En evige kamp (Calthos)

"Oh et par mørke skyer" Charlot havde vendt ansigt mod himlen ved en underende syn på den smykke blå himlen, synet af de mørke torden skyer, underende hende. Det ligne de havde forvirret væk fra gruppen. Hendes tanker fik et lille fnis frem, endnu engang fik hun blikke mod vandet som bevæge sig i spiraler væk fra hendes lår, som var halvt dækket af vandet.
Charlot tog nogle flere skridt ud mod søen, hun mærke vandet ramme hendes krop, højere og højere oppe, endnu engang stoppede hun ved lyden af en fugle som kivrede inden fra kanten, hun så den sætte sig på hendes tøj, smillet breddet sig igen mens hun endnu engang slog blinket væk fra kanten og mod søen.

Hun tog et dyb vejrtrækning og lod fødderne give slip på bunden og med det fik resten af kroppen undervandet, hun slog øjnene op og så mod rundt og oplevet synet af undervandet, hun svømmenede rundt i nogle faste bevægelse, det var næsten i trak, som en melodi.
Efter nogle få minutter mærkede hun behovet for luftet og satte fødderne mod bunden og med en bevægelse rejste sig op, hun mærkede vandet forsvinde fra sit hoved og skulder, hun bevægede sine hænder ned af håret få at sætte de på plads, hun slå øjnene op med blikket mod himlen, hun smilede.

Man kunne se let hendes tatovering, som var hendes eneste rigtigt kendetegn for fangerne, den overnaturlig og hellige Lilla sommerfugl som var kendt for magt og rigdom.
Charlot vendt hovedet bagover så vandet dække halvdelen af hende hår

Inde i skovkanten vandrede der en gruppe på fire mænd rundt. Det var som om at de var på udkig efter et eller andet som var i nærheden. Allesammen var klædt i det samme. En sort flis jakke med en sort kappe hvorpå der var en hætte som de havde på, man kunne kun se dere øjne. De havde sorte bukser på, generelt egentl bare dækket i sort. De gik og ledte og ledte indil de fik øje på noget helt andet. Nemlig en person i en sø der så ud til at bade. "Hey, kom her og se drenge." Sagde en af dem i en hvisken og pegede. De tre andre gik hen til ham og grinte lidt for sig selv. "Hun er helt alene." Sagde de og nikkede til hinanden og gik hen imod hende med deres gevære trukket.

Da de vare nået hen til hende kiggede de ned på hende. "Hvad har vi her? Er du faret vild lille ven?" Ville en af dem sige med er blik i øjnene der kun vile sige at han ikke ville noget godt. de ville derefter prøve at hive hende op af søen, dere blik ville helt klart fortælle at de ville gøre hende ondt. Imens den ene hev hende op ville de tre andre stå og grine af det. "Du er da en fræk lille sag, er du ikke?" Sagde han derefter og blinkede til hende et par gange. Han ville føre hånden ned imellem sine ben. "Nå drenge. Hvem går først?" Vill han så spørge og kigge bagud på de andre som så ud til at diskutere spørgsmålet.

Charlot hørte de tunge skridt kom nærmere, hun lukke øjnene 1... 2...3...4 tællet hun til, men inden hun noget mere, hørte hun ene slange stemmen, gysset glid gennem hendes krop, mens hun hurtigt vendt blikke lige mod manden som havde snakkede til hende.
Hendes første tanke var, 'Føj' få et bad. men hun vidste bedre ikke gøre den mere vred, hun prøvede at undgå han greb, men han var hurtigere end hende.
Hun kampende mod før han hiv hende op af vandet og næsten blev kastede hen ad jorden, hun havde store øjne, af chok men også af frygt.
Hun ånden munden. men det eneste som kom ud var "s....s....s..." ikke rigtigt nogle ord.

Hun lod hånden gribe ned mod jorden og i det han ville føre hånden ned imellem hendes ben, kastede hun en håndfuld sand i hans øjnene og greb udefter sit tøj.
Den anden mand sprang udefter hende, men denne gang var hun hurtigere og undgik ham, men også kun lige. hun rejste sig med klædet foran sig og gik langsomt baglæns.. hun tog sig sammen og fik enligt sagt nogle ord "Hold jer fra mig, Beskidt væsner" de sidste ord blev næsten hvæsene af foragt.
Den tredje mand fik fast i hendes arm og og begyndt at hive sin hånd til sig, men hans styrke var større end hendes. Denne gang Skrig hun . såh højt hun kunne i håb nogle hørte hende...
Skriget kom bag på manden og han slap, *Nu er chance* tænkt hun og slog klædt som var en let kjole, hun begyndt at løb mod skoven i håb at komme væk fra dem, de kunne nu tydeligt se hendes mærke (Tatovering)

De fire mænd ville løbe efter hende, nu var de helt fikseret på at tage hende. "Hun kæmper godt imod." Sagde den ene og de andre var enige. Den bagerste af dem råbte af hende, højt nok til at hun kunne høre det. "Fortsæt med at løbe og vi kunne jo komme til at skyde dig i benet!" De andre lo af det imens at den ene begyndte at trække sit gevær imens at han løb og begyndte meget akavet at lade samtidig med at han løb. De andre begyndte at grine med den samme latter som før.

Pludselig stod der en foran hende, han var kommet gående og passede sig selv. Han havde ikke set hende og ville stå lige foran hende og de ville ramle sammen. Han faldt ned på sin flade og tog sig til hovedet imens at han åbnede et øje og kiggede på hende. Hans første tanke var egentlig at han ville råbe af hende, at hun skulle se sig for, men da han så at hun så bange ud vidste han at der var et eller andet galt. Han kiggede sig omkring og fik hurtigt øje på de 4 mænd der jagtede hende. Han kiggede på hende og forstod nu at der var et eller andet galt. Han rejste sig og stillede sig foran hende.

Da de 4 mænd kom op til dem stod de og kiggede på den fremmede. Den største af dem stod forrest og begyndte at snakke. "Hvorfor smutter du ikke et andet sted hen knægt og lader de voksne om det her?" Han snakkede på en ret flabet måde. Den fremmede rystede på hovedet. Han ville være beklædt i en lang sort jakke der stod åben og som hang ned til knæene, under den havde han en grå t-shirt. Grønne camoufalge bukser og sorte kondisko. Desuden havde han også et par sorte handsker på. De går næsten op til albuen, men er skjult under jakken. Han kiggede tilbage på pigen. "Kender du dem?" Spurgte han meget simpelt.

Hun havde vendt blikke mod de fire mænd, da hun undgik et træ men løb mod noget hårdt men blødt, på sammen tid, BANG hun faldt over tingen, første da hun igen åbne øjne og så mod person, hun mærkede lettelse igennem hendes krop, men frygten var stadig over hendes ansigt.
"Ø....h...m" sagde hun da hun rejste sig op, hun vendt igen blikke bagud og mærkede endnu engang frygten stige i hendes krop, hun rystede på hovedet ved synet af mændene og var klar til at forsætte sin flugt, men opdagede pludselig en skikkelse foran sig.
Endnu engang fik hun store øjne og så mod person, hun undgik at kigge frem, men kunne høres deres stemmer, hun rystede i frygt, men også af kulde.
Deres ord genlyd i hendes hoved mens hun lukkede øjne i igen "Hvorfor smutter du ikke et andet sted hen knægt og lader de voksne om det her?" hun hørte igen og igen ordene og mærkede hvordan hun ikke ønskede han var der, men sammen tid var glad for det. Hun mærkede forvirring men det forsvandt ved hans ord "Kender du dem?".

Charlot rakte hånden udefter hans tøjre og greb fast, mens hun lagde sit hoved mod hans ryg, han kunne nu mærke hendes hår var helt vådt og vis han så efter havde hun kun kjole på, som var ved at blive gennemblødt fordi hun var helt våd efter sine badetur som blev så pludselig afbrudt..
Der gik lidt tid hun svarede ikke men rystede på hovedet som et svar ... NEJ...

Hun klemt sine hænder om hans tøjre "Nej" sagde hun med en svag stem "Kender...... Dem... ikke" fik hun sagt og lukkede endnu engang øjne i

Calthos rystede på hovedet med et suk da han så at hun sagde nej. Vinden tog lidt i træerne imens at han kiggede på dem. Han ville tale lavt så kun hun kunne høre det. "Jeg skal nok tage mig af dem." Han ville derefter tage sin jakke af og give hende den på så hun kunne holde varme. Da han gjorde dette lagde han mærke til tatoveringen og smilede til sig selv med et kort nik. Derefter gik han foran hende igen og lukkede øjnene. Hans hænder ville pludselig lyse op og små lyn ville løbe rundt om hænderne på ham. Han kiggede derefter på mændende. "Hvis i vil hen til hende, så skal i forbi mig først." Sagde han og stillede sig i kamp position.

Den ene af mændende gik forrest imens de andre trak sig tilbage. Calthos ville gå til siden så hun ikke ville blive ramt af geværet. Da han skød ville Calthos pludselig forsvinde og dukke op bag ved ham. Han var teleporteret. Derefter ville han tage fat i manden og teleportere væk igen. Da han dukker op ville manden falde død ned på jorden imens at Calthos ville sidde oppe i et træ og kiggede ned på dem. "Er i sikker på at i vil det her?" Sagde han med en ret flabet stemme.

Charlot stod med hænder mod Calthos ryg da han pludselig forsvandt mellem fingerne på hende. hun fik store øjne og så forvirret omkring, hun noget at tænk *Nej nej* tænkt hun og så mod den manden der havde gabt hende før, hun gik et skridt tilbage og han smilede et ubehageligt smil, som gjorde hun rykker sig mere tilbage og stod op af et træ med ryggen.
"Oh!" sagde hun og så Calthos som kom frem og tog fat i manden og væk var han igen, "Ah!" sagde hun og mærkede nu en svede hånd mod sin mund og noget skarpt mod og iskoldt mod hendes hals, hun stivende ved berøring med den.

Hun stod helt stille og glemt i sekundet hendes evner til at forvandle sig, hendes ansigt blev rykkede tilbage så hendes ansigt var mod himlen. hendes øjne blev store ved synet af Calthos og lyttede til hans ord, hun mærkede lettelsen i kroppen mens af hans ord. Hun vidste ikke hvorfor?
Men bevægede sin læber, da hun var sikker på han kunne se dem , bevægede hun den til ordene 'Red mig'