Søens natur-Alvaro Katsumi

T:Midnat ca
O:Blade rundt på jorden, vinde rundt omkring Yukii og træerne
V:Blæsende, koldt
S:Søen
D:15/7 o.o?

________________________________________________________________

Yukii sad under et træ et meget højt og tykt træ ved søen
hun var gået en tur derned for at få sine tanker lidt væk, og fri fra alt det
som lå gemt derinde i hendes hoved. Hendes lange lyserøde hår hang flagrende løst
ned ad ryggen nogle totter ind foran skulderne. Hendes øjne var rettet op mod himlen
den var klar og smuk med alle de stjerne på. Der var helt stille vindene kunne høres
tydeligt det samme kunne bladene der faldt ned til jorden fra træerne.

Afslørende knæk-lyde fra diverse grene og kviste tydede på, at der var nogen eller noget på vej mod søens store areal. En sort silhuet kom snigende på listetå, ikke bevidst dog, der var bare altid en hvis lethed over personens skridt - det lignede næsten, at vedkommende ikke en gang berørte jorden med fødderne men blot svævede over den. Alvaro, som var navnet på denne vampyr, stoppede op, da han fik færden af et eller andet takket været hans forrygende lugtesans, som alle vampyrer nok besad. Det var lugten af .. dæmon. Helt besemt dæmon. Tænksomt satte han pegefingeren mod hagen og lod sig årvågne blik glide rundt i de øde omgivelserne. Eftersom hans øjne ikke opfangede noget specielt lige med det samme, besluttede han sig for at gå videre. Ned mod den store sø. Imens han sneg sig afsted i den mørke nat, kørte hans gulbrune øjne vagtsomt rundt i området, som en hjort der var på vagt over for eventuelle jægere, der kunne gemme sig bag hvilket som helst træ eller i hvilken som helst busk. Efter noget tids søgen standsede han brat op, netop som hans øjne spottede en pige længere fremme under et af stedets store træer. Han kørte et par fingre hen over den ene side af sin krave, da den krøllede og bevægede sig så videre hen mod den fremmede dæmon, efter han atter havde fået glattet den ud.

Træet som Yukii sad under var meget højt der faldt flere og flere blade ned fra nogle røg ned ned på hendes hovedflade andre flød lidt ved siden af hende. Hendes hår lignede nu et lille slags fuglesrkæmmelse agtigt frisure hvis man kunne kalde det det. Yukii havde kigget lidt rudnt i omgivelserne som der var rundt ved søen og rund tom hen de græsset, vandet i søen, en træbro som så meet holdbar ud. Med en let kort bevægelse og et lille smil da hun kunne lugte nogen i nærheden strøg hun et tot hår væk fra det smukke ansigt det meget rolige lignende ansigt. En vampyr dert var en vampyr lugten kunne ikke tages fejl af og udseende heller ikke der var bare et eller andet ved følelsen af ham denne person som var kommet. Yukii kiggede længe på ham*hmm ligner han ikke...Nej han er en vampyr*tønkte hun for sig selv uden at røbe det for denne person hun vinkede til ham mens hun håbede han havde sat kursen mod hende, for hun havde ikke forventet der ville dukke nogen op ved søen det kom som en overaskelse for hende.

Alvaro hævede sin hage en smule, idet han kort kløede sig på halsen med sine handskebeklædte fingre, hvorefter han lod sin hånd finde vej ned i den ene lomme på hans sorte bukser. Et lidt gådefuldt og dog venligsindet smil fandt vej til hans læber, i netop samme nu den unge dæmons øjne fik spottet ham. Han trak sin hånd op af lommen og løftede den ligeledes i en let vinken, hvornæst han satte sit tempo tak op. Da han ikke var mere end en halv meter fra hende, stoppede han op og nikkede kort ned til hende. "Hvad laver sådan en yndig ung dame, som Dem selv, herude på dette tidspunkt af dagen?" spurgte han med et mystisk smil om læberne og tippede sit hovede på skrå til den ene side. En lidt voldsomt vindblæs fik hans hår til at flagre op i luften og synliggjorde hans blege ansigt helt, men det lagde sig dog hurtigt ned igen, efter vinden havde passeret forbi og skjulte det meste af hans ene øje.

Yukii vendte blikket på ham og lod det sidde fast i et stykke tid før hun fjernede det igen, nogle hårtotter fløj ind foran hende mens hun smillede lidt til ham"Jeg kunne spørge dem om det samme"sagde hun og rejste sig for at børste sig lidt af hun havde lidt jord på den lilla knælange kjole hun havde på. Hun stilte sig overforan ham mens hun rækte en hånd ud mod ham"Tillad mig at præsentere mig selv mit navn er Yukii Aido hyggeligt at møde dem"sagde hun venligt mens hun prøvede at undgå at få noget snavs ind i øjnene på grund af det vejr som der var, så lod hun øjnene falde hen på hans øjne"wow sikke en smuk farve dine øjne har"sagde hun beundrende til ham og så videre hun kunne næsten ligefør se hende selv i hans øjne hans pupiller. Hun førte håret lidt ombagved det ene øre noget af håret ikke det hele kun nogle totter hår så det ikke skulle genere hende igen som det havde gjort. Søens vand brussede op over kanten og broren s brædder kunne høres da vinden ramte den.

Alvaro sendte hende et sagte smil, inden han lod sine øjne følge de bevægelser, hun foretog sig, da hun rejste sig op og derefter rakte hendes ene hånd frem mod ham. "Det er mig en glæde at møde Dem .. Yukii-san. Jeg hedder Alvaro Katsumi - men hvis det ikke er for meget at bede om, så ville jeg foretrække, hvis de blot kaldte mig Alvaro," præsenterede han sig selv og lod sine øjenlåg glide lidt i, så hans øjne nu kun var halvt åbne, hvornæst han tog fat i hendes hånd med sin egen og gav hendes et blidt klem, før han atter slap den. Hans smil voksede en anelse, efter hun havde komplimenteret hans øjne og lod hans hvide handskebeklædte hånd stryge få hårlokker væk fra hans pande. "Sig mig så, hvad er det helt præcis De laver herude? Nyder det go.. vejret?" spurgte han med et undertrykt smil, hvorefter han kort skævede op til himlen.

Yukii smillede da hun så han havde smillet til hende mens hun kiggede på hånden der trykkede hendes blidt"Jeg gik mig en tur nede omkring søen jeg elsker at være ude sent, og altid når andre sover jeg kan godt lig søen om aften den er så smuk, alle de stjerner, og skyer, og mine tankerne havde jeg også brug for at få fri lidt de alt for rodet sammen,Men de Alvaro hvad laver de herude i dette vejr gik de dem også en tur elelr havde de bare ikke noget at lave."sagde hun smillende og gættede sig lidt frem til hvad han lavede herude. Vinden greb fat i hendes løse hår så det ene sorte bånd fløf af den hårtot den sad rundt om"Åh nej mit hårebånd!"råbte Yukii mens hun kørte en hånd foran sine øjne en smule for ikke at få mere snavs eller blade ind i øjnene. Hun mærkede vinden og blsæten blive koldere*åh jeg skal have fat i det bånd*tænkte hun og kiggede rudnt for at se hvor det fløj hen

Alvaro nikkede stille af alt det, hun sagde og sendte hende endnu et af sine lidt mystificerede smil, hvorefter lod sin hånd glide ud af hendes og trak den til sig. "Mh, nogenlunde det samme som Dem .. og så har jeg ikke set dette sted før, så jeg besluttede mig for, at jeg hellere måtte få set det. Selvom vejret godt nok ikke er det bedste til en stille gåtur," svarede han med et lidt tænksomt blik og rettede derefter sin allerede helt ranke ryg op, idet hendes hårbånd blev løsnet af vinden og fløj væk. Med en utrolig let og elegant bevægelse strakte han sin ene arm, drejede en halv omgang rundt og nåede lige præcis at gribe fat i hendes bånd, før det fløj af pommern til. Næsten, som havde han allerede på forhånd vidst, at dette ville ske. "Yukii-san, dit hårbånd .." sagde han med et blidt smil og rakte det sorte bånd frem mod hende. Hans øjne skinnede svagt i skæret fra månen, der reflekterede sit spejlbillede i vandet. Han lagde hovede en anelse på skrå og fæstnede sit udtryksløse blik på hendes ansigt.

Yukii kiggede på hårbåndet mens et smil smuttede over hendes læber de bløde hvide lignende læber. Hun tog imod bånden mens hun kiggede på ham"vil du ikke hjælpe mig med at sætte det i igenjeg ret dårlig til det uden et spejl i hånden eller sådan noget.."sagde hun med et lille grin itl ham hun kiggede derefter ind i hans øjne glødende og flotte som hele søens nartur i sig. Hendes øjne var ikke særlig meget til at beundre de var nærmest bare blå sommetider lilla hun undrede også lidt over at en vampyr kunne have sådan en slags øjenfarve.Plejede alle vampyre ikke at have røde øjne.Hun kiggede rundt omkring"Foresten du en vampyr er du ikk"spurgte hun orderne lød sikkert ud af hendes mund hvis han ikke var det havde hun taget helt fejl.

Alvaro løftede opmærksomt det ene øjenbryn og lyttede tavst til det, hun spurgte ham om. "Selvfølgelig vil jeg det," svarede han med et sagte smil, hvorefter han tog hårbåndet ud af hånden på hende og listede om bag hende, hvor han først redte nogle af hendes hårstrå ud ved hjælp af fingrene, løftede noget af hendes hår og satte så det sorte hårbånd i, der hvor det skulle sidde og sluttede af med en lille sløjfe. Dernæst brugte han lidt ekstra tid på at sætte hendes hår så skødesløst som muligt, inden han kort efter nikkede, selvom hun godt nok ikke kunne se det, eftersom han stod omme bag hendes ryg. "Det er helt korrekt - og De, Yukii-san .. De er en vampyr, ikke sandt?" spurgte han med sin blide og rolige stemme, hvorpå han slap hendes hår og trådte ind foran hende igen. Han gættede sig frem til, at det måske havde været de gulbrune øjne, der havde forvirret hende og gjort hende usikker på om, hvor vidt han var vampyr eller ej. Det var ganske vist en ualmindelig øjenfarve hos vampyrer, men hans øjne havde det med at skifte. Hvis det var lang tid siden, han sidst havde fået 'ordentligt' blod, som altså ikke var fra dyr men mennesker og andre ikke-dyre væsner, så var hans øjne gulbrune, præcis som de var nu. Men var det ikke mere end en dag siden, han havde fået blod, så var hans øjne fuldkommen blod røde. De lignede mest af alt to små søer af blod - og efter lidt tid, ville farven efterhånden begynde at fortage, og hans iris ville blive en mere lys rød. Nærmest pink/lyserød, hvorefter den til allersidst igen ville ende med at blive gul.

Yukii smillede kært til ham over at han havde fået sat hårbåndet i hendes hår mens hun kiggede hen over søen ldit håret flagrede lidt vejret var også koldt og rodet lidt. Det fik altid tingene, omgivelserne , og træernes blade til at falde af og rodet rundt. Yukii rystede på hovedet over det han spurgte hende om det med om hun var en vampyr"Desvære ikke jeg en halvdæmon det lidt underligt ja at jeg har denne øjenfarve ligesom dig men jeg stadig glad over at være det jeg er"sagde hun smillende til ham mens hun lagde hovedet på skrå"Hey kom med jeg vil vise dig noget!"sagde hun lidt højt med hendes stemme men stammen var stadig blid og rolig. Yukii mærkede bladende rundt om dem hvrivle lidt rundt i ring, træernes grene raslede mod hinanden, og vandet i søen skyllede lidt hen ove rkanten, dog ikke for meget så det brusede over. Vinden kold og racede lidt hen over træerne igen også hen over Yukii og Alvaro"De er så sandeligt et godt selskab"tilføjede hun så med et smil på læben

Alvaro rystede kort på hovedet over sig selv og bed sig svagt i tungen, men slap den dog hurtigt igen. "Nej, selvfølgelig er De ikke det. Undskyld jeg vrøvler vist," svarede han med et skjult smil og lukkede let øjnene i et langt blink, idet en ret kraftig vind kom og blæste hans halvlange pandehår til side. Sikke dog et vejr. Han hævede kort sin ene handskebeklædte hånd og knyttede kortvarigt næven, hvornæst det tydeligt kunne mærkes, at vinden lagde sig en smule. Den tabte lige som pusten, som om den ikke længere gad fise så meget rundt. Et af hans gådefulde og mystiske smil passerede derefter hans læber, da han mente, at det måtte være nok, hvorpå han atter rettede sine fingre ud og slappede af i hånden, som han lod falde på plads ned langs siden. "Skal De .. vise mig noget?" spurgte han, efter hendes eget spørgsmål og lod sit blik køre rundt i området, men vendte det så mod hende igen, netop som hun endnu en gang åbnede munden for at sige noget. Hans smil voksede en lille smule, og han nikkede dernæst kort med hovedet. "Jamen, jeg er da utrolig glad for at høre, at de nyder mit selskab - og jeg kan kun sige i lige måde. Jeg kan godt lide Deres tilstedeværelse. Atmosfæren omkring dem er meget .. beroligene," sagde han med et blidt smil og løftede efterfølgende den ene hånd, imens han atter spejdede rundt i omgivelserne. "Så hvad var det, De ville vise mig, Yukii-san?"

Yukii lyttede til vinden den voldsomme vind der racede over dem, og kiggede omkring lidt så greb hun fat rundt om hans hånd på en blid måde mens hun holdte en finger foran hans mund lidt"shss det en overaskelse følg med!"sagde hun smillende på en kær måde mens hun gik hen mod det nærmeste træ holdte hun øjnene på ham også lidt så hun kunne holde øje med begge af delene. Hendes blik vendte op mod himlen da hun stod ved træet sammen med Alvaro"wow det er helt vildt højt"sagde hun og nikked elidt mens hun kiggede tilbgae på ham"det gør skam ikke noget de fleste tror jeg er en vampyr eller et andet væsen fordi jeg har denne øjnefarve"sagde hun smillende og lidt sorgmodigt udtryk som hun hurtigt fik rystet af sig"Klar på en klatretur oppe i dette her høje tykke træ"sagde hun og lagde en håndflade på stammens træets stamme mens hun lod håret flagre lidt bagud hun håbede ikke Alvaro fik nogle totter i ansigtet eller noget. Søen skinnede lidt i mørket og var dejlig at indsnuse især luften dne luft der rummede hele søen, dens arealer det hele. Yukii kiggede lidt videre på Alvaro og hans blik på hende og så lidt op på himlen træet var i vejen for hendes udsigt det træ var virkelig et højt et og så ud til at man let kunne falde ned derfra.

Alvaro glippede betuttet med øjne, idet hun greb fat om hans ene håndled og derefter satte en finger mod hans læber. Eftersom hun havde givet tegn til, at han ikke skulle sige noget, ved at tysse på ham, så nikkede han blot kort med hovedet til svar og lod sig blive ført af hende. Hans øjne flakkede rundt omkring i naturens rigdomme. Enorme træer med næsten endnu større kroner, og de små buske, der stod her og der på jorden. Da hun stoppede op, standsede han også selv og slog blikket op mod trækronen. Han smilede sagte, efter hendes forelsag var kommet ud af hende mund, hvornæst han atter vendte sit blik mod hende. "Bare De lover mig at passe på Dem selv. Det går ikke, hvis De falder ned og brækker nakken; men De har måske lidt erfaring med at klatre i træer?" spurgte han med et af sine skæve, mystificerede smil og blinkede lettere drillende til hende med det ene øje, inden han endnu en gang kiggede op i træet.

Yukii rystede på hovedet efter det han havde spurgt hende om"nej jeg vil vise dem noget virkelig smukt noget det verdens bedste sted at vise dig det!"sagde hun smillende med en høj glad stemme mens hun derfeter fik kravet stille op på den ene gren over hende mens hun kiggede ned på ham og rækte en hånd ned mod ham"kommer du med"spurget hun henkastet til ham med et lille kært smil over læben håret flagrede ikke så meget mer, mere de få buske ved træet. Yukii kiggede på ham"jeg falder ikke ned det håber jeg ikke jeg gør"sagde hun og kiggede op mod toppen af træet mens hun kunne se søen fra den gren hun stod ovenpå og også den træbro som var blevet skyllet lidt af vand over sig.Hun tog et lille blad og pustede til det lidt"se et flyvende blad i mørket"sagde hun med et lille grin mens hunholdte øjnen åben egfter nogle ridser eller noget der kunne ødelægge hendes kjole. Den var lavet hjemme i Dark Ground og af det fineste silke.

Alvaros nysgerrighed steg en smule, da det første hun sagde kom ud af hendes mund. Dernæst rystede han svagt på hovedet og kom ud af sin midlertidige, hypnoselignende tilstand, hvorefter han så nikkede til hendes spørgsmål, om han kom. "Jeg skal skam nok komme. De kan bare begynde at klatre derop ad," svarede han med et blidt smil, hvorefter han satte sin fod på en anden gren og lod sin ene hånd strejfe hendes ben, idet han sendte hende et roligt smil og tog fat om en anden gren, der sad lidt højre oppe på træets tykke og store stamme. Han smilede lidt af hende, da hun pustede til et af bladende på træets grene og fulgte det stille med øjnene, indtil det var dalet helt ned på jorden, hvor det hurtigt blev blæst væk af et forbipasserende vindpust.

Yukii kigged elid tpå ham mens hun gik stille lidt til den ene side så han kunne være der ved siden af hende på dne gren de begge stod på den kunne godt holde dem da den var så stor. Yukii kiggede ud over søen fra det sted de begge to stod på der var ikke sådan en særlig god usigt på grund af de blade der flakkede rundt hun plukkede et blad til og vendte sig mod ham"Sådan der! bladprins"sagde hun grinende på en kær blid måde mens hun smillede til ham"det klær dig faktisk"tilføjede hun mens hun nussede kort hans hår og klatrede højere op i træet hun ville helt op i toppen med ham før hun kunne vise ham det hun ville hun så fuldmånen komme frem og det gav nogle tanker rundt i hendes hoved*hmm plejer vampyrer ikke være meget stærkere når der er fuldmåne eller ondere eller sådan noget*tænkte hun lidt for sig selv det gav også hende et tænkende udtryk. Yukii s øjne var blide og lignede to skinnende juveler eller det sagde mange men hun troede ikke på det.

Alvaro rynkede kort på næsen, idet hun rodede lidt rundt i hans hår, men lod det bare være. Det blæste jo en halv pelikan, så med det her vejr kunne man godt droppe hele tiden at gå rundt og rette på sin frisure, eftersom det kort efter allerede ville komme til at ligne en fuglerede. "Hvor højt havde De tænkt Dem, at vi skal op?" spurgte han med et hævet øjenbryn, men stillede ikke flere spørgsmål og fulgte blot efter hende uden at sige mere. Han ventede, til hun havde trådte op på en ny gren, hvornæst han selv trådte op på den samme gren og så videre, og så videre. I netop samme nu et vildt vindpust fik hans hår til at flagre op og spottede kort efter månen med øjnene. Han kunne sidde i evigheder og betragte månen. Ikke lave noget som helst andet, bare være helt fokuseret på dén. Den lagde en slags uforklarig. mystisk atmosfære over det hele, når den om natten var fremme, og fik ham faktisk til at slappe helt af. Der var ikke noget bedre end at tilbringe en hel nat, hvor det eneste formål var at studere månens gådefulde og matte skær, lige indtil daggry.

Yukii kravlede lidt videre op i træet til hun nåede toppen og vente på Alvaro mens hun holdte øje med sine fødder hun ville ikke falde ned derfra så hun holdte et vågen øje med det. Hendes hår hang livløst ned foran hendes skuldre og nolge totter flagrede vildt i vindens lef rundt om hende."Tja ikke mere langt vi er her"sagde hun med et smil til ham mens hun grinte lidt"hihi ja ens hår sidder jo forfærdeligt når der er vind men du ser altå stadig godt ud ligesom før"sagde hun og nikkede lidt til ham mens hun lod hendes kjole lege med vinden så den også flagrede som håret gjorde."Sikke et voldsomt vejr!"sagde hun med en høj stemme så han kunne høre hende mens hun holdte en hånd tæt over sine øjne hun var lige ved at få et blad eller nogle blade ind i øjnene. Yukii forsøgte at kiggede på Alvaro men det var en smule svært for hendes udsigt af ham blev stoppet til af blade næsten hun glemte næsten helt at holde ved træets høje gren over hende.

Alvaro smilede op til hende, hvorefter han tog fat i den gren, hun havde sat sig på og trak sig selv op til hende. "Ja, det går virkelig vildt for sig," svarede han til hendes konstatering vedrørende vejret. Det var virkelig et voldsomt blæsevejr. Han satte sig til rette og drejede sin overkrop lidt, så kan sad halvvejs med front mod hende. Lige som hende fik han også en del blade i hovedet fra den gren, der sad lige over dem. "Nu passer De på, at De ikke falder ned, ikke Yukii-san?" spurgte han med et svagt smil, hvornæst han strakte sin ene arm ud og knyttede sin hånd. Derefter mumlede han nogle utydelige ord, imens han kiggede indædt ned på sin handskebeklædte hånd. Hans evne til at betvinge luft kunne til tider være virkelig nyttig. Han rettede langsomt fingrene ud igen, da det så ud til, at vinden havde lagt sig en smule. Han vendte atter sit blik mod hende og tog fat i grenen over dem med den ene hånd, så han var helt sikker på ikke at miste balancen.

Yukii grinte lidt og nikkede lidt"jeg er helt sikker jeg falder ikke ned eller jeg skal prøve at lade vær med at falde men lov mg det samme emd dig, de må heller ikke falde ned der skulle så nødigt ske dem noget"sagde hun og vendte sig mod ham ens hun kiggede lidt på hans øjne"de skal se det smukkeste i hele verden snart!"sagde hun højt og glad mens hun vendte sig mod søen lidt skråt fra Alvaro mens hun tænkte lidt"ja vejret er uheldigt og foresten hvordan er det at være en vampyr"spurgte hun od vendte hovedte ldit mod ham med et kært smil over læben hun var blevet lidt nygserigt og ville også vide hvordan hans liv var som vampyr. Træet de sad i begyndte at gynge lidt på grund af vinden og blæsten Yukii holdte fast rund tom den gren Alvaro også holdte fast i"Håber ikke træet vælter"tilføjede hun efter det hun ahvde sagt rolgit og venligt og lidt med blid stemme.

"Dét lover jeg Dem. Jeg skal nok lade være med at dratte ned," svarede han med et undertrykt grin og tog nu også sin anden hånd i brug, som han så førte op til grenen over dem og tog fat rundt om den. Derefter skød han sin brystkasse lidt frem, hvilket fik hans ryg til at svaje en smule. Da hun spurgte til dét at være vampyr, slog han blikket op imod himlen og trak først bare på skuldrene. "Jeg vil tro, at det er som de fleste andre væsner. Jeg kan rent faktisk ikke udtale mig særlig meget om det, da jeg har været vampyr hele mit liv," endte han med et svare og havde fået et eftertænksomt udtryk i øjnene. Det stemte. Han havde altid været vampyret. Hvilket, hvis man uddybede ordet lidt mere, ville sige, at han var en fuldblods. Det var hundrede procent rent vampyrblod, der flød i hans årer. Hans blik søgte endnu en gang hen på Yukii, hvorpå han lagde hovedet en lille smule på skrå og løftede spørgende det ene øjenbryn, før han slap sit spørgsmål ud. "Og Dem Yukii-san .. hvordan er det at være en dæmon?"

Hendes blik vendte sig lidt ud på søen mens hun tænkte lidt over sit eget stillende spørgsmål mens hun gled lidt tilbage så hendes ryg støttede sig op ad den gren hun havde holdt fast i hun slap hendes greb på grenen og grinte lidt af Alvaro mens hun smillede bagefter"tjaa det enlig fint nok tror jeg jeg glad for det jeg er men jeg en halvdæmon så det bygger på noget lumsk noget hos mig. Jeg ikke hel og vil ikke være det men har så denne ondskabsfulde, vrede onkel Vlad som forfølger mig fordi han vil gøre mig til hel fordi hele min slægt familie er det"sagde hun og sukkede lidt for sig selv"Men jeg syntes vampyre er virkelig spændende de har så mange ting jeg godt kan lig og så mange særlige kræfter og evner#sagde hun med et kært smil hen til ham mens hun lod håret vifte lidt ind mod hendes øjne. Hurtigt blev søen dækket til af sol ikke en normal sol en solformørkelse Yukii smillede og pegede med hans ene finger op mod himlen"wow se der bliver solformørkelse tadaaah! verdens smukkeste ting i verden"sagde hun og tog hans finger ned mens hun smillede stort op mod himlen mens hun tænkte lidt en solformørkelse skete sjældent og var så smuk især med alle de stjerner på himlen.

Alvaro nikkede svagt af alle hendes ord og rynkede kortvarigt sine øjenbryn, da hun nævnte det med hendes onkel. Efter hun var færdig med at første omgang af hendes snak, åbnede han selv munden for at spørge ind til det. "Så De er halv dæmon og .. halvt menneske? Eller måske noget helt tredje?" spurgte han med et løftet øjenbryn og så nysgerrigt på hende med sine gulbrune øjne. Dernæst tav han igen, idet hun endnu en gang begyndte at tale. Hans svage smil voksede en lille bitte smule ved hendes ord. "De er altså fascineret af vampyrer? Jamen, det tager jeg da som et kompliment så," svarede han med et blidt smil og løsrev derefter sit blik fra hende, netop som hun løftede hans ene finger og så i den retning, hun pegede med den. Bagefter hun atter havde sluppet den, rettede han sin opmærksomhed mod hende igen. "Husk nu, Yukii-san ... solformørkelse kan skade ens synd, så De må endelig ikke se direkte på den," påpegede han med sin sædvanlige stille og rolige stemme, hvornæst han kneb sine øjne lidt sammen og flyttede blikket hen mod den formørkede, sorte sol.

Yukii kiggede på Alvaro med et lille smil på læben mens hun smillede på en blid måde og kiggede lidt op på formørkelsen"virkelig men den er bare så smuk"sagde hun beundrene og vendte hovedet hen mod ham så hun kiggede på ham"jeg syntes vampyre er meget facinerende deres bevægelser, handlinger. Og rigtigt jeg en halvdæmon halv menneske og halv dæmon min dæmonske side er ikke den vnelige søde som den menneskelige del"sagde hun og kiggede lid tned på græsset ved træets stamme på den flade grund græset kunne man se løftede små totter det var vinden der gjorde det hele og søens vand koldere end normalt alt var sort på grund af formørkelsen, og tænk at det skulle ske netop denne dag og dette tidspunkt Yukii vidste aldrig hvornår der var og ikke var formørkelsen men hun valgte hvis en god dag at være ved søen på.