Måneskin på Havnen... Vanilin...

Tid: Lidt over 23
Omgivelser: Overraskende mange... Der er nogle lyssky skide der er ved at læsse af...
Vejr: Dejligt... Ikke for varm og ikke for koldt...
Sted: På et eller andet lager hus tag...


Vari kiggede interesserede på mændene mens de læssede af... De var overraskende effektive... Det måtte være fordi de skjulte et eller andet tåbeligt... Simpelthen.
Vari kunne faktisk godt lide havnen, trods den stærke fiske stank og den konstante skvuppe lyd af vand imod kajen... Vari var ikke den mest lykkelige person for vand... Men det her vand, var så møg forurrende at det kunne være ligemeget... Det ville aldrig kunne slukke han Sorte ild... Det var tydeligt med alle de alger og flasker folk havde smidt i løbet af årnes løb.
Varis opmærksomhed blev rettet mod en af mændene da han tabte en af kasserne og der lød en masse Rabalder.
"ER DU LAM I HOVEDET?!!" Skreg, lederen eller noget, på fransk med en Tyk accent af... Noget andet end Fransk ihvertfald... Manden sagde ikke noget, men kiggede bare skammeligt ned på jorden og begyndte at samle kassen op.
Vari sad som en usynlig statue i sin sorte, tætsiddende Læderrustning... Det var praktisk talt umuligt at se ham, medmindre man selv var der oppe.

//Og nu skal jeg logge...//

Vanilin var i sin store from da hun ramlede ned i vandet, noget som lignede en stor alf, men var ild rød fløj over vandet, ingen ture gøre den mandelige ildalf noget, Vanilin kom hurtigt op af vandet, hun havde trukket noget flot rent vand ud af det forurenet vand, det skinde næsten som en lille stjerne, hun kastede det efter ildalfen som hurtigt svarede igen med ild, hun undgik det og smed mere vand efter ham"du kan ikke flygte for evigt lille vandfe"sagde ildalfen, hun kiggede vredt på ham"det har jeg heller ikke tænkte mig"sagde hun, hun faldet ned i vandet selv, hun brugte meget kraft, lavede en kæmpe stor vanddrage ud af det og fik slået ildalfen*sådan*tænkte hun, men nogle fiskere kastede et net ud over hende og tvang hende ned i vandet igen, hun prøvede at komme fri, men hun havde brugt meget kraft på vanddragen

.

Vari kiggede ned på hende. Han havde godt set den korte kamp og nu lagde han bare hovedet lidt på skrå, mens han tænkte over om han burde hjælpe.
*Hun kunne være nyttig...* Tænkte han og rystede lidt på hovedet før han så lod sig falde ned fra taget og landte selvsikkert og fint på fødderne. Hurtigt skridtede han forbi alle de mennesker der var opslugt af både deres arbejde og af hvad der lige var sket ude på vandet.
Vari var hurtigt nåede hen til fiskeren der ivrigt trak nettet ind.
Han prikkede den ene af em på skuldren så han kiggede på Vari ganske kort. Vari kiggede bare på ham med et voldsomt smil da han trak fat i kraven på ham, trak ham lidt tilbage. Hurtigt havde han, med den anden hånd, trukket sværdet og hugget nettet fri fra hans hænder så fiskeren ikke havde noget holdbart af tage fat i da han var igang med at falde bagover, så han faldt hurtigt bagud. Det samme trick på den anden fisker og ligepludselig var der ingen til at holde fast i nettet.
"Er du okay?" spurgte han og kiggede bare hen imod hende.

hun kom fri og fik hovedet op af vandet, hun kom op på molen, hun var meget udmattet, hun havde brugt en hel masse kræfter på den vanddrage, hun var ved at falde ned i vandet igen, nogle flere ildalfer kom hurtigt til efter de fandt ud af ham som var efter hende før var væk, to af dem tog fat i hendes arme, en tredje ildalf lavede en ildring omkring dem og hende, hun åbnede øjne, hun prøvede at komme fri, hun kunne ikke tåle ilden og varmen

.

Vari sukkede lidt da han hoppede ned i vandet og dykkede ned under dem. Han greb fat i to af ildalfernes ankler og lod forrådnelsen starte voldsomt. Det var tydeligt da de 2 begyndte at hive hurtigt efter vejret og blive tydeligt gamle. Huden skyndte sig ind til knoglerne og de kunne ikke styre deres bevægelser længere.
Hurtogt svømmede han rundt og gjorde sådan på alle ildalferne... Og forestillingerne blev ved på den måde. Musklerne svandt ind, huden blev tør og knækkede flere steder, deres læber sprækkede og de hev igen efter vejret og vidste ikke hvad de skulle gøre mens de langsomt sank længere ned i vandet.

hun var besvimede på grund af ilden som havde været rundt om hende, men noget særlig vand var hurtigt forbi Vari og rundt om Vanilin det flød bare rundt om hende, det var et meget smukt syn, det var sjælden nogle havde set vandfeer få deres kraft igen, vandet flød ind i hende, hun vågnede"huh?"sagde hun, hun var lidt forvirret, hun kiggede rundt efter ildalferne*de var da her lige for et øjeblik siden*tænkte hun

Vari svømmede op til overfalden. Det havde været underligt at tage ungdom under vand... Virkelig underligt. Han kiggede rundt og fik øje på hende. "Er du okay?" spurgte han hende og svømemde helt hen til hende.
Han vidste ikke rigtig hvad han ellers skulle sige, så han kiggede bare på hende og sørgede for at holde øje med om der kom andre af de der Ild fyre...
Han kiggede hurtigt op for at tjekke om der var flere fiskere, men han havde åbenbart skræmt dem væk ved at have klaret de to mennesker.

hun kiggede på ham"ja jeg har det fint nu mange tak"sagde hun, hun satte sig op på molen igen, vandet dryppede af hende, men hun tog sig ikke af det, hun kiggede lidt på ham, hun smilede lidt, hun kiggede op på himmelen, hun nød at være uden for om aften/natten, hun havde det helt fint der var lige som der skulle i temperature, hun havde det ikke for varmt og heller ikke for koldt, men hun fortrak når der var lidt koldt så ville hun ikke miste vand

Vari svømmede hen og op på molen og kiggede bare ud over vandet. Det var virkelig en klam havn... Ihvertfald den her del af havnen... Det var jo også den del som blev brugt mest til smugler gods... Simpelt som det var.
"Hvorfor var de der underlige fyre efter dig?" spurgte han og pegede med en lang og slank finger på et af de udtørrede lig der lige ploppede op til overfladen, før det forsvandt ned i vandet igen.
Det var tydeligt der allerede var kommet mos og andre forrådnelses tegn frem på liget.

"de var ild og jeg er vand"sagde hun, hun lagde en hånd på ham og tog vandet af ham, hun smed det i vandet igen"er du okay?"spurgte hun, hun kiggede på ham, hun rejste sig op på molen, hun slog lidt med sine fe vinger, hun kiggede lidt på dem, der kom noget støv af dem, hun stoppede igen, heldigvis havde hendes vinger ikke taget skade , det var hun meget glad for

Vari kiggede bare på hende, mens hn trak alt vandet af ham.
"Jeg er også ild... Jeg har ikke lysttil at angribe dig" sagde han og kiggede bare på hende med et lettere forvirret udtryk i ansigtet... Det var sandt... Han havde ikke lyst til at angribe hende... Men der var også en skjult mening i det... Han prøvede bare på at skabe sig nogle Aliancer i den snart værende krig... Zane og Oprørenes krig...

"er du nu sikker"sagde hun, hun kiggede ned på ham, hun smilede nu som hun altid gjorde det, hun kiggede op på månen, hun begyndte at nynne en smuk sang, hun kiggede bare op på månen, dens lys ramte vandet, hun kiggede ned på det, hun hoppede på hovedet ned i vandet, hun var lige undervandet hvor månens lys ramte, hun en masse vandt blev fyld med magi, hun tog en lille flaske frem og åbnede den, alt det magiske vand flød ind i flasken, da det hele var inde i hendes flaske kom hun op igen, hun gemt flasken væk igen

Vari kiggede bare efter hende... Anede ikke hvad han ellers skulle sige til hende. Han fulgte bare hver af hendes bevægelser så han var sikker på at hun ikke lige pludselig skulle finde på at angribe ham... Han kunne jo aldrig vide... Desværre kunne hun hurtigt slukke hans sorte ild med den rene vand hun kunne lave...
"Hvad laver du?" spurgte han hende og kiggede bare på hende.

hun satte sig op på molen igen"når månen rammer vandet skal man være hurtigt, men det er kun vandfeer som kan det jeg lige har gjort, når månen rammer vandet bliver der skabt en form for magisk vand og det har jeg lige samlet sammen, det er det meste kraftfulde vand man kan finde og det er kun vandfeer som kan se og samle det"sagde hun, hun havde gemt det lille flaske i sin nederdel, hun ville ikke give den til nogle som helst

Han kiggede bare på hende og nikkede lidt til det... Det gav mening over det... Hun samlede jo bare noget kraftigt vand... Han vidste at han ikke skulle holde sin ild som våben imod hende... Forrådnelse var sikkert et stærkere våben... Det var helt sikkert...
"Det gir jo mening" sagde han og kiggede så op på månen. Den var jo rimelig stor... Så det var vel ikke så underligt.


//Skal logge... Skrives//

//så svare jeg lige lidt senere^^//

hun gemte flasken væk igen, hun ville ikke lade andre få fat i den, hun sad på molen ved siden af ham, hun kiggede hen på ham"hvem er du endelig?"spurgte hun, hun ville gerne vide det, hendes hovede var nu meget tæt på Vari's, hun undersøgte ham, det var sjælden hun så nogle så underlig som ham"hvad er du?"spurgte hun

"Tak for dine søde og venlige spørgsmål" sagde Vari med en stemme der nærmest dryppede af sarkasme og lød lettere giftigt. Han kunne ikke rigtig lide folk som spurgte så hensynsløst til en... Og at hun bare så åbenlyst tjekkede ham ud.
"Men mit navn er Vari og jeg er en sortelver... Hvilket så gir mig lov til at spørge..." sagde han og nød lidt øjeblikket.
"Hvem er du og Hvad er du?" spurgte han så og kiggede på hende med den samme åbenlyse undren i stemen og ansigt...

"jeg hedder Vanilin og jeg er en vandfe eller alf"sagde hun, hun stoppede med at undersøge ham"jeg har ikke set en som dig før"sagde hun, hun kiggede nu mere normalt på ham"hvad er din evne?"spurgte hun, hun var nys om ham, hun ville gerne vide alt om ham, hun var osse kun 160 år og det var meget ungt for en alf/fe, hun lignede osse en på 16 år

"Min hemmelighed" sagde han ligeud. Han vidste hvor vigtigt det var at behole sit hemmelige våben skjult... I det her tilfælde, hans magi... Hans magi var farlig. Det var den virkelig og han ville gerne holde det skjult så han kunne få lov til at bruge det hvis det var nødvendigt.
"Jeg fortæller den kun til folk der allerrede har set min evne" sagde han så lidt efter som om det varen undskyldning.

"okay"sagde hun, hun havde sine fødder i vandet, hun nød det meget, hun den lidt kolde temperatur og det kolde vand, hun hoppede ned i det igen, hun svømmede rundt i det, hun nød vandet, hun kiggede op på ham igen, hun var et lille stykke ude, hun kiggede rundt, hun dykkede hurtigt ned under vandet igen, hun kiggede op da den lille båd var væk igen

"Men jeg har allerede regnet ud at din evne er vand... og det kan vel ikke overraske nogen" sagde han og smilte lidt, men han holdte godt øje med hende... Det var aldrig til at sige om han ikke havde slået nogle af de Ild fyre helt ud...
Han kunne lige forestille sig en af de fyre rejse sig fra vandet... Ligne en Umummificeret Mummie... Kunne faktisk se ret så interessant ud...