Aldrig det samme (Robin)

S: skoven
T: aften
V: lunt, ingen skyer på himlen, masser af stjerner
o: sædvanlige, træer, buske osv.

Taisho så sig lidt omkring i skoven.
Han kendte snart skoven rigtig godt, fra den ene ende til den anden, han havde gået rundt i den i de sidste par uger, bortset fra nå han begav andre steder hen.
Han havde sit sædvanlige tøj på, hvide, posede bukser, en hvid trøje der blev holdt sammen af et hvidt bælte og bare fødder.
Hans lange hvide hår sad i en høj hestehale som altid.
Han lyttede lidt til fuglene og nød lugten af lun sommeraften.

Robin kom traskende gennem skoven. Hun var i sin hvid tiger form - uden over at hendes pels bare bare helt sort, med sølv striber.
Hun kiggede lidt omkring og slikkede sig om munden. Egentlig var hun ude og jage, men der var intet der virkelig kom hende for øje.
Hun sukkede irriteret og fortsatte mod øst.

Han hørte snart lyden af tunge, men alligevel lydløse poter mod skov bunden, hans første tanke var varulv, men lugten der snart kom sagde noget andet, noget med noget engel noget...
Måske nogen med magi til at kunne forvandle sig?
Han så sig lidt omkring men fortsatte ellers med at gå.

Robin opfangede en duft, en puls, et hjerte ... hun scannede hurtigt området for andre og satte i retningen af den anden person i skoven. Hun gik lydløst, så elegant som man nu kunne som en tiger, gennem skoven, i retningen af de levende.

Han bemærkede at lyden kom mod ham og lugten blive værre, ikke fordi det var slemt.
Ville den angribe? Han var opmærksom alligevel, vis den nu ville.

Robin stod foran en lys person. Hun genkendte ham ikke, men spandt bare at sige, at hun ikke ville gøre ham ondt. Hun viftede rastløs med sin hale og iagtog personen foran hende.

Han stoppede op da han så tigeren.
Den lignede ikke en der ville angribe, i hvert fald ikke med det samme.
Han studerede den lidt, den var flot, som tigere normalt er og i god form, helt klart en trussel vis den pludselig ville angribe.
"Hey" hilste han på tigeren, da han kunne mærke at det ikke bare var en tiger.

Robin iagtog personen foran hende. Hun slappede lidt mere af, men var klar hvis der skulle ske noget.
"Godaften." hilste Robin venligt.

"Godaften" svarede han venligt og med et lille nik.
"Ude og jage?" gættede han

Robin iagtog stadig personen foran hende.
"Ja, men det ser ikke ud til at der er bid." hun kiggede kort rundt, men så tilbage på personen igen. Hun kunne høre hans hjerte, en slags puls og se hans blodbaner rundt i kroppen. Nu hvor hun var helt ny vhalv-vampyr, skulle hun passe ekstra på, så hun flyttede blikket ud mod skoven igen, "hvad med dig?" spurgte hun kort, stadig med blikket vendt ud mod skoven.

"Går bare rundt" sagde han og så stadig lidt på hende, hun lugtede ikke kun engel agtig men også vampyr agtig.
Han smilte lidt
"dyrene kan jo nok endten høre eller lugte du kommer?" forslog han

"Tjah..." sagde Robin og sukkede, "men de burde ikke kunne opfange min duft, den er lidt for..." Robin lo, "kold, da jeg jo er halv vampyr." hun smilte og blinkede til Taisho.
"Hvad er dit navn?"

"Stadig... Jeg er Taisho" svarede han
"Hvad med dig?" han lænede sig lidt op af et træ og lagde armene over kors mens han så på hende.

"Robin." sagde hun og strakte sig. Hendes pels skinnede i solens sidste stråler og en tilfreds brummen løs fra Robin's bryst. "Godt at møde dig Taisho."
En blid vind svang sig fra Taisho hen mod Robin. Hun stivnede og rystede lidt på hovedet for ikke at fornemme den søde duft af blod, alt for godt.

Han kunne se det på hende og flyttede sig derfor fra træet og lidt til siden, så duften ikke ville ramme hende direkte vis det skulle ske igen.
Hans lange hvide hår, som gik helt ned til jorden, bølgede let om han i den friske brise.

"Bare rolig, jeg skal nok holde igen." sagde Robin og faldt lidt til ro. Men hendes nerver var stadig spændt og hendes sanser, stadig på vagt.

Han lagde hoved lidt på skrå
"Sikkert, men derfor kan jeg vel alligevel passe på" sagde han, han så sig lidt omkring, men kun et par fugle var at se, af andre levende ting, nåja, selvfølgelig lige alle insekterne, men de var der jo altid.
"Tja, er jeg den eneste der ikke gider stå her mere?" spurgte han

"Det bestemmer du selv," lo Robin og trippede kort. "Heller ikke jeg, ellers ender det jo lige præcist galt."

"ja, på et tidspunkt" sagde han og begyndte at gå videre hen af den lille skovsti.
imens så han sig lidt omkring på træerne, buskene osv.
på et tidspunkt stoppede han o pog plukkede nogle bær og spiste dem, enden han gik videre.

Robin fulgte efter Taisho og iagtog ham, da han spise bærerne.
"Så ... hvad er du egentlig?" spurgte Robin og gik med Taisho langs den den lille skovstil.

"Dæmon" svarede han som om det var hverdagen, hvilket det jo så også var.
"Og du er..." han snuste lidt i luften
"En blanding mellem nogen engel og vampyr?" foreslog han

Robin smilte.
"Dæmon..." hun gik elegant på stien og med blikket foran sig, "jeg er en blanding mellem Dødsengel og vampyr. Det er derfor at jeg har min sorte farve og sølv striber, i min dyreskikkelse. Og nu er jeg jo en nyfødt vampyr, så ..."

Han nikkede, det var en smule forvirrende som folk kunne skifte halve racer hist og pist, men sådan var det vel bare, ikke vampyr den ene dag, vampyr den anden...Han var glad for han bare var dæmon.

"Jeg blev bidt, fordi jeg var ved at dø." sagde Robin, lidt koldt, "og derfor blev jeg halv vampyr."

"Virker jeg interesseret?" svarede han hårdt, han så stadigvæk på sine omgivelser og lod sine fingerspidser glide over forskellige ting, buske, barken på træerne osv.