Sv: skov, mørke, UHYGGE

af Gæst Tirs 20 Jul 2010 - 9:49

"mit trretorium"sagde han med et lille grin. han så stadig på hende med sine smukke øjne og kiggede på hendes arm og begyndte og at forbinde det med blade fra det han kaldte ''det helbredene træ''.

af **Liony** Tirs 20 Jul 2010 - 9:56

"Tusind tak," sagde hun og skulle lige til at fortsætte ved at sige, at hun hele tiden ville komme til at bløde, så længe han rørte hende. Men hun lod det ligge, da både katten og hende selv vidste, hvad han følte for hende. Hun var bange for, at hun ville komme til at såre hans følelser ved at sige det.
Armen blev ved med at bløde, og Liony lod som om det gik bedre med hendes arm. Tværtimod kunne hun hverken mærke blodtabet eller de nye blod-'vandfald', han gav hende.

af Gæst Tirs 20 Jul 2010 - 21:08

han mærkede hendes blod der stadig løb og så, så ned i jorden og sukkede dybt "hm"sagde han stille og bedrøvet. Han så mod de store træer og gik stille mod et stort træ og forvandlede sig til varulv og kravlede op i det. Hans tøj lå nu i bylt på jorden.

af **Liony** Tirs 20 Jul 2010 - 21:19

Liony smilede bare og så på ham. Der var noget trist af ham, som gik hende en smule på, men hun lod være med at spørge. Hun var taknemlig over de blade, han havde forbundet med hendes arm, så hun lod være med at tage det af. I stedet løsnede hun snoren om posen igen og lod en smule vand drive ud af posen og på hendes arm. Vandet strømmede derefter på jorden og havde trukket blodet med sig. Hvis man kunne se gennem bladene, var der hverken efterladt sår eller ar tilbage på hendes arm.

af Gæst Tirs 20 Jul 2010 - 21:32

han sad midt oppe i det store træ og bare kiggede mod søen man lige kunne se derfra. Et varulve hyl lød og meget genkendeligt og det var ikke tidt han gjorde det. Han gjorde det kun vis han var trist

af **Liony** Søn 25 Jul 2010 - 22:20

Liony sad bare og betragtede Sand, mens han viste sin tristhed aldeles tydeligt. Det tegnede ikke godt, da hun var ret utilpas med det. Katten, som havde sat sig på hendes venstre skulder, havde taget kurs mod ham og op i træet. Lille Yuyani pakkede ind hos ham, med et mål på at trøste ham. Var der andet at gøre..?

af Gæst Tors 29 Jul 2010 - 21:38

han tog sin menneskelige skikkelse og stod på den yderste gren der ikke var serlig stor og ret spinkel. Han fremandede en ildkugle og så ind i den og sagde nogle underlige ord "oterium reltrea"sagde han dæmpet og ildkuglen voksede i hånden på ham

af **Liony** Fre 30 Jul 2010 - 20:37

Stille og roligt rejste Liony sig op med sit sædvanlige smil. Hun gik hen til træet, som Sandlio stod i og forvandlede sig omgående til en løve. Feminin og hvid, som hun altid var, når hun forvandlede sig til noget. Hvad hvis hun blev en påfugl eller en ravn? Det ville være helt klodset med en hvid ravn men elegant nok, når det gjaldt om at være den eneste på kloden. Men det var ikke dét, der var pointen i øjeblikket.
I det samme, hun forvandlede sig til det hvide men tamme rovdyr, kom hun op i træet ved siden af Sandlio med et hurtigt hop. Med et nysgerrigt blik så hun på ham, og hans tiltagende ildkugle. Hun vidste, at det var nat, og hvad han skulle bruge den til. Men mørkt var det jo ikke?
*Tumpe,* lød det fra Yuyani der så på hende med himlende øjne, som om hun var total umulig. Liony rystede på hovedet. Hvor var hun dog dum! Hun var jo en del af katteriget. Det hentød jo til, at hun kunne se ret tydeligt i mørket. Af alle de år hun har levet med denne evne, og så havde hun lige præcist glemt det dette tidspunkt.

//Blev revet lidt med der.. ^^'

af Sponsoreret inhold