her er stille, for stille!! Vlad

Tid! 23:00
Sted! storcenteret
Omgivelser! de mange lukket butikker og ellers ret tomt
Vejr! mørkt og koldt ude men lunt her inde
Humør! trænger til selskab
Tøj! en lilla hættetrøje, et par sorte bukser med grå meget svage striber og et par lillae slidte all stars

Storcenteret var for længst lukket dog var lysne tæt undtagen i butikkerne men ellers var alt andet lyst op, man ku svagt se små røde lys oppe i loftet som kom fra overvågnings kameraerne som nu var sat i gang så de ku opfange alt hvad her skete, her var helt stille og man sku ikke tro at her var nogle og da slet ikke på denne tid af natten men det var her, en spinkel men høj skikkelse sad på en bænk med et par indkøbs poser ved siden af, man ku tydeligt se at dette var en kvinde og man ku med lethed få øje på hende for hendes lidt lange hår var helt rødt/orange noget man ikke så veer dag, denne unge kvinde så ned i gulvet imens hun lytte til musikken som var skruet godt op på hendes ipod som lå i hættetrøjens for lomme hvor man tydeligt ku se en hvid ledning som gik på til hendes øre, hendes øjne var lukket og hun så ikke rigtigt ud til at være tilstede dog var hun tilstede for hendes lugtesans arbejdede på højtryk for sat opfange lugte omkring hende, man ku tydeligt se hun ikke var helt normal men dog ville mennesker tro at hun var en af dem selvom hun faktisk er dæmon, ild dæmon noget hun er stolt af og man skal ikke løbe om hjørner med hende for hendes lunte er kort, man kan sameligne hende med en slange for hun er snu men os med en kat fordi hun er en enespænder dog elsker hun at være tæt på mænd, hun sukke let hvorefter hun rejste sig op og slog øjne op, hun betragte omgivelserne kort før hun tog poserne op og vandre lidt rundt imens hun så på de mørklagte butikker*hmm her er enligt kedligt*tænkte hun og overveje om hun sku tag hjem men droppe det da hun ikke orke gå eller flyve så derfor vandre hun videre, hun nynnede let med på sangene så mam tydeligt ku høre hende smukke sangstemme som for det meste sang rock og sådan noget musik, hun lukke igen let øjne imens hun gik videre men stoppe dog op ved en ny bænk hvor hun satte sig ned og skubbe poserne ned på gulvet.

Intens basken med vingre. Lyden af hastig vejrtrækning. Udmattet stønen.. Stanken af blod, sved og tåre.. Alt dette fyldte himlem lige over storcenteret. En panisk mandlig djævel fløs så hurtigt han kunne, imens hans vejrtrækning blev mere og mere hakkende. Han holdt en hånd over et blodigt sår der kørte hen over hans mave, og hans basken blev svagere, og svagere, og til sidst havde han kun lige energi til at holde sig oppe. Han drejede rundt i luften, og kiggede bag sig, imens blod langsomt gled ned fra hans mundvig. Måske havde hans jager gevet op, og var fløjet væk. Den tanke havde han kun i meget kort tid, inden han så op, og så en flagermus skære hastigt igennem luften imod ham. Han sukkede.. Gav op.. Flagermusen forsvandt så i en sort røg, og ud af røgen, skar en skikkelse, som et sværd, med sin skulder først ned imod djævelen. Han blev ramt, og tæsket imod storcenteret, hvor han, og hans angrebsmand, braste igennem det tykke skudsikre glass i loftet af centeret, og så ned på dets sten gulv, hvor der kom en høj, knasende, brækkende lyd, af fliserne under dem, der blev lavet et stort huld i. Djævelen var døden nær, og hostede blod ud en enkelt gang, da hans angrabsmand satte sig op på knæ, og stirede ned på ham.
Skikkelsen lignede en ung mand omkring tyverne, hvis ikke hans hud var grå som sten, hans ansigt havde flodser, og hans musculøse krop lignede at der ikke var andet end muskler, og hud på ham. Han rejste så sin højre hånd, og spredte sine lange fingre ud, hvor efter hans negle groede ud til lange klør, og han hvæsede hidsigt.
"Hraargh! Du løj! Din usling! Du var.. En Del.. Af bevægelsen!" Nåede han kune ligde at hvæse frem, inden han borede sine lange klør i hjertetpå djævlen, for så at rive dem ud igen, kun sekunder efter, og borde dem ind igen et andet sted på djævlens brystkasse. Dette gjorde han fem gange, og djævlens mørke blod sprejtede lidt ud over hans vampyrens egen brystkasse, som blev blodspættet, da hans brune trench coat ikke var lukket. Også hans ansigt fik blod pletter på sig. Han hvæsede så tilsidst højt, og rejste sig.
"Det.. For du ud.. Af.. At prøve.. Og lege.. Med mig.." Hvæsede han lavt, og trak vejret roligt igen. Dog pumpede andrenalinen rundt i hans blod, og han trak vejret dybt, og hvæsede så imod loftet, med vidt udspredte øjne, så disses mat hvide, døde pupiller kunne ses.

Taylor var igen langt væk i sin musik og det var nu også derfor hun var begyndte at synge lidt højere dog slog hun øjne op da hun ku lugte djævel men der var også noget andet i luften, hun susede let igen*vampyr*tænkte hun så kort hvorefter hun slukke musikken og skubbe poserne ind under bænken før hun rejste sig op, hun smilede køligt* underholdning *tænkte hun kort hvorefter hun hørte et brag og lyden af glas som gik i masser af små stykker, hun strakte sin arm frem hvorefter hun kort lukke de meget guldagtige øjne som så blev blodrøde idet en flamme voksede frem i hendes hånd, hun åbnede igen hvorefter hun begyndte at gå imod luden og stoppe efter kort tid op et stykke fra vampyren som sad på den næsten livløse djævel, hun betragte dem let med blodrøde øjne, imens hun langsomt formede ilden til en lille kugle for at være klar vis vampyren nu sku angribe, hun sag ikke en lyd men betragte blot hvad der skete og hvordan vampyrens bevægelser var, hun ville se hvornår han opdagede hende, i ildens skær så hendes hår næsten ud som om det var lavet at flamme.

Vladimir trak vejret hastigt, og lukkede sine øjne, for at lade sin andrenalin langsomt falde. Han var hverken sulten eller specielt energisk denne aften. Han havde fået det han skulle have af spise, og drikke. Og han havde fået tilfredstillet andrenalin kicket der kom når han spiste. Vladimir var meget sjældent afslappet, men i aften var end.. En opgave var vel gennemført, og nu kunne han blot.. Vladimir åbnede langsomt øjnene igen, og kiggede over sin skulder, over på den nyankommende duft der var kommet.. Dæmon. Formegentligt ild dæmon, med den søde duft af flammer også kom fra bag ham. Hans øjne strejfede Taylor, og han kiggede nu direkte imod ham. Der var lige nu skygger for hans ansigt, så det var ikke specielt tydeligt for hende endnu. Han kneb sine øjne en smule sammen, og kunne godt se at han havde et problem, hvis hun fyrede den kugle af. Vladimir rejste sig langsomt, uden at bevæge hans arme, som han ned langs hans sider. Han kom langsomt op og stå, så han stod i sin fulde højde, og drejede sig så langsomt, og kiggede imod Taylor. Hans komplet mat hvide øjne, bortset fra det venstre, der havde en rød streg ned igennem dette, uden noget lys i sig, stirede direkte imod Taylor. Han kneb dem en smule sammen, og begyndte nu at trække vejret afslappet.
"Du behøver ikke.. Sende den afsted.." Sagde han, og nikkede imod hendes flamme. "Vil dig ikke.. Nødvendigtvis.. Noget ond.." Sagde han. Hans stemme var hakkende, hæs og ru, og hvert ord, lød som om han måtte kæmpe sine ord ud. Han stirede så blot imod Taylor, for at se om hun ville være modig og sænke flammen, eller om hun var fornuftig, og holdt den rettet imod ham.

Taylor lod let en finger køre hen over ildkuglen så der blev dannet et mønster på den, hun løftede hovedet let da han nu havde set hende, hun smilede køligt hvorefter hun let fugte sine læber før hun så imod ildkuglen og pegede sin finger mod den hvorefter den svævede op foran hende, hun lage hovedet let på skrå da hun mødte hans livløse øjne med hendes blod røde øjne hvorefter hun pustede let til ildkuglen så den forsvandt ud i den blå luft, hans øjne fik igen den guld agti farve som de normalt havde, et koldt og udfordrerne smil kom frem på hendes læbe imens hun betragte ham uden et ord men rømmede sig så let"hvorfor sku jeg tro på dine ord? vampyr"spurgt hun køligt dog også drilsk, hun elskede at lege med folk selv vis de endda ku dræbe hende ku hun finde på at lege mede dem, hun kørte let den ene hånd gennem det røde hår imens hun betragte ham nøje hun var og klar til at angribe vis han sku finde på noget, det var det her hun havde vendte på enlig skete her noget spænende selvom hun også nød bare at hørere musik ”hvad laver de her i centeret og hvorfor dræbe en djævel?”spurgt hun så køligt og løftede øjenbrynet let

Vladimir betragtede flammen med fastlåste øjne, for at opservere dens bane.. Hvis den ville flyve imod ham, ville han være klar til at undvige. Da den så forsvandt ud i intet, spærrede han sine øjne en smule mere, og et halvt, koldt smil bredte sig over de kolde læber. Smilet blev kun bredere da hun sagde det næste, og holdt sine arme ud til siderne.
"Har jeg.. Givet en grund.. Til.. At du ikke.. Skulle tro mine ord?" Spurgte han, og fnøs en enkelt gang. Han skævede så halvt tilbage imod djævlen, og lavede en fagt imod denne. "Han havde.. Sin chance..Men.." Han kiggede tilbage imod Taylor med et koldt blik. "Han fejlede.. At forstå.. Hvor vigtigt.. Det var.. At han svarede.. Sandt.." Sagde han, og smilede bredt over de kolde læber. Han kiggede tilbage på djævlen da hun stillede spørgsmål ind tilham, og han snerrede lavt, lavede en fagt imod manden, og begyndte at gå til siden, som om han ville cirkulere omkring den han snakkede med.
"Var ikke fordi.. Han var djævel.. Han.. Løg.. Selvom.. Jeg fortalte ham.. Det galt.. Hans liv.." Sagde han, og kiggede tilbage på Taylor igen. Han kiggede så op imod huldet i glasset, og smilede halvt. "Og at jagten.. Endte her.. Var blot.. Et tilfelde.." Sagde han, og smiled ehalvt, i det han kiggede tilbage ned på Taylor. Han lavede så fagter omkring sig. "Hvad.. Med dig.. Dæmon... Hvad.. Laver de.. I et center.. På denne tid?" Spurgte han, og stirede igen fast på Taylor, med de kolde øjne.

Taylor stak langsomt sine hænder i lommen på hættetrøjen imens hun holdt et våget øje med ham og slap han slet ikke ud af syne kun få sekunder når hun kort sku se hen mod den døde djævel og kort op mod loftet hvor der nu var hul og hvor en kulde begyndte at komme, hun smilede køligt da hun igen så på ham med et betragtende men drillesygt blik som også skjulte ting, mange ting som folk ikke sku kende"nå så fortjente han det"svarede hun kort et tegn på at hun ikke gad kigge eller snakke om djævlen mere næ hun var nysgerrigt og ville hvide mere om ham, hun mødte hans blik uden den mindste smule af frygt for hun frygte ham ikke, hun smilede let"jeg har været ude og handle lidt tidligere i dag men valgte så at blive her, så har jeg sidet på en bænk og hørt lidt musik"svarede hun roligt dog køligt"og de kan kalde mig Taylor"tilføj hun kort*hmm jeg må snart finde et par slaver*tænkte hun langt, langt inde hvorefter hun lo let for sig selv, hun var næsten lige kommet til landet her faktisk var det kun et par dage siden men hun var allerede ved at falde til her.

Vladimir så tænkende ud da hun kom med den første kommentar. Hans smil forsvandt et kort øjeblik, hvor han betragtede Taylor, ved at kigge op og ned af hende et par gange. Han kiggede så tilbage på hendes øjne, og kneb sine en anelse sammen. Ingen frygt.. Ikke den mindste frugt af det var plantet i hendes duft, øjne eller noget som helst.. Kedeligt.. Men det var noget andet.. Folk plegede at frygte ham.. Skule af ham.. Dem der gjorde det, var de fornuftige.. De kedelige.. Det var straks meget sjovere, når dem foran en ikke gør dette.. Blot i det tænker Vladimir, at han enten står foran en 'allieret', en værdig modstander eller noget helt tredje.. Dette strejfede dog kun underbevistheden, og blev hurtigt slynget langt væk igen, i det han tog et skridt imod Taylor, og nikkede en enkelt gang. Han nikkede halvt, og smilede stort.
"Gjorde han.. Og mit navn.. Er Vladimir.. Rasputin.." Sagde han med sin hæse ru stemme, og nikkede, med noget der kunne have et hint af et buk. Dog blev det ikke til andet end et hint. Taylor var endnu ikke andet end på plan med ham selv, i hans hoved, så mere fortjente hun ikke. Endnu, i hvert fald.. Han så en smule tænkende ud igen, og kiggede tilbage på djævlen i få sekunder, for så at lade sine kolde øjne glide tilbage på Taylor igen..
"Taylor.. Var det? Er de ny.. Her.. I denne by?" Spurgte han så, og lavede en kort fagt til sin ene side. Ikke nyankommede, ville straks være begyndt at tænke på, hvilken 'bevægelse' han havde nævn tidlige, der var han mente.. Han havde gættet på at hu nhavde hørt det, og ville nu være sikker på at det ikke var noget hun kendte til.. Så han ike blev nød til at arbejde med to, af dennes medlemmer, på en aften...

Hun så på ham uden at fjerne sit blik for dum var hun ikke hun vidste hvad vampyrer ku efter at ha endt et par gange som snack for nogle vampyrer dog var hun sluppet levende fra det med let hed fordi de andre ikke havde vinger som hun, hun smilede køligt for sig selv ved tanken om at flyve langt oppe på himlen dog skubbe hun tanken væk og så igen koncentrerede på ham, hun så kort ned af ham normal det var han tydeligvis ikke men det skræmte hende ikke men gjorde hende mere nysgerrigt efter at komme tætter på, hun lytte til hans ord"ny her, ja det er jeg"svarede hun og løftede øjenbrynet igen, hun så tydeligt at han trådte et skridt frem så derfor rette hun sig helt op selv om han var et par hoveder højere end hende, hun trådte så et skridt frem mod ham stadig med hænderne i lommen"hvad vil de så nu Valdimir?"spurgt hun drilsk og betragte hans øjne som intet fortalte desværre men hun sku vel nok ku få lidt mere ud af ham snu var hun jo.

Vladimir så at hun kiggede ned af ham også, og fik så et tænkende blik igen. Vladimirs vampyr evner, som tankelæsning og usynlighed var svækket, til fordel for styrke.. Tankelæsning havde han helt glemt hvordan han kunne før hen, og havde ingen interesse i at skulle lære det igen. Det gjorde tilgengæld også at han måtte nøjes med at lære hvad folk tænkte, udfra deres reactioner. Og hendes.. Var skræmmende tæt på hans nysgerighed.. Hans trang til at lære mere om Taylor.. En som han ikke vidste hvorfor han havde.. Men hun frygtede ham ikke.. Nu ville han vide, om hun skulle være en modstander, eller en ven..
Han nikkede kort, da hans mistanke om at hun var ny kom frem. Hvis hun kunne se ind i hans sind, ville hun kunne mærke lættelse. Han ville have hadet at skulle presse informationer ud af denne dæmon, når hun nu var så interessant. Han så, så hendes skridt imod ham, og hans rejste begge sine øjnbryn, og et bredt lumskt smil skar sig over hans kolde læber, og han gik langsomt til hans side, men stadigt nærmere imod Taylor. Til hendes spørgsmål, fnøs han en enkelt gang.. Ikke hånligt, men nærmere tæt op af et grin.
"Det kommer an.. På mange ting.. Taylor.." Sagde han stille, imens han fortsat gik til hans side, og vile kredse omkring Taylor hvis hun stod stille, og tog ikke sine kolde øjne fra hende.
"Men.. Hvis jeg siger.. At jeg.. Arbejder for.. En tyran.. Siger.. At den jeg dræbte.. Var et medlem.. Af en.. 'Modstands bevægelse'.. Der søger.. At styrte, min herre.. Og stoppe.. Denne... Slavehandel?" Sagde han, direkte og ligeud hvordan situationen var.. Nu vidste hun det, og nu ville han se hendes reaction. Hans lumske smil forblev, imens han stadigt stirede imod hende, og lavede så en halv fagt.
"Hvordan.. Ville du.. Så reagere? Hm? Ville de.. Angribe mig.. Dræbe.. En af den tyraniske.. Herres.. Håndlangere? Ville du.. Klappe mig på skulderen.. Sige.. At det var et godt stykke.. Arbejde? Hvilken slaks.. Ild Dæmon.. Er kommet.. Til Di Morga?" Spurgte han, med interesserede, og indædene øjne. Hvis der havde været liv og farve i Vladimirs øjne, ville de virke næsten gennemskærende.

Taylor stoppe op lod ham gå rundt om sig dog holdt hun blikket på ham imens hun betragte ham lod tankerne køre rundt for at prøve og finde ud af hvad hun ville gøre imod ham dog ku man ikke se på hende at hun tænkte for hendes øjne fulgte blot ham, der var faktisk noget over ham der fik en lille flamme til at brænde dybt inde i hende der hvor hjertet normalt var, hun smilede køligt imens hun lytte til ham slugte vært et ord og tænkte dem igennem hun var langt fra imod slaver hun var faktisk selv ude efter at få fat på nogle nu hvor hun havde forladt sit hjemland, hun overveje sit var tygge på ordne inde i hovedet og satte dem sammen til nye ord"jeg ville ikke dræbe dig det ville være dumt og så ville jeg jo bare ha din tyran på nakken"svarede hun "jeg ville nok heller ikke klappe dem på skuldren"svarede hun så og pille let ved ipoden nede i lommen dog ku det ikke ses så tydeligt"jeg er selv ude efter at få et par slaver dog skal de opfylde visse krav jeg har"sag hun roligt men køligt man sku tro hun ku blive ved med at snakke"hvilken slags ilddæmon jeg er? jeg vil sige en af de stærke slags der ikke frygter noget eller nogen men det finder du nok ud af"svarede hun roligt men drilsk"har de så igen fritid? til at lave det du ønsker?"spurgt hun nysgerrigt imens hun holdt øje med ham.

Vladimir stoppede med at kredse omkring hende da han var nået en gang, hele vejen omkring hende, og havde set alt det han ville. Han stoppede nu igen op, og kiggede på Taylor ,stadigt med undersøgende øjne, men dog øjne, fikseret på hendes. SOm om han regnede med at kunne se ind til hendes indre, for at se om hun løg, med de ord der nu kom som svar.
Han smilede lumskt til hendes svar. Hvis hun talte sandt, var hun ikke en, der ville være en del, af den forbistrede bevægelse, imod hans herre.. Perfekt.. Noget i Vladimir sagde at han meget heller ville have Taylor som ven.. End fjende.. Omkring hendes kommentar, omkring hvilken dæmon hun var, blev hans blik pludseligt mere tænkende, men dog kun i meget kort tid, hvor efter hans læber langsomt skar sig ud i et bredt lumskt smil. Ville han elske at finde ud af.. Heller før.. End siden... Til hendes sidste spørgsmå, måtte Vladimir lade to korte hakkende lyde bryde ud fra hans hals. Disse lyde kunne minde om host, lige så meget som den latter det var. Han holdt så sine arme ud til siderne.
"Min herre.. Betaler mig.. For hvad jeg gør.." Han rystede så sine hænder, som om han ville ruske i lænker hvis der var nogen. "Har ingen lænker.. Han betaler mig.. For.. At være min egen.. Herre.. Og så.. Lade hans... Ting.. Være.. Og tage mig.. Af hans fjender.. En gang.. Imellem.." Sagde han, og strejfede kort liget med øjnene, inden de straks fløj tilbage på Taylor, og han smilede igen. "Hvilket jeg.. Naturligvis.. Nyder.. Så grueligt.." Sagde han, og klukkede igen et par gange, med hans hostende latter. Han nikkede så til sidst, som endeligt svar på hendes spørgsmål. "Det.. har jeg.. Hvorfor... Spørger du?" Spurgte han så, med det samme brede smil, som han havde før, og han kiggede kort ned af Taylor igen. Dæmoner havde altid fasineret ham en anelse.. Han havde, for mange, mange år siden, læst at deres menneskeskiggelse, blot er en skald.. Et billede, de gemmer deres sande maske bag.. Præcis som vampyrende.. Inderst inde, lignede alle vampyre Vladimir.. Vansirede monstre.. Men de gemte deres bæst inden i.. Præcis som dæmonerne...

Taylor betragte ham da han ingen stod foran hende som før hun lod de gyldne øjne køre ned af hans krop for så at lade dem møde hans blik igen, det var nu enligt godt at han ikke ku læse tanker men med alle de tanker hun havde, ville han nok blive lidt forvirret for det blev hun selv nogle gange når hun tænkte på alt for meget, hun betragte ham nøje"nå javel så må han stole meget på dem"svarede hun let hvorefter hun kort trippe let da hendes ben blev lidt trætte af af stå"jeg ville skam bare hørere om de havde en hobby? det er der mange der har og jeg er en af dem"svarede hun let hvorefter hun uden et ord dog med et smil på læben tog let fat i hans arm og trak ham med hen til en bænk et stykke fra hvor de før havde sået, hun slap hans kolde arm igen og lod sig dumpe ned på bænken, hun sendte ham et nysgerrigt blik hvorefter hun strakte sin arm frem"jeg gør dem ikke noget"sag hun kort hvorefter hendes øjne igen blev røde og en flamme kom frem i hendes hånd, hun så let på den før hun hviske nogle ord på et eller andet sprog hvorefter hun kaste flammen ned på gulvet, den blev til en lille kugle som så svævede op i luften og fløj væk, hun smilede koldt og kort tid efter kom ildkuglen flyvende tilbage med hendes indkøbsposer under sig"meget nyttigt"sag hun let til ham da hun tog fat i poserne og satte dem på gulvet hvorefter hun puste til kuglen som så forsvandt, man ville blive overasket over hvor smuk hende dæmon skikkelse faktisk var.

Vladimirs smile mindsknede ikke, da Taylor kom tættere på ham.. Nærkontakt sagde ham ikke noget, og i mange tilfælde ville han knurrer af den nær ham, hvis de var mindre end fem meter fra ham. Men han tillod Taylor dette. Da hun spurgte ind til Hobby, rejste han et øjnbryn. Han havde ikke regnet med noget så simpelt som det.. Og noget sagde ham, at det heller ikke var det.. Men blot var det han fik afvide.. I hvert fald indtil vidre.. Vladimir stod lidt i sine egne tanker, da Taylor pludseligt greb fat i hans arm. Er hvæs undslap hans hals, og han knurrede af Taylor da hun trak afsted med ham. Han ville gerne, men noget i ham gjorde at han ikke foretog sig andet end at knurre. han kneb sine øjne sammen, og syntes denne form for nærkontakt.. Var en smule få nær.. I hvert fald endnu.. han kendte end ikke denne dæmons sanne ansigt endnu... Så han kunne endnu ikke stole på hende, efter hans hoved. Var også grunden til, at han aldrig ville kunne stole på nogen af sin egen race, som ikke var af hans klan.. Man fik kun billeder, som man ville have.. Sandeheden var gemt væk fra ens øjne.. Sanhed var en sjælend dyd. Da hun så slap ham, fortsatte hans lave knurren, som om han blev ve med at udvise noget.. Og hvis hun opfattede det rigtigt, ville hun ikke prøve sådan noget igen.. Med mindre selvfølgelig, at hun gerne ville drille Vladimir.. Men så måtte hun jo også stå overfor konsekvensen for dette... Vladimir tog sig ikke det store af ild kuglen, da den ikke var stor nok til at kunne forvolde ham nogen skade. Han observerede så, hvordan hun formod at bruge en destructiv evne, til noget praktisks.. Andet end at skabe kaos og sorg... Vladimirs lave knurren forsvandt langsomt, inden han så endeligt svarede på spørgsmålet.
"Hobbyer? Man.. Har ikke tid.. Til dette.. Hvis man lever.. Et live.. Hvor alt andet.. End overlevelse.. Er bonuser.. Noget der sjælendt sker.. Noget.. Man ikke regner med.. Hver dag.. Er en kamp.." Han snakkede omkring det, som om at det var noget dystert, men da han så afsluttede, smilede hanlumskt, og holdt sine arme lidt ud. "Og i kamp.. Er hvor.. Jeg befinder mig bedst.." Sagde han, og klukkede lavt. Han forblev stående, og kiggede ned på Taylor. Han så, så tænkende ud, og lod sine arme falde ned langs hans sider igen.
"Hvilke.. Hobbyer.. Har de så?" Spurgte han så ind til hende.. Hans interesse var blevet vækket for hende.. Også selvom hun var ved at træde over en streg ved at røre ham.. Men så igen, så var grænserne der for at blive brudt, for så at mærke konsekvensen, og overveje det en ekstra gang, inden mand overtræder den igen...

//svare imorgen/sener så ses//

Taylor så let på ham da han knurrede "undskyld måtte jeg ikke røre dem?"spurgt hun helt roligt hvorefter hun kørte en hånd gennem sit hår og lytte til hans mange ord, hun syns faktisk det var sjovt at se hvordan han reagerede da hun tog fat i hans arm dog havde hun vidst at det var farligt fordi han ku bide hende med lethed dog frygte hun ikke døden og derfor var hun ikke bange for at blive bidt, hun smilede drilsk til ham"okay så"svarede hun roligt da han stoppe"jeg er sanger og i min fritid maler jeg"svarede hun let hvorefter hun løftede øjenbrynet "jeg ved hvad du vil"sag hun så lidt mystisk hvorefter hun smilede stort og lidt forførende "du vil se mit sande jeg hvem jeg er bag denne menneske krop"sag hun roligt"har jeg ret? og er der noget du vil gøre for at få mig til at vise det"tilføj hun, hn ku vel regne ud at hun nu lege let med ham dog ikke fordi hun ville dræbe ham men bare for at drille ham lidt.

Vladimir hørte ikke så intenst efter hvad hendes hobbier var.. Havde han ikke den specielt store interesse i. Han havde mest af alt bare lyst til at se, hvad der gemte sig inden i dæmoner.. Se om de var bæster som ham, eller noget helt andet? han rejste så et øjnbryn, og hørte igen intenst efter da hun sagde at hun vidste hvad han ville. *Gjorde hun nu også det?* Tvivlede han, og lagde sit hovede tænkende på skrå.. Og ja, det gjorde hun jo så. Til hendes næste spørgsmål, rejste han sit ene øjnbryn, og stirede først på hende med et undersøgende, og tvivlende blik. Men kort tid efter, bredte der sig et meget lille, lumskt smil. Hun var modig.. Måske for modig.. Mon hun var klar til at tage konsekvensen hvis hun trådte for langt? Hm.. Nu blev Vladimir endnu mere nysgerig, og tog så et skridt nærmere på hende, og rejste sin ene hånd, og pegede på hende med den ene fingers klo.
"Ved godt.. Det nok.. Kan være svært.. For en Ild dæmon.. At lade være med.. Men selv for jer.. Kan det være farligt.. At lege.. Med ilden..." Sagde han, og hans lumske smil bredte sig. Han lod så sin arm falde ned langs hans side igen, og kiggede tilbage i Taylors øjne.
"Hvad.. Ville du.. I så falde.. Have?" Spurgte han, og fortsatte sit smil. Taylor blev ved med at skubbe Vladimirs interesse, og nysgerighed højre og højre op. Det var nu, at hun begyndte at træde ud i ilden, og rigtig at lege rundt i det.. Men hun var jo en ild dæmon.. Så kunne hun vel godt klare? Selvom Vladimir på mange måder, er mere farlig end en stationær flamme...

Taylor smilede drilsk til ham og lytte til hans mange ord"jeg leger med ilden året rundt"svarede hun så roligt og rejste sig op og rejste sig op foran ham, hun mødte hans kolde øjne med sit drillene men forførende blik som borde sig ind i ham, hun nød det her og ville vide mere om ham, hun overveje hvad hun ville ha ham til men hun vidste dog at han ville ku li hendes dæmon side for den var virkelig smuk men også meget kold og magtfuld, hun smilede så "hvad ku du gøre?"spurgt hun så hvorefter hun kørte en hånd gennem sit hår, han var enligt en meget pæn på sin helt egen måde dog sag hun intet om dette til ham, hun vidste ikke helt hvad han ville gøre for at få hende til at vise sit sande jeg.

Vladimir opserverede hende da hun rejste sig, og stirede på hende med undersøgende øjne. Ja det sagde sigselv, i det hun var ild dæmon.. Men var hun klar på at 'lege' med Vladimir? Han glædede sig allerede til at finde ud af hvor langt, hun, turde gå... Nu gjorde det ham ikke så meget om hun blev fjende eller ven.. Lige nu, var han hendes legetøj, og hun hans.. Til hendes spørgsmål smilede Vladimir stort. Han tog et skridt til hans side, som om han skulle til at circulere hende igen, og kiggede en smule op og ned af Taylor, og kneb sine øjne en anelse sammen, stadigt med hans legesyge smil. Han pegede så på hende med en vrikkende finger.
"Jeg ligger.. Mig ikke.. På knæ.. Og gør for dig.. Det.. Er sikkert.. Men der er meget.. Andet. Jeg kan give.. Information.. Tjenester.. Og ja.. Jeg er ikke svær.. At overtale.. Til.. At tage nogens liv.. Er trods alt.. Hvad mit liv.. Handler om..." Sagde han, og holdt sine arme en smule ud, med en enkelt hæs og hakkende latter. Han kiggede så op og ned af Taylor. Hvad end hun fandt på, ville han formegentligt gøre det. "Du har presset min.. Interesse.. Drillet.. Min nysgerighed... Nu. .VIl jeg vide.. Hvad dæmoner.. Gemmer bag.. Deres skald.. Og specielt.. Hvad du.. gemmer.." Sagde han, og pegede på hende, med en af hans lange fingre, imens han stirede indædt på hende igen. Han vidste godt at hans skærende blik, ikke kunne skræmme taylor, det havde han lært, men det var også blevet den måde han så på folk.. Om de havde gjordt noget eller ej. Vladimirs matte øjne var altid indædene, og intense.

Taylor betragte ham imens hun vendte på svar og smilede så lidt mystisk"hm vi kan sige at du skylder mig en tjeneste"svarede hun så kort da det var det hun syns mest om da man hun sagtens ku finde på noget han ku gøre for hende men nu ville hun gøre det han havde ventet på"når så du er Interesseret i mig"lød det let fra hende hvorefter hun trådet et par skridt bagud, hun lukke øjne og strakte armene helt ud til siden imens hun mumlede nogle korte ord på russisk, efter kort tid begyndte der er kommen en stor flamme rundt om hende og til sidst ku man ikke se hende mere, så lød der et lille puf og ilden forsvandt hvorefter en meget høj smuk skikkelse kom til syne, hun smilede drilsk og kørte kort en hånd hen over de tykke horn på hendes hovedet, hun var nu endnu smukkere end før, Taylor trådt et par skridt hen mod ham og stoppe op foran ham, hun var nu meget højere end ham, hun så let ned på ham med et drillesygt blik i de nu helt gule øjne"sådan ser jeg ud"svarede hun så nu med en meget russisk accent, man fik lyst til at røre hende mærke hvordan Horne var hvordan hendes hud var, hun ville intet ha imod vs han rørte hende i denne skikkelse var hun helt sig selv og meget stærkere.

http://www.paladinsdomain.slashcity.org/demoness.jpg
sådan ser hun ud

Vladimir nikkede, og smilede stort til hendes svar, og bukkede næsten halvt, for at hvise at han godtog hendes valg. At have en skyldent tjeneset fra Vladimir, var langt fra en nemt ting at modtage. Vladimir havde aldrig skyldt nogen noget som helst, så Taylor var den første..
"Det.. Passer fint.." Sagde han med hans hæse stemme, og bukkede igen halvt. Han smilede stort, og nikkede langsomt da hun spurgte ind til hans interesse, og hans lumske smil trådte igen frem. Vladimir rejste et øjnbryn da hun trådte tilbage, og kneb så sine øjne en anelse sammen. Hvad var hendes tanke ved at tage afstand.. Det kunne være set som en trudsel, da han jo vidste at hun indtet havde imod at stå ham nær. Da hun så pludseligt forsvandt i en flame, lod han sit hoved trække en anelse tilbage, og han rejste et øjnbryn, ganske fasineret. Han forstod godt de russiske ord, da han selv havde levet flere årtier i Rusland, og han rejste et øjnbryn. Da hun så nu stod i hendes dæmon form, tillod han sine øjne at spærre en smule op. Hans indædene øjne, begyndte nu at æde sig endnu dybere, og hans lumske smil bredte sig over hans læber endnu engang. Han begyndte langsomt at gå til sin side, og kiggede undersøgende op og ned af hende og slikkede sine tænder.
"Hmh.. Sandeligt.. Annerledes.. Smukt.. Og forførende.. Er der ingen.. Tvivl omkring.. Minder næsten.. Om en Succubus.. Dog.. Endnu bedre... Hmh.. Måske.. En smule høj.." Sagde han, og lagde sit hoved en anelse på skrå, og kiggede op på hende. Hans nysgerighed, havde båret frugt. Han fik love at se, hvad han havde gået efter.. Og fortrød det så sandeligt ikke.. Hendes udseende pirrede ham, og han blev ved med at stire op og ned af Taylor, imens han så tænkende ud.

Taylor betragte ham lidt imens han betragte hende han ku vidst li hvad han så, hun lage hovedet let på skrå hvorefter hun roligt gik hen til bænken og satte sig ned så hun kom på højde med ham, hun mødte igen hans øjne nu var hendes dog mere gule og der var igen sort cirkel i midten som man normalt havde så derfor så hendes øjne ret tomme ud dog ku man stadig se det drilske blik men nu var der også kommet noget forførende i det som om hun prøvede at forførende ham, et drilsk smil kom frem på de blodrøde læber imens hun så på ham og lytte til hans ord"tak"svarede hun så let"hvad tænker de på?"spurgt hun så, hun ku nemlig fornemme at han var ved at udtænke et eller andet"jeg skal huske at du skylder mig en tjeneste"sag hun kort mest til sig selv hvorefter hun rejste sig op igen, hun havde næsten intet der dække hendes ædlere dele men det tænkte hun ikke over for sådan her havde hendes dæmon skikkelse altid været, hun betragte ham og vendte på hans svar.

Vladimir stirrede på hende da hun satte sig ned, og slikkede sine tænder discret. Han gik igen lidt rundt, nu foran hende hvor hun sad. Han betragtede hende fortsat på samme måde, og krassede sin kind med en af hans klør. Til hendes første spørgsmål, smilte han blot bredt, og lumskt, men ventede med at svare. Han skulle selv være sikker på at han vidste, helt præcis, hvad han tænkte.. Var han nemlig ikke... Han smilede og nikkede, og pegede på hende, omking hendes påmindelse til hende selv.
"Den.. Kan de stole på.. At jeg holder.. Bryder aldrigt.. Et løfte.. Og jeg er ikke.. Den værste.. At have til rådighed.." Sagde han med et bredt smil. Da Taylor rejste sig igen, blev hans smil endnu støre, og han ville nu teste endnu længer... Han hoppede op på armlænet af bænken, lagde sin hånd på Taylors skulder, og forsøgte så at skubbe hende ned at side igen, hvis ikke hun fjernede sig, eller støttede imod. Han lagde endnu ikke kræfter i, det var nærmere en hentydning.
"Nej, nej.. Søde.. Den højde der.. Passede meget bedre..." Sagde han, og smilede stort, imens han kiggede ned på hende, hvis hun ikke kæmpede imod. Han gik så på hug, og hvilede sine underarme på hans knæ, og stirede igen undersøgende på hende, og lagde ikke skjul på, at han betragtede hendes feminine træk.

Taylor så let på ham og nikke svagt til hans svar hvorefter hun betragte ham imens han prøvede at få hende ned dog smilede hun frækt hvorefter hun satte sig ned ved siden af ham"nå må man ikke være højre end dem Vald?"sputrgt hun forførende hvorefter hun lænede sig lidt tilbage dog ku hun det ikke helt på grund af de mange horn som gik langt ned, dog var de ikke helt hårde men ku bevæge sig lidt dog lod hun være"nå nu kender du mit sande ansigt men hvad med dig, hvad er der bag de øjne og de muskler?"spurgt hun helt roligt dog os forførende for nu var hun ved at skrue charmende på og det fik hende til at blive endnu mere sexet, hun betragte ham nøje og lage hovedet let på skrå og afvendte hvad der nu sku ske.

Vladimir smilede langsomt breder da hun spurgte om ikke hun måtte være højere end ham. Han lod sit ene knæ synke en smule, så hånden der var hvilet ved den, kom tættere på hende, og pegede så på hende, imens han kiggede i hendes øjne.
"Kun.. Min herre.. Er højere. .End mig.. På en måde.. Der gælder.. Når jeg taler.. Til andre.. Vil jeg gerne.. Kunne kigge dem i øjnene.. Uden.. At skulle kigge.. Imod himlen.. Specielt.. Når disse øjne.. Er smukke.. Som dine.." Sagde han, med så vidt chamerende, hans hæse stemme kunne blive, og peggede så imod Taylors øjne, med en halv fagt. Han smilede stadigt lumskt på samme måde, og stillede sig normalt igen. Han smilede langsomt, og holdt sine arme ud til siderne.
"Det.. Kommer an på.. hvem der er foran mig.." Sagde han med det samme brede smil, som blev mere lumskt at blive bredere. "Hvis en del.. Af modstands.. Bevægelsen.. Så er jeg.. Hvad man ser.. Og de fleste.. VIlle kalde mig.. Et monster.." Sagde han, og lod sine arme hvile på sine knæ igen. han rakte så en hånd ud imod Taylor, og en klo bredte sig langsomt ud fra hans pegefinger, og han strøg blidt kloen over Taylors kind, hvis ikke hun stoppede ham.
"Men overfor nogen.. Som fortjener dette.. Som for et eksempel.. En skønhed som dig.. Kan jeg være.. En helt anden.." Sagde han, på flydene russisk, og smilede nu i stedet chamerende, så hvidt dette var muligt over hans vansirede ansigt. Han lod så langsomt sin underarm hvile imod hans knæ igen.