Alene i den store, mørke skov....

S: I lysningen i skoven
T: 23.00
V: Mørkt, men stjerneklart....
O: Træer
D: 25. april....


Sea havde gået rundt i skoven i et godt stykke tid, da hun endelig kom til lysningen. Hun smilte og gik ud til midten af lysningen. Hun satte sig ned og så på stjernerne som hun tit gjorde om aftenen.... Hun så sig om og håbede at der kom en fordi, for det var lidt kedeligt ikke at have nogle at snakke med. *Sig der kommer en!* tænkte hun gang på gan, men der kom ikke nogen. Hun rejste sig op og gik en rundte i lysningen for at se om der ikke stod en et eller andet sted, men det gjorde der ikke. Hun gik ind til midten igen og satte sig ned...

Ami kom gående, han var klædt i militærtøj han havde en ak-47 over hver skulder og en pistol i hånden, Ami havde for kort tid siden mistet sin menneskeskyhed, og nu var han gået i åben krig med alt der hed mennesker, og han dræbte dem uden at tøve, det var ikke længe siden det havde været i avisen, hvordan en mand havde dræbt, 2 politimænd og tvunget en 3. politimand til at dræbe to af hans kammerater, for han selv kunne overleve - Det havde været Ami der havde gjort det og han var meget stolt af det.

Han sad oppe i et træ og betragtede hende.
*Vampyr eller menneske? Hvad skal vi gætte på denne gang?* tænkte han og smilede.
Han strakte sig og betragtede stjernehimlen.
*Smukt* tænkte han.

sea så sig om igen, men kunne ikke få øje på nogen. Hun kiggede op på himmelen og smilte. Hun lukkede øjnene og nød stilheden.
*Sig der kommer nogen om lidt!* tænkte hun og blev mere og mere ireterret over at der ikke kom nogen....

Ami så vampyr pigen og gik langsomt ud bagi hende og sagde højt "Ven eller fjende?" han skiftede lynhurtigt magasinet, der var vievand I disse kugler, var kuglen først trængt ind i vampyren, udløstes vievandet og vampyren døde, selvom han bekæmpede menneskene vidste han mange væsner var på deres side, især mange af vampyrerne, som ikke ville have deres jagtmarker ødelagt. Derfor Specialkuglerne.

Han så ned på dem. Skydevåben her? Han satte sig på hug og betragtede dem begge to, parat til at springe ned til dem hvis der skulle ske noget.

Sea vendte sig hurigt om. "Hvem er du?!" spurgte hun lidt nervøst. Hun så sig om for at se om der var en anden og fik øje på en der sad oppe i et træ. Hun rettede blikket mod dan anden igen og ventede på hans svar. *Hvem i al verden er det?!* tænkte Sea.

"Du skal ikke spørge om sådan noget, du skal svare." sagde Ami og afsikrede pistolen for at gøre hende opmærksom på hvor alvorlig hans trussel var, han behøvedes jo entenligt ikke engang våben, grunden til han havde våben var det oftest var hurtigst, og at det skræmte menneskene mere fordi de ikke troede han kunne dræbe dem ved at stirre dem i øjnene.. Men det kunne han altså. Han kunne dræbe alle væsner ved at stirre dem i øjnene.

Moon kom gårende stille og roligt i skoven. Hun gik bare, uden a vide hvor hen eller hvorfor. Hun var træt af alt tinge. Alt var gåret galt. Hun lænede hovedet tilbage og kiggede imellen nogle træe, hun kunne se stjernerne. "Passer det? Kan´det var sandt?" hviskede hun mumlende til stjernerne. Hun var næsten ved lysningen. Hun stoppede op, hun stod ikke langt fra lysningen, så man kunne nemt se hende.

// må jeg blande mig //

I det han hørte truslen og klikket fra pistolen, rakte Velarian hånden ud, og en iskold, blå flamme omspændte pistolen og frøs den til så den ikke kune skyde.
Han sprang ned fra træet og så fra den ene til den anden.
"Sådan taler man ikke til en pige..." sagde han hårdt til Ami.

Sea svarede ikke på spørgsmålet, men stod bare og kiggede. Hun så beundrende på drengen som var hoppet ned fra træet. *Tænk at han turde at stille sig imod sådan en!* tænkte hun. Hun fjernede blikket et kort sekundt fra ham den onde og så ind i skoven. Hun fik øje på en. Hun valgte at ignorere hende for ikke at få ham den onde til at lægge mærke til hende.

Mikala kom gåne og så Velarian hun gik hen i mod ham men stoppe og så der var flere en vampye, en animague,et spølse og Velarian hun stod liget væk da hun hørte klikke og så pistolen hun gik frem i mod dem og ville se hvad der skete

Sea så sig forvirret rundt. *Hvorfor kom ingen af dem for en halv time siden.* tænkte Sea og glemte næsten hvad der foregik rundt om hende....

Moon kiggede på dem da hun hørte dem. Hun lagde let hovedet på skrå. Hvad sket der her? Hendes øjne var blå, lidt kolde blå ikke som man før havde set hende.
Hun gik nogle skridt hen mod dem. Hun kendte to af dem. Velarian og Sea, den anden kendte hun ikke.

Sea nikkede til Moon som en hilsen. Hun så spørgende fra person til person. *For et par minutter siden havde der ikke været nogen, og nu var der pludselig fire andre?* tænkte hun og rystede på hovedet. Hun bevægede sig stille og roligt over mod Moon. "Hej" sagde hun til hende da hun var kommet helt der hen.

Mikala stod ved siden af et træ hun så på Velarian,Moon,Sea og Ami de så hende ikke da hun var i kældt sort tøj og en sorthætte over hovedt hun stil i mørket og så på dem alle sammen hun sagde ikke noget

Ami kunne ikke mærke flammen, for han var et spøgelse, et spøgelse uden et neruosystem, han vendte sig koldt mod Velarian og fyrede pistolen af, op til flere gange hvorefter han bare gik over til Sea, og spurgte hende truende igen, uden at kigge hende i øjnene, "Er du med eller mod væsnerne?!" Ami lød meget vred.

//Din pistol virker ikke. Den er frossen :) Du kan ikke skyde.

Han så koldt på ham da Ami trykkede på aftrækkere og der intet skete.
"Hvor vover du..." hvislede han.
En flammende, blå aura dannedes omkring ham og hans øjne blev dybblå med sorte pupiller.
"Hvor vover du at forsøge at angribe mig!!?" råbte han rasende.

Sea så op på Ami. "Med!" svarede hun kun og kiggede rundt på de andre der var der. *Hvorfor gør han det her?* tænkte hun, men det kunne hun ikke få svar på uden at spørge. Hun valgte dog ikke at spørge.

"Hej," mumlede hun træt til Sea. Hun kiggede kort på hende, før hun kigged emegt kort på sin forbindning. Hun gik frem foran Sea, og kiggede på Ami. "Hvad tror du selv? Hun er med, hun er ikke farlig," sagde hun roligt til Ami. Hun kiggede lidt på Velarian. "Rolig," mumlede hun til ham.
Hun lænede sig lidt op af et træ, det stod ved siden af hende. Hun kiggede fra Ami til Velarian.

" Velarian " sagde Mikala og kom hen ved siden af ham hun så bange på ham hun hade være alene i flere dage uden af se sine vemmer " hvad forgå her " sagde mikala klart og tydliget til dem alle sammen

Ami gik hen og greb meget vredt drengen om halsen og tvang ham til at kigge ham i øjnene, få sekunder efter, efterlignede Ami iskunsten og låste Velarians ben fast til hinanden. "Altså jeg kan blive ved din sølle forræder!" sagde Ami og trak sin Ak, og slog Velarian gentagne gange i hovedet med geværkolben.

//Hallo fokes -.-, har i ikke lært at man svarer i rækkefølge?, vi svarer i denne rækkefølge:
Sea
Ami
Velarian
Moon
Mikala

Han tog imod det første slag uden at kunne gøre noget, men derefter greb han fat i geværet og sendte rigtige flammer dennem det. Det begyndte at brænde, og han rev det ud af hænderne på Ami. Så kastede han de bort, brød isen om sine fødder og sagde hadefuldt til Ami:
"Du er færdig..."

" Velarian " sagde mikala og bakke bange væk fra ham hun ryste da hun var nåde så bange for ham lige nu