Søens natur-Alvaro Katsumi

Alvaro smilede sagte til hende, idet han kiggede hen på hende igen. "Jeg er da glad for, at du finder min race så fængslende. Selvom jeg synes, at alle væsner har ét eller andet specielt over sig. Selv Dem. Jeg finder blandingsracer utrolig interessante," sagde han med en let nikken, inden han med en hurtigt bevægelse kørte noget af sit håret væk fra panden, så det ikke længere generede hans syn, men der gik dog ikke særlig længe, før det atter blæste hen foran hans øjne og hang og blokere for halvdelen af hans udsigt. Han dinglede lidt med sine ben, imens han smilede en sidste gang til Yukii, før han fjernede sit blik fra hende og førte det op mod den mørke himlen, hvor solformørkelsen fandt sted, i stedet for.

Yukii smillede stort ved det han sagde til hende og smillede kort mens hun kiggede hen på ham"Tak Alvaro men hvofor kalder du mig enlig Yukii-san"spurget hun med et lille grin et sødt grin og flyttede ngoet hår ombagved det ene øre hun lænede hovedet lidt tilbage mens hun nød vinden ramme hende direkte ind på sit ansigtet det blide, rolige, smukke ansigte"Wow vinden er virkelig dejlig, og søens mørke nu er vidunderligt!"sagde hun højt og glad søen var stor heroppe fra hvor de sad og meget smuk at kigge ned på søen, broen var lidt dækket til af vand lidt meget broren var af træ og fik en mørkere farve med vand ovenpå sig. Yukiis hår flagre vildt nogle totter strittede ud til alle de sider de måtte have men hun ændrede ikke på det håret ville jo bare sidde sådan igen på grund af det uvejr. At være en halvdæmon var ikke let men Yukii vidste at hun ville klare det hvergang, så mærkede hun noget under sig en gren der var ved at knække den gren hun sad på"Hvad var det"sagde hun stille og hørte fler knæklyde

Alvaro rømmede sig kort, før han lukkede munden op for at besvare hendes spørgsmål. "Tjae, det er bare en almindelig og høflig ting at gøre, der hvor jeg kommer fra. Bryder De Dem ikke om det?" spurgte han med hovedet lagt på sned og smilede forsigtigt til hende, efter hans blik endnu en gang var bleve vendt mod hende. Efter et godt stykke tid blev hans øjne igen draget mod himlen, som han roligt betragtede. "Mm," mumlede han blot til det næste, hun sagde og nikkede samstemmigt. Han lukkede kortvarigt sine øjne i et langt blik, men slog dem hurtigt op, da hans ører også opfangede de afslørende knæk-lyde, der kom et sted neden under dem. "Yukii-san .. kravl højere op - nu!" beordrede han i et lidt strengt tonefald, hvorefter han selv rejste sig halvvejs op på den gren, de sad på og tog godt fast om den ovenfor.

Yukii prikkede ham på kinden"du rødmer ellers en smule"grinede hun kært mens hun lagde hovedte på skrå lidt og kiggede på ham"havd mener du...! jeg kan da ikke.."sagd ehun og lige pludselig midt i hendes sætning knækkede grenen under dem og Yukii var ved at falde ned fra træet hun lukkede øjnene"Arrg!!"skreg hun lidt mens hun forsøgte at undgå de vinde rundt om hendes ansigte og lagd ehænderne ind foran øjnene*hjælp hvad gør jeg*tænkte hun lidt og mærkede kulden fra vejret race hen over hende hun hørte Alvaros ord han kaldte på hende men havde han nået at tage fat rund tom hende så hun ikke var på vej ned mod grunden jordens grund.Yukii s hår flagrede mer og mer og flere totter fløj lidt stille rundt om hende hun burde holde øjnene åben efter de grene men nu var det jo forsent at gøre det, bare Alvaro passede på.

Det gippede svagt i ham, i netop samme nu det sidste knæk lød fra grenen og den 'faldt sammen' under dem. "Yukii-chan!" udbrød han, inden det gik op for ham, hvad der helst præcist var sket, hvorefter han nærmest sprang hen på en anden gren og lige netop nåede at gribe fast i Yukii's ene hånd. "Jeg sagde jo, at De skulle passe på!" tilføjede han i et alvorligt tonefald og havde utrolig travlt med at holde rigtig, rigtig godt fast rundt om hendes ene hånd. "Hold fast om min arm med Deres anden hånd, - så kan jeg trække Dem op," guidede han og lod sine to, spidse hjørnetænder bide forsigtigt i sin underlæbe. Han var ikke videre bekymret for sig selv. Eftersom han besad alle de sædvanlige vampyrkræfter, kunne han blot forvandle sig til en flagermus, men det hjalp jo ikke Yukii.

Yukii kiggede på ham og nikkede så mens hun prøvede af alle kræfter at tage fat med den anden hånd den var lidt svært på grund af vejrte"dte for svært! jeg skal bare prøve men du reddede mig lidt"sagde hun smillende op til ham men det forsvandt og hun prøvede igen at ´få den anden hånd op til hanses det var lidt svært men hun ville gøre det"Du må ikke give slip aldrig.."sagde hun stille mens hun lagde hovedey på skrå og kiggede op på ham igen"Tak,..Men bekymre dig ikke om mig pas heller på du ikke osse falder ned derfra"sagde hun og nikkede lidt mens hun lod håret flagre lidt og mærkede hans hånd om hendes hun gav stadig alt i sig for at hive sig lidt op til ham men denne gang fik hun grebet fast rund tom hans ene hånd så hun havde begge af sine hænder om hanses

//Skal jeg enlig kalde dig Sebastian nu eller Alvaro ^^//