Bare stille og roligt - Stefan

Tid?: 21.53
Sted?: Sautant - Skaterpark
Omgivelser?: Nogle skaterramper..
Vejr?: Dejlig lunt med frisk vind og halvmånen er fremme bag nogel få skyer

En smuk brunhåret pige på de omkring 14 år lå på en af de store skaterramper og hvilte sig lidt. hun var kun iført en løs skjorte og en flagrende rød nederdel (Lige som på billedet). Hendes øjne var blidt lukkede i og hendes ansigts udtryk var fuldkommen fredsfyldt og hun lignede bare et uskyldigt og forsvarsløst menneske men hendes skænhed afslørrede at hun var en af byensn aparas.

stefan kom gående helt normalt ned mod skaterramperne og ingen kendte ham da han lige var flyttet til di morga. Han havde en ledder frakke og nogle cbb på(som ava). Stefan satte sig ned ved en af bordene ved siden af. Hans øjne var kolde og intet visene af følelser.

Amelia kunne meget svagt fornemme en lidt kold aura mens hun sov. Hun lå lidt uroligt og drejede først om på den ene side og derefter tilbage på den anden side. Så lå hun igen mere roligt. Hendes lange brune hår falgrede en lille smule når at et vindpust om ned mod hende og den sendte hendes dufte rundt omrking. Hun vidste dog ikk at der var nogen.

han duftede til lugen af den dejlige aspara duft og kunne ikke styre sin tang endnu så hans vampyr enstingter tog over og gik over mod hende med et lumsk smil. Hans aura gennemskuede ham sikkert fordi at den var ond.

Amelia begyndte så endnu en gang at ligge uroligt og hendes øjenlåg begyndte at vibrere mere og mere jo tættere han kom på. Lidt efter åbnede hendes smukke brune øjne og hun fåldede sig forsigtigt ud efter at hun ahvde ligget lidt sammen krøllet. Hun satte sig forsigttig op og tog sig blidt til hovedet. Hun sad med ryggen til ham og havde derfor kun kunne fornemme hans tore blodtørst men ikk set ham.

han stod lige bag hende men sagde intet men så bare på hende mens hans hugtænder langsomt kom frem og hans øjne langsomt blev blod røde

Amelia stivnede kort men slappede så en lille smule mere af. Hun så sig så roligt over skulderen med et lidt træt ansigts udtryk. Hun spærrede dog øjnene op da hun fik øje på de unormale spidse hjørne tænder og de næsten lysende røde øjne. Hun kom hurtigt op og stå og sprang med det samme op på startplatformen på en af skaterramperne.

stefan stod der inden 2 sec og trak sig ned mod hendes hals og bed hende i halsen. Han stak hugtænderne helt ind og sugede så blod fra hende og gjorde så hendes aspara form automatisk ville tage sin form

Hun ble utrolig forskrækket og spærrede igen sine øjne op. "Argh!!" skreg hun skærende og højt da han bed hende. Smerten var næstn uuholdelig og hun stod bare og så næsten tomt ud i loften. Vinden fik hendes lange smukke brune hår hvrivlede om dem mens at hun så abre stod stille.

han blev ved i et kort stykke tid og slap så igen. Stefan gjorde bagefter noget så hun ikke kunne huske noget om det og om hvem der havde gjordt det

Amelia stod først lidt og svagede før at hendes øjne så lukkede i og hun fald sammen. hun gled roligt og hurtigt ned af rampen men var stadig bevidstlsø. det blødte et kort øjeblik hans han bidemærker men der kom hurtigt skorpe på. Hun lå nu bare stille der hvor hun ellers var faldet i søvn.

stefan hoppede ned til hende da hans tænder var trukket ind og øjnene i normal tilstand. Han rettede stille op på hendes hoved så hun ville komme til sig selv *hva har jeg dog gjordt*tænkte han og var skuffet over sig selv og at han kunne finde på det han plajede ellers være stille og rolig

Amelia lå bare urørlig og var tappet for energi. Noramlt ville en aspara då ved at en vampyr bed den emn Amelia overlevede. Dog ville hun være tappet for energi og ikk kunne bruge sine evner og sin magi i et godt stykke tid bagefter. Hendes ansigts var en lille smule blegt. Hendes øjne var staidg lukkede og hendes mund var let åbent.

stefan lyttede om der var tegn på overlevelse og heldigvis var der en svag puls. stefan holdt stadig hendes hoved oppe og holdte øje med om hendes øjne ville åbnes

Efter et godt stykke tid begydnte hendes øjenlåg så endelig at vibrere en lille smule og så åbnede hun endnu en gang sine smukke brune øjne og så direkte op på ham. Hun ahvde fået sin farve tilbage i ansigtet og hendes øjne var staidg klare og blide. "Hvem er du?" spurgte hun så med sin blide og rolige stemme.

"mit navn er stefan"sagde han og undlod at nævne at nævne efternavnet fordi at hun måske kendte til klanen "godt du er ikke død"sagde han og så på hende med et lidt lættet smil

"Hvorfor skulle jeg være død? Det er jo ikk sådan at en vampyr bare lige kom hen og bed mig. Jeg faldt vel bare ned fra rampen" Hun satte sig så stille og roligt op og tog sig igen til hovedet da hun havde fået hovedpine ved at slå hovedet. "Jeg hedder Amelia Sia Lumiki.. og jeg er så en af byens aspara'er" præsenterede hun sig for ham med sin blide og rolige stemme.

"ved jeg ikke fandt dig bare bevistløs herude og fik dig op "løj han for ikk at røbe hvad han havde gjordt af onde ting. Stefan havde skjult alle tegn på vampyr tilstedeværelse

Hun sukkede kort. "Jeg har bare på fornemmelsen at du lyver for mig og at jeg har set dig før men jeg kan ikk finde ud af hvorfor" mumlede hun så stille og lidt flovt og hendes kinder blussede op i et svagt lyserødt skær. "Undskyld.."

"hmm gør intet"sagde han blidt til hende og satte sig ved siden af hende med et smil *hvorfor skulle jeg dog også være en salvatroe*tænkte han kort og smilede så

Af ren refleks da han satte sig ved siden af hende lagde hun blidt sit hoved på hans skulder. "Du er vampyr ikk også?" spurgte hun helt roligt uden at sætte sig ordenligt op igen. Hun virkede helt roligt ved situationen. Hun var kun bange for dem når de havde blodtørst så hun kunne nemt bevare sig roligt nu.

"øhm jo"sagde han og smilede til hende og lod hende have hovedet på hens skulder "og du er aspara"sagde han med et blidt smil

//logge//