Fortabt i en verden af bøger - Yukii

Et højlydt 'bump' brød bibliotekets nærmest urealistiske stilhed, idet en enorm bunke bøger blev placeret på et af stedets borde. Dernæst kunne det høres, at en stol blev trukket ud fra det tilhørende bord og en høj, rank skikkelse satte sig efterfølgende ned på den med et sagte suk. "Så mange bøger, så lidt tid. Jeg huske, at nå ned i byen i tide, før butikkerne lukker," mumlede han til sig selv og tog den øverste bog fra bunken op i hænderne, hvorefter han skubbede de andre en smule væk, hen på den anden side af det runde bord, han sad ved. Urtete, formkager og gode manerer. Dette var de ord, der stod trykt på forsiden af bogen med store, smukke guldbogstaver. Sebastian, som var navnet på denne vampyr, der havde valgt at bruge noget af sin fritid på at læse bøger inde i bogjunglen, tog fat i kanten på den tykke forside og slog hen på første side. Han lod sine, nu brune med et svagt rødt skær, øjne løbe hen over de ord, der var skrevet ned på bogens sidder og satte lidt efter den ene albue mod bordfladen, hvornæst han lagde sit hovede i håndfladen og bladrede dovent hen til næste side.

Nogle skridt blev udført meget let af denne halvdæmon ved navnet Yukii som var gået lidt rundt på nogle gange og var endt foran denne store, brede, tykke dør med en lås foran hun greb fat med den høre hånd og rykkede lidt rundt om vedhænget på døren. Den gik så op ret knirkenden, og hun trådte stille ind ad den. Yukii havde stadig håret hængende ned over skulderne nogle andre totter hang løst ned ad hendes ryg, og hendes blik var flakket lidt rundt inde i stedet. Så mange bøger og reaoler og borde, nogle få stole, og malerie. Yukii havde hvist aldrig været herinde før hun kiggede rundt hun var helt drivvåd fra regnen og frøs lidt men det prøvede hun på at ignorere. Hendes sorte ballerina sko var også våde hun forsøgte at tørre hendes hår men lod det bare være hun var jo indenfor nu i dens lidt varme sted. Hun lod sit blik ændre retning lidt til over mod nogle andre reoler"hmm er her ikke nogen.."sagde hun stille for man måtte hvist ikke tale ret højt når man var inde på et bibliotek og der var jo også nogle strenge regler herinde, og der fantes også mange spændene bøger måske var de rligefrem en bog eller nogle om hendes hjemland eller om dæmoner eller måske bare om mørke ting og steder, eller nogle udtryk eller måske noget helt anderledes noget.

Sebastian løftede opmærksomt sit blik fra bogens side og lod det glide frit rundt i det store bibliotek, som man let kunne fare vild i, hvis man ikke kendte stedet særlig godt. Hans øregange opfangede godt nok en eller anden svag, lille stemme et eller andet sted fra, der spurgte om noget, men eftersom han ikke helt fik fat i, hvad det var, personen sagde, vendte han sig bare mod sin bog igen, lod sin tungespids fugte spidsen på hans handskebeklædte pegefinger, inden han bladrede videre og læste videre derfra. En gang i mellem kunne en lav mumlen høres fra ham, da han nogle gange læste noget op, som han ikke havde forstået første gang og derfor læste det 'højt' for sig selv, eftersom det altid plejede at hjælpe. Han satte 2-3 fingre mod sin ene kæbe og rynkede svagt panden, så der kom en lille rynke/streg på midten af den, der blev dybere og dybere, jo længere han læste og dermed også forsvandt lidt ind i sin egen lille verden.

Yukii gik lidt videre hun var kommet mellem en masse bøger og kiggede nærmere på nogle af dem der var både store, og små bøger, brede og tynde, høje og lave bøger, der var nok alle slags bøger herinde. Hun gik videre og tænkte lidt selvom hun kunne fornemme nogen herinde en vejrtrækning så gik hun bare normalt og lod håret dryppe lidt fra hårspidserne til ned på gulvet det gav ikke en særlig høj lyd. Yukii s kjole var drivvåd hun lignede en drukken mus hvis man kunne kalde det det, og hele hendes hår var klasket lidt sammen med nogle få totter. Yukii stoppede lidt da hun fik øje på en en skikkelse af en ung mand eller herre skulle hun hvist heller nok omdøbe det han virkede bekendt, så hun gik lidt nærmere skjult mellem alle bøgerne og kom uheldighvis til at vælte en af bøgerne så den stod åben hun sukkede irriteret og bøjede sig ned for at samle den op, men lige da hun skulle det skar hun sig på papirets ene sider så dte prikkede hul på hendes finger"avs!"sagde hun med høj stemme og kiggede på blodet der dryppede ned på bogens ene side snart var siden helt fyldt med blodpletter*åh nej hvad gør jeg den var så hvid før*tænkte hun og håbede at ingen kunne se eller høre hende"tænk Yukii hvad gør du"sagde hun stille til sig selv og undgik at kigge på denne person hun havde kigget lidt på i starten.

Sebastian vågnede op fra drømmeverdnen og rettede ryggen helt op, hvornæst han vågent lod sine øjne flakke lidt rundt i området, idet han hørte et bump, der muligvis var kommet fra en bog, der var faldet ned et eller andet sted fra. Hans blik faldt rimelig hurtigt på en velkendt skikkelse, som han næsten var hundrede procent sikker på, at han kendte. Eller i hvert fald havde set før. "Yu-Yukii-san ..?" mumlede han i et meget lavt toneleje og glippede kort med øjnene, før han skød sin stol tilbage, så han kunne komme til at rejse sig op, hvilket han dernæst gjorde. Han farede hen til hende, hvor han bukkede lidt ned i knæene, så han kom i nogenlunde øjenhøjde med hende. "Yuki-chan er De okay?" spurgte han med en anelse bekymring i hans stemme og vippede hovedet lidt på skrå, inden han endelig fik indsnuset duften af blod, der kom strømmende fra hende og fæstnede sit blik mod hendes skadede finger. Han rettede sig hurtigt op og stod blot og stirrede indædt på hende i et par tavse sekunder, imens hans pupiler langsomt begyndte at udvide sig. *Tag dig sammen, Sebastian!* tænkte han og lukkede hårdt øjnene i, samtidig med at han lod sine spidse hjørnetænder bide fast om sin underlæbe. "Gør det ondt?" spurgte han roligt med et blidt smil, efter han atter havde åbnet sine øjne og var vendt tilbage til sit 'normale' og kontrollerede jeg. Derefter bukkede han sig ned og samlede bogen op, så der ikke skulle risikere at komme flere blodpletter på den.

Yukii kiggede på ham og smillede en smile over at se ham igen efter lidt tids adskellelse, så kiggede hun med hovedet vendt nedad på hendes finger"de...det tror jeg nok"sagde hun stille og kiggede på blodet"jeg kan nok godt finde en forbinding eller noget andet nok. Det er meget rart at se dig igen hvad laver du herinde på biblioteket helt alene du må da have været ensom eller noget"sagde hun og så sig kort omkring mens hendes våde hår mer og mer dryppede ned blodet dryppede selv lidt. Yukii skulede til Sebastian han så ikke så sikker på ud som han gjorde før da han sad og læste hun havde kigget på ham da hun kom herind og havde kigget på nogle bøger og nu var han henne ved hende for at hjælpe hende*en vampyr kan heale eller det kan nogle*tænkte hun lidt inde i sit hoved mens hun lagde hovedet til den ene side for så lidt tid efter at rykke det tilbage igen på sin blodige finger"avs ja det gør rigtig meget ondt jeg vil ha' denne smerte væk Sebastian"sagde hun hendes stemme viste tegn på at det gjorde ondt i fingeren hun havde synligt nok skært sig så hårdt på papiret at det gav en dunkel smerte inde i hende, fra hendes finger til resten af kroppen.

Sebastian satte stille bogen tilbage på dens plads, hvornæst han forsigtigt lagde en hånd på Yukii's ene skulder. Han lyttede tavst til hende ord, nikkede lidt efter og lod sit blik scanne området for personer. Selvom de sad et par borde væk, fik hans øjne dog hurtigt spottet to yngre fyre, der sad med deres blikke vendt mod ham og Yukii. Han bøjede sig lidt ned og satte sin mund tæt ved et af hendes ører. "Jeg skal nok hjælpe dig, Yukii-san. Men ... ikke her." Hviskede han med et fast blik på de to nysgerrige drengen, hvornæst han blidt tog fat i Yukii's anden hånd, der ikke var skadet. Derefter trak han på listefod afsted med hende, hen i et af bibliotekets mere dystre hjørner, hvor der var fyldt med alle mulige sære bøger fra endnu mærkeligere lande. Sebastian sendte hende et af sine gådefulde smil, idet han hev hende med om bag en af de store reoler, der stod og tårnede op mod loftet. Han slap hendes hånd og tog i stedet for fast i den anden, som han løftede en lille smule op og skulle lige til at sætte en af sine egne fingre mod hendes skadede, men slap så hende hånd igen. Dernæst trak han sin ene hvide handske af, proppede den ned i en af bukselommerne og tog så igen hendes hånd i sin. "Det kommer ikke til at gøre ondt," hviskede han med sin beroligende stemme og satte sin tommelfinger mod den af hendes, som hun havde skåret sig på papiret med. Sebastian lukkede kortvarigt sine øjne i et langt blink og trykkede deres fingre sammen, imens han mumlede nogle utydelige ord, inden han atter lod sine øjenlåg glide op og afsløre sine nu helt lysende øjne, der var en mystisk blanding af farverne rød, pink og lilla. En lidt svitsende lyd kunne høres, idet han fjernede sin finger fra hendes og fremviste hendes egen finger for hende, hvor der intet var at se længere. Han var faktisk normalt ikke særlig god til healing, men når det blot gjaldt en sølle skræmme, var det pærelet.

Yukii kiggede på ham hvor ville han bringe hen nu de stod i bibliotekt og nu mærkede hun en lille rødmen på kinderne"Ih altså det da alt for meget.. Du så højflig og omsorgsfuld ved mig hvorfor"spurgte hun og kiggede ned på hendes finger der lidt efter lidt ikke viste tegn på smerte så smillede hun til ham"mange tak smerten er væk og det føltes bedre som før jeg skulle passe bedre på med de bøger de er skarpe og slemme ved lille mig"sagde hun med en lille stemme. Yukii s hår tørrede lidt efter lidt og hun kunne høre regnen klaskede hårdt på ruderne mens hun kiggede op på ham*wow*tænkte hun bare mens hun ikke kunne sige andet end det var sødt af ham men hvorfor han mon ville hjælpe var det store spørgsmål hun kiggede lidt på de bøger de stod ved"Undskyld bog..Nu der jo kommet blodpletter på"sagde hun stille og nikkede lidt til den som en undskyld så vendte hun sig om mod Sebastian"Godu du fandt mig herinde, jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden dig i nærheden"sagde hun smillende et varmt smil til ham mens hun lagde hovedet lidt til den ene side.

Sebastian trak sin handske over hånden igen, hvornæst han førte to fingre op til sine øjne og lukkede dem i ved hjælp af fingerspidserne. Han rynkede svagt øjenbrynene, hvorefter han fjernede hånden og atter åbnede øjnene, der atter havde fået deres gulbrunelige farve med det svage, røde skær. "Hvorfor jeg bekymre mig om Dem?" Han tippede hovede en smule på skrå og lod en finger stryge noget af hans mørke pandehår til side. "Fordi det er en helt almindelig form for venlighed - og ... så kan De vel betragte mig som Deres helt egen skytsengel. Jeg er altid loyal og trofast ved mine bekendte. Uanset om jeg så kun har kendt dem i meget kort tid. Faktisk mener jeg, at man burde opføre sig sådan og vise samme slags omsorg for alle væsner. Selv dem man endnu ikke har stiftet bekendtskab med," svarede han i et højtideligt tonefald og nikkede tilfredst af alt det, han havde sagt.

Yukii smillede lidt og nikkede men lige pludselig følte hun sig svag og faldt bagover over hans arme med øjnene lukket og ansigtet vendt op ad det fredeligt ansigt. Hendes hud fin næsten mælkehvid og køllig hun hørte hans ord og følte sig meget svag nu på grunda t blodtabet. Hun ville gerne sige noget men ingen ord eller noget kom ud fra hendes mund hun havd ene blegere farve end norman blodtabet burde ikke være så stor da det jo kun var i fingeren det skte alligevel følte det som noget stort. Hun vidste at hun var ynkelig sådan at falde om over Sebastians arme mens de begge var ved en reol og enda ind epå et bibliotek hvor alel folk, typer væsner kunne være og studere elelr hvad de ellers havde i tankerne.Yukii lugtede lidt til luften selvom hun ikke rørte sig på sig hun havde lukket øjne stadig følte sig gravet ind i mørket og kunne ikke få nogle ord frem stadig.

Sebastian glippede betuttet med øjnene og nåede lige at gribe hende, da hun faldt bagover, hvorefter han løftede lidt op i hende, således at hun kom til at stå lænet op ad ham. "Yukii-sama?" Han ruskede blidt i hende og fik vendt hende lidt, så han nu kun holdt hende oppe ved hjælp af sin ene arm. "Kan De høre mig?" spurgte han med en stemme, der dryppede lidt af bekymring, hvornæst han tog fat rundt om hendes kæbe og hage. "Åbn øjnene, Yukii-san!" Han rynkede kortvarigt panden, inden han langsomt og forsigtigt fik hende ned at ligge på gulvet og satte sig selv på knæ ved siden af hende. Mærkværdigt. Man burde ikke føle trang til at besvimme eller nogen som helst form for svimmelhed, når det ikke omhandlede mere blod end dét, hun havde mistet. Han satte sin ene tommelfinger mod hendes ene øjenbryn og hev lidt op i det, så hendes øjenlåg dermed også løftede/gled en smule op og blottede noget af det hvide i hendes øje.

Yukii lå stille stadig men følelsen af det kolde gulv gav et sæt igennem hendes krop, og hun lod en tåre glide ned fra øjenlåget og ned ad hendes ene kind, mens hun lukkede øjnene op og kiggede på ham"Undskyld undskyld!"sagde hun og vendte sig lidt rundt sådan at han ikke skulle se hende græde det hadede hun også det at hun lod en tåre tage frit løb det gav meget stik inden i hende, både det at blodtabet var lidt stort som hun ikek havde troet og det at Sebastian var ved hende hele tiden, ikke havde kigget væk eller noget"Jeg er virkelig ynkelig jeg burde ærligtalt takke dig for at passe på mig men jeg vil også passe på dig hvad nu hvis du kom til skade eller noget jeg vil så gerne kigge ind i dine øjne og sige at de skiner som solen..."sagde hun og nussede emd håndfladrerne gulvet mens hun kiggede op på reolerne de høje, tykke reoler mens hendes ene hånd flyttede sig lidt hen mod ham"Du er virkelig altid så højlig over for mig..Det virkelig sødt tak du også en sød vampyr"sagde hun og fik et af sine varme kærlige smil frem over læben.

Sebastian så overrasket på den tåre, der havde fundet vej ned af hendes kind. "Åh nej, De må endelig ikke græde, Yukii-chan!" udbrød han, hvorefter han lænede sig halvvejs ind over hende, således at han sad på knæ med en arm på hver side af hende. Han havde lukket sin mund igen, eftersom hun selv var begyndt at tale og lyttede derfor meget opmærksomt til hendes smigrende ord. Han blev en lille smule målløs over det, hun sagde og kiggede blot tavst ned på hende. Hans mørke, halvlange hår hang og skjulte det meste af hans ansigt, eftersom hans hoved/ansigt var vendt ned ad mod hende. "Jeg ... jeg forventer skam ikke, at De skal takke mig. Det er mig en glæde at hjælpe Dem, og jeg vil helst ikke have, at De skal komme til skade," svarede han i et lavmælt toneleje og lod sine spidse hjørnetænder bide forsigtigt fast om hans underlæbe.

Yukii kiggede op på ham mens hun lagde en blid hånd på hans kind"det virkelig sødt af dig Sebastian mange tak jeg vil også prøve at hjælpe dig altid du vil altid vide hvor du har mig henne. Jeg vil bare så nødigt ikek være i vejen for dig..Jeg til tider ret klodset, udulig, du har ikke fortjent at være hos mig nu..Alligevel.. så"stoppede hun lidt og kørte en finger blidt hen voer hans læbe"nej du må ikke skade din læbe!vil du ikke nok alde vær"sagde hun med et bekymret blik på ham og lidt ind i hans øjne hun kunne netoå lige nå at ligge sit hoved til hans ene skulder"jeg føler mig svag sebastian.."swagde hun stille og kiggede ned på gulvet mens hun lod hans øjne hvile på hende tænk at han skulle sidde her ved hende og hun skulle græde foran ham det virkede som en drøm til da de mødte hinanden og frem til nu. Men alligevel var Yukii meget glad.Selvom hun sommetide rikke præcis vidste det foran folk så var hun det.

Sebastian slap hurtigt sin underlæben, da hun bad ham om det og rynkede derefter øjenbrynene af hendes allerførste ord. "Lad være med at sige sådan noget! De er bestemt ikke i vejen - og hverken klodset eller uduelig!" udbrød han måske lidt for højt. Han hostede svagt og lukkede kort sine øjne i med et lavt suk. Idet han mærkede hendes hovede mod sin skulder, åbnede han sine øjne og så ned på hende. "De er nok bare lidt svimmel, skal De se. Her - kom op at stå," sagde han med en blid tone og smilede kærligt til hende, inden han selv rejste sig op og derefter rakte en af sine handskebeklædte hænder ned mod hende, hvis hun ville have hjælp til at komme op.

Yukii kiggede på ham og nikkede med et stort kærligt smil"du har nok ret men er du helt sikker jeg vil ikke være i vejen det lover jeg dig skal vi ikke gå en tur sammen jeg vil så gerne være sammen med dig nu"sagde hun med et blidt smil over læben mens hun nussede hans hår lidt og lagde hovedet på skrå hun havde taget fast i hans hånd blid og lod sig stå opreste rigtigt hun bukkede lidt og kiggede ned ad sig selv"åh nej jeg drivvåd"sagde hun med et sukkende smil, og kiggede rundt på bøgerne og fingeren hun kunne stadig ikke se eller mærke smerten det var virkelig godt en god ting det var heldigt at Sebastian passede så godt på hende det gav hene en dejlig følelse af at der var nogen ved og klar tila t gøre alt måske ikker alt men meget for hende.Yukii tog sig til hovedet lidt på grund af blodtabet mærkede hun få stik og den dunkelende lyd i sit hoved det gav nærmest et ekko.