selvom det ikke er her, så føler jeg den samme sorg... //Liger//

Sted: kirkegården
Tid: 24:30(00.30)
Omgivelser: masser af gravsten, Graveren kommer ind imellem forbi og stirre uhyggeligt på dem der er på kirkegården...
Vejr: ret varmt i forhold til tidspunktet, og alligevel en lille smule regn(støv regn)

Det var en forholdsvis varm nat, alting var helt stille, udover lyden af graveren der gik rundt på kirkegården og sikrede at ingen stjal fra gravene...
Men der var en ting til, tingen lavede dog ikke en lyde... 'tingen' var en en mand, manden havde en lang sort frakke på der, frakken havde en hætte, og denne hætte hang ned over mandens ansigt, hans ansigt var umuligt at se da det lille stykke som hætten ikke dækkede, det dækkede hættens skygger istedet for...
"jeg ved at jeg ikke ligger her, men alligevel så kan jeg ikke lade være med at føle mig hjemme..." sukkede han trist mens han kiggede på en tilfældig gravsten der stod foran ham...

Lg sad på en af gravstene med sine enorme vinger follet ud og som en anden statue. hvis hun follede den ene vinge om sig ville den kunne dække hele hendes krop. dog var de kun halvt follet ud og hun lignede pynt på gravstenen. hendes rødglødende øjne var lukket så man ikke skulle lægge mærke til hende. hun havde en lang sort kjole på men mønster af sorte roser der græd blod på. en kappe med en hætte dækkede hendes smukke fejlfrie ansigt og lagde den nederste del af det i skygger. Hun smilede koldt,ondt og mørkt da hun hørte hvad drengen sagde men tog sig ikke af det da graveren kom forbi og hun dræbte ham ved at ta sine klør ud af sin nu pote istedet for hånd og skære hans hals halvvejst over. gurlen og andre lyde kom fra graveren og han faldt om af blodmangel. hun grinte koldt og hoppede ned fra gravstenen hvorefter hun begyndte at drikke hans blod.

Manden hørte en lyd, og han havde på fornemmelsen at der snart ville være problemer...
Da han vente sig om for at se hvad der var sket så han at, hvad han havde troet var en statue, var ved at drikke graverens blod... Han kunne ligefrem mærke smerten i sin hals fra det vampyrbid han selv havde været ude for engang...
"HEY! hvem der?" råbte han nysgerrigt, han havdetaget en af sine to pistoler frem fra frakken og var klar til at skyde hvis noget skulle ske...

Lg drak videre. *uhøfligt at forstyrre en under maden... spichelt når man ikke har bukket for hende først ... og vil vide hvem det er uden at præsentere sig selv først* lød en kold, ondt og mørk stemme i mandens hovede. Da graveren ikke havde mere blod tilbage så hun koldt på liget og overvejede om hun gad at ha kød i aften... men det gjorde hun vist ikke eftersom hun blot en enkelt gang baskede med vingerne og var godt halvlanden m oppe i luften. hun vendte sig i luften og så egentligt meget smuk ud der 'oppe'. Et kort ondt og koldt smil sad på hendes læber og hun landede elegant foran ham. "dig først" sagde hun med en stemme der ville få et normalt væsen til at løbe bort og selv den mest hårdføren mand til at få kuldegysninger

Reldus kunne mærke en mindre frygt inde i ham, dog var der ikke det mindste tegn på det på hans krop, da hans nysgerrighed holdt alle andre følelser tilbage...
"Mit navn er Reldus" præsenterede han sig kort og stirrede koldt imod kvinden foran sig, hvilket dog ikke kunne ses da hans hætte stadig var langt nede over hans ansigt...
"så er det din tur" forsatte han koldt, dog var hans tone lidt mere høflig den her gang...

"jeg er højere ranget end du så du skal bukker for mig... det er ren høflighed... så viser jeg også høflighed og venter med at dræbe dig" sagde hun med de samme toner dog uden at vide nogle form for følelse overhovedet. Hun kunne lugte hans frygt hvilket morede hende og det var vist en god ting eller var det?
Hun så sig lidt omkring og snuste derefter ... ikke flere ?... hmmm underligt.

"ja, men jeg går nu mere op i det nyere rangsystem, folk er ligeså meget værd som alle andre" Han smilte kækt bag sin hætte. Han kunne mærke at det ikke bare var en eller anden idiot der troede hun var bedre end alle andre... Og han vidste også at han nok skulle komme til at føle noget smerte for sin lydighed overfor dette væsen.
"og dog, så er der jo nogle der er højere hævede en andre, men de laveste vil nu altid være dem der tror de er de højeste" forsatte han og fnøs kort, og koldt.
"det er op til migselv om jeg har tænkt mig at bukke eller ej" afsluttede han modigt og smilte endnu en gang kækt inde bag sin hætte...

Lg rystede på hovedet "nej det er det ikke" sagde hun med samme stemme som før.
En ond og gruopvækkende latter satte igang og hun lod en smerte regne ned over ham som nok ville føles som om nogle prøvede at trække hans rygrad ud. dette gjorde hun kun ved at knuge en hånd "hvis jeg rammer dig med dine egne pistoler dør du så?" grinte hun som en anden psykopat. "bukker du?" sagde hun koldt og fortsatte derefter sin psyko latter.

skal lige noget kommer om ca 10 min igen xD //

//okay//

Reldus stod stadig oprejst mens han følte smerten... "Det værste der kunne ske er jo at jeg dør" fnøs han kort mens han med besvær rettede sig op...
Hvis hans hætte ikke havde skjult det ville man kunne se smerten på hans ansigt. Resten af kroppen viste dog også sine smertes tegn... Han rystede lidt over det hele...
"Jeg har ikke tænkt mig at bukke for en magtsyg galning" tilføjede han frækt mens han kæmpede for at med ret ryg...

”nej det værste er at du bliver min” grinte hun psykopatisk.
Hun knugede hånden hårdere og knæklyde kunne høres fra hans ryg som sikkert tegn på at hans ryg var ved at brække. Denne smerte kunne man umuligt ignorere. ”magtsyg … ja galning ja så hvad ind du siger rammer det mig ikke” sagde hun koldt. ”det vil gøre dig lam og afhængi af hjælp…” sagde hun og grinte da de morede hende

"Så bliver jeg lam, og hvad så?" Reldus kunne ikke stå med ret ryg længere... Han kunne mærke at hans ryk bukkede kort, dog ikke meget.
"hvis jeg skulle blive lam så hvad? Har du tænkt dig at hjælpe mig eller hvad? Eller har du tænkt dig at lade mig ligge hjælpeløs på kirkegården og dø for anden gang?" Han kæmpede med ikke at falde om af smerte, Reldus nægtede at give op fordi en eller anden ting kom hen og ville have ham til at bukke...
"men jeg bukker skam hellere en gerne når det er beggesidet, altså når vi bukker til hinanden..." Han kiggede drillende op på Liger. Han gav hende nu et valg... han ville bukke for hende, hvis hun også bukkede for ham...

”nej jeg tvinger dig til at være hjælpeløs rasten af dit liv … og når du engang ber om at dø fordi du ikke kan ta dit eget liv… vil jeg sørge for at den smerte du har nu bare er en lille smagsprøve” hendes grin fortsatte da han pludselig sagde det næste ”engle har ingen hjerne” sagde hun holdt og tog sig opgivende til hovedet… ”for det første bukker piger kvinder damer hvad du nu kalder dem ikke … de nejer… for det andet det eneste jeg ville ha dig til var at bukke først… det er ren høflighed at man præsentere sig og derefter bukker eller nejer… hvilket vil sige at jeg nejer når jeg har præcenteret mig… ” hun slap ham så smerten forsvandt lige så hurtigt som den var kommet. ”endnu e bevis på at engle ikke har noget inde bag panden …. Og du er heller ikke blevet opdraget rigtigt”

"siger du" sukede han kort "og desuden så er det ikke alle kulture der bukker når man præsentere sig, jeg er blevet opdraget til at give hånd, ikke til at bukke som en præsentation" forklarede han vredt og strakte sig ud da han kunne føle at smerten forsvandt.
"men vi kan vel prøve igen... Mit navn er Reldus" sagde han roligt og rakte sin ene hånd frem imod Liger...

”give hånd?...” sagde hun og løftede et øjenbryn. *og det er uhøfligt ikke at ta imod den eller hva?... hva skal man egentligt* hun diskuterede lidt med sig selv inden i uden at vise nogle form for forvirring udenpå. Men til sidst blev hun enig med sig selv om at man nok skulle ta den. Hun tog kort fat i hans hånd og rystede den kort hvorpå hun atter gav slip ”jeg er liger” sagde hun koldt og nejede. Hun syntes det var en åndsvag måde at præsentere sig på og ville nok forholde sig til den ’tradisjonelle’ måde.

Reldus lo lavt og kort for sig selv da han selv syntes at det ligefrem strålede ud fra Liger at hun ikke syntes om at give hånd.
"okay så" sukkede han kort og bukkede en lille smule hvorefter at han rettede sig op igen. "er der flere 'traditioner' du vil overholde eller?" spurgte Reldus halvt sarkastisk og halvt nysgerrigt, samtidig gnubbede han sig lidt på ryggen da han stadig kunne mærke lidt smerte...

//er Liger egentlig Japansk?/Kinesisk? Spørg bare eftersom at jeg (igen) er kommet til at se en lille smule inde i et af dine emner hvor du skrev Nii-chan eller noget, hvilket, som jeg har forstået igennem de engelsk subbede anime's jeg har set, betyder 'storebror' men også ofte bliver brugt til venner der er ældre en end selv...//

”ja hvis man er lavt ranget laver man ikke grin med de højre ranget” sagde hun koldt …
”glem ikke hvem der har højest rang!” sagde hun koldt og hårdt hvorefter hun foldede sine vinger ind og lod dem gro ind i ryggen på sig selv.
Et koldt smil sad på hendes læber og hun var tydeligvis ikke en man skulle spøge med.
"jo mere magt og styrke jo højere rang forstået? ..." sagde hun koldt, ondt og mørkt
det var hendes normale stemme så der var ikke noget at beklage ig over sådan var hun bare.

//ha ha kunne du li at vide hva??? xP … hun kommer fra et ukendt land som hendes far havde formået at holde skjult for rasten af verdenen og nu gør hun kunsten efter … det er et land som er fyldt med alle mulige kulturer mixet sammen til 1 xD… og sproget er blandet sammen fra flere andre sprog … dog er dette sprog taget fra hendes andet hjem … mere får du ikke at vide … nu ved du mere end de fleste O.o
OG JEG SPISER SPIONER !!!!!!!!!!!!!!//

"jajada"sukkede Reldus og rullede med øjnene "men fortæl mig så, hvem er højere rankeret end dig så?" spurgte Reldus og smilte underligt til Liger, han havde på fornemmelsen at hun ikke ville være særlig glad for dette spørgsmål.
"for jeg gad godt vide hvem jeg skulle hyre hvis jeg gerne ville af med dig" tilføjede han sarkastisk og smilte dumt...

”en du ikke vil møde” grinte hun koldt.
”og han vil ikke af med mig… jeg er hans aftager” sagde hun koldt og et mørkt smil bredte sig på hendes læber. ”du kan ikke ligefrem hyre ham” … ”er du ikke min slaves tidligere kæreste … eller er i stadig sammen ?” spurgte hun mørkt og koldt.
Hun follede sine vinger om sig så han ikke kunne se hendes krop og hun blev varmet ekstra.

"slave? NÅ! Du mener Seia, jo vi er stadig kærester, hvorfor?" svarede Reldus og så nysgerrigt på Liger.
Reldus havde en lille irriterende fornemelse af at Liger ikke kunne lige at han var sammen med Seia...
Reldus så forundret til da Linger lukkede sine vinger omkring sig...

”vidste du det ikke ?... hun har været slave i et godt stykke tid nu.” sagde hun med de samme toner i stemmen som før. Hun lukkede vingerne tættere om sig og smilte koldt ”nej hun skal ikke være sammen med dig og må heller ikke” … hun smilte ondt ”men hendes tid udløber snart … hun skulle ha forladt dig nu … men så tager hun vist mulighed b … eller c” Lg grinte atter sit psyko grin .

Reldus så underligt på hende, ikke skræmt, underligt og forfærdet, men ikke skræmt... "og disse mugliheder er?" spurgte Reldus nysgerrigt, man kunne tydeligt høre at han ikke var specielt glad for den måde hendes stemme var på, eller hendes noget underlige latter...

Hun så ondt på ham og stoppede kort sin latter for at svare … ”he he vil du virkeligt vide hvad hun kan vejle imellem?... du bliver ikke glad. Men hun skal udføre det ellers vil den smerte du følte kun være en lille brøk del af den smerte hun vil føle… på den anden side at dræbe den man elsker er måske smerte nok i sig selv… ” hun smilte ondt da hun nu havde fortalt den ene af mulighederne. Hendes latter begyndte atter og smilet voksede langsomt.

Reldus så koldt på Liger, han havde hurtigt venet sig til hendes ondskab, og lod sig derfor ikke røre af hendes truende ord...
"og hvad er den anden mulighed hun har?" spurgte han kort og koldt, hans stemme var nu helt følelsesløs, han kunne ikke lige hvad denne psykopat havde sagt, dog havde han lidt regnet med at dette ville være en af muglihederne...

”den kan du heller ikke li” hun fortsatte sin psyko latter og så på ham med store øjne… ”ja jeg er psykopat til en vis grad … nogle dage er ’sjovere’ end andre” hendes pupiller var enormt store og det lignede hun var på speed hvilket hun ikke var. ”ha nu er du ikke så glad for at ha mødt mig hva?” spurgte hun koldt… ”den anden mulighed er at hun skal se på at jeg dræber dig!” atter kom psyko latteren.