Så smukt som sneen dog daler, ikke Yukii? //Yukii - Privat//

Sted: Søen
Omgivelser: En masse sne, ingen andre væsner.
Vejr: Under frysepunktet, let snevejr, men vindstille.
Tid: Sent om aften.

Misuteriasu, eller Chishio, som han kaldte sig selv stod lænet op af et træ nær søen. Hans blå, krystal klare øjne var rettet op mod himlen hvor enkelte skyer havde spredt sig så månen kunne lyse ned på søen. Han gjorde et svagt kast med hovedet da en tot af det blonde pandehår faldt ned i øjnene på ham. Hvad lavede han egnelig herude? Han regnede ikke ligefremmen med at nogle ville komme forbi en sø, i den her kulde så sent på aften. Så hvorfor stod han her? Han kunne vel godt lide kulden? Den fik ham til at føle siger stærkere, mere selvsikker end normalt. Ikke fordi det var underligt, Chishio havde jo nu en gang evner der havde med is at gøre, derfor var han så glad for vinteren. Han lod roligt sin tunge glide rundt om den ene a de spidse hugtænder, dog inde i munden. Han trak let på smilebåndet. Hvorfor? Han var ikke helt sikker. Han uhyggeligt klare blå øjne havde endnu en gang det strejf af sølv månen plejede at efterlade, og på afstand kunne det nok se ud som om hans blonde hår svagt lyste.

Yukii kom gående ned ad en smal sti der var ret lang og som førte ned til søen hun havde ikke noget under armene. HUn tog et kig rundt lidt mens hun gik selvm hun kun havde blikket på himlen så gik der ikke lang tid før hun nåede ned til søen, først kiggede hun omkring sig for at se om der var nogen at få øje på, dernæst tog hun nogle skridt frem og stoppede op. Lidt op fra en person hvis hår kunne se ud til at skinne i dette mørke belysing. Yukii havde ikke troet der ville være nogen nede ved søen især ikke på dette tidspunkt men det var måske derfor der netop var nogen hernede netop fordi de tvar på det tidspunkt. Hun stod tæt ved et træ der rystede sne af sig så smukt som hele søen var sækket til med sne det var virkelig utroligt smukt. Yukii s lyserøde hår havde få snefnug i håret men som sne der har siddet i lidt lang tid bliver til vand og det gjorde den snefnug der havde landet i Yukii s hår. Det tænkte hun ikke på om der var sne i hendes hår eller ej. Hun hade en knælag lyserød kjole på, sorte ballerina sko på fødderne, et lyserødt blik som sagt var hendes øjne lyserøde i dette skær og tidsunkt. Hun kiggede på denne person lidt mere og tog nogle skridt hen imod ham"Hej"hilste hun da hun nåede helt hen til ham med et smil

Chishio vendte roligt blikket mod en hilsen. Et svagt lusket, men dog venligt og svagt drenget smil bredte sig over han læber. ”Hey.” Svarede han så pigens hilsen med et smil, og en matchende tone i den ellers ret så elegante stemme. Det første han bemærkede var hendes øjne. Hendes violette øjne. Han fandt dem utroligt smukke. Derefter hendes hår.. Lyserødt. Han smilede forsat og vendte sig helt mod hende. Han gjorde et let kast med hovedet for endnu engang at få en lille tot af han pandehår væk fra øjnene. ”Mit navn er Misuteriasu.” Sagde han så, stadig med den venlige klang i stemmen. ”Eller Chishio, hvis det passer dig bedre.” Tilføjede han så. Hans navn var nok en anelse langt, ord en smule svært at udtale, men det havde også sin betydning, ligesom Chishio. Hvad lavede en pige som hende mon ude ved søen så sent? Og så i denne kulde? Chishio lod kort tungen glide let rundt om en af de skarpe hugtænder, dog inde i munden, og han sørgede grundigt for at hun ikke kunne se det. Han stod ellers bare og studerede hende med hans krystal klare blå øjne, med det lille strejf af sølv. Hans blik faldt dog igen over hendes øjne.

//Sorry x_X Lidt stress, lidt kort X3//

Yukii kiggede på ham med et lille smil hun stod foran ham og mærkede nogle snefnug lande ned på hendes ansigt hun kiggede videre på ham igen"Hejsa jeg heddder Yukii hyggeligt at møde dig"sagde hun venligt. Yukii studere hans krystalblå lidt de var utrolig smukke hun kunne godt bruge lang tid på at kigge på dem hvis hun ville det var nærmest som om himlen var inde i hans øjne. Hun løftede højre hånd og fjernede noget sne ved hendes ene øje så det ikke ville komme ind i øjet og genere hende"Hvad laver du hernede ved søen"spurgte hun mens hun kiggede rundt sne overalt et hvidt landskab kunne man hvist godt kalde det. Hun vidste ikke at hun ville komme til at møde ham hernede eller rettere sagt at komme til at møde nogle hernede. Yukii s lange lyserøde hpr var snart dækket til med sne men det ignorede hun sne var jo sne.Chishio det ville være lettest at huske for mig"sagde hun smillende. Hun så lidt rundt igen for at få nogle omgivelser med og ngoet af sneen med i hendes blik selvom sne var koldt var det meget flot. Søens vand var nok fråsent men det gjorde ikke noget.

//Det gør da ikke noget hihi^^//

Chishio holdt blikket på hende. ”En ære at møde dig, Yukii.” Sagde han så med en lettere gådefuld, men venlig klang i den ellers lettere drengede stemme. Han smilede et matchende smil. Og så igen ind i hendes øjne.. De fascinerede ham faktisk utroligt. ”Tja.. Jeg er ret glad for kulden, og jeg havde ikke det store andet at lave.” Svarede han som før. Det var jo egnelig sandt.. Måske havde han lidt håbet på at et uvidende menneske skulle komme forbi, og dermed blive hans næste måltid, men den idé var lettere sagt droppet nu. Sådan da. Han smilede forsat. ”Og jeg vil kalde dig Yukii.. Meget simpelt at huske hvis du spørger mig.” Sagde han med et kort, men svagt lille grin i stemmen. I forhold til hans ejet, måske lidt for lange navn synes han Yukii var et pænt navn. Han brød sig egnelig normalt ikke om de helt lange navne, derfor havde han valgt at kalde sig selv Chishio. På den måde holdte han også hans navne ens. Ketsueki og Chishio betød jo trods alt det samme.

Yukii kiggede på ham hun vidste ikke helt hvad hun ellers skulle kigge på udover ham så hun valgte at holde blikket på ham det var nu mest hans øjne der fangede hende"Du har virkelig flotte øjne vidste du godt det"spurgte hun med et lille smil."Yukii er meget let at huske men det er Chishio også"sagde hun med et større smil. Hunlod sig falde bagover og lå nu ned i sneen med hovedet vendt op mod himlen"Jeg kan godt lig kulden den er dejlig kold og når vinden ramme ens ansigt så er det så udtroligt klart og friskende"sagde hun drømmende. Nu hvor hun lå nede i sneen kunne hun jo godt lave sneengle hvis hun gad at gøre det."Jeg havde ikke selv noget at lave udover at gå en tur udenfor i den klare luft, og så endte jeg her"sagde hun med et lille grin. Yukii holdte et blik hen på ham"du må være et væsne ikk"spurgte hun nysgerrigt. Hendes lyserøde hpr lå lidt spredt på sneen s kolde flade det generede ikke Yukii for kulden var hun vant til.

Chishio kunne ikke helt holde et let lille grin tilbage, ikke over hendes kompliment, men over hvordan hun bare lod sig falde ned i sneen. Chishio lod sig dumpe ned at sidde ved siden af hende. ”Tjah.. Var jeg ikke helt klar over, men tak. Og i lige måde.” Sagde han Han kiggede lidt op på himlen da han så svarede igen. ”Ja.. Det giver jeg dig ret i.” Sagde han med et smil og kiggede ned på hende. ”Så vi laver faktisk begge to det samme, teknisk set.” Sagde han så med et lille grin i stemmen. Han lukkede kort de klare blå øjne i et smil, men åbnede dem så igen. ”Menneske er jeg i hvert fald ikke.” Sagde han med en lettere drillende, men svagt gådefuld klang i stemmen. Han lignede som sagt slet ikke en vampyr.. Blå øjne, ikke ligefremmen bleg.. Han var faktisk ret usædvanligt. Han kørte roligt en finger rundt i sneen, mens han forsat så ned på Yukii.

Yukii kiggede på ham hun kunne ikke lade være med at grine lidt som ham. Hun begyndte på at lave en sneengle mens hun så på ham nu hvor man lå i sneen kunne man ligeså godt lave noget i stenfor for at kede sig"Jeg er ikke en alf det er sikkert selvom jeg har spidse ører"sagde hun og stoppede med at lave sneenglen"ja det er lidt underligt du har blå øjne plejer vampyrer ikke at have røde øjne"spurgte hun undren til chishio. Hun satte sig så lidt op og så på ham"Hvor kommer du så fra rundt i landet"spugrte hun venligt med et smil på læben. Yukii s hud var lys og lidt bleg. Hun vidste ikke hvordan det kunne lade sig gøre at en vampyr havde en anden øjenfarve end rød men hun havde også selv en underlig øjen farve sommetider var hendes øjne blå, andre gange blå, andre gange lyserøde og rød ja de kunne enda være gule hvis det skulle være. Yukii kunne ikke bestemme over hendes øjne men de ar lsyerøde denne gang, hendes øjne var jo kendt for at have deres forskellige skær som det var. Yukii holdte blikket og hovedet vendt op mod himlen hvor sneen dalede stille og yndigt ned over søen, og hende og Chishio"Sneen er dejlig kold synets du ikke"spurgte hun smillende. Hun tænkte over noget men ville ikke sige det nu hun havde hvist for mange tanker nogle med Vlad og nogle med hendes forældre men der var noget der var lidt mærkeligt som Yukii aldrig kunne vide hvorfor det var mærkeligt men hun vidste noget var underligt hun vidste bare ikke hvad. Yukii smillede lidt til ham"Jeg kan godt lig dine øjne de ligner enlig krystaller"sagde hun og holdte blikket direkte på hans øjne

Chishio lyttede opmærksomt til Yukii. ”Ja… En smule.” Svarede han lettere tænkende. Egnelig havde han aldrig helt forstået hvorfor han havde de øjne han nu havde. Resten af hans familie havde haft røde øjne, alle på nær ham. Han smilede af hendes sne engel. ”Et land langt væk kaldet Nippon.” Svarede han med det venlige, men lettere blide smil på læben. Han så nu igen ind i hendes øjne. Noget ved dem var så utroligt smukt i hans øjne. Han holdt så hånden stille i sneen. ”Jeg kan desværre ikke rigtigt mærke det… Jeg besider ikke evnen til at føle varme og kulde.” Svarede hen så med et lettere trist strejf i stemmen, dog kun svagt. Han tog det faktisk ikke så tungt. Selv om han ikke kunne mærke kulden på den samme måde som andre, kunne han tydeligt mærke hvordan han blev både hurtigere og stærkere. Han lavede et lille kast med hovedet igen, men smilede så af hende. ”Jamen tak.” Svarede han og lukkede kort glad øjnene i et smil, inden han igen åbnede dem. ”Der er noget ved dine.. De er utroligt smukke, ved du godt det?” Spurgte han så og så på hende med det samme smil.

Yukii lyttede til Chishio og rørte lidt ned den sne der lå ved hende enlig lå der jo sne overalt så det kunne ikke undgås at røre lidt ved det."Men selvom det kunne være de var underlige så var de også smukke. Yukii smillede lidt til ham og samlede noget sne op i hendes højre hånd mens hun kiggede lumsk hen på ham"Klar til en lille snebolds kamp"spurgte hun med et lile grin hvis man skulle lave noget når der var sne kunne det jo godt være en sneboldskamp."Nippon det land har jeg aldrig hørt om før hvordan er det, er det smukt, eller mørkt"spurgte hun nysgerrigt.. Yukii så han kiggede på hendes øjne hun forstod enlig ikke hvordan hendes øjne kunne være så smukke, speciele men det glædede hende megte at der var nogen der syntes det"Kan du ikke mærke kulden"spurgte hun undren med hovedet lagt til den ene side, Yukii kunne godt mærke kulden hun kunne næsten føle den, selvm et lille snefnug måtte være koldt så var det lidt afslappande når det landte på en af hendes fingre."Men hvad besidder du så chishio"spurgte hun smillende.Hun løftede sin ene hånd og lagde den på hans skulder meget blidt"Det skal du ikke være trist over selvom du ikke kan det så kan du sikkert meget andet "sagde hun smillende og fjernede sin hånd igen. Yukii kiggede på ham da han nævnte detmed hendes øjne var smukke"Mange tak hihi "sagde hun med et lille grin.