoved.
"Angels..." Hviskede han til sig selv og håbede bare selv på at hun kunne høre ham.
Da regnen ligeså stille, bandede han lydløst. Regnen gjorde det meget sværere at følge duften på nogen... Selv Angels som han havde været så meget sammen med. Han var nået lidt ind mellem gravstenene før han ikke længere kunne følge duften. Han lukkede øjne og prøvede ihærdigt at finde hende.
Da han stod der, uden at bevæge en muskel, lignede Gabe en af statuerne på Kirkegården. Med hans simple tøj som allerede var godt vådt og håret der lå fladt og vådt ned på hans hoved.
"Angels..." Hviskede han til sig selv og håbede bare selv på at hun kunne høre ham.
Gæst- Gæst
Sv: Not the same anymore, something is going to dessapear. (Gabe=privat)
En lille bevægelse kunne garanteres høres fra hende, da hun flyttede sig lidt på det sted hun sad. Hun åbnede sin mund som om at hun skulle til at sige noget, hvor det også var meningen at hun skulle til at svare ham, udover at han var hendes første kærlighed var han jo også hendes mester. Som hun skulle adlyde og vise respekt, og meget mere end det. Idet at hun bed sig hårdt i underlæben, hvor hun lod sine skarpe tænder strejfe sin hud, var ligeglad om der poppede noget blod ud. "Ja.. mester?" sagde hun så og sukkede lydløst, hun vidste ikke om hun skulle blive siddende eller komme væk fra sit gemmested? An rystede kort på hovedet og rejste sig dermed op, da hun ikke ville være en kujon. Hans flotte udseende.. men så alligevel dejlige personlighed.. ingen i tvivl om at hun stadig var pladask forelsket i ham, men der var noget som begyndte at holde hende tilbage, hvor hun så mere ville se ham som sin mester, dog kunne han sige hvad hun skulle gøre.. alt.. fordi hun holdte sig lidt tilbage, var at hun var bange for at miste ham..
Gæst- Gæst
Sv: Not the same anymore, something is going to dessapear. (Gabe=privat)
Han drejede rundt og åbnede øjne. Han kiggede på hende og et lille smil dukkede frem på hans læber.
"Hey Angels... Jeg har savnet dig" sagde han og begyndte at gå hen imod hende. Srkidtene var svagt hørelige, men de var unaturligt elegante... For hvert skridt Gabe tog, kunne han mærke den varme bobblende følelse han altid fik når han så Angels... Hun var jo fantastisk. Han kunne ikke få sig selv til at sige at han skulle tage afstand til hende fordi hun var en vampyr. Hans fornuftige side af hjernen sagde han skulle holde sig fra hende, men enhver anden fibre i hans krop skreg NEJ!!!.... Og han gav fiberne ret... For han elskede hende, men han havde en eller anden forudanelse at der var et eller andet i gære... Han vidste ikke hvad, men det ville han have at vide.
"Hey Angels... Jeg har savnet dig" sagde han og begyndte at gå hen imod hende. Srkidtene var svagt hørelige, men de var unaturligt elegante... For hvert skridt Gabe tog, kunne han mærke den varme bobblende følelse han altid fik når han så Angels... Hun var jo fantastisk. Han kunne ikke få sig selv til at sige at han skulle tage afstand til hende fordi hun var en vampyr. Hans fornuftige side af hjernen sagde han skulle holde sig fra hende, men enhver anden fibre i hans krop skreg NEJ!!!.... Og han gav fiberne ret... For han elskede hende, men han havde en eller anden forudanelse at der var et eller andet i gære... Han vidste ikke hvad, men det ville han have at vide.
Gæst- Gæst
Sv: Not the same anymore, something is going to dessapear. (Gabe=privat)
An lod sine øjne hvile på ham, imens at han nærmede sig hende, et skævt smil dukkede frem på hendes læber, efter det han havde sagt, med at han havde savnet hende. Hvis hun stadig var et menneske, ville hun kunne mærke sommerfuglene i sin mave. Men i stedet sank hun en lille klump og tænkte over hvad hun skulle svare. Fulgte hver og en af hans bevægelser, inden at hun lod sit blik glide ned mod jorden. "Jeg.. har også savnet dig.." mumlede hun og vidste ikke om han kunne høre det. Mest vampyrer der kunne høre det tydeligst. Men hun vidste ikke hvor god en hørelse han havde, når han også var en halv animagus. Der var noget inden i hende, som fik hende til at sige, 'Bider ikke.. kom nærmere'. Men hendes mund forblev lukket, hvorefter at hun kiggede lidt op og kiggede på ham ud af øjenkrogen, hvordan skulle hun få alt det sagt, som hun ville sige?
Gæst- Gæst
Sv: Not the same anymore, something is going to dessapear. (Gabe=privat)
Gabe stoppede op da han var foran hende, ikke mindre en et halvt skridt. "Okay" sagde han og kunne mærke hvordan den bobblende varme følelse havde nærmest varmet hele hans krop.
*"Hør... Angels... Jeg har hørt nogle rygter fra nogle informations kilder at en vampyr gerne vil forvandles... Det skulle vel ikke være dig?"* Han rystede usynligt på hovedet... Det kunne han jo ikke bare sige, men han ville virkelig gerne have det at vide.
"Så.... Hvad har du så lavet?" spurgte han hende lidt stille og kiggede på hende. Hun havde ikke forandret hendes udsende, men det var som om der var sket et eller andet over hende... Et eller andet, han anede det ikke, men han ville have det at vide...
*"Hør... Angels... Jeg har hørt nogle rygter fra nogle informations kilder at en vampyr gerne vil forvandles... Det skulle vel ikke være dig?"* Han rystede usynligt på hovedet... Det kunne han jo ikke bare sige, men han ville virkelig gerne have det at vide.
"Så.... Hvad har du så lavet?" spurgte han hende lidt stille og kiggede på hende. Hun havde ikke forandret hendes udsende, men det var som om der var sket et eller andet over hende... Et eller andet, han anede det ikke, men han ville have det at vide...
Gæst- Gæst
Sv: Not the same anymore, something is going to dessapear. (Gabe=privat)
An lagde sin ene hånd på sin kind igen, imens at hun stadigvæk kiggede på ham, "Ikke noget.. vil.. blive genfødt.. hvilket jeg nok også snart bliver" sagde hun stille og vendte dernæst sit blik ned mod jorden, da hun var lidt nervøs over for hans reaktion på det. Hun ville gerne give ham et kys.. men det var som om at hendes fødder var sømmet til jorden, hun kunne ikke nærme sig ham mere end de stod så tæt i forvejen. Hun smilede så skævt, "Hvad med dig?.." spurgte hun og trak svagt på skuldrene, hun syntes det var noget underligt at spørge om, uden hun vidste hvorfor, da det jo bare var et enkelt spørgsmål. "Vil være den samme.. selvom jeg bliver genfødt" sagde hun så, og gik med lette skridt hen mod ham, da hun havde fået samlet mod på det. Efter at de stod helt tæt op af hinanden, kiggede hun ham ind i øjnene. "Jeg elsker dig.. stadig.." hviskede hun og tav lidt, imens at hun bare ventede på hvad han ville sige til det hele. Betragtede ham imens.
Gæst- Gæst
Sv: Not the same anymore, something is going to dessapear. (Gabe=privat)
Gabe lukkede øjne da alle hans tanker kom igennem hans hoved. Hvad skulle han sige. Han elskede hende, men ville han stadig elske hende som han havde gjort før, efter hun blev anderledes ville det hele måske blive anderledes...
Han åbnede øjne igen og smilte lidt større til hende. "Det var vel nok godt d fandt en der kunne hjælple dig" sagde han og kiggede ned på sit håndled. Angels navn var stadig brændemærket ind i hans hud.
Da hun trådte nærmere, kiggede Gabe hende i øjne og hans smil blev lidt større. "Jeg elsker.. Altid dig" sagde han og lagde begge sine arme om hende og krammede hende bare ind til sig. Han elskede bare følelsen af at hun var der... I nærheden af ham... Han elskede hende virkelig.
Han åbnede øjne igen og smilte lidt større til hende. "Det var vel nok godt d fandt en der kunne hjælple dig" sagde han og kiggede ned på sit håndled. Angels navn var stadig brændemærket ind i hans hud.
Da hun trådte nærmere, kiggede Gabe hende i øjne og hans smil blev lidt større. "Jeg elsker.. Altid dig" sagde han og lagde begge sine arme om hende og krammede hende bare ind til sig. Han elskede bare følelsen af at hun var der... I nærheden af ham... Han elskede hende virkelig.
Gæst- Gæst
Sv: Not the same anymore, something is going to dessapear. (Gabe=privat)
//Også for at hun kunne ændre sig med racen.. var så jeg kunne blive mere kreativ.. måske. ^^'.. Det var sådan jeg så på det, fordi med vampyr.. der vil ikke være så meget at skrive om, som om at det samme vil ske om og om igen..//
An førte sine hænder op omkring hans hals og hun smilede let, da han krammede hende ind til sig. En dejlig følelse.. og skønt at hun kunne mærke hans varme igen. Hun lagde sit hoved nærmest ind mod hans hals, og kyssede blidt på hans hud. ”Vil stadig være sammen med dig..” hviskede hun, når hun talte så rørte hendes læber hans bløde hud. An vidste ikke rigtig hvordan hun skulle få det sagt. Hun ville ikke slå op, det kunne hun ikke, når hun stadig var så meget forelsket i ham. Nærmest besat af ham? Også dog ikke. Det var ikke sådan at hun skulle se ham hver dag. En gang imellem var fint nok. ”Hvis.. og når jeg får muligheden for at blive genfødt.. skal vi så ikke se om hvordan vores forhold vil gå?..” spurgte hun med et diskret smil, hun ville nemlig gerne stadig bevare forholdet. Men som sagt ville der være noget forandret, når hun blev genfødt. Hun sukkede lydløst og kyssede hans hals igen, slikkede den lidt også da hun stak sin tunge ud. Ventede spændt på hvad der ville ske, efter at hun havde sagt dette. Hun håbede på at han nu forstod hvor meget hun elskede ham. Men selvfølgelig, der kunne være en ulempe når hun blev genfødt, efter at han havde vænnet sig så meget til hendes lugt af en vampyr. Hun kiggede lidt ned af hans krop, - gav ham elevator blikket. Inden at hun så lagde sit hoved ned på hans brystkasse, lukkede sine øjne lige så stille og hørte efter hans hjerte banke.
An førte sine hænder op omkring hans hals og hun smilede let, da han krammede hende ind til sig. En dejlig følelse.. og skønt at hun kunne mærke hans varme igen. Hun lagde sit hoved nærmest ind mod hans hals, og kyssede blidt på hans hud. ”Vil stadig være sammen med dig..” hviskede hun, når hun talte så rørte hendes læber hans bløde hud. An vidste ikke rigtig hvordan hun skulle få det sagt. Hun ville ikke slå op, det kunne hun ikke, når hun stadig var så meget forelsket i ham. Nærmest besat af ham? Også dog ikke. Det var ikke sådan at hun skulle se ham hver dag. En gang imellem var fint nok. ”Hvis.. og når jeg får muligheden for at blive genfødt.. skal vi så ikke se om hvordan vores forhold vil gå?..” spurgte hun med et diskret smil, hun ville nemlig gerne stadig bevare forholdet. Men som sagt ville der være noget forandret, når hun blev genfødt. Hun sukkede lydløst og kyssede hans hals igen, slikkede den lidt også da hun stak sin tunge ud. Ventede spændt på hvad der ville ske, efter at hun havde sagt dette. Hun håbede på at han nu forstod hvor meget hun elskede ham. Men selvfølgelig, der kunne være en ulempe når hun blev genfødt, efter at han havde vænnet sig så meget til hendes lugt af en vampyr. Hun kiggede lidt ned af hans krop, - gav ham elevator blikket. Inden at hun så lagde sit hoved ned på hans brystkasse, lukkede sine øjne lige så stille og hørte efter hans hjerte banke.
Gæst- Gæst
Sv: Not the same anymore, something is going to dessapear. (Gabe=privat)
Gabe kunne godt lide følelsesn af hendes kulde, men han kunne også se det fra hendes synsvinkel. Det måtte være underligt at kun at kunne føle varme... Og at have det som om hun kølede alle andre ned... "Jeg vil da elske stadig at være sammen med dig" sagde han og kyssede allerførst hendes pande, før han blidt tog fat i hagden på hende med en hånd. Blidt kørte han en hånd igennem hendes bløde hår. Han elskede virkelig hendes ansigt, hendes personlighed og alt andet ved hende... Blidt så han hende i øjne og kyssede hende så på munden med blide læber.
Da hans hånd var kørt gennem hendes hår holdte han den nede ved hendes talje og holdte hende ind til sig.
Da hans hånd var kørt gennem hendes hår holdte han den nede ved hendes talje og holdte hende ind til sig.
Gæst- Gæst
Sv: Not the same anymore, something is going to dessapear. (Gabe=privat)
An smilede skævt og blev over det han sagde. Det betød meget for hende.. selvom det virkelig vil blive underligt når hun blev genfødt. Nok om det.. hvis bare de stadig kunne være sammen og elske hinanden. Hun lukkede sine øjne lidt og kiggede på ham ud af øjenkrogen, idet at hun gengældte lidenskabeligt kysset, prøvede på at holde kysset længe, hvorefter at hun masserede blidt hans læber. Lod sin tunge glide ud af og til for slikke ved hans underlæbe, for at drille ham lidt og gøre ham liderlig.. hun ville gerne have sex med ham.. inden at hun blev genfødt.. sex for sidste gang med ham imens at hun stadig var en vampyr.
Gæst- Gæst
Sv: Not the same anymore, something is going to dessapear. (Gabe=privat)
Han lod også sin tunge glide hen i hendes mund og lege blidt med hendes tunge. Da kysset langsomt ebbede mod enden kiggede han på hende.
"Så... Hvad med tatoveringen?" spurgte han hende forvirret og pegede diskret på sit håndled mens han stadig holdte hende ind til sig.
Gabe kunne godt lide alt ved hende, men han elskede virkelig hendes blik... Det var fantastisk... Han kunne sikkert sidde og stirre hende i øjne i flere timer og bare synke ind i det... "Jeg elsker dig virkelig..." sagde han og kyssede hendes pande igen da en tanke slog ned i hovedet på ham.
"Hvad med hukommelsen... Vil du stadig kunne huske alt det fra før?" spurgte han hende lidt forvirret.
"Så... Hvad med tatoveringen?" spurgte han hende forvirret og pegede diskret på sit håndled mens han stadig holdte hende ind til sig.
Gabe kunne godt lide alt ved hende, men han elskede virkelig hendes blik... Det var fantastisk... Han kunne sikkert sidde og stirre hende i øjne i flere timer og bare synke ind i det... "Jeg elsker dig virkelig..." sagde han og kyssede hendes pande igen da en tanke slog ned i hovedet på ham.
"Hvad med hukommelsen... Vil du stadig kunne huske alt det fra før?" spurgte han hende lidt forvirret.
Gæst- Gæst
Sv: Not the same anymore, something is going to dessapear. (Gabe=privat)
"Tatoveringen vil forsvinde stille og roligt.. men dog vil du alligevel kunne mærke om hvornår det forsvinder, og så ved du at jeg er ved at blive genfødt" sagde hun roligt og smilte diskret, imens at han kyssede hende på panden igen. Efter det næste spørgsmål som han stilte, det tænkte hun lidt over..
Hm, mystisk, det havde ikke strejfet hende, overhovedet ikke.. hun vidste ikke hvad hun skulle svare som sådan, men hun mente da at der ikke ville ske noget ved hendes hukommelse?
Hvis hun mistede den.. hvad skulle hun så egentlig også gøre?
På den anden side, ville hun også blive glad.. eller ikke direkte glad,
men så kunne hun finde et hjem direkte og starte på en ny?
Så kunne hun dernæst gå ud og lede efter Gabe..
Medmindre at han så havde fundet en anden, men den tanke gjorde at hun rystede svagt på hovedet.. et skævt smil dukkede frem på hendes læber; "Ved det ikke.. skat, finder vi ud af, men inden da skal jeg nok give besked på om hvor jeg bor.. så du bare kan besøge mig, efter at jeg er direkte genfødt" sagde hun og nikkede kort.
For hun havde nemlig tænkt sig at finde et sted at bo, inden genfødslen,
så hun kunne tage derhen og slappe af i kroppen.
Hm, mystisk, det havde ikke strejfet hende, overhovedet ikke.. hun vidste ikke hvad hun skulle svare som sådan, men hun mente da at der ikke ville ske noget ved hendes hukommelse?
Hvis hun mistede den.. hvad skulle hun så egentlig også gøre?
På den anden side, ville hun også blive glad.. eller ikke direkte glad,
men så kunne hun finde et hjem direkte og starte på en ny?
Så kunne hun dernæst gå ud og lede efter Gabe..
Medmindre at han så havde fundet en anden, men den tanke gjorde at hun rystede svagt på hovedet.. et skævt smil dukkede frem på hendes læber; "Ved det ikke.. skat, finder vi ud af, men inden da skal jeg nok give besked på om hvor jeg bor.. så du bare kan besøge mig, efter at jeg er direkte genfødt" sagde hun og nikkede kort.
For hun havde nemlig tænkt sig at finde et sted at bo, inden genfødslen,
så hun kunne tage derhen og slappe af i kroppen.
Gæst- Gæst
Sv: Not the same anymore, something is going to dessapear. (Gabe=privat)
Han smilte lidt over det hun havde sagt. "Så du får dit eget hjem?" spurgte han glad og kiggede bare på hende med et lille glimt i øjne. Han var glad for at hun ville finde et hjem så hun ikke skulle bo på kirkegården... Hans smil var stadigt stort.
"Så... Selv hvis du mister din hukommelse, kan vi jo starte på ny" sagde han med et lille smil. Så slog endnu en tanke ned i hovedet på ham og han lagde hovedet på skrå. "Bliver du så genfødt som et menneske?" spurgte han og smilte bare venligt til hende, mens han hånd aede hende opad af ryggen.
Han vidste ikke om han havde overdrevet lidt med det spørgsmål, men det var bare lidt fløjet ud af hans mund... Smilet blev lidt mindre mens han ventede på hendes svar... Måske ville hun skjule det og overraskede ham.
"Så... Selv hvis du mister din hukommelse, kan vi jo starte på ny" sagde han med et lille smil. Så slog endnu en tanke ned i hovedet på ham og han lagde hovedet på skrå. "Bliver du så genfødt som et menneske?" spurgte han og smilte bare venligt til hende, mens han hånd aede hende opad af ryggen.
Han vidste ikke om han havde overdrevet lidt med det spørgsmål, men det var bare lidt fløjet ud af hans mund... Smilet blev lidt mindre mens han ventede på hendes svar... Måske ville hun skjule det og overraskede ham.
Gæst- Gæst
Sv: Not the same anymore, something is going to dessapear. (Gabe=privat)
Hun nikkede til det han sagde angående om hun ville få sit ejet hjem, "Så er det din tur til at komme hjem til mig.." sagde hun og fniste lidt. Hvorefter at hun bed sig let i underlæben inden at hun smilte skævt,
imens at hun så på ham, "Ja.. det er rigtigt nok.." sagde hun med et lille nik.
"Håber på at du så stadigvæk kan lide mig lige så meget.. som du kan nu" smilede hun,
og kyssede ham hurtigt på munden, inden at han snakkede igen,
dette her måtte nok være deres længste samtale, af hvad hun kunne huske?
Hun fandt det lidt morsomt, men hun var også glad for at de fik snakket så meget.
"Vil ikke lugte så meget af menneske som dig.." sagde hun roligt og kiggede lidt ned af sig selv,
hun glædet sig meget til at blive genfødt.. utroligt meget end da..
så kunne hun trække vejret igen.. og sove.. sammen med ham?
"Animagus.. der imod som er det samme som dig.. eller noget af dit halve dig, også Aspara" svarede hun,
med et diskret smil, da hun kiggede på ham ind i øjnene, og ventede spændt på hans reaktion omkring det hun fortalte.
Hun håbede ikke på at han ville blive sur. Hun kyssede ham dernæst blidt på kinden.
imens at hun så på ham, "Ja.. det er rigtigt nok.." sagde hun med et lille nik.
"Håber på at du så stadigvæk kan lide mig lige så meget.. som du kan nu" smilede hun,
og kyssede ham hurtigt på munden, inden at han snakkede igen,
dette her måtte nok være deres længste samtale, af hvad hun kunne huske?
Hun fandt det lidt morsomt, men hun var også glad for at de fik snakket så meget.
"Vil ikke lugte så meget af menneske som dig.." sagde hun roligt og kiggede lidt ned af sig selv,
hun glædet sig meget til at blive genfødt.. utroligt meget end da..
så kunne hun trække vejret igen.. og sove.. sammen med ham?
"Animagus.. der imod som er det samme som dig.. eller noget af dit halve dig, også Aspara" svarede hun,
med et diskret smil, da hun kiggede på ham ind i øjnene, og ventede spændt på hans reaktion omkring det hun fortalte.
Hun håbede ikke på at han ville blive sur. Hun kyssede ham dernæst blidt på kinden.
Gæst- Gæst
Sv: Not the same anymore, something is going to dessapear. (Gabe=privat)
Han nikkede bare lidt og smilte venligt til hende.
Animagus... "Så du forvandler dig også ligesom mig?" spurgte han og kiggede så lidt rundt... Han vidste ikke om han var den eneste der forvandlede sig sådan, men han havde ikke set andre der forandredede sig på samme måde som andre der blev til et helt dyr... Hvorimod han bare var en Bastard... Intet mindre.
"Det blir dejligt at besøge dig så" sagde han og smilte stort til hende.
Animagus... "Så du forvandler dig også ligesom mig?" spurgte han og kiggede så lidt rundt... Han vidste ikke om han var den eneste der forvandlede sig sådan, men han havde ikke set andre der forandredede sig på samme måde som andre der blev til et helt dyr... Hvorimod han bare var en Bastard... Intet mindre.
"Det blir dejligt at besøge dig så" sagde han og smilte stort til hende.
Gæst- Gæst
Sv: Not the same anymore, something is going to dessapear. (Gabe=privat)
"Mhm.. mere eller mindre" sagde hun og smilede skævt, imens at hun betragtede ham,
hvorefter at hun førte sin ene hånd op til hans hage og tog fat, rykkede hans ansigt tættere på hendes, og hun lod deres læber ramme hinandens, kyssede ham blidt, flere gange..
Eftersom hun ikke ville snakke mere.. hun kunne også mærke at stilheden var begyndt at lægge hen over dem.
En lidt pinlig stilhed?
Idet at hun førte sin anden, frie hånd ned mod hans buksers kant,
og tog blidt fat, de kunne vel godt have sex på kirkegården, ikke?
Hun smilede skjult bag kyssene, mhm, hans dejlige bløde læber..
som hun aldrig ville blive træt af.. efter lidt tid, skilte hun hans læber,
og førte sin tunge ind i stedet og legede lidt ivrigt og heftigt med hans tunge.
Hun håbede på at han fangede det som hun gerne ville.
hvorefter at hun førte sin ene hånd op til hans hage og tog fat, rykkede hans ansigt tættere på hendes, og hun lod deres læber ramme hinandens, kyssede ham blidt, flere gange..
Eftersom hun ikke ville snakke mere.. hun kunne også mærke at stilheden var begyndt at lægge hen over dem.
En lidt pinlig stilhed?
Idet at hun førte sin anden, frie hånd ned mod hans buksers kant,
og tog blidt fat, de kunne vel godt have sex på kirkegården, ikke?
Hun smilede skjult bag kyssene, mhm, hans dejlige bløde læber..
som hun aldrig ville blive træt af.. efter lidt tid, skilte hun hans læber,
og førte sin tunge ind i stedet og legede lidt ivrigt og heftigt med hans tunge.
Hun håbede på at han fangede det som hun gerne ville.
Gæst- Gæst
Sv: Not the same anymore, something is going to dessapear. (Gabe=privat)
Og det gjorde Gabe. Han smilte også skjult bag kyssene.
Han lod sin hånd glide ned af hendes overkrop og ind under hendes våde trøje. Han kunne mærke hendes kolde hud og hans tunge legede lidt mere heftigt med hendes tunge.
*Hun er jo dejlig fræk... Gad vide om hun blir ved med det* tænkte han mens han snavede videre med hende og lod begge sine hænder glide blidt hen over hendes dejlige mave.
Han kiggede på hende... Han elskede synet af hende og han elskede virkelig hende... Længere var den ikke og ingen kunne overbevise ham om noget andet.
//Sorry tiden... Skulle lige ned og købe ind...//
Han lod sin hånd glide ned af hendes overkrop og ind under hendes våde trøje. Han kunne mærke hendes kolde hud og hans tunge legede lidt mere heftigt med hendes tunge.
*Hun er jo dejlig fræk... Gad vide om hun blir ved med det* tænkte han mens han snavede videre med hende og lod begge sine hænder glide blidt hen over hendes dejlige mave.
Han kiggede på hende... Han elskede synet af hende og han elskede virkelig hende... Længere var den ikke og ingen kunne overbevise ham om noget andet.
//Sorry tiden... Skulle lige ned og købe ind...//
Gæst- Gæst
Sv: Not the same anymore, something is going to dessapear. (Gabe=privat)
//Det er i orden^^'//
An stønnede lavt imod hans læber, imens at hun fortsatte med at deltage i tungelegen..
legede intenst med hans tunge. Og hun lod sin ene hånd som var under hans hage glide ned til hans buksers kant også, hvor hun tog fat og åbnede hans bukser.
Først knappen også lynlåsen, og lod hans bukser falde ned,
så hans underbukser kom til syne.. Hun lagde sin hånd på hans underbukser,
hen over hans bule og masserede den lidt.
Slap så og stoppede snaveriet, da hun trak sin tunge ud fra hans mund,
kyssede ham hurtigt ømt på munden, inden at hun lænede sit hoved hen mod hans hals,
som hun begyndte at kysse og slikke. Bed ham også lidt.. men det var mere, love bites.
An bed ikke helt igennem.. hun turde nemlig ikke..
fordi hun var bange for at det så skulle gå galt.
An stønnede lavt imod hans læber, imens at hun fortsatte med at deltage i tungelegen..
legede intenst med hans tunge. Og hun lod sin ene hånd som var under hans hage glide ned til hans buksers kant også, hvor hun tog fat og åbnede hans bukser.
Først knappen også lynlåsen, og lod hans bukser falde ned,
så hans underbukser kom til syne.. Hun lagde sin hånd på hans underbukser,
hen over hans bule og masserede den lidt.
Slap så og stoppede snaveriet, da hun trak sin tunge ud fra hans mund,
kyssede ham hurtigt ømt på munden, inden at hun lænede sit hoved hen mod hans hals,
som hun begyndte at kysse og slikke. Bed ham også lidt.. men det var mere, love bites.
An bed ikke helt igennem.. hun turde nemlig ikke..
fordi hun var bange for at det så skulle gå galt.
Gæst- Gæst
Sv: Not the same anymore, something is going to dessapear. (Gabe=privat)
Gabe stønnede over hendes hånd på hans underbukser og han lod sine hænder trække hendes trøje lidt op så han kunne se hendes bryster og bedre røre ved dem. Hurtigt begyndte han at stønne videre over hendes lovebite. "Bare bliv ved" Sagde han stønende... Han havde intet imod hendes Love bite... Han ville ikke have hende til at tro at han ikke kunne lide hvordan hun var. For han elskede hende virkelig.
Gæst- Gæst
Sv: Not the same anymore, something is going to dessapear. (Gabe=privat)
An fik lidt kuldegysninger da han trak hendes trøje lidt op og stønnede svagt da han tog på hendes bryster.
Bed ham hurtigt og en enkelt gang på halsen og fugtede let sine læber, inden at hun kyssede ham blidt på munden..
Og masserede hans læber, førte samtidig sine arme omkring ham, trak sig tæt ind til ham,
så hendes bryster pressede lidt ind mod hans brystkasse.
"Jeg har lyst til dig.. her og nu.." mumlede hun og bed sig diskret i læben.
Kyssede ham på kinden og dernæst på munden igen.
En tanke strejfede hende.. det kunne godt være at hun ville få hukommelsestab,
efter at hun var blevet genfødt.. det ville tiden vise, om hvad der ville ske med hende.
Lige nu ville hun bare nyde livet sammen med Gabe, og kun tænke på ham.
Bed ham hurtigt og en enkelt gang på halsen og fugtede let sine læber, inden at hun kyssede ham blidt på munden..
Og masserede hans læber, førte samtidig sine arme omkring ham, trak sig tæt ind til ham,
så hendes bryster pressede lidt ind mod hans brystkasse.
"Jeg har lyst til dig.. her og nu.." mumlede hun og bed sig diskret i læben.
Kyssede ham på kinden og dernæst på munden igen.
En tanke strejfede hende.. det kunne godt være at hun ville få hukommelsestab,
efter at hun var blevet genfødt.. det ville tiden vise, om hvad der ville ske med hende.
Lige nu ville hun bare nyde livet sammen med Gabe, og kun tænke på ham.
Gæst- Gæst
Sv: Not the same anymore, something is going to dessapear. (Gabe=privat)
Han smilte lidt. Gabe var komet i fin idyl med sine dyriske sanser... Og han kunne sagtens forstå hvad de ville... For det var ikke kun de Dyriske sanser der ville have hende... Gabe ville have hende... Ligemeget hvor.
Gabe nikkede så bare og hviskede lettere hæst "Jamen så..." sagde han og lagde hurtigt sin jakke ned på jorden og ligeså hurtigt lagde han hende ned på den og lod sine fingre glide masserende, blide og drillende ned over hendes fantastiske Model krop.
Han elskede hende... Der var intet mindre at sige for det... Ikke kun for hendes krop, men også for hvordan hun reagerede og hvordan hun bare var i normale situationer...
Gabe nikkede så bare og hviskede lettere hæst "Jamen så..." sagde han og lagde hurtigt sin jakke ned på jorden og ligeså hurtigt lagde han hende ned på den og lod sine fingre glide masserende, blide og drillende ned over hendes fantastiske Model krop.
Han elskede hende... Der var intet mindre at sige for det... Ikke kun for hendes krop, men også for hvordan hun reagerede og hvordan hun bare var i normale situationer...
Gæst- Gæst
Sv: Not the same anymore, something is going to dessapear. (Gabe=privat)
An smilede, og lukkede sine øjne lidt da hun mærkede at hun lå på hans jakke. Stønnede lavt pga hans berøringer, som var så dejlige og bløde, hun kunne ikke få nok af ham.
Idet at hun førte sine hænder ned til hans trøje nede for neden hvor hun tog fat,
"Mhm.. jeg er din for altid" sagde hun hviskende mod hans øre,
hun elskede ham virkelig højt, og det var ikke bare for udseendets skyld,
det var mere for den person som han var, hun kunne ikke beskrive sine følelser for ham,
og hun ville dø den dag at hun mistede ham, den beslutning havde hun taget.
Hvorefter at hun svang sit ene ben op omkring ved hans ryg at ligge,
trak dernæst hans trøje af ham og smed den ved siden af dem,
så han var i bar overkrop. En smuk veltrænede overkrop, rawr.
Hun lod en finger glide ned af hans brystkasse, imens at hun ivrigt fangede hans læber,
og kyssede ham blidt og ømt, hun prøvede på at holde kysset længe, lod sin tunge glide ud af og til for at strejfe hans underlæbe og slikke den. Men trak så sin tunge ind i hans mund og begyndte at lege med hans tunge. Måske gik det lige for hurtigt.. men hun kunne bare ikke lade være, overhovedet ikke! Hun glædet sig til at blive genfødt, så hun mere kunne styre sig også ville hun heller ikke så meget tænke på med at skaffe blod og dræbe et menneske eller to, for at kunne leve. Langsomt lod hun sine hænder glide ned til hans buksers kant, imens at hun fortsatte med at deltage i tungelegen, tog dernæst fat, men åbnede ikke lige hans bukser med det samme.. idet at hun lagde sin ene hånd ned på hans bule, som hun begyndte drilsk at massere, imens at den anden hånd holdte fast i hans buksers kant, hun ville se hvor meget hun kunne gøre ham liderlig? Hun ville få ham til at stønne, hun længtes direkte også efter at høre hans stemme på den måde.
Idet at hun førte sine hænder ned til hans trøje nede for neden hvor hun tog fat,
"Mhm.. jeg er din for altid" sagde hun hviskende mod hans øre,
hun elskede ham virkelig højt, og det var ikke bare for udseendets skyld,
det var mere for den person som han var, hun kunne ikke beskrive sine følelser for ham,
og hun ville dø den dag at hun mistede ham, den beslutning havde hun taget.
Hvorefter at hun svang sit ene ben op omkring ved hans ryg at ligge,
trak dernæst hans trøje af ham og smed den ved siden af dem,
så han var i bar overkrop. En smuk veltrænede overkrop, rawr.
Hun lod en finger glide ned af hans brystkasse, imens at hun ivrigt fangede hans læber,
og kyssede ham blidt og ømt, hun prøvede på at holde kysset længe, lod sin tunge glide ud af og til for at strejfe hans underlæbe og slikke den. Men trak så sin tunge ind i hans mund og begyndte at lege med hans tunge. Måske gik det lige for hurtigt.. men hun kunne bare ikke lade være, overhovedet ikke! Hun glædet sig til at blive genfødt, så hun mere kunne styre sig også ville hun heller ikke så meget tænke på med at skaffe blod og dræbe et menneske eller to, for at kunne leve. Langsomt lod hun sine hænder glide ned til hans buksers kant, imens at hun fortsatte med at deltage i tungelegen, tog dernæst fat, men åbnede ikke lige hans bukser med det samme.. idet at hun lagde sin ene hånd ned på hans bule, som hun begyndte drilsk at massere, imens at den anden hånd holdte fast i hans buksers kant, hun ville se hvor meget hun kunne gøre ham liderlig? Hun ville få ham til at stønne, hun længtes direkte også efter at høre hans stemme på den måde.
Gæst- Gæst
Lignende emner
» You AGAIN!(Gabe=privat)
» Luck isn't normal here. Not anymore ((__ Vlad Privat __))
» A night inside, you'll never forget?(Gabe=privat)
» Solens sidste stråler?- Gabe=Privat emne!
» Træning. //Gabe//
» Luck isn't normal here. Not anymore ((__ Vlad Privat __))
» A night inside, you'll never forget?(Gabe=privat)
» Solens sidste stråler?- Gabe=Privat emne!
» Træning. //Gabe//
Vie La Mort :: Off Game :: Archives
Side 1 af 1
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Man 4 Dec 2023 - 1:29 af Khaa
» Athena Akademiet
Tors 11 Mar 2021 - 12:31 af Evelyn Swift
» Maybe a freind? / Apolline
Tirs 9 Mar 2021 - 22:33 af Lazarus
» The darkness - [Zakaroff]
Fre 5 Mar 2021 - 20:01 af Angelique Dümont
» New experiences - [DuChance]
Fre 5 Mar 2021 - 19:58 af Sapphira Dunham
» Out of the ordinary - Nightrage
Fre 5 Mar 2021 - 9:07 af Jacintha Phillips
» Saint or Sinner? (Emnesøgning)
Tors 4 Mar 2021 - 9:29 af Alistair
» Genkendelighed er farligt
Tors 18 Feb 2021 - 21:54 af Lazarus
» Music and alcohol - [Aleksei]
Ons 17 Feb 2021 - 12:53 af Aleksei
» Tilbage efter længere pause
Søn 14 Feb 2021 - 8:25 af Alistair