På Prøve.. (Cheshire)

"vis du prøver at dræbe nogle stopper jeg dig.. så vær sød at blive indtil du bliver smidt ud" sagde Chez og mente det selvom han ikke troede hun ville blive smidt ud. Chez havde faktisk dræbt en foran alle andre det var dog så langtid siden at alle havde glemt det og Chez var ikke blevet smidt ud den gang. Chez stoppede "så kom i skole imorgen.. ikk?" spurte Chez og ventede utålmodigt på hendes svar.


//arhh mine fingre virker vist ikke o.o //

"Vi for se" Macha rejste sig igen og vendet sig helt om mod ham hvor efter at hun gik helt op til ham og lænede sig lidt ind mod ham som om at hun skulle til at kysse ham men hun stoppede så lige før at deres næser ramte hinanden. "Pas nu på dig selv" hviksede hun til ham efter at havde rykket sit hoved så hendes mund var ved hans øre. Så vendte hun sig om igen og trippede lystigt ned af trapperne igen. Hendes lange silkehvide hår flagrede og hvirvlede efter hende mens at hun luntede og det smame gjorde hendes skoleuniforms nederdel.

//Det er okay xD Det gør mine også lidt//

Han stoppede med at bevæge sig med et sæt, da Macha kom så tæt på ham at han kunne mærke hende ånde. Tiden gik i stå i hans hovede selv efter hun havde trukket sig tilbage og var begyndt at gå, stod han stadig anspændt som før. *h-hvad* tænkte han rød i hovedet. Lidt efter tog han sig til hovedet og kiggede på uret som var på den gamle skole væg. Han havde enlig allerede fri, så hvorfor skulle han være her længere? Tænkte han og begyndte at gå hjem, men inden dag gik han ind i parken og satte sig på en bænk, han tænkte det hele igennem da han 'vågnede' op fra hans tanker ved at hans mobil ringede. Chez tog den hurtig op af lommen og så på nummede et skuffet blik kom på hans ansigt og han valgte at lade være med at svare.

En lille flok mennesker kom stille gående hen af en af stierne i parken. Det var en form for cirkel lavet af 6 store mænd og en lille pige i midten som vi alle jo kender. Det silkehvide hår og de dybe og krystalklare blodrøde øjne var ikk til at tage fejl af. Macha. Hun var stadig iført sin skoleuniform og hendes smil vidste ikk ligefrem venlighed og imødekommelse. Hun så sig dog lidt omkring. Så da hun pludselig fik øje på Chez lidt fra hende spærrede hun sine øjne lidt op. Så typisk at møde ham her. Men alligevel kune hun ikk ldae være med at sætte i lunte hen mod ham. Dog nåede hun kun tre skridt for et slags halsbånd blev sat om halsen på hende af en af mændene. Det ahvde sikkert troet hun ville have angrbet Chez..

Chez havde set Macha og smilte til hende imens han vinkede men smilet forsvandt da han såå manden sætte et halsbånd på Macha imod hendes vilje. Det gjorder ham sur så han rejste sig hurtig op og kiggede på denne mand "Tag det af hende" sagde Chez med en kommanderende stemme. De sekundter han sagde det blev hans øjne røde bare men Chez lukkede hans mund igen med et smørret smil hans øjne var i en normal farve igen og manden tog halsbåndet af han virkede underlig. De andre mænd spurte også hvad i al verden han havde gang i, men manden kunne ikke gøre for det. Chez brugte den evne han havde, Hypnose. Så snart en havde set ham i øjnene og taget imod order var det permenent ingen anden end Chez ville kunne modstå evnen selv ikke med vilje styrke. Dog brugte Chez ikke denne 'gave' så meget det gav ham en forfærtelig hovedepine. Mobilen ringede igen men Chez lod den ringe ud , på hans mobil stod der allerede 17 mistede opkald.

Macha blev utrolig overrasket da halsbåndet blev taget af og hun lod en hånd glide rundt om sin hals hvor efter at hun så over mod ham. Han havde aldrig haft opdaget hende. Hun smilte ikk men var stadig bare neutral. Hun ville ikk kunne smile med alle disse mennesker. Hun ahvde jo kun gjort det med Chez' s nærvær. Hvorfor egentligt? Hun så sig kørt rundt og kunne så nu mærke at halsbåndets virking ikk var der mere. Så satte hun igen i løb. To af mændene kastede sig over hende eller rettere over mod hende da hun var lidt for hurtigt. Der blev råbt "Pas På hende" en masse gange men da hun så nåede til ham var det nærmest som om at hun overfaldt ham. Dog var det i et stort kram. Der var mange der blev forundret over at se det. Se hvordan hun faktisk ahvde kunne vist omsorg for en person. Hun vidste faktisk ikk helt hvorfor at hun reagerede sådan her på at se ham.

Chez krammede igen og lag igen strøj han blidt hans hånd over hendes hovede. Mændene så overrasket på Macha og Chez så igen op dog denne gang på alle mændene. Han åbnede hans mund og strakt blev hans øjne røde "i har intet set idag, i har ikke mødt Macha idag, så nu går i hjem" sagde Chez meget tydligt og mændes øjne blev slørret, de bukkede og gik deres vej. "hvad laver du også her ude?" spurte Chez igen med hans normale venlige/varme stemme. "burte du ikke være hjemme og hvile dig? " spurte Chez lidt bekymret. Han tog dog hans hånd op til hovedet da han havde fået hovedepine efter at ha hypnotiseret så mange på en gang.

Macha ville ikk slippe ham igen men stod længe bare og hldt om ham. det havde faktisk været længe siden at hun ahvde haft lyst til det. Så trak hun sig endelig ud fra hans favn. Trådte et til to skridt fra ham og så roligt på ham men hun smilte stadig ikk sådan rigtig. "Jeg skulle bare forflyttes til et andet hjem.. De kan ikk klare at have mig på hospitalet mere så jeg bliver sat på en mærkelig form for børnehjem for sindsyge unger hvilket de ikk har mange af." forklarede hun ham helt roligt og man kunne faktisk de i hende søjne at hun morede sig over at han havde gjort at de mænd der skulle flytte hende der hen bare var gået og ikk vidste noget om at have set hende denne dag. "Jeg havde ikk ligefrem regnet med at møde dig her..Og din mobil ringer jo konstangste men hvorfor tager du den ikk?"

//Jeg vil lægge mig til at sove her om lidt så logger nu ^^ Skrives ved imorgen!//

Chez tøvede med at svare "fordi.. det er gammel ven som hedder Grell , han er en dæmon hvilke gør han har en meget stor.. Seksuel trang? Han er til han-køns væsnet vis du forstår og det skal gå ud over mig selvom jeg har sagt udtrykkeligt nej, well nok om det et sindsyg børnehjem for unge? Er de da rigtig kloge? De bæster vil jo bare af med dig jeg har hørt at børnene bliver dræbt der inde af dem der skal passe dem , vis de ikke mener personen kan blive rask " sagde Chez sukkene, han havde været inde det sted før da han engang havde ordre på at dræbe en af pædagoerne. Stanken af blod var forfærtelig på det sted, det var en blanding imellem råden, gammel og nyt blod. Chez tænkte sig lidt om " jeg har plads hjemme hos mig da Cloud ikke er hjemme.. han kommer først hjem om en uge så i den uge han er væk kan du jo blive hos mig vi har massere plads og det er langt bedere end det åndsvage børnehjem" sagde Chez og tænkte på hans lillesøster Diva, hun var dog stadig hjemme og Chez hadet hende dog var de ikke rigtig søskende. Det var Clouds lillesøster.



//sov godt xD og vis du har glemt er Cloud den vampyr som gjorder Chez til en vampyr og for Chez til at arbejde som en lejemorder xD//

Macha blev lidt overrasket over hans tilbud men alligevel vidste hun det ikk særlig meget. Blot ved at spærrede henes smukke, dybe og klare blodrde øjne lidt op. Hun bed sig lidt i sin unerlæbe og så væk et kort øjeblik. Så så hun igen op på ham med et roligt blik. undlod at få hans øjenkontakt som hun plejede. "Tak..Men nej tak.. Det er sødt af dig men jeg kan ikk. Og om jeg så skal på det børnehjem eller blive på gaden kan jeg ikk sige ja til det her" sagde hun til en overraskelse. Det fleste ville nok sige ja. Så det var ikk det forventede svar. "Men vi ses imorgen.. I skole" Mere sagde hun ikk før at hun så vendte sig en smule om og begyndte med forsigtige skridt at gå hen af den grusede sit igen. Dog alene denne gang. Hendes lange silkehvide hår flagrede bag hende og hendes blik var bestemt rettet ligefrem for sig. Hun samlede så sin hænder foran sig og så ned i jorden. Studerede hende skospidser af de mørkebrune skole sko. Hun havde ikk helt vænnet sig til dem endnu men det gik jo bedre og bedre. Hun skilte sine læber og drog et lavmælt og udtryksløst suk. Hun vidste ikk helt hvor hun var på vej hen. Måske et sted hen hvor at hun kunne bevise at hun ogaå var noget værd. At hun også var et væsen der var lavet af kød og blod. Dog ikk helt så levende som andre men det ville da være mord at tilintetgøre hende. Ikk?

Chez nikkede, han ville ikke tvinge hende til noget så han strakte sig og kiggede op i himlen , byens højebygninger og lys gjorder at man ikke kunne se så mange stjerner, så han valgte at se på månen. Nu hvor han tænkte over det ville hun, hans 'lillesøster' Diva, nok ikke være særlig..glad? for det. Selvom han var ligeglad med hende, hun var ligesom en myg i hans øjne, hun var ikke vigtig i hans verden. For hans skyld måtte hun gerne bare forsvinde. Da han kiggede ned igen på Macha var hun væk, hun var gået. Et stort suk kom fra Chez og han valgte også at gå hjem ad.

//Næste dag xD//

Skoleuniformen sad som den skulle eler bare som den plejede. Håret var redt og tænderne børstet. Og alt det andet pige halløj var gjort inden at Macha havde begavet sig hen mod skolen. Det var heldigvis fredag og hvilket ville sige at det var den sidste hverdag i dene uge. Og en dejlig fredelig..weekend kom hende og de andre imøde. Hun stod ved sit skab på den etage som hendes klasseværelse nu lå på. Hun tog de ting hun skulle bruge. Et par bøger, hendes penalhus og hun huskede også at krydse af på hendes kaldender. Hvorfor vidste kun hun. Hun så lidt hen af gangen hvor at nogle oiger stod ved deres skab og beundrede dem selv i det spejl der var på lågen af skabene. Macha kunne ikk selv lade være med lige selv at stirre ind i hendes egne blodrøde øjne inde i spejlet. Et suk kom fra hende og hun lukkede skabet igen med et lille smæld. Drejede hurtigt på løsen og gik så hen mod klasseværelset med sine ting presset ind til sin favn.
Da hun trådte ind i klassen blev der stille og hun lod sit blik glide over de små grupper der så mod hende. Fik øje på den åndsvage dreng der havde pisset hende af for godt 2 dage siden. Så han var allerede kommet sig? Hun gik så bare videre over mod sin plads og sætte sig. Snakken startede igen. Hun tog sin mobil frem og åbnede den og klappede den sammen igen (Det var en klap mobil). Hun gjorde det så igen og igen men lagde den så tilbage i lommen og så ud af vinduet som hun plejede.

En velkendt person kom ind i klassen, det var Chez, han satte sig med et bump på hans plads bagved Macha, han var i hans egen verden derfor havde han glemt at sige godmorgen. I dag virkede han lidt...anderledes? Han var ikke så livlig og for første gang i langtid var han sur.. så sur at det smil som plejede at være på hans ansigt var forsvundet sporløst som om det aldrig havde været det. Selvføllig var det ikke Macha's skyld eller andres skyld i denne klasse, det var noget der var sket der hjemme. Han havde en blyant fremme som en først slog blidt ned i bordet men slagene blev hårdere og hårdere og den vrede aura voksede. Pigerne og selv nogle af drengene fra klassen begyndte at bevæge sig væk. Tilsidt lag han mærke til hans opførsel og stoppede med at slå blyanten ned i bordet.

Macha så Cheshire ud af øjenkrogen men gjorde ikk så meget. Hun hørte ham godt men gjorde stadig ikk noget ved det. Hun så bare ned i sit ord nu. Det var ikk på grund af at han var sur. Det måtte han vel være når han ville men en utrolig mærkelig fornemmelse var strøget gennem hende så snart at hun opdagede ham. En så stor lyst til bare at overfalde han i den største omfavning hun nu kunne præsentere. Men hun forholdt sig roligt. Hun bemærkede hvordan at folk veg væk fra ham. Hun lyttede til hans slag. Næsten ligesom en form for kommulikering med morse koder. Men det var det jo ikk. Eller ville det jo bare stå 'e, e, r, d, e, o, o' på personens papir som nu skulle modtage beskeden. Hun drog et svagt suk og lod så sine blodrøde øjne se sig over skulderen og om mod ham. "Hva' så? Er du...okay?" lød det så fra hende med hendes overraskende blide og rolige understemme. Det var stadig lidt mærkeligt for hende at spørge om den slags ting. Hun havde vel bare ikk været vant til det men nu hvor hun havde fået en chance til til at få et måske lidt bedre liv så kunne hun vel godt selv gøre noget for det.

//undskyld tiden skulle hjælpe med at lave skramleæg -__-//


Chez kiggede Macha *var det så tydeligt?* tænkte Chez og lod sit blik kigge rundt i klassen hvor han så at de fleste nærmest holde afstand til ham. Et dybt suk kom fra Chez og han lag sit hovede på bordet "der skete det at- " mere sagde Chez ikke da læren kom ind og alle satte sig ned på deres pladser. Måske var det heller ikke det bedste tidspunkter eller sted at snakke om ting der ikke forgik i menneskernes øjne.


//sorry for det korte svar -__-//