bøger i lange baner..

S-Bibliothèque
T-14.00
O-bøger og lidt mennesker
P-t-shirt og lange bukser og sko
V-lidt koldt men ellers okay

Er forbeholdt til Amelia.


Zankuji havde nu begavet sig ind på dette her sjove sted hvor man kunne læse bøger når man ville men det var så længe siden han sidst havde været der inde og sådan noget, så han gik lidt rundt der inde og fandt lidt bøger som han plejede at kunne lide at læse så det gjorde han og smilte for sig selv, og gik hen og satte sig ved et bord og begyndte at læse det bøger som han havde fundet og kunne nu godt lide sådan en god roman eller krimi når det kom til stykket.
Han læste og læste så man skulle tro det var løgn men jo en dæmon som læste var jo ikke så tit man så det eller var det, nej det ville han ikke tro det var så tit man så det og alt det.

Mørket var endnu ikke faldet over byen og klokken var skam heller ikke fem endnu. Så der var vel lang tid til hun skulle på arbejde. Hun glædede sig nærmest. Elskede det at gå rundt og skabe en god julestemning i det store magasin inde ved gågaden.
Denne lille piges navn var Amelia. Hun havde nok boet her i byen i over hundred år og nu efter 5 års afsked med Di Morga var hun tilbage. Det havde været hårdt at træde ind i sin gamle hytte ude i skoven men nu efter en uges tid var hun mere eller mindre tip top igen. Følte sig knap så truet som hun havde gjort da hun rejste væk. Hendes små fødder trippede let hen over gulvet på det store bibliotek. Det smykke ydre og det spændende indre af bygningen tiltræk hende altid. Et smil sad på de bløde læber og hendes kønne hasselnøddebrune dådyr øjne så nysgerrigt rundt. Det havde ikke været et sted hun havde opholdt sig i særlig ofte så et sted var det endnu nyt. Hendes lange hasselnøddebrune hår var sat op i disse søde fletninger der blev holdt sammen af røde sløjfer. Blot fordi det var lidt nemmere så hun ikke skulle gøre det i sådan en fart at de blev sjuskede. Hun kørte en let hånd hen over en bogrække i hendes højde som hun gik gennem en gang. Faldt over en bog eller to som hendes blik fangede og lidt efter stod hun oprejst på tæ’r for at kunne nå. Fik lige fat i bogens ryg og træk den forsigtigt ud. Men alligevel syntes en anden bog, der stod ved siden af, at den også skulle med. Denne lille aspara nåede ikke rigtigt at opdage det inden at den hamrede ned i hovedet på hende. ”Aw..”mumlede hun lidt forskrækket og gled ømmende mod sin håndskal. Men der gik ikke lang tid inden at smilet atter sad på hendes læber..

Han sad der stille og roligt i sine egne tanker og tænke på det han læste og ikke så meget andet da det var en spændene bog som han læste i og sådan noget, nu hvor han var kommet så godt i gang med at læse var det næsten synd at stoppe men det syns den lyd han hørte ikke. Så han stoppede med at læse og rejste sig op og gik hen mod det sted hvor lyden kom fra og det lød som en der sagde av men hvorfor mon personen sagde det ville han godt vide, så da han kom hen til stede så han den yndige pige der havde sagt lyden som var av "er de kommet noget til frøken"spurgte han stille og roligt og ville være venlig og hjælpe hende hvis der var sket noget med hende og alt det.
Han så på hende hun så da ikke værst ud i hans øjne eller noget som helst hun var meget flot med den måde hun havde sat sit hår og det hele, men først ville han nok lige lære hende at kende før han ville tænke vider om det og sådan.

Amelia opdagede ikke denne person komme mod hende inden at han var tre skridt var det sted han derefter stod på. Hun så en smule overrasket op og studerede ham kort til hun så hørte hans ord. Et lidt fjoget smil kom frem og den ømmende aen på sit hoved blev nu lavet om til en let kløen i nakken inden hun svarede ham. ”Nej nej. Jeg har det helt fint.” svarede hun med sin fine latter gemt lidt i den søde stemme. Hun omfavnede sin bog med den frie arm mens hun lod den anden være med lidt efter. ”Der er indtil videre inden der er døde af at få en bog i hovedet. Tror blot jeg har fået en bule hvis jeg virkelig var så uheldig.” Hun smilede roligt og ubekymret til denne fremmede mand der havde taget kontakten til hende.
Hun bøjede så roligt ned i sine knæ for at sidde på hug. Lukkede sin ene hånd omkring bogen der før havde stået i reolen og dernæst ramt hende i hoved for så at lande på gulvet. Hun rejste sig dernæst op og uden at tænke over om den stod det rigtige sted fik hun sat den ind på en tom plads i en række som selv hun kunne nå med sine sølle 156 centimeter. Atter rettede hun sit blik mod dæmonen og lagde sit hoved på skrå. Ganske let. ”Men tak for at spørge.” Det var lidt utroligt hvordan en havde kunne høre hende. Havde hun virkelig larmet så meget?

Han kiggede roligt på hende da hun snakkede til ham og alt sådan noget "når det var da altid noget at du er okay"sagde han med et stille smil på sine læber og havde det godt med at snakke med hende hun var flink og høflig på hendes måde.
Han så rundt "når man er komme for at læse som så mange andre her på stedet men nu hvor vi snakker mit navn er Zankuji"sagde han venligt til hende, det var jo ren venlighed fra han side men vist også fra hendes af da de lige havde mødt hinanden og sådan noget.
Han så op og ned af hende uden hun sådan ville ligge mærke til det når han gjorde det da det bare var sådan hurtigt han kiggede da udssende i hans øjne ikke betød så meget det var mere personligheden ved folk han gik efter når det var både med venner og veninder.

Idet at denne dæmon så valgte at præsentere sig blev hendes smil blot større og hun virkede mere imødekommen. ”Jamen rart at møde dig, Zankuji.” sagde hun med den søde stemme hun nu engang havde. ”Jeg er Amelia.” Muntert rakte hun sin ene lille fine hånd frem mod ham og ventede tålmodigt på om han ville lade hende give ham et venligt håndtryk.
Et sted ville det nok virke lidt underligt at se hvordan to stod og snakkede når de så ud til at have sådan en aldersforskel men selv havde Amelia ikke så meget imod det. Hun voksede langsommere end andre men levede så også meget længere. Og lige nu var hun allerede over hundred. Næsten ubegribeligt for andre at tænke på. Hun lignede jo stadig bare en pige midt i teenageårene og hun opførte sig vel også som en. Men havde endnu en viden som en oldgammel person. Havde oplevet lidt af hvert gennem sit liv. Men hun virkede bare taknemmelig over for alt. Stort set. Hun satte sit hoved let på skrå og smilede stadig til ham. ”Kommer du tit her på biblioteket?” Det var vel et underligt spørgsmål men samtidig var det vel bare en måde at starte en samtale på.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "nej endeligt ikke jeg kommer her sådan en gang imellem men nu var det langt tid siden han havde været der nu og her.
Han kiggede på hende "hvad med dig kommer du her tit eller hvad gør du"spurgte han og så på denne her flotte unge kvinde som vist var en aspara eller sådan noget men det var han lidt ligeglad med for hun var venlig mod ham og sådan noget og måske kunne de blive venner eller noget i den retning.