den evige dryp lyd

Sted: Bibliothèque
Omgivelser: Den ene bogreol efter den anden
Vejr: Gråt skydække og regn
Tid: midt på aftenen

Regnen slog stille mod de store vinduer, der var placeret højt oppe.
Dryp, Dryp, Dryp
Den evige lyd fik freden til at sænke sig over det store bibliotek, som var menneske tomt.
Lyden af faste skridt på et trægulv, blandede sig med den rastløse dryp lyd.
En smuk høj kvinde i en stram sort læder dragt, kom nu til syne. De sorte højhælede sko, var grunden til lyden.
Kvinden ville kunne bevæge sig fuldkommen lydløst hvis hun gad.
De blonde hår svingede frem og tilbage, og indrammede det blege smukke ansigt

Ailda kiggede rundt på bogreolerne, der for hende var en kæmpe labyrint af viden.
Hun trak en tilfældig bog ud fra reolen, hvorefter hun satte sig ned i en rød gammel lænestol, der straks afgav en støvsky. Den var tydeligvis ikke blevet brugt i lang tid.
Hun lænede sig tilbage. Man kunne høre de lette afslappede åndedræt fylde rummet ud, da det blandede sig med de hurtige dryp lyde

Samtlige sager flød på det nybagte gulv. En veldig høj pige med en hvid kjole, trådte frem i bare tære. Hvorfor lige ny bagt, spørger man sig selv? Ja, her hvor hun gik, præcis de steder hun trådte lå bøger og flød. Egentlig var det her et bibliotek, ikke et genbrugs butik eller noget li den retning. Asma gik i gang med at samle bøgerne op, velvinde at der ingen var her. Hvorfor skulle der egentlig nogen besøge dette her sted? De kommer og går som det passer dem.. og her på den tid om aften.. jagede de fleste sikket. Asma gav sig til at sukke, mens hun satte bøgerne på plads. Derefter rettede hun sig op, så hendes stakkels ryg sagde en lille lyd. Man var vidst gammel her. Asma kluklo stille og satte sig på stengulvet. Hun tog en bog fra de nederste hylder, og åbnede den bare. Fransk. Det sprog hun engang kunne tale. Hun så drømmende på de små ord som hun ikke kunne skille ad. Hun var ordblind i sådan nogle tilfælde.
Hun lænede sig tilbage, og begyndte at mumle: ” La fin de la” sagde hun og grinte. Hun anede tydeligvis ikke om at hun udtalte et ord rigtig, men det skadede da ikke at prøve.

”De Fransk”