Et stille måltid, eller et stille mord.. \\Cricker - Privat//

Sted:Foret - Skoven

Tid: Midnat

Omgivelser: Er i en mørk del af skoven. Der er en bænk, under et træ, som skygger den fra mænens stråler.

Vejr: Skyfrit, let kold brise.

En dyster kold brise fløj over træerne, hvilket fik trækronernes blade, til næsten at synge en stile vemodig sang. Lydene fra skoven var som altid stille og skumle,og det eneste der brækkede denn normale stilhed, var et meget stille skrig fra en ung kvinde. Skriget kom fra den ene bænk som befandt sig i det område af parken. Den stod i skygge under det store træ over den, hvilket gjorde det svært at se hvad der var nede under. Men hvis man kom helt tæt på, kunne man se Belafont med læberne over en kvindes håndled. Han drikker ivrigt fra hende, og det giver næsten en slubrende lyd. Kvindens blod kan nemt lugtes, et almindeligt menneske ville næsten kunne få færten af det. Kvinden er tilsyneladende stadig i live, men hendes liv hænger på en tråd.

Cricker havde hørt et skrig og brugte træerne til at lede vejen, han hoppede op i et træ og kiggede sig omkring, han fik øje på noget henne ved bænken. Cricker fik sit bark hud på og listede sig nærmere, da han så hvad der skete blev han rasende, han vidste at han måtte gøre noget, og det gjorde han, devar heldigvis i en skov, så han havde fordelen, han fik en rod til at stå op af jorden lige ved siden af vampyren, den slog ud efter ham.

Belafont løftede hovedet hurtigt, og blod dryppede ned fra hans læber, han kigger på roden, og når ikke at ragere, før han bliver hamret væk, og ramlede ind i træet. Han væsede højt, og kiggede rundt efter, hvad han gættede på var en jord demon. Hans sort øjne flackede i vrede.
"Hvad fanden vil du!" Ræbte Belafont da han så Cricker stå et stykke væk fra ham, og væsede af ham igen.

Cricker der stadig har bark hud går imod Belafont imens han trækker sit samurai sværd.
"Jeg vil da bare slå dig ihjel.. Vampyr!"
Cricker stod et stykke fra Belafont, han vidste godt at vampyrer var farlige så han skulle passe på med hvad han gjorde. Han vidste ikke hvad hans næste træk skulle være, men han vidste godt at en vampyr ville have svært ved at bide igennem hans bark hud så han var ikke utrygved situationen.
"Du valgte den forkerte skov at krybe rundt i, forsvind eller det kommer til at koste dig dyrt"

Belafont væser højlydt, og pejer på kvinden.
"Du er mere til farer for hendes liv, end du hjælper hende ved at opfører dig sådan der! For det første har jeg ikke bidt hende, og for det andet, ligger hun nu og forbløder, fordi at DU kom i vejen, inden jeg kunne give hende en bandage på!! Vil du så fjerne dig, så jeg kan rede kvindens live!" Belafont smider sin jakke, så han står i sit kamp outift, med sine fingre spredt, til hvis han bliver nød til at slås sin vej forbi Cricker.

"Redde hende?"
Cricker spyttede i jorden
"Og hvorfor i alverden ville du redde hende, du er en vampyr og du suger hendes blod, jeg kan se på hende at hun er døende, ja selv FØR jeg kom"
Han havde dog sænket sit våben lidt, måske var der lidt sandhed i det vampyren sagde, han havde jo set vampyere i den her del af skoven før, men de havde dog aldrig bidt nogen.
"Og giv mig en grund til at jeg skulle stole på dig"

Belafont knurer en smule.
"Fra erfaring kan man aldrig stole på en vampyr, men hvad skade vil et gøre dig!? Bare flyt dig lidt, så jeg kan komme hend til hende.. Hun ville dø alligevel selvom du slås imod mig, bare hold en sikker afstand, og klar til at angribe mig.. Skal nok forklare dig hvad jeg laver når jeg har stoppet hendes blodning!" Belafont lader sine fingre slappe lidt af, for at vise han ikke vil slås, imens han stadig hopper en smule, og er klar til at sprinte over til kvinden.

Cricker ryster på hovedet, han kan ikke fatte at han faktisk vil lytte til en vampyr.
"Så lad gå, men hvis du ikke holder hvad du lover er du en død mand... Vampyr..."
Han gik lidt væk for at gøre plads til vampyren for at se om han virkelig kunne stole på ham, han kunne nok se at han helst ikke ville kæmpe, så Cricker havde sit sværd i en løs arm, han havde ikke hævet det imod vampyren mere, men han havde nu gjordt plads til den så den kunne komme hen til kvinden.

Belafont sætter i et sprint imod kvinden, hvori det næsten er svært at se ham i det sekund det tager ham at nå kvinden. Han rækker ned i en lille sæk han havde liggende ved siden a kvinden, og tager en bandage ud. Han binder det fast rundt om kvindens håndled, og strammer det perfect, tydeligvis noget han har gjordt tit. Han putter da sin fingerspids på kvindens hals, og sukkede let, imens han stod op, og kiggede over skulderen på Cricker.
"Var lidt for tæt på.. Ganske få minutter længere, og jeg skulle have bragt hende til hospitalet akkut.. Nu kan jeg lave en gåtur ud af det i stedet..." Han griner en smule, og går tilbage til sin jakke. Han samler den op, og støver den af, derefter tager den på, og kigger over på Cricker.
"Hvis du er interesseret i at hører hvad jeg havde gang i, kan du vel følge med.. Bestemmer du selfølgelig selv..." Belafont går tilbage til kvinden, og samler hende blidt op, og kigger hen på Cricker, afventer hans svar..

Cricker havde ikke lagt mærke til den sæk som vampyren havde med. Han kiggede op på ham.
"Hm, det har været min fejl, men jeg omgås ikke særlig tit med mennesker, så jeg reagerede egentlig bare efter hvad jeg troede der skete"
Han kiggede på kvinden, men hurtigt op på Belafont igen, han gik hen til ham.
"Hmm, jo det kunne da være spændende at høre, men jeg følger kun med ud til skovkanten, jeg er ikke meget for at forlade den endnu"
Han sate endelig sit smurai sværd tilbage i skeden og fik sin bark hud til at forsvinde, for bare at se lidt mere normal ud.

Belafont griner en smule, og begynder at bevæge sig imod skovens udgang, med kvinden i hans arme.
"Kunne godt forestille mig at det så forkert ud, er nok ikke kun dig der ville have reageret sådan.. Men jeg har ikke bidt hende, så hun vil ikke blive converteret.. Jeg fik hende til at sove med den der." Han nikker ned imod en rune som er ingraveret på hendes brystkasse. "Så skar jeg et ikke fatalt sår på hendes håndled, og drak bare med læberne. Uden mine tænder.. Er sådan jeg gør når jeg for behov for menneske blod.. Har ikke dræbt et menneske i mange år.. Det her var ved at være det første i hundrede år, hvis ikke du havde ladet mig hjælpe hende.. Og det med ikke at forlade skoven forstår jeg godt.. Er først begyndt at gører det i den sidste uges tid. Bortset fra når jeg skal på hospitalet med mine uhældige ofre.. Er ikke behageligt for dem.. Men de overlever da.." Belafont smiler halvt, og fortsætter.

Cricker går og lytter til hvad vampyren fortæller ham, han ved stadig ikke helt om han kan stole på ham, han kunne jo sagtens bide kvinden når først de havde forladt skoven, men der var noget inde i Cricker der gjorde at han stolede på vampyren, så han gik egentlig bare og lyttede og nikkede en gang imellem for at vise at han forstod hvad vampyren sagde.
"Hmm, jeg har aldrig hørt om en vampyr der ikke bider de ofre som de suger blod fra. Hvordan kan det være at du gør det på den her måde og ikke convetere hende til også at blive vampyr? Det er da ellers det man hører at i gør?"
Cricker var ikke helt sikker på om det nu var det rigtige spørgsmål at stille, men han er jo nødt til at lære mere om vampyrer, det kunne jo være han kom ud for sådan en situation igen og så kunne han jo reagere anderledes.

Belafont grinte en smule, og hoppede elegant over et lavt hegn, stadig med hende i armende.
"Du skal nok ikke regne med nogen sinde at møde andre vampyrer som gør som jeg.. Men jeg har levet med min forbandelse i mang år, og jeg har set hvad det kan gører, når man skaber en vampyr, og så ikke træner den nyankommende op ordentligt.. Og jeg er ikke ligefrem en lektor, så jeg holder mig fra at lave vampyrer. Gider ikke lave tilfældige Nightstalkers, som bare render rundt og dræber og drikker som vilde dyr..."
Belafont slikkede sine tænder en smule, i det at han lagde mærke til at der stadig var lidt blod på dem. Han kigger så op på Cricker igen.
"Men du reagerede rigtigt. Jeg kunne lige så godt have været en af de tankeløse blodsuger, uden den mindste tanke bag mine handlinger.. Så næste gang du møder en vampyr på den måde. Så reager på samme måde.." Belafont nikkede en enkelt gang, men kiggede ikke over på Cricker, men bare lige frem.

Cricker forstod hvad et var Belafont mente.
"Det gør jeg også, men nu ved jeg jo hvordan du ser ud så hvis jeg ser dig igen herinde i skoven og du suger blod fra en anden person, så ved jeg at du ikke har tænkt dig at lade dem dø eller forvandle"
Cricker kiggede på ham og gav ham et smil, han ville jo gerne være venlig overfor en vampyr der tænkte ligesom den fremmede gjorde. Han følte sig nu lidt dum da han angreb, men som vampyren sagde så reagede Cricker jo rigtigt, så han havde jo ikke noget at fortryde eller være ked af, men han kunne nu ikke slippe tanken om at den ene fejl kunne have gjordt at kvinden døde. Det var vel ikke noget at tænke over, sket var sket og kvinden var stadig i live.

Belafont stoppede et stykke inden skoven slutning, og lagde kvinden blidt på jorden. Han knælede sig ned over hende, og lagde hånden på hendes brystkasse, lige over den rune han havde tegnet med sin negl. Han mumler nogen ord, og fjerner så hånden igen, og kigger ned på kvinden. Runen var væk, og han smilede let. Han samlede kvinden op igen, og fortsatte så.
"Syntes aldrig jeg har set dig her i skoven.. Så igen jeg forlod heller aldrig rigtig mit hjem før for en uges tid siden... Men stadigvæk, jeg bor ikke så langt her fra. I det gamle hus, den vej." Belafont nikkede dybt ind i skoven, men fortsatte med at se lige frem.

Cricker kiggede på ham og derefter den vej han nikkede.
"Jeg er jo i hele skoven, og den er jo meget stor, så der er sikkert derfor, men jeg har set dig flere gange, jeg har aldrig rigtig haft kontakt til andre racer så jeg gemmer mig altid, min bark hud kamoflere mig meget godt"
Han kiggede ud af skov kanten, han var ikke helt sikker på om han skulle gå med ud, det var meget spændende at se hvad der ville være derude, men han var et eller andet sted lidt bange for hvad der kunne ske derude, men mon han skulle følge med? Han kiggede igen på vampyren.
"Hvad hedder du egentlig?"

Belafont kiggede tilbage på Cricker.
"Belafont.. Belafont Maetric Baldric. Og dig." Han nikker let hen imod Cricker, imens han fortsætter fremad imod udkandten af skoven. Han nåede til en lille bakke lige enden byen. Han kiggede ned på damen, og lænte sig så ned for at lytte til hendes hjerte, for at hører om det stadig bankede stabilt, hvilket det gjorde..

Han nikkede til Belafont.
"Mit navn er Cricker Angelblood"
Han kiggede imod udkanten ligesom Belafont, det var en stor by, Cricker var ikke sikker på at han ville kunne trives der, så han besluttede sig for at blive i skoven.
"Jeg tror jeg bliver i skoven, livet i den by er nok ikke noget for mig"

Belafont griner en smule, og begynder at traske ned af bakken som ledte ud af skoven, og ned til et fortov, og så ind i byen.
"Kunne ikke være mere enig hr. Angelblood.. Byen er også et helvede nogen gang.. Men så er det her vores veje skildes.. Til vi mødes igen." Belafont nikkede over skulderen, og begyndte så at sætte i et sprint, og løb hastigt hen imod hospitalet.