alene på kirke gåren //åbent//

s.kirkegåen
t.23.30
o.en stor kirke går med mange stier og vildt farne buske
v. mørkt og lidt tåget .

ude i mørket kunne man skimte en skikelse der løb igemnem de mange stier*forsatan hvor er den udgang * det var riku som tilsyn lagne vært oppe at slås med en stor dæmon,
man kunne se at riku var hårdt såret og udmattet så han gik hen og satte sig på en sten for at ville lidt* fuck jeg håber at der ikke er nogen vampyrer der ude lige nu for jeg kan ikke kæmpe før at jeg er healet lidt *

en skygge stod lidt fra ham ! Hej Riku " sagde den og kom frem i mod ham den skygge var Mikala hun hade set det hele og var komme for at hjælpe ham med at healde sammen hun kom så tæt på at han ville kunne genkende hende selv om hun var lige så bleg som et lig hun satte sig på hug foran ham og undersøget hans sår

Riku hoppet et lille styk væk og trak sit swærd og sagde "hvordan kan jeg vide om det er dig mikala " Riku sår begyndte langsomt at heale *fuck jeg er på den hvis det der ikke er mikala *Riku holde swærdet ud od der begyndte at danne sig lyn om det " svare mig hvordan kan jeg vide det er dig mikala."

2 vi mødte første gang i klokketårenrt jeg var såre og du hjalp mig 2 sgade Mikala og så bange på ham hun gik lidt tilbage og så ned hun var stadig væk sig selv men bare endnu mere bleg men ellers sig slev om altid

Riku kigget op " nå så det er dig mikala længe siden " sagde Riku med en blød stemme "bare rolig jeg gør dig ikke noget.. ahhhh! det gør nas " Riku to sig til sit sår som ikke var fuldt healet i nu *fuck hvad var det for et swærd han hade det gør i hvart fald tisse ondt *

" så Riku lad mig se på det 2 sagde mikala og så på hans sår igen det så ikke godt ud hun vaske det med koldt vand og renset det " okey stå stille det kan godt komme til at gøre lidt ondt nu 2 sagde Miakala og healedet såret sammen med det tog på hendes kræfter og hendes liveenegi

Riku kigger på mikala " stop mikala spa på dine kræfter min krop healer af sig selv " Riku begyndte at kigge rundt " okay han er tæt på nu vi må vider nu mikala" man kunne begynde at høre fodtrin store fodtrin.
Riku løber og griper fat i makala og Riku begynder af flyve afsted *det her er hårdt for min krop men jeg skal i sikkerhed *.

Mikala slog sin vinger ud og tog fat i ham og fløj med ham af sted " lad heller mig flyve med sig end omvendt du er ikke stæret nok endnu mere jeg har stadig en masse kræfter tilbage så lad bare mig klar det her " sagde mikala og tog ham på ryggen og fløj højt over den som hade været efter Riku

da de var lige over den store dæmon hop Riku af mikala´s ryg.
Riku begyndte at flyve lige ned mod dæmonen han trak sit swærd og sagde "ultimativ lightning strike from heven ".
ser begyndte at danne sig en masse lyn rundt om Riku og hans swærd .
Riku ramte dæmonen lige i hovedt og den faldte om.
Riku lande og sadte sig ned * puhaa det er udmattene *

Mikala landt ved siden af ham og undersøger dæmonen og fik et chok hun bakke græden væk det kunne bare ikke passe efter alle disse år var han tillbage men ikke som sig selv hun lag sig ind over den og mærke den sorg hun hade over hans forsvinde var meget stærk

Riku kigget over på mikala "hvad er der mikala " spurte han og gik over til hende * hvad er der galt med den pige ??*.
Riku satte sig på knæ foran mikala " fortæl mikala hvad er der galt hvem er den dæmon ?" Rik holde en hånd over sit sår og det fosvandt.

" det er min eller var min far men han er ikke til mere det her at bare hans krop men hans sjæl leve inde i mig 2 græde Mikala og løfte sig fra ham hun sukke og så på Riku

Riku kigget over på dæmonen og sagde "det er jeg ked af mikala men som du sagde det var ikke din far " Riku kigget ned på mikala "det er vist tid til at du skal hjem mikala der er en grund til at den dæmon var efter mig. jeg var på en mission ved en dæmon område og de opdaget mig og der er flere dæmoner på vej så se at komme væk nu " Riku rejste sig og trak sit swærd og stilte sig klar.
det som starte som en lille lyd blive støre og støre.
Riku sagde til mikala "løb mikala løb !! jeg vil holde dem hen løb NU!!.

" nej de skal betale for det de har gjoer i mod min fars krop og det de har gjore i mod mig " græde mikala vredt hun var så vred hun diret hun ville ikke lad Riku i stikken og hun bliv ved hans side i det hun kunne se dem komme

Riku sagde " hold kæft mikala og se at komme afsted eller´s bliver jeg nød til at tvinge dig væk !" Riku lag en hånd på hendes skuller og sagde "magnetic boost " mikala begyndte at flyve op i luften og blev skuppet lange væk.
det eneste mikala kunne høre på den afstan var klinger der mødes skrig og se stor lys og lyn.

Mikala bremset i luften og var lige over ham hun ville ikke lade ham i stikken hun holdt øjen med dem og hjalp til vis det skunne blive nødvedig hun var vred over at han ikke ville lade hende hjælpe ham hun gjore sig usynlig

Riku var heldig for det var kun en kæmpe men de er også en af de svære.
han begyndte at løb hen mod dæmonen, Riku swærd begyndte at lyse op af lyn "ahhhhh!! lightning cut " han svinget sit swærd og et klinge formet lyn kom flyvne hen mod dæmonen.
Riku lyn ramte dæmon´s ben og dan gik på knæ som den´s ben var lammet.
dæmon swinget sit swærd lige mod Riku.
"ahhhhhhhhHHHHH! "kunne man høre fra Riku og han swærd lyste op og han kunne lige blokke dæmonen´s swærd.
*der er min åbening * riku begyndte at sende lyn igemnem dæmonen´s swærd.
ahhhhhhhhhh kunne man høre fra dæmonen da den slap sit swærd.

Mikala så ned på kampen men kunne snart ikke holde det ud mere hun måtte ig ville hjælpe ham hun sendet et ildlyn i mod dem for at forhinde dæmoneren i at skade Riku for hun ville ikke lad dem gøre han fortræde

Riku hoppet væk *hvor satan kom det fra *han kigget hen på dæmonen og sagde" lightning strome " den elles så mørke himmel begyndte at lyse op og så gik det igang et lyn efter det andet ramte dæmonen og så faldt den.
der stod Riku "jeg klaret det " der gik lidt tid så faldt han om af udmattelse og mikala kunne komme ned til jorden igen.

Mikala kom ned til ham hun var vred " din nød Riku du skulle ha laadt men hjælpe dig din store nød 2 sagde Mikala vred hun så meget vred ud hun satet si ned og reget han en enegidrik for at får han på bene igen