Når en engel siger farvel - Yukii

S: Sombre
O: Ingen faktisk OO
V: Køligt, det blæser af og til, og solen skinner.
T: Morgen.
D..
_____________________________

Asma sad på en kæmpe sten og så på de små fugle der fløj rundt. Hun kom i tanke om de gange hun havde drømt at flyve som dem. Den drøm var gået i opfyldelse. Asma baskede lidt med sine vinger og smilte varmt mens en lille stær var fløjet over til hende og begyndte at pippe. Asma lag sit hoved på skrå og mumlede en lille melodi. Fuglen fulgte hendes øjne og lag ligeså dens hoved på skrå. Asma grinte, men mumlede stadig melodien færdig. Fuglen hoppede, tætter på og til sidst fløj den op til Asmas skød. Asma log en lillefinger kører langs ned af dens ryg. ”Lad os håbe på noget selskab far en bekendt. For den her dag ser rimelig.. overraskende ud” sagde asma til stæren og kyssede den på næbet. Stæren gav et pib fra sig og fløj op. Asma så op, men missede så mod den smilende sol. ”Farvel nye ven” lo hun og vinkede stæren farvel.

Yukii kom gående på en lille sti der let kunne se meget stor og meget bred. Hendes hår hang løst ned ad ryggen mens hun studere sine omgivelser mens hun gik hun trådte end i stiens grus, og trådte op igen mens hun fortsatte. Yukii s blik var rettet lidt rundt hun havde hvist næsten aldrig været forbi pakrens indagng før hun stopped elidt og tænkt lidt om hun skulle gå derind men overbeviste sig selv og gik derind. Hun kiggede rundt igen for at se lidt på omgivelserne der var der mange smukke blade,m farver og omgivelser alt sammen på dette område, areal og sted. Yukii fornemmede en følelse igennem hende en underlig fornemmelse hun ikke havde før den var stærk*der er noget..Eller rettere nogen*tænkte hun og gik videre i et lidt hurtigere termpo mens hun lod håret flagre lidt mens hun gik hendes to sorte sløfer sad fast i to totter rigtig godt fast så de ikke faldt ud. Yukii stoppede ved en perosn denne person der var så bekendt"Asmamix er det virkelig dig!"udbrød hun i en glad stemme

Asma svajede sig frem og tilbage, mens hun lukkede øjnene. Hun mærkede at der var en her. En meget lille aura kunne hun mærke. Asma åbnede ikke sine øjne, for hun plejede altid at tage fejl med sådan noget. Det var noget af hendes handicap hun havde. Hun stolede ikke så meget på sig selv. Men da hun hørte en stemme sige hendes fulde navn, åbnede hun øjnene. Hun så en ung pige. En pige som hun ikke kunne sætte fingeren for. Hun kendte hende, ret underligt. Asmas dag havde virkelig været overraskende. Først møder hun Ai og nu denne her smukke pige. Var hun en engel…nej måske en aspara? Asma rejste sig op for at virke høflig. ”Hej! Ja det er mig” sagde Asma og spredte sine hænder og vinger. Hun vidste ikke hvem denne person var, men hun kunne lige så godt spille med. Hun log sig spille som om hun kendte pigen. Med vidne at hun ikke gjord… eller hvad?

Yukii smillede hun kunne kende asma når hun så hende selvom der virkede noget forandret ved hende igennem alle disse år. Yukii smilled eog bukkede fornemt over for hende"Hyggeligt at møde dig hvis du har glemt mig så hedder jeg Yukii...Yukii Aido"sagde hun med en kort præsention af sig sit navn. Hun kiggede på Asmas vinger de smukkke vinger hun var tydeligt en engel"Du en engel er du ikk"spurgte hun til det lød som et gæt og det kunne også godt minde meget om det. Hendes hår Yukii s hår hang livløst ned ad ryggen to totter var sat op med to srote bånd. Hendes øjne var blå men sommetider skiftede det til lilla og rød. Rød var sjældent en farve hendes øjne havde og lilla var ikke nær så sjældent som den blå og lilla. Yukii havde nemlig et slags skær voer sine øjne det var derfor at sommetider havde hun en blå farve og andre gange en lilla farve den sidste farve rød kom kun meget sjældent frem som hun ville holde skjul på lidt inden i sig selv. Parkens område var smukt med masse omgivelser man kunne bliver distraheret af.

Asma nikkede stort. "Yukii chan!" råbte hun og løb imod pigen. Hun hørte ikke hendes spørgsmål, men sprang dog bare på hende. "Lille Yukii" Asma kyssede pigen på panden og vidste godt hvem Yukii var. Hun kunne bare ikke huske det ansigt, alle havde jo forandret sig, men det underlige var bare.. at folk genkendte hende med det samme. Hun havde godt nok ikke forandret sig særligt meget så? sma grinte. "Jeg har savnet dig Yuyu!" skreg hun den her gang og hendes englehumør kunne ses nu.meget endda.

Yukii blev helt overasket over krammet og kysset men smillede så kært til hende"wow mange tak og i lige måde Asma hvad har du gået og lavet siden du er her og ikke det sted vi var før det her sted er nyt. Og jeg kan stadig ikke finde rund tkun en smule"sagd ehun med et lille grin Yukii kiggede nærmere på hende hun så stadig smuk ud som før og hun var stadig sød at tale med som før det var som om intet havde forandret sig"Asma hvor har jeg bare savnet dig enormt meget!"udbrød Yukii lidt og holdte hendes kram fast lidt på en venlig måde hun kigged eog duftede lidt til naturen de var i og omringet af tænk at hun skulle finde hende i parken den smukke park, hvor der var fulge og blomster og spændende ting og genstande.

Asma lo og lod Yukii få lidt luft. Hun satte ned på hug(hendes ynglings stilling her for tiden) og smilte skævt. ”Jeg kom her for par måneder siden faktisk, jeg var kommet her på grund af Ahngel, men da jeg så hørte at I andre var her.. så kunne jeg ligesom ikke tillader mig selv i at være sammen med Ahngel” Asma lag sit hoved på skrå og så hurtigt bag Yukii. Hun grinte da Yukii sagde noget. ”Jeg har også savnet dig! Og jeg er glad for at møde dig igen Yukii” tilføjede Asma med et mildt smil på læben. Ja, hun havde forandret sig.. ligesom de..andre.

Yukii kunne ikke andet end at smile endnu mere da hun sagde det til hende, og lyttede lidt efter"virkelig tak tror jeg hihi men kan jeg spørger hvad du laver herude i parkens områder der er så smukt så du må da nyde luften, narturen eller noget ikk"spurgte hun med en lille tænkene mine på sig og hovedet på skrå hun mærkede at hun kunne få vejret igen efter at have fået det lidt stramme kram fra hende."jaså så du har altså mødt Ahngel, og Ailince lyder da hyggeligt og nu har du så mødt mig Yukii igen"sagd ehun grinende

Asma betragtede Yukii med et varmt blik. Ja, hvad lavede Asma overhoved her? Asma så kort på himlen og lo stille derefter. ”Ser mig lidt omkring, jeg er nemlig begyndt at tilbringe alle mine dage hos domkirken. Ret dårlig vane af hende. Asma lod sine hoved svaje fra side til side. En lille tavshed kom, men Asma så staks op da Yukii sagde noget igen. ”Ja, Ailiance har jeg lige mødt, og Ahngel.. ja ham mødte jeg to dage efter jeg kom her” Asma grinte. ”Ja nu har jeg også mødt dig.. og masser af andre spændende væsner”

Yukii kiggede på hende og det hun sagde om Ailince og Ahngel, og smillede så lidt mens hun betragtede stedet de var på parken smuk som altid og med smukke omgivelser"wow sikke en smuk dag og enda et smukt sted med mange omgivelse, og det jo megte godt"sagd ehun nikkende til hende og kiggede lidt på Asma udtryk det lignede hun var meget glad eller tænkte på noget.Yukii lagde så derefter hovedet på skrå"foresten du en engel kan jeg se med dine vinger dine smukke vinger"sagde hun beundrende

Asma rystede på hovedet for hun var med ét gået i sort. Hun så på Yukii og nikkede grinene. "Ja, det er virkelig et smukt sted jeg har fundet mig. En rigtig engel sted" drillede hun og puffede stille til Yukii. Asma fulgte Yukii´s nysgerrig blik og smilte bare vamt. "Ja jeg er en engel og tak for dine søde ord Yukii!" svarede Asma og klappede stille på sine hænder. Hun elskede når da var nogen der sagde sådan om hendes vinger. Asma vrikkede lidt med vingerne og lo stille. "Jeg kan gemme dem væk når det skulle være, og de forsvinder af og til selv" Asma rystede bare opgivende på hovedet. Hun så på Yukii og smilte skævt. "Du må så være.. en aspara..nej" Asma så tænkende ud. "..hvad med en animagus?" Asma så på Yukii efter svar. Hun kunne jo også være dæmon..? Men..

Yukii var lige ved at tippe bagover da hun spurgte så hurtigt først om det ene spørgsmål, og det andet ovs"tjaa er ikke en aspara og heller ikke animagus selvom det ville være vildt fedt! så kunne jge være en bitte missekat miiiiav!"sagde Yukii med et lille piv ud ad munden så kiggede på lidt op på himlen smuk, skinnende og lidt hen på Asmamix"Jeg er halvdæmon"sagde hun stille lidt venligt men ellers ingen tegn på at hun hadede det hun syntes vældig godt om at hun var den art det tilpassede hende meget fint."Jeg er glad for at du syntes det om dine vinger for de er virkelig også bare smukke og glydne nærmest"sagde hun og grinte en smule

Asma grinte over Yukiis reaktion. Ja, Asma var ikke god til at gætte, sådan havde hun altid været. "Jeg er ikke god til at gætte mit barn" mumlede hun, men smilte trods alt stort. Asma gjord store øjne da hun sagde halv..også dæmon. Nærmest alle hendes venner var dæmoner! Asma smillede og klappede med sine hænder. "Jeg elsker dæmoner!" grinte hun og lag sit hoved på skrå. Hun betragtede Yukii da hun sagde noget om hendes vinger igen. "tak,tak og tak. Jeg er nu mere vild med dine øjne" Asma blinkede til Yukii og så lidt alvorligt på hende. "Jeg mener det..du er sikkert stolte af dem?"

Yukii kiggede på hende og trillede ned på guvlet"huh? hvad hvor hvem åååh mine øjne tjaa de har forskellige skær faktisk sommetider blå, andre gange lilla, og andre gange igen lyserøde det lidt underligt i følge mig.."sagd ehun og nikkede med e tlille grin på sig derefter kiggede hun på alle de blade om dem"Jeg er halvdæmon ja og mine øjne ja jeg er rigtig stolt over dem"sagd ehun smillende og bukkede lidt"tak tak tak og også tak"fik hun frem efter allle de ord der kom ud fra hendes mund. Parken var dejligt stille og vejret var god hun elskede at nyde naturen og især med en hun kendte godt.

Asma rejste sig op og grinte, mens hun drejede om sig selv. "jeg elsker dig Yukii. Du er ærlig, sød, klog, og så siger du de mest søde ting" Asma lod sig falde ned på knæ. "Du er også høflig. Der nærmest før jeg tror at du er Tinga tvilling" sagde asma og tænkte sig om. Ting var dæmon..men ikke en halvdæmon. "Kender du hende overhoved? Ting altså?" Asma så på Yukii efter svar. Jo, hendes øjne var dejlige.

Yukii lagde en lille finger foran munden mens hun lavede store glitrene øjne og nikkde vildt meget"jeeeps!! hun er en deeejlig piige som dig asma jeps sådan e rjeg vel bare hihi"sagd ehun med et grin og kiggede på hende over at hun kiggede på hendes øjne"er mine øjne virkelig så flotte"spurgte hun og lavede endnu større øjne, så de lignede tekopper nærmest mens hun rettede ryggen og lignede en hundehvalp lidt selvom hun havde et okay mange blade i håret var hun meget yderst tilafreds og bukkede en smule mer over for hende en smule højlighed skader aldrig.

Asma grinte varmt og blev forelsket i Yukiis øjne. "Sådan skal det lyde" sagde hun og løsrev sig fra hendes blanke og engle lignede øjne. "Ting og Yukii er måekste tvillinger" sagde hun med store øjne. Asma grinte stille igen og så ned. En ultra lille tavshed kom, men Asma så straks op da hun sagde noget. "Dine øjne..er ubeskrivelige smukke. Jeg vil vædde mig at du har knækket mange drenges hjerter med det!"

Yukii rømmede sig lidt over det asma sagde om hendes øjne mens hun viftede lidt med begge af hendes arme"Åh nejnej! vi er ikke tvillinger og mange tak jeg elsker at høre ros om mine øjne selvom de kan være ret mærkelig for sommetider har de den her lilla farve som nu og andre gange har de en gul farve og ja andre gange blå. Man kunne sige at de har deres skær men dine øjne Asma er også vildt smukke"sagde hun og smillede mens hun kiggede rund tpå omgivelserne de rvar inde i parken man kunne godt bruge flere timer på det, og bare dte at være herinde.

//sorry krea svigt ligenu:/ //

Asma kluklo over Yukiis reaktion. Hun klappede stille med hænderne, mens hun lag hovedet på skrå. Hun mente dog ikke helt det med tvillingerne på den måde Yukii opfattede det, men det var vel lige gyldig nu, da hun havde misforstået det hun mente oprindeligt. Hun lænede sig på en måde tilbage, mens hun lo på sin latterlige måde, men ret søde og uskyldig. ”Javel ja ingen tvillinger her” lo hun, og åbnede øjnene da hun forklarede om hendes øjne. ”Yderst interessant Yukii” sagde Asma og lo dog igen. ”Og tak for resten. Jeg elsker når nogen smiger mig” hun rakte for sjovt sin tunge frem imod Yukii.

//Pyyyyyt! xD//

Yukii grinede lidt igen var hun faldet bagover og sad nu på jorden hun lignede sådan en lille hund nærmest"Vuf..Hihi ja det kan du have ret i Asma jeg mest glad for at se dig igen efter så lang lang lang ovs tid"sagde hun med et lille girn til hun var meget glad for at sidde her og snakke med Asmamix efter så lang tid siden. Hendes lilla blik blev rettet hen mod et træ"Orv se der henne er det ikke abre smukt jeg har lige fået sat et nyt mål"sagde hun og rettede sig op som var hun i hæren elle sådan noget"Jordbærd her kommer jeg!!"sang hun lidt mens hun trippede stille afsted men holdte lidt øje med asma træet var ldit væk fra hende men tættere og tærrere på Yukii hun elskede så meget jordbær søde saftige og den farve smukt. Det hele var nærmest planlagt på en underlig måde.

Asma grinte glad med. Det morede hende meget at se Yukii glad. Det gjord bare hende glad. Hun lag sit hoved på skrå, da Yukii begyndte at tale. ”Jeg er også glad for at se dig” sagde hun roligt, mens hendes hvide øjne så på hende. Egentlig havde Asma aldrig forstillet sig at møde Yukii, slet ikke. Ligesom halvdelen af sine venner, kun en person var hun sikker på at møde, men resten var ligesom.. væk. Asma rystede på hovedet, for at vende tilbage til samtalen. Asma rettede sit hoved op, da Yukii pludselig nævnte jordbær. I første omgang troede hun at hendes hjerne kortsluttede, men nej. Yukii løb skam over til et træ. Asma sukkede glad, mens hun lag armene over kors. Hun stod i en tid og betragtede Yukii. ”Du kan få mavepine af det der” sagde hun, hun råbte ikke. hendes stemme lød meget lille, men trængte igennem alt.
Asma lod sine hænder dale ned, væk fra kors stillingen. Hun prikkede sig selv på panden og lo. ”Du er og bliver Yukii” mumlede hun, mest til sig selv.

Yukii smillede glad over at hun så Asma smile så kiggede hun på træet"Jeg skal bare have fat i de jordbærd kom til Yukii"sagde hun ivrigt men på en meget kær og sød måde hun kigged ehen på asma igen"Vil du også ha'jordbærd Asma"spurgte hun og lavede store glitrene øjne mens hun greb fat i grenen oven over hende. Jordbærd kunne mind om blod på en måde så derfor elskede Yukii dem meget hvor der var jordbærd var Yukii hvis man kunne sige det på den måde. Yukii smillede og var nået op på grenen hun stod lidt og hørte godt hvad Asmamix havde sagt til hende om at hun kunne få mavepin af dem Yukii lavede to tommelfingre til hende for at forsikre hende om at alt var ehlt okay hun kunne se nogle mennesker og børn lege sammen, de løb rundt efter sommerfulge Yukii kunne se mange men hun ville have fat i de jordbærd.Hun kiggede op i toppen"Hov der der da fler deroppe"sagd ehun glad og viftede med armene som tgen på at nu var hun på vej

Asma lo stille af Yukii mens hun betragtede hende. Den pige havde vel altid været sådan. Asma kunne ikke komme i tanke om, Yukii som ikke havde smilet i hendes nærvær. Yukii var vel en lille solstråle i det hele taget. Asma rystede på hovedet, da Yukii fine stemme trængte ind i hendes sind. ”Ingen jordbær til mig. Jeg er ikke så vild med de tingester” lo Asma og bed sig kort på underlæben. Hun satte sig ned, mens hendes hoved automatisk lag sig på skrå. Hun så kort på himlen, og derefter på Yukii. Asma havde hørt de få heromkring, hun rystede stille på hovedet, da Yukii havde tænkt sig at kravle længere derop. ”Pas på at du ikke falder lille Yukii” sagde hun og grinte stille, mens hun lag sig helt ned på jorden. Hun så på himlen, med armene bag nakken. Hvad vidste folk også? Den her dag var skabt til at gå ud, og grine. Men det der gjord Asma ked af det var, at på dette tidspunkt sad nogle væsner og led. Ondskabsfuld, morder, kriminelle, grædende børn og ikke nok med det.. ventede døden på dem. Asma lukkede øjnene, mens hun lyttede efter Yukii.

Yukii kiggede hen på Asmamix mens hun vinkede lidt med et smil hun holdte øjnene åben efter om grenen hun stod på knækkede det kunne ske at hun faldte ned. *må ikke falde må ikke falde*tænkte hun lidt inden i sig selv hun var så tæt på kirsebærerne hun ville ikke give op hun havde ligenu en meget stærk viljestyrke, hendes øjne var rettet på kirkesebæerne foran hende men også lidt på Asma"Bare rolig jeg klare den du skal ikke være bekymret"sagde hun smillende mens hun et kort øjeblik kiggede ligefrem der var skyer og lidt luft hun havde en rimelig god usigt heroppefra det føltes meget dejligt hun kunne godt bruge flere timer heroppe men det havde hun bare ikke tid til. Øjnene som Asma så godt kunne lig var åben for at få fastfråsent det på kirsebærerne"Jeg er der næsten!"sagde hun og strækte en arm hen mod den hun stod på tåspidserne og kunne tippe udover grenen når det skulle være men hun ville passe på og have fat i de bær.

Asma sukkede opgivende mens hun rejste sig op. ”Dig og dine jordbær” sagde Asma, mens hun gik stille imod Yukii. Hun gik faktisk på sine tåspidser’, som om hun var til ballet eller noget. Hun lod sine vinger slå ud, bare sådan som en ekstra ting, mens hun stod under Yukii. ”Bare pas på ikke?” sagde Asma, mens hendes øjne var rette imod det jordbær som Yukii så helvedes ville have fat i. Asma kluklo for sig selv, mens hun lag hovedet lidt på skrå. ”Kom nu bare ned Yukii inden det ender galt” hun så opgivende på den lille missekat, som mindede om en kæmpe lyserød slikke pind. Asma sukkede af sig selv. Skører tanker ejede hun. Og hun skulle slet ikke være bekymret huh?