En gåtur i måneskin

Tid: 00:23
Sted: Dette emne finder sted i en gyde i byen Terre.
Vejr: Det er koldt og mørkt med et strejf af måneskin.
Omgivelser: Der er ingen i gyden - udover Evangeline selvfølgelig - ... indtil videre.


Mørket havde lagt sig tungt over byen, og gjorde det svært for mennesker - eller her, er en mere korrekt betegnelse nok væsener - som ikke havde en forstærket form for syn, at se alle de detaljer, der normalt var tydelige ved højlys dag. Dog, var det ikke så mørkt, at det var umuligt at se noget. Slet ikke. Månen kæmpede sig frem bag en dyne af bløde skyer, og gav en smule lys. Gadelygter var der ingen af i gyden. Evangeline spurgte sig selv igen og igen, om hvorfor hun lige netop havde valgt at gå herhen af alle steder. Hun havde ligget i sin seng i et par timer, uden at kunne falde i søvn, hvorefter resultatet af det, blev en lang gåtur ind i byen. Men hvorfor hun lige havde valgt, at gå ind i en gyde, havde hun ikke svaret på. Måske, fordi der ikke fandtes et. Det var muligvis det dummeste hun kunne gøre, eftersom mange væsener af den ikke så venligesindede slags, tit var på "jagt" om natten. Da Evangeline ikke var typen der brugte vold, og egentlig ikke på nogen måde var i stand til, at forsvare sig selv, var det næsten direkte selvmord, at befinde sig hvor hun gjorde netop nu. Udover det var hun både naiv - hvilket også betød, at hun var nem at narre - og ikke særlig hurtig, hvis hun skulle løbe. Og hvis man skulle føje endnu mere, til den lange liste, over grunde til, ikke at befinde sig, hvor hun gjorde, var hun også unaturligt smuk, hvilket også skabte en form for interesse hos nogle væsener.. Og de ville nok ikke alle sammen hende noget godt.

Hendes tøj bestod idag af en løs T-shirt, som var sort uden noget andet på udover farven. Hun havde et par cowboy-shorts på, hvor kun kanten var synlig pga. T-shirtens størrelse. Den var mindst tre numre for stor, og hang på hende. Men det var behagelig. På hendes fødder havde hun et par slidte ballerina-sko. De var hullede flere steder, men Evangeline kunne bedst lide, at gå langt i de sko. De var også sorte, men farven var mere brun i det, pga. alt det mudder hun var gået igennem på vej dertil. Hendes hår var sat op i en pjusket hestehale. Hun gjorde ikke så meget ud af sig selv, når hun ikke skulle på arbejde eller i byen. Men alligevel var hun fortryllende smuk at se på.

Hun havde store grønne øjne, indrammet af et par sorte, lange øjenvipper. En perfekt hud, en lille næse og en velformet mund, med fyldige læber. Ikke en eneste fejl var til at se, i hendes smukke ansigt. Hun havde ingen make-up på. Hun havde ikke brug for at skjule noget i sit ansigt. Der var ingen fejl at skjule.
Hendes krop var tynd, uden at være sygeligt tynd. Hun havde et par lange ben, og kunne sagtens gå for at være model. Men hendes skønhed var overnaturlig. Ikke en eneste fejl noget sted. Men hun var heller ikke et menneske. En elver derimod, var hvad hun var.

Evangeline gik lidt rundt i gyden og lod de grønne øjne glide undersøgende omkring, som for at tjekke, om hun nu også var alene der.