Den mørke skov

S: søen
T: 00.00
V: mørket, stjerne og fuldmåne
O: Masser af træer
D: en dag i Marts

Inuka kom gåene i sin menneske sikkelse mod den mørke, tættet skov, hun kiggede mod byen og tænke *der ikke nogle som fluger efter mig godt* hun gik ind i skoven og da hun var kommet længer ind så hun sig tilbage *stadig igen* hun forvandle sig til sin rigtigt udseende, En hale bevægede sig fra side til side og hendes øre bevægede sig efter lyden, hun var en hundendæmon , men kun halv, hun lignede stadig et menneske, hun så mere uskyldig ud i sin rigtigt form, hun så op mod himlen , det var en lysning hun stod i

"Jamen.. jamen jamen.." sagde en stemme ikke så langt fra hende. Ahngel stod op af et træ kun 3 meter foran hende. "Ser man kun efter hvad der følger efter en, overser man hvad der er lige under ens næse, petit belle." sagde han og rettede sig op med endnu et skummelt, men tiltalende smil til hende. Han knejsede med nakken for at se op på månen og lod armene brede sig ud, som indåndede han månelyset med åben favn. Han rettede sig op igen og så på hende.

Det gav et chok i hende og lavede et hop til siden og så ligede mod Ahngel "Gjorder jeg vidste" sagde hun og kiggede på hans smil "hvad laver du her enligt" spurgte hun , hendes hale bevægede sig elegant og blidt fra side til side, hendes ansigt fra fejlfri

"Kigger på Dem er jeg bange for." sagde han afvigende og bevægede sig om bag træet, han stod ved og dukkede op frem for et helt andet i en anden retning. "Jeg keder mig såmen bare gevaldigt.." sagde han med en overdramatiseret ynk, så man kunne se han nærmest drillede. Han vendte de røde øjne imod hende. "Men spørgsmålet er, hvorfor du tager helt herud for at være dig selv?"

Hun kiggede på det træ han gik bag ved og vendt sig så mod det han kom op ved, hun pegnede mod sine øre "kan høre dem" sagde hun "så de keder dem" sagde hun og vendte ryggen til ham, vildt uhøftligt "bor her i skoven" sagde hun vendt blikke mod ham, hun så blidt på ham , men hendes uskyldighed stråelede stadig gennem

Ahngel var igen forsvundet fra pladsen hun kiggede på og stod nu et stykke foran hende igen. Han nikkede og bevægede tænkende sin pegefinger hen over sin mund. "Jeg forstår. En rigtig naturnyder." sagde han og smilte igen en smule djævelskt til hende. Han så ikke så uskyldig ud overhovedet i forhold til hende. Hans flammende røde øjne så sig lidt omkring. "Så.. du sover under åben himmel og lever af planterne og dyrene formoder jeg, eller høre du også en smule til byen?"

Inuka røde øjene så på ham , med hævet øjnebryn "normalt mad" sagde hun og sukkede "Nej, i en hytte med min tvillingbror" sagde hun , hun vidste ikke hvorfor hun svarede på hans spørgsmål, "kommer ikke så tit i byen , kan ikke li dem" hun gik lidt tilbage , han kom for tæt på, lige meget hvad hun gjorder var hendes udskyldige ustråledening der, hun var urørt på mange måde , der var kun få som havde rørt hendes hud

Ahngel betragtede hende træde skridtet tilbage og kiggede så derefter op på hende og kunne ikke lade være med at holde smilet intakt. "Bare rolig, Petit.. Jeg har ikke i sinde at gøre dig noget." sagde han og vendte siden til og lod igen til at forsvinde i den bare luft, men havde sat sig oppe på en gren i skrædderstilling og betragtede hende nærgående. "Bedre?"

Hun nikkede "meget, nej kan ikke li nærkontak fra det modsætte køn" sagde hun og sætte sig ned på en sten, men hun gjorder det elegant "det er en reskle i min krop" sagde hun og så mod ham med nogle øjene som stadig var på vagt, de forklar os hendes uskyldig ustådling , selv hendes duft , kunne man duftede i at hun aldrig var blivet rørt

Ahngel havde lagt mærke til duften af ædelhed.. Han smilede bredt ved tanken. Et udsøgt eksemplar måtte han sige, selvom hun var en dæmon. "Så... miss... jeg fik hvist aldrig dit navn, gjorde jeg?" sagde han og lagde hovedet lidt på skrå, stadig betragtede hende. Nu man lagde mærke til det, havde han ikke blinket en eneste gang imens de havde talt sammen.. Han så så overvågende ud.

Mikala sad under et træ hun linde bare et mennske men hun var halvt mennsker og halvt dæmon hun sad og så på månen hun gøs stille

"Nej har ikke givet dig det" sagde hun og begyndte at aede sin hale blidt "tror ikke du har behøve for det" sagde hun og vendte blikke mod ham igen, hun havde på en gennemskue ham men hun var ikke sker på hvad han vil hende, så hun sukkede "Jeg er Inuka" sagde hun "og jeg er kun halv dæmon som du kan se på mit udseende" ,

"Inuka.." mumlede Ahngel eftertænksomt og nikkede. "Ja det kan jeg se.." sagde han og smilede roligt imens han betragtede hende. Han mærkede hendes undren og vagtsomhed. Han smilede stadig roligt ved tanken. "Rart at møde Dem.. Mit navn er Ahngel." sagde han og nikkede til hende. Han vendte endelig blikket fra hende og så ud imod skoven og derefter op på månen.

Hun bliv mere rolige da han blik kom væk fra hende "meget sjovt" sagde hun til det han havde sagt om hendes navn "som om dit navn passer beder Ahngel" sagde hun med en meget drillende tone i hans navn, hun var overhovedet ikke vagtsom lige nu, måske lidt dumt

Ahngel vendte de røde øjne imod hende. De havde nu en meget faretruende farve, men han smilte stadigvæk djævelskt. Med ét hørtes en flænsende lys fra hans ryg og to store sorte englevinger voksede sig ud fra hans ryg. En smule blod på kanten efter de trængte sig ud igennem hans marmorhvide hud. Han sad og smilede, som havde han ikke lagt mærke til dem. "Jeg synes nu at navnet Ahngel passer udmærket, inuka." sagde han nærmest blidt.

Hun så mod ham og fik et chok og faldt af sten hun sad på "Aww" sagde hun og sætte sig op og kiggede på hans vinder "de er sort , så nej Engel til en som er Vampyr" sagde hun og rystede på hovedet, hun rejste sig på og bøstede støv og jordet af tøjet, hun stod uvagtsom stadig , hun havde ikke opdaget hans blik da hun kiggede

Et fornøjet grin undslap hans rovdyrs smil. "Det var nok ikke så forventet?" sagde han og smilede til hende, stadig betragtede hende roligt. Vingerne slog et kort sus og lod en lille vind flytte på hans hår. Han strækte dem kort og foldede dem derefter om sig, som saf han på en trone med ryg af sorte fjer.

Hun så op på ham "nej det kom bag på mig" sagde hun , Inuka fik stor øjene *Hvor smuk* tænket hun og flyttet sit blik fra ham , hun begyndte at aede sin hale, hende vagtsomhed var helt væk nu, efter det hun lige havde set *ahh* tænket hun , hun kunne ikke få det ud af hovedet

Ahngel blev stille i en tid og hans smil forstummede. Vingerne begyndte at sige knæk lyde og trække sig sammen igen. Begyndte at klemme sig tilbage igennem hans ud og ned i hans ryg. Han blottede kort tænder imens processen var igang. Det var åbentbart ret smertefuldt... men det var ingen overraskelse.. Det var jo hans knogler der blev omformet.

Inuka så op på ham "er du okay" hun holdet hånden for munden, hun sukkede *ha ikke medlidhed* hun lagde sig ned i græsset og lagde en hånd for øjene, hun såå nu mere uskyldig ud , hun flyttet sin hånden

Vingerne var forsvundede ind i hans ryg og han havde nu blot to aflange ar på ryggen, som langsomt voksede sig sammen. Han sukkede et kort øjeblik inden han rettede sig op og smilede til hende. "Jeg har det ganske udmærket." sagde han igen med sit luskede smil. "Det er venligt af Dem at spørge, mademoiselle Inuka." sagde han.

"Ja sikkert" sagde hun med hånd over øjene, hun var ikke på vagt mere, da hun havde gættet han ikke vil bide hende, hun var lettet over tænken *men det kun idag * tænket hun og flyttet sin hånd og så mod ham , hendes røde øjne sad lig mod ham

Ahngel var nu tavs. Han sad bare og stirrede igen på hende. Stadig smilende sit hemmelighedfulde smil, stadig uberørt i øjnene. Nærmest kun farvespillet i de røde øjne var alt der egentligt bevægede sig. Det, og så hans halvlange sorte hår, som gav efter for den blide vind.

hun så ham i øjene og sukkede "du må godt kommer tætter på, jeg føler du ikker på mig som et bytte" sagde hun og sætte sig op, hendes ansigt havde sin uskyldig ustådling, hendes hale bevægede sig bag hendes ryg

Igen var han forsvundet fra sin siddeplads og sad nu ved siden af hende med et lumskt smil igen. Det var nok en lidt pludselig bevægelse af ham, men han kunne ikke lade være. "Mange tak." sagde han veltilfredst og nikkede til hende. "Og nej.. jeg ser dig ikke som et byttedyr." sagde han bekræftende og bed sig hårdt i sin pegefinger.