På Prøve.. (Cheshire)

Chez så overrasket på drengen. Hans attitude gjorder Chez sur. Bare på grund af man dræbte betød det jo ikke at man angriber alle og alt. Desuden har man jo et liv ud over det. Chez var jo en lejemorder og han dræbte jo ikke alle og enhver "Det må være din joke ikk? hun vil da ikke angribe hun soven, men vis det er vil jeg da gerne teste det " sagde Chez og rejste sig op. Han gik hen til Macha og lag hånden forsigtigt på hendes ryg og ruskede blidt til hende. " Macha , det er tid at vågne timen starter " sagde Chez

Macha's krop var hret slap og det tog lidt tid at få hende til at vågne. Hun var umodelig træt. Både på grund af ting der var sket og sølvet der svægede hende en del. Så begyndte hendes øjenlåg at sitre lidt før at hun så åbnede sine øjne op i små hurtigte blink. Hun satte sig stille og roligt op og ned sit ene øjne. Hun skjulte et gab bag sin ene hånd men stivnede så lidt et kort øjeblik. Hun så rundt om sig på den kreds af elever der stod om hende. Hun lagde sin hånd på bordet og så lidt ligeglad på dem. "Ja? Hvad er det så spændende?" spurgte hun en smule irriterende men stadig ligeglad. "Hey, tøs! Du ved jo godt at du ikk tilhøre i vores samfund her i klassen" lød en stemme så lidt bag mængden af elever. Det var den samem dreng som havde spurgt Cheshire om hun sov. "Og så ligner ikk engang et menneske. Du ligner en gammel dame med det der hvide hår" blev han ved. Macha knugede hårdt sin ene hånd og rejste sig roligt op. "Hvad sagde du?" Hendes stemme var som en hvislen. Hun gik så hen mod ham og eleverne veg hurtigt til side. Men drengen nåede det ikk før at hun fik et fast greb om hans hals og hamrede ham ned i det nærmeste bord. "Du er bare en usel myg der er bange for at stikke. Det vil så sige at du faktisk er den der er mest bange her og prøver bare at være modig.." Hun næsten gennemborrede ham med sit flakkende røde blik.

Chez havde selvlyst til at slå ham, selvom Macha var anderledes end dem, kunne han da ikke tillade sig at sige sådan noget. Da Macha faret i flæsket på ham, tog fat i Macha's krave og hev hende væk selvom hun havde ret til at slå ham. "Det er ikke godt at slås" sagde eller mumlede Chez til Macha. "jeg tag hende til skole sygplejesken hun er for træt til at kunne deltage i undervisningen" sagde Chez og tog fat om Macha's håndled uden at røre den der ting der gav hende sølv, og hev hende ud af klassen. Han hev hende ned til skolesygplejesken og bankede på døren. Der kom intet svar så Chez gik ind og først da han gik ind i rummet gav han slip på Macha "han er dum, jeg ved det men det vile være smartest at ignorere ham. " sagde Chez med en rolig stemme dog uden hans smil.

Macha prøvede at stadig at bare stramme grebet om drengen hvis navn åbentbart var Hirosha havde hun så nu kunne huske. Hun prøvede også at vride sig fri fra Cheshire's greb dog uden held. Hun klemte sine øjne lidt sammen da han tog hende om håndledet. En kort smerte gik gennem hende og hun kunne ikk andet en fulgte med ham med ufrivillige og klodsede skridt. "Grrr! Slip mig! Han skal bare dø! Han fortjerner ikk er liv!" hvislede hun og prøvede atsig at komme fri fra hans greb. "Hun er jo sindsyg..Hun er virkelig kom alle siger. Jeg kunne se det i hendes øjne.. Hun ville virkelig have dræbt mig hvis Cheshire ikk havde taget hende med sig. Vi må håbe hun ikk dræber ham i stedet" kunne ma høre Hirosha fortælle i klassen som så forsvandt i syne. Da de så var kommet ned til skolesygeplejsken prøvede hun stadig at komme fri for at hun kunne spurte ud af døren og op til klasselokalet igen. "Nej..Han skal bare dø.." blev hun så ved før at hun så pludselig faldt sammen på gulvet med et blidt bumb. "Han skal bare dø.." lød det nu mere svagt og som om at hun var faldet mere til ro. Hendes hår var faldet ned som et slør for hendes ansig og hendes hænder lå fladt på gulvet.

Chez hørte hvad drengen havde sagt og blev bare mere sur. Da de kom ned i skolesygeplejeskens lokale. Da Macha faldt ned med et blidt bump satte Chez sig på hug over for hende og lag en hånd på hendes hovede imens han forsigtigt uglede hendes hår. "tag dig ikke af ham , han er dum " sagde Chez og prøvede at berolige hende. "Han havde ikke ret til at sige de ting han gjorder og du har ret han fortjener ikke at leve men det betyder heller ikke at vi burte dræbe ham" sagde Chez og fjernede så noget af hendes hår fra ansigtet.

Macha trak vejret i små gisp for at modstå den pludselige trang til bare at springe på den næmreste person og bare flænse hovedet af den person. Men nu var Cheshire var den eneste kunne hun jo ikk lige gøre det. Hun så stadig bare videre ned i gulvet med sine lidt opspilede øjne. Da hun trak vejret gennem munden kunne man se hendes unormale spidse hjørne tænder. De havde dog altid været der. Hun kunne ikk så dem trukket ind igen og hun havde tit bidt hul på sin læbe når hun var nervøs. Hun knugede sine hænder og slappede af i den igen og det gjorde hun igen og igen og hendes gisp blev ved. Hun kunne mærke sit blodtryk stige en hel del men hun kunne ikk klare endnu et anfald. Det ville svæge hende utrolig meget. Og så ville det ikk blive noget kønt syn.

Chez vidste ikke hvad der var galt " hvad er der galt Macha, " spurte Chez uroligt. Hun så ikke ud til at ha der særlig godt så Chez rejste sig op og tænkte sig om Sygeplejesken var her stadig ikke så Chez hjalp Macha over til en seng " hør lig dig og slap af, det er nok det bedste lige nu" sagde han det hjalp altid ham. "og vis du er sulten.. så bare sig det til mig" sagde han og blottede hans hals. Så vis man oversatte det san sagde ville det være: Vis du er sulten så må du gerne få mit blod. Chez havde ikke noget imod at gi blod, inderst inde kunne han godt lide det , følsen af blodet strømme ud af ham. Det lyder måske voldsomt, men efter hvad han har gået igennem i hans liv er det kun forståligt.

Så snart at Macha kunne skimme at han blottede sin hals ud af øjenkrogen så nærmest sprang hun på ham. Hun tog hårdt fat om hans ene hånd led og han enet med at ramme gulvet på ryggen ret hårdt og så med hende oven på sig. Hun havde så et ben på hver sin side af ham og man kunne så nu se hendes øjne ordenligt. Og for første gang tillod hun sig at se ham i øjnene og lave en øjenkontakt. Hendes øjne var blanke af nogle få tåre. Hun havde ikk grædt i meget lang tid. Minderne fra før denne tid kom tilbage og hun fortrød i et meget kort øjeblik hvad hun ahvde gjort resten af sit liv. Men hun førte ikk sin mund ned mod hans nakke men blev bare siddende på ham med det utrolig stramme greb om hans håndled. Hun sagde ikk noget men så ham bare i øjnene. Der var helt stille om dem. Der var ingen elever på gangene og ingen biler på gaden ude foran skolen. Man kunne kun høre hendes gispende vejrtrækning.

Da man så Chez i øjnene var der en mærkelig fornemmelse, man ville blive svimmel og hans øjne virkede slørrede som om der var en tyk tåge inden i bag hans øjne. Chez havde også et problem med at kontrolere hans evne, derfor ville det være bedst ikke at kigge ham i øjnene i mere end 3 sek af gangen. "Hvorfor holder du dig dog tilbage? Jeg ved at du er sulten og at du allede nu har svært ved at holde sig tilbage for ikk at springe på mig og tømme mig for blod. Så hvorfor? Det var det du spurte mig om igår og nu stiller jeg spørsmålet tilbage. Et smil brede sig på hans smalle blege læber "det er okay bare bid, det vil ikke dræbe mig" sagde han

Macha skilte sine læber lidt som om at hun ville sige noget men pressede dem så igen sammen. Så åbnede hun sin mund igen og denne gang kom der lyd på. "Din idiot! Du skal ikk sige det til mig eller bare sige hvad jeg har sagt til dig.." udbørd hun pldusleig ret højt men hendes stemme rystede. "Jeg kan næsten ikk holde mig fra at bide dig og jeg ved jeg ikk vil kunne stoppe hvis jeg gjorde! Men alligevel føler jeg denne stærke følelse af at jeg bør lade dig leve! Den her...følelse af at du er anderledes og virkelig..virkelig respektere hvem jeg er og ikk holder dig tilbage for at vise mig bare en lille smule omsorg! Fatter du det nu!" En iskold dråbe gled ned af hendes let blege kind og videre ned på hans kind. "Se hvad du gør ved mig! Du får mig til at grine og fu får ham til at græde igen! Du for mig til at føle mig levende igen!" Hun vidste ikk hvor alt det her kom fra men hun vidste at hun mente det. Hun vidste heller ikk hvorfor hun sagde det. Hun løftede sin 'frie' hånd som om at hun ville give om en lussing men hvis hun gjorde så kom den i hvert fald ikk med det samme.

Chez lyttede til alt hvad hun sagde, Hans øjne var store og han åbnede langsomt munden for at sige noget det gik lidt tid før ordene kom ud "M-Macha " stammede han og vidste enlig ikke hvad han skulle sige. Han løftede hans frie hånd op til hendes kind hvor han lod tommelfingeren fjerne en af hendes tåre. "undskyld, jeg vidste ikke du havde det sådan, jeg ville...jeg mente ikke noget slemt ved det, jeg ville bare gerne hjælpe dig og jeg er stærkere end jeg ser ud og selv vis du virkelig ville dræbe mig, kan jeg ikke dø så let, men jeg er ked af jeg fik dig til at græde, det var ikke meningen " sagde han med en blid stemme hvad han sagde var sandt. Han var også parart til at tag imod lussingen uden at gøre modstand. Sådan var han , han var kommet til at få hende til at græde så han ville ikke blive sur vis du gav ham en lussing. "undskyld" gentog han

//Srry men skal logge så svare lidt senere -_- Min bror skal bruge min computer >_>//

//ok xD//

Macha spærrede sine øjne op da han lagde sin hånd på hendes kind. Hun kunne mærke hvordan han strøg sin tommelfinger over den og fjernede den lille tåre som var det noegt dyrebart vand. Hun sad bare stille og man skulle næsten ikk tro at hun hørte efter men det gjorde hun. Det var næsten som om at de var et tydeligt ekko bag hver sætning han sagde så hun hørte det extra godt. Hun havde virkelig haft det mærkeligt siden at hun havde mødt Cheshire. Hun vidste ikk om hun skulle takke ham eller ej. Hun var blevet en del forvirret men hendes blodtørst var ikk forsvundet det mindste. Men hun følte den bare meget stærkere hos ham og han gjorde noget der gjorde så hun kunne holde sig fra ham. Så faldt hun forsigtigt og langsomt sammen oven på ham. Hendes hænder med. Det var let knyttede og slå meget blidt på ham som en eller anden klokke. "Dumme..Dumme..Dumme.." sagde hun og man kunne stadig høre hvordan hendes stemme rystede en smule og man kunne høre at hun faktisk ikk helt mente det eller sådan noget.

//Yeeees!! Fik svaret! T_T//

Han mærkede de blide slag som ikke gjorde ondt og da hun faldt sammen ned over ham. Chez forholde sig rolig og nussede blidt Macha's hovede med hans hånd. "jeg ved jeg er dum, undsktyld" sagde han med en blid stemme og den anden hånd lag han trøstene om hende som et kram i håb om at få hende til at slappe mere af. Han kunne ikke lide når folk græd og specielt ikke når det var hans skyld, det fik ham til at føle sig skyldig. Selv vis hun stadig var tørstig måtte hun godt bide ham, det ville han ikke ha noget imod.

Macha stoppede så pludselig og lå helt stille overn på ham ud over at man kunne se hende trække vejret. Hendes øjne var spærret en del op men det kunne man ikk se da hun gemte sit ansigt ned i hans bluse ned hans brystkasse. Hun kunne mærke hans hånd om hende der blidt havde presset hende ind til ham i et kram og den anden hånd der på en eller anden måde var begyndte at lege med hendes hår elle rmåske bare nusse det. Hun kunne ikk rigtigt finde ud af hvilket der var rigtigt. Så lod sine hænder glide op af hans brystkasse og rundt om hans nakke. Sådan lige. Så så hun lidt op men ikk på ham. Hun fik roligt tryket sig op mod hans hals og ført sin mund hen mod hans nakke. Hun lod først sin tungespids slikke i en stribe op af hans hals hvor efter at hun åbnede munden og hendes unormale spidse hjørnetænder voksede en del. Så lod dem så lige ramme hans hud og bed blidt sådan et bar gange uden at der kom hul men så bed hun sig fast. Hun havde en vane med at bide meget langsomt ned for at opbringe sit offer mere smerte og hun gjorde det så også ved Cheshire. Hun kunne så smage blodet der med en stor fart skøllede ind i hendes mund og ned gennem hendes spiserør. Hun virkede ikk det mindste grådig lige som mange andre vampyre men bare helt rolig og afslappet som en lille nyfødt kattekilling.

Chez mærkede hendes tænder imod hans hals og kiggede så op i loftet, det gjorder ikke ondt, han var van til det. Det beroligede han enlig, han trak verjet normalt men kunne hurtig mærke han blev træt så han lukkede hans øjne. "god pige" sagde han med et smil han nussede stadig Macha på hovedet. Chez blod smagte anderledes end andres, det smagte bedere og mættede også en hel del mere end normalt blod. Men inderst inde i hans hjerte var han nok stadig nærvøs, bange for at hun ville miste kontrollen dog viste han ikke hans frygt det gjorder han aldrig.


//undskyld for det korte svar xD//

Macha tog ikk sådan nogl ordenlige og kraftige sug som så mange andre ville have gjort. Hun tog det stadig bare stille og roligt. Det var mere bare sådan at hun bed hul og drak det der selv kom ud fra sårene. Hun kunne mærke at han var ret anspændt og faktisk begyndte at blive mere og mere træt. Normalt ville hun bare have tømt ham halvt og derefter totureret ham til døde med hendes ynglings 'Legetøj'. Sin elskede lighter med dens smukke grønneflamme som vidste at den var varmere end andre normale lightere. Men nu begyndte hun stille og roligt at trakke sig væk igen. Hun hev ikk til mens at hun stadig havde tænderne i men åbnede først munden og trak sig så en smule ud. Hun åbnede igen sine dybe og krystalklare bloderøde øjne igen og slikkede lidt på sårene han nu havde på halsen. Det gjorde hun indtil at der så småt var kommet en lille skorpe på. Så satte hun sig roligt op stadig siddende på ham og så nu på ham. Hun tørrede en overskydende dråbe blod væk fra sin mundvie og smilte roligt og afslappet til ham. Dog var det meget svagt men helt ægte igen. "Tak.."

//Det er altiså helt okay xD Hehe.. Så llænge at du ikk pludsleig kun skriver en til to sætninger og sådan noget så er det fint med mig bare der er noget 'kød' på det ^^//

//Skal lige spise men kommer igen bag efter ^^ Så blev hængende//

Chez åbnede øjnene da han kunne mærke hun trak sig væk. "jeg håber du blev mæt" sagde Chez ærligt og satte sig op med et smil på læben som altid. Chez smilte altid det var næsten unormalt at forstille ham når han ikke smilte. Chez strakte sig og tog hånden op på hans sorg. Pludselig gik døren hårdt op og en kvinde stod i en hvid doktor dragt (kan ikke huske hvad det hedder). En normal sygeplejeske ville skrige eller blive nærvøs for Chez hvide skjorte var ikke så hvid mere xD men hun sukkede bare og lukkede døren "igen gør du noget dumt Cheshire prøv at tænk vis et menneske kom her ind " sagde hun sukkene som om hun var van til det "Dette er Clair hun har kendt mig siden jeg var menneske det vil sige hmmm 1825? hun er ikke menneske men en dæmon" sagde Chez og hun tog et stort plasta frem og satte det på Chez hals efter hun havde fjernet blodet fra hals området. "af med skjorten, du skal ha en ny på siden der er blod på den gamle" sagde Clair og Chez tog hans hvide skjorte af og man kunne se et langt tykt ar fra hans bryst og ned til midten af mave dog nåede man ikke at se det så godt da Chez hurtig tog skifte skjorten på.

Macha blev ikk ligefrem overrasket eller forskrækket da en person pludselig kom ind i rummet. Hun var ligeglad om noget så hende drikke fra andre eller efter og sådan. Hun rejste sig helt roligt op og satte sig på den nærmeste sengs kant. Hun sad bare stille og nikkede lidt til hvad Cheshire sagde og fortalte. Så denne kvindlige dæmon havde åbentbart ikk smag for børn. For ellers ville hun jo ikk have fået dette job som sygeplejske. Macha sad bare helt roligt men den afslappede aura var ikk helt så afslappet mere. Det var lidt mærkeligt men hun følte sig bedst tilpas enten alene eller...sammen med Cheshire kun. Hun kunne faktisk ikk lide denne ukendte følelse men alligevel havde hun ingen problemer med at holde den ud. Hun betragede kort ham da han så skiftede skjorte. Det ar havde hun aldrig set før på nogen mente hun så det var sikkert et han havde fået i kamp. Måske fornylig da det så en smule frisk ud endnu. Men hun holdt sin mund om det da hans kropssprog vidste at han ikk var så glad for at snakke om det eller sådan noget. Så da han næsten havde fået taget den nye skjorte på igen havde hun rejst sig og var på vej ud af døren uden at vente på ham. Hvorfor skulle hun vente på ham? Det var jo ikk sådan at hun skulle tilbage til klassen så hun ville vel bare gå tilbage til sit nuværende hjem. Hospitalet. Med mindre hun blev stoppet.

Damen kunne tydligvis ikke lide børn eller jo hun ville bare ikke selv ha et barn. Hun var nok halvt lige glad med chez og hans sorg hun fulgte bare hendes job. "Macha vent!" råbte Chez og løb efter Macha og tog fat i hendes arm og trak hende til tilbage "hvor skal du hen?" spurte han bekymret, vis hun gik tilbage i klassen nu ville der sikkert ske noget slemt. Drengen vil nok stadig mobbe hende og de andre ville nok være bange for hende.


//igen kort svar -_-//

Macha spærrede sine øjne overrasket op og så bare ligefrem for sig mens at hun stoppede brat op da han tog fast i hendes arm. "Jeg..Jeg skal tilbage nu..Jeg tilhøre ikk en skole. De andre har ret" sagde hun så med en lidt svag stemme og hendes blik var rettet mod gulvet så hendes hår faldt ned som et silkehvidt slør for hendes ansigt. Så begyndte hun igen at gå og hendes arm gled lige så stille gennem hans hånd der havde haft taget fast i hende. Der vra helt tom på gangen så man kunne sagtens øje på ehndes sort/brune laksko gen af plastik gulvet. Hun sagde ikk mere men forsatte bare hen mod trappen og videre ned af den.

//Nu er det mig der siger srry kort svar xD//

"Tænker du stadig på hvad de sagde? De er ikke rigtig kloge det er fordi de er bange og kender dig ikke , det er den eneste grund til at de er sådan....jeg.. ville blive trist vis du pludselig stoppede med at komme" sagde Chez *hvad var det lige jeg sagde* tænkte han for han forstod det ikke helt, men hun var kommet tæt på Chez og var vel en nær ven? Han følte for første gang at nogle forstod ham eller bare en lille smule. Vis hun var væk ville han nok bare komme tilbage til den hverdag hvor ingen absolut igen forstod ham, de troede jo alle i hans klasse at de forstod ham, men sandheden var anderledes. Macha's arm gled ud af hans hånd og hun begyndte at gå dog gik Chez med.

"Nej det er ikk det jeg tænker på..så meget. Det er mere jeg kan ikk holde mig fra at dræbe en hvis jeg har mulighed for det eller en god grund og jeg vil jo alligevel også snart bliver smidt ud på grund af min opførsel." Macha stoppede atter op igen midt på trappen og vendte sig halv om mod ham. Hun hverken græd eller grinte eller surmulede eller smilte. Men dog var hun mere kold en neutral lige nu. Hun fugtede sine læber med tingespidsen og bed sig i sin underlæbe. Måske lidt for hård da der kom hul. Men det slikkede hun blot bare væk med tungespidsen igen. Hun sank og den store klump der sad fast i hendes hals var endelig så småt ved at forsvinde igen. "Og jeg har skam også på fornemmelsen hvorda hun ville have det igen.. Og så er jeg begyndte at få opbygget nogle lidt forstærke følelser hvilket jeg helst ikk ville." Hun vendte sig om igen og gik et skridt længere ned og satte sig på trappetrinet. Hendes blik var så rettet mod det store vindue foran hende og så mod himlen hvor at de fine hvide skyer strøg over den lyserblå himmel.