Stille og roligt - Sebastian

Tid :: 20.34
Sted :: Bibliothéque
Omgivelser :: Bøger, reoler, borde, stole
Dato :: ??
Vejr :: Regn og torden, blæst og meget koldt
Påklædning :: En hvid top, sorte stramme bukser(Sort)

Regnen slog hårdt mod ruderne, store tordenskarld, kunne høres, og nogle gange, blinkede det.
Nogle få mennesker, var satdig på biblioteket og gik rundt om reolerne.
På en stol, ude på gulvet, sad en pige. Hendes lyse hår, hang ned over ryggen, hendes arme lå på bordet. Hun var fordybet i en bog. Det ar en meget tyk og gammel bog.
Hendes smukke blå øjne, bevægede sig lidt efter lidt, når hun læste. Folk havde kigget på hende, mange gange, da hun snart havde været på biblioteket, i 5 timer.
Pigen bevægede sig næsten ikke. Det eneste man rigtig kunne se bevæge sig, var hendes øjne. Bogen var rigtig bred og meget tyk.
Pigens navn var Star.
Star elskede at læse, selvom det ikke lige var det hun gjorde alder mest, så elskede hun det alligevel. Hun kunne slet ikke fjerne øjnene fra bogen, medmindre der var noget lige så spændene udover bogen, inde på biblioteket, hvilket hun egentlig ikke helt troede på der var.

//Det tog lidt lang tid, undskyld ^^'//

Bibliotekets store, robuste trædør blev slået op med et ordentligt brag, hvornæst et lyn slog ned efterfulgt af en dundrende torden, i netop samme nu som en høj, mørk skikkelse trådte ind i den enorme jungle af bøger. Dette var tydeligvis en ung herre, eftersom han ikke havde nogle synlige former og derudover var iklædt en sort habit, en hvid skjorte indenunder, sort slips og tilhørende hvide handsker samt et par spidssnuede sko på fødderne. Den snerpede bibliotikars blik blev draget imod ham, hvorefter hun tyssede på ham og sendte hende et irettesættende blik. "Undskyld," mumlede han i et lavmælt toneleje og smilede svagt til hende, inden han forsigtigt listede videre ind i den store labyrint af reoler, der alle sammen havde tonsvis af bøger stående på sig. Sebastian, som var navnet på denne vampyr, standsede brat op, da han nåede til en helt bestemt bogreol, hvor han lod sine brune og svageligt røde øjne glide hen over dens hylder. Han mumlede nogle utydelige ord, før han så lyste op i et let smil og rakte ud efter den bog, som han havde ledt efter og tog den ned i sin ene hånd. Dernæst tog han få, nærmest glidende skridt hen mod et tilfældigt bord, hvor han trak stolen ud og satte sig på den med bogen i favnen.

I det samme det høje brag kunne høre, hoppede, Star, nærmest op. Hun sukkede og trak vejret dybt, hvorefter hun lagde hovedet på skrå og kiggede på drengen, der var kommet ind, og havde sat sig lige netop ved det bord hun sad ved.
Pludselig kunne hun mærke, en klump at generthed, samle sig i maven. Lidt efter fik hun øjnene til at glide ned i bogen igen.
Hun sukkede, men kunn ikke finde stedet i bogen hun var kommet til.
Star kiggede op og derefter ned. Hun strøg håret væk, og lod neglene glide gennem det. Hun kiggede igen på ham, og lagde igen hovedet på skrå.
Regnen trommede nu meget hårdt på taget, og det gjorde faktisk at stedet fik en balnding af dysterstemning og fredelig stemning.
Hun kiggede op i loftet, og i et suk, faldt hun tilbage og lænte sig op af stolens ryglæn. Hun lukkede øjnene vilede dem lidt efter at have læst i 5 timer.
Star smilte skævt til ham uden at vide om han overhovedet på det.

Sebastian placerede bogen på bordet foran sig, hvorpå han tog fat i bogens hårde forside og slog den til side. Selvom han udemærket godt vidste, at han ikke var den eneste ved dette bord, så kiggede han alligevel ikke op. Hans øjne kørte hurtigt hen over sidens bogstaver, der samlede sig og dannede nogle ord. Lidt efter løftede han sin ene hånd og lod spidsen af sin tunge fugte sin ene handskebeklædte finger, som han efterfølgende satte mod sidens ene hjørne og bladrede videre til næste side. Efter noget tids læsning dér, lænede han sig ligeledes tilbage mod ryglænet, som omtrent var lige så lige som hans egen holdning. Han svajede ikke ét eneste sted i ryggen, men sad blot fuldstændig ubevægelig i et godt stykke tid uden at sige noget - og sammen med den marmorhvide hud, fik det ham næsten til at ligne en statue. Et af hans mystiske og gådefulde smil fandt dog kort efter frem til hans læber, hvor det forplantede sig og langsomt bredte sig men nåede aldrig helt op til øjnene. Han lyttede tavst til regnen, der piskede mod tagets overflade og gav genlyd inde i selve biblioteket. "Sikke et vejr det er udenfor," sagde han så og brød dermed stilheden omkring dem, hvorefter han løftede sit hovede en smule og så op fra bogen, hen på hende. Han sendte hende et lidt mystificeret smil og vippede sit hovede på skrå.

//Skal logge nu, men svare imorgen^^' Ses//

Star smilte lettere genert, og betragtede ham idet hun sagde: "Ja, det er l-lidt af et uvejr," Hun var meget genert, og stammede derfor også.
Hun lagde hovedet let på skrå, og kiggede lidt ned på bogen der lå foran hende. Hun rettede igen hovedet op, så hun kunne se på ham.
Lidt efter, betragtede, hans hvide hud, og hans bevægelser. Hun 'holdt øje' med ham, hvis det kan siges på den måde.
Star gned sig i det ene øje, med en pegefinger, før hun sank den og begge hendes hænder blev samlet i hendes skød.
*Hmm..* tænkte hun stille
Hendes øjne gled lidt, fra ham og ned på den bog der lå foan ham, samt over på den bog der lå foran hende selv.
Star havde hovedet halvt på skrå, mens hun ventede på at han ville sige noget, hvis han overhovedet ville sige noget. Det avr jo alligevel ikke til at vide, men hun ventede alligevel, for hvem ved. Måske ville han sige noget.

//...//

Sebastian smilede sagte af hendes svar og vendte atter sin opmærksomhed ned mod bogens side, hvor han fortsat lod sine øjne glide hen over ordene, ned langs siden. Efter noget tids læsning skævede han op mod hende med et lidt ulæselig smil, rettede sig helt op og lukkede sin bog i. "Mit navn er Sebastian forresten," præsenterede han sig selv med et kordialt smil og missede kort med øjnene, inden han rakte sin ene handskebeklædte hånd hen over bordet. "Og De hedder?" Han havde for længst lugtet sig frem til, hvad hun var. En aspara. Selvom han faktisk ikke havde behøvet sin ellers forrygende lugtesans til dét. Han kunne se det. Intet andet væsen kunne have sådan et udseende. Han lod hurtigt sin tungespids glide hen over sit øverste, hvide tandsæt og smilede endnu en gang til hende.

Star smilte skævt, og rakte også sin egen hånd frem, hvorefter hun blidt, trykkede hans. "Mit navn er Star," sagde hun og trak stille hånden til sig.
Hun strøg håret til side, og fugtede læberne. Hun sukkede stille, og vidste ikke om hun skulle åbne munden og sige noget mere, eller bare holde den fuldkommen og aldeles lukket. Hun valgte, så at holde den lukket. For man vidste ikke hvor længe hun kunne plapre løs om alt mugligt ligegyldigt. Hvis Star først var kommet godt igang, med at snakke, ville man ikke kunne stoppe hende igen, før hun slet ikke havde mere luft eller flere ligegyldige ting at sige. Et let suk, fløj fra hendes læber, og hun bed sig let i underlæben.
Stars øjne hvilede nu bare på hendes hænder der lå i skødet, og var foldet sammen. Hun lod dem efter lidt tid, lande på ham. Hun smilte skævt.