En ny dæmon - Sjane privat

Sted: Skoven

Tid: 15:05

Vejr: Meget sol men med få skyer

Omgivelser: En masse træer og fugle der kan høres som synger i baggrunden.




Cricker gik igennem skoven, hanvar meget stille da han lige havde fået nogle nye kræfter, han vidste ikke helt hvad han kunne endnu, men det havde noget med skoven at gøre. Han kiggede op.
"Hmm, jeg må hellere finde ud af hvad jeg kan nu."
Han kiggede på sine hænder og lavede et dybt suk. Han kiggede op igen, han var lidt forvirret for tiden. Han løftede sin ene hånd og pludselig begyndte hans hud at tage en anden form, han blev lidt forskrækket til at starte med, men han så at han havde fået barkhud. Han prøvede nogle forskellige ting og fandt hurtigt ud af at han ikke følte den samme smerte mere.

Sjanes blå øjne glimtede i lyset fra solen. Hendes hår sad løst ned over hendes øre, da det jo ikke var så langt. Pandehåret, var gået lidt for de blå øjne og hun slog med nakken for at få det væk. Hun kiggede sig omkring. Da hun fik øje på en mand, gik hun om bag et træ. Hvem var han? Hun undrede sig lidt.
Sjane var iført, en helt kridhvid kjole, og bare tæer. Skovbunden havde kun lige lavet nogle få 'huller' i hendes fod, der så fik det til at bløde.
Hun kiggede grundigt på manden. Da hun så hvad han gjorde, kom hun til at give et lille gisp fra sig. Hun lagde hovedet lidt på skrå og fuglte med i hvad han lavede.

Han kiggede mærkeligt over det hele. Han pegede på jorden og lavede nogle bevægelser med hånden, der kom rødder op af jorden som han kunne få til at bevæge sig som han havde lyst til. Han fik selv et chok og hoppede lidt tilbage.
"Wow...Det var.. Nyt"
Han snakkede lidt med sig selv, han lavede en bevægelse med hånden og hans bark hud forsvandt igen, han så meget forvirret ud og kiggede på de rødder han havde manipuleret med.

Sjane lagde hovedet endnu mere på skrå og kiggede på manden, før hun strakte den ene hånd ud for sig. Den avr rettet mod rødderne. Hun ville lave lidt og bed sig i underlæben med et smil. Lidt efter var rødderne frosset fuldkommen. Hun kiggede op på ham og skyndte sig at gemme sig helt bag træets stamme. Hendes krop var så tynd, at den netop kunne være der så man ikke kunne se hende.
Hun kiggede ud for sig, og ventede på at han ville sige noget til sig selv, eller hvad han nu ville gøre. Mon han havde opdaget hende?

Han kiggede pludeslig på rødderne.
"Hvad pokker skete der lige?"
Han kløede sig selv i nakken og gik over til rødderne og rørte ved dem.
"Det var da underligt"
Han snakkede med sig selv igen, men det var ikke noget han selv lagde mærke til. Han rystede på hovedet og vidste ikke helt hvad han skulle gøre, eller om det overhovedet var ham selv der lige gjorde det. Det kunne det da ikke have været. Han blev ved med at betragte rødderne, nej han var jo alene, så kan det da kun være ham selv kunne det ikke?

Sjane måtte bide sig rigtig hårdt i underlæben for ikke at lade en latter slippe ud af sine læber. Hun kiggede lidt over på ham.
"Hmm..."
Hun tog et skridt ud fra gemmestedet og lod som om hun lige netop var kommet. Så kiggede hun på ham med et smil og sagde så: "Gaddag!" Hun holdt smilet på i noget tid før hun kiggede på rødderne med et smil.
Vinden tog fat i Sjanes hår.

Han vendte sig om.
"Øhh hej, så du lige hvad der skete?"
Han var stadig lidt forvirret, det var måske ikke ligefrem det bedste at spørge en ny person om, hun var jo tydeligvis lige kommet.
"Nej.. Det ligemeget"
Han rystede lidt på hovedet og kiggede igen på rødderne, han vidste ikke helt hvad han skulle sige, han var mest af alt for bange for at sige noget dumt eller noget i den stil.
"Øhh ja... Hvad laver du herude?"
Han kiggede på hende med et smil der viste at han var meget venlig og at han ike ville gøre Sjane noget.

"Ja, jeg både ved og så hvad der skete!" sagde hun og strakte igen hånden op for sig og rettede den denne gang mod en gren der lå på en træstub.
"Orgh okay!"
Hun lod så bare hele trstubben, blive frosset. Hun kiggede på ham og sænkede igen håndes, så den hang frit nede ved hendes side igen.
"Jeg ville gå en tur, til jeg så Dem," sagde hun venligt og tog en skridt tættere på ham.
"Mit navn er Sjane T. Haftian." presenterede hun sig selv og nejede blidt.
Det var tydeligt at se at enten havde hun været noget meget forment, eller noget kongeligt. Aldrig havde hun dog nævnt for nogen! hvad hun var.

Han kiggede på hende og lagde armene over kors og grinede.
"Var det dig? Jamen for pokker da, så har du set det hele?"
Han grinede lidt mere og gik et par skridt tættere på og bukkede for hende.
"Mit navn er Cricker Angelblood, jeg har lige fundet ud af at jeg har de her evner så det hele er nyt for mig, og meget meget underligt"
Han kiggede over på rødderne, det var lidt svært at fatte at han kunne gøre det, det var som om at det var en drøm.
"Det er da også et skønt vejr til en gåtur"
Sagde han smilende.

"Jeps!" grinte hun. Hun smilte sødt.
Sjane kiggede lidt rundt og derefter på ham igen.
"Mig en ære at møde Dem," sagde hun blidt. Det sgade hun til de fleste hun mødte, men det var nok fordi hun ikke rigtig talte på andre måder.
"Det er heller ikke længe siden jeg opdagede min evne," Hun sukkede. "Men lang tid siden jeg dø..." Hun havde ikke liiige lyst til at sieg det lige nu.
Sjane smilte, og prøvede at smile så sødt at han glemte det hun sagde, meeeeen... Det gik vist ikke lige så godt.

Cricker kiggede overrasket på Sjane
"Dø..."
Han tænkte sig om, han skulle nok ikke lige nævne det ord. Han vidste ikke rigtig hvad han skulle sige.
"Jamen... Jeg... Det gør mig ondt, men du ser da ellers ikke ud til at lide under det?"
Det var da et dumt spørgsmål at stille, tænkte han, han rystede på hovedet og sukkede, nu havde han sikkert såret hende, han håbede på at han ikke havde.

Hun lod helt være med at sige noget, og smilte derfor bare så venligt hun kunne. Det blev dog også lidt trist.
Det var jo også snart 346 år siden hun døde. Men hun kunne huske det, som var det lige sket! Det var noget man aldrig ville glemme når man først, havde prøvet eller hørt om hendes død, og hvordan det egentlig helt præcist skete.
"Det er meget lang tid siden," sukkede hun.

Han kiggede på hende med et trist blik, men gik dog nærmere, han tog en arm omkring hende.
"Hey. jeg er ligeglad med det, jeg er ikke bange og jeg dømmer dig ikke, nu skal du se her"
Cricker fik to rødder til at komme op af jorden og fik dem til at danne en gyngende bænk, han løftede Sjane derop på og smilte til hende.

Et let grin undslap hendes læber da hun var blevet sat. Hun kiggede lidt ned på rødderne, og derefter op på ham med et strålende smil, samt et glad blik.
Hun slog med nakken, og pandehåret nærmest fløj væk fra hende blå øjne. Sjane ventede på at han enten ville sige et eller andet, eller gøre et eller andet...

Cricker vidste jo ikke helt hvordan man skulle omgås folk i hendes alder, hun lignede i hvert fald en meget ung pige, han trak på skuldrene, smilede til hende og lavede nogle bevægelser med hånden der gjorde at rødderne begyndte at gynge lidt frem og tilbage, kun en smule så det ikke var for meget, så kunne hun jo selv sige til hvis det gik for langsomt.
"Hvad laver du ellers til hverdag når du ikke lusker rundt herude?"
Han sagde det med et smil, det var nærmest som om han havde glemt at hun var en død person, men det var nu mere fordi at det ikke gjorde ham så meget, han har mødt vampyrer der ikke dræbte deres ofre når de drak af deres blod, så hvorfor kunne der ikke eksistere flinke døde personer.

"Jeg laverr egentlig ikke så meget. Har ikke rigtig nogen venner, såå..."
Hun smilte og kiggede på han, hvorefter hun let betragtede ham. Hn havde egentlig heller ikke mødt nogen på sin egen alder. Hvis man altså så bort fra de 346 år...
Hun havde kun mødt nogen, der var ihvertflad over 20, og hun selv kun var 15.
Ikke fordi hun var træt af det, men det kunne da godt være lidt irritrende nogle gange.
Sjane holdt smilet og kiggede stadig på ham, mens hun nød at den gyngede frem og tilbage.

Han kiggede på hende og nikkede.
"Jamen du har da lige fået en"
Han smilede til hende og gjorde det meget klart for hende at det var ham selv han mente, han havde jo ikke noget imod at hun var død, så han ville sagtens være hendes ven.
"Hvis du da kan være ven med en jord dæmon der stadig tester sine kræfter"
Han smilede endnu en gang, og kiggede på den gynge han havde lavet og overvejede om han skulle få den til at gynge hurtigere, men det ville han ikke, Sjane måtte selv sige til.
"Du siger forresten bare til hvis det går for langsomt ikke?"

"Ja, jeg sagde jo også kun, ikke RIGTIG, nogen venner." Hun smilte sødt.
"Det skal jeg nok" sagde hun.
Sjane kørte fingrene gennem håret, og smilte stadig. Hun ville kunne være venner med hvem som helst, bare de var søde!

//Har ikke så meget krea -.-'''//

Cricker smilede til hende og kiggede sig omkring i skoven, han kiggede derefter på Sjane igen.
"Er der noget specielt du har lyst til at lave?"
Han satte farten lidt op på gyngen bare for sjov skyld, han kiggede på hende igen, det var faktisk ikke fordi man kunne se at hun var død, ikkehan vidste af, han havde aldrig gættet det hvis hun ikke selv var kommet til at sige det

//Det har jeg sq heller ikk xD//