Bloody hell // Åbent//

//må man blande sig ???//

// for mig gerne men rør ikke mine børne okey //

Kazuki kiggede på hende " er du okay!" han kiggede igen på vampyren og tog ham om halsen" DIT LEDE MONSTER" råbte han og blottede de velpassede tænder, man kunne uden tvivl se at Kazuki var sur " Du har myrdet hendes datter! Vil du nu tage hendes liv? Hvad med hendes børn!!" Kazuki lagde sit hoved ned til vampyrens hals og gjorde klar til at bide


// Bare bland dig Nifi //

Malika lå stille med åbne øjne hun var okey eller næsten hun blødte fra nakken og kunne knap nok rør sig ud af sted hun var som lammet vampyr hade spøjte en lammengift ind i malikas krop sog lamme hende hun så på sine børne de bliv hvor de skulle bliv nemlig ved lalas lig

"Så kan pigen ikke sin sjæl tilbage", hun sukkede og pegede let på vampyren der havde gjort uret, så han endte oppe i luften, man kunne se hvordan hans nerver begyndte at spænde, hans små klynk fortalte at han viste hvad der snart ville henne, Hun så imod Kazuki, "Hvis du vil havde pigen skal komme til livs igen, skal jeg bytte hendes sjæl for hans", hun satte hovedet på skrå, "Er det en handel du vil gøre?", hun smilte undrende, og så på ham med sine grå'violette øjne, vampyren leviterede stadig højt tilvejrs med et pinefuldt udtryk.

Nifi kom gåendene gennem skoven og fulgte lugten af blod hun var ikke synderligt sulten men ville lige se hvad der var sket siden lugten var så tydelig. Hun var iført en brun kjole (som kan ses på hendes billede dog ikke så godt) og et par sorte handsker med nitter på knoerne (ingen sko O.o ? ) kort tid efter stod hun midt i mængten af børn og en tilsyneladene ung vampyr. "jammen er det ikke Malika igen ... du har det med at midste dine døtre hva ??? " gritne Nifi koldt. Og så derefter længe på vampyren


//takker ^.^ //

Malika så på hende " du rør ikke mine børne Nifi du holdt bare fingen for dig selv jeg vil ikke midste flere jeg har midste mine 2 lala den ene til dig og den ande til den idiot som bed mig " sagde malika og forsøget at komme ovet til sine børne

"som altid fjentlig indstillet ... og mig som bare ville snakke" sagde Nifi ligegyldigt og så på vampyren der svævede *endenu en dødsengel ... der er længe imellem jeg møder sådan nogle* tænkte Nifi og så på pigen der så ud til at kontrolere vampyrens flyvning. Nifi fniste koldt over 'den svævendene vampyr's ' ansigtsudtryk men stoppede kort efter
*måske er det ikke det perfekte tidspungt til at grine i ??? men hva pokker* tænkte Nifi og smågrinte

Malika lå stille hun viste at børne ville gøre som hun sagde " Suki tag lalas lig og din ander søsken og gem jeg i ved vor " sagde malika suki nikke og løste lalas tømt lig op og gik hen til en hule hvor nifi ikke kunne komme ned i

Mika fik et facineret smil, da hun så pigen give en odre til sin datter, hun ville ikke blive ved med at gentage sig, hun havde givet hende et godt tilbud, men pigen(malika) havde ikke modtaget det, hun sukkede en anelse tilfreds, "Så jeg for to sjæle, det vil jeg ikke takke nej til", hun smilte blankt, og lod sine øjne falde på vampyren der stadig klynkede, normalt ville hun havde det sjovt med at lege med sit offer, give det håb, en smule tiltro til at hun ville lade dem overleve, men ikke i aften. Så hurtigt som man kunne blinke havde hun knækket nakken på ham, og ladet ham falde direkte med på en, spids gren der vente op af, så hans lig også kunne blive spidet, så hurtigt som alt var sket var han blevet til støv, og der kunne nu ikke forhandles med Dødsenglen, med mindre hun fandt det passende. Et sort lys fløj direkte i hånden på Mika, hun vurderede det inden det blev obserberet af hendes krystal-halskæde, hun sukkede. "sikke en ubrugelig en", hun huskede fornemmelsen af den lille piges sjæl, lys, fuld af glæde og med al godhed i verden.

"det vil jeg give dig rat i ... hvilken nytte kunne han gør ???" sagde Nifi roligt og gik hen til pigen (Mika) "godaften" sagde Nifi roligt og nejede for dødsenglen. Hun smilte roligt og betragtede hendes halskæde. *pussit sådan en havde jeg vist også engang* tænkte hun men rystede hurtigt tanken væk da hun ikke ville huske. Nifi betragtede kort vampyrens lig og så derefter i ratingen mod børnendene. ”straks kommer man og så bliver ens opgave taget af en vampyr og derefter kommer en anden dødsengel og gør efter arbejdet … mon jeg stadig får min såkaldte løn af min herre?” hun vidste ikke hvorfor hun sagde det højt men det faldt hende ikke ind at holde det for sig selv.

Hun nikkede høfligt til den nyankomnde der tiltalte hende, "Godaften", hendes grå'violette øjne betragtede hende med det tågede glimt der sagde hun søgte efter noget, før hun stile så væk, med et smil. Hun lyttede lidt fraværende til pigens snak indtil hun sagde det sidste, "Så du arbejder for nogen der sendte dig herud?", hun smilte facineret med hovedet let på skrå, "Så kan det jo være det måske er dig der tager vampyrens plads?", hun grinte sarkastisk da hun kunne mærke at hun havde en sjæl der var lidt mere værdifuld end vampyrens, "Du kun jo også være så heldig at jeg slår en handel af med dig?", hun trak på skuldrende da det sjældent skete.

"nej jeg tager skam ikke vampyrens plads ... men det er der måske en anden der gør" sagde hun roligt "ja jeg arbejder for nogle ... min herre ..." sagde hun roligt ”meget rig for øvrigt.” sagde hun roligt ”hvad skal den sjæl koste dig ?” sagde Nifi roligt ”ikke at den er yderst nødvendig men mere det at jeg ikke vil tomhændet hjem… jeg kunne selvfølgelig også bare finde et andet offer der svare nogle lunde til vampyren… dog er ingen sjæl ens så det ville ikke være lige så godt” sagde hun roligt og ventede på at dødsenglen skulle svare.

Hun lyttede tænkende, "Lige nu mangler jeg intet", hun smilte svagt, "Jeg vil give dig denne sjæl gratis, fordi?", hun grinte selv en smule undrende, hvorfor følte hun sig så gavmild, normalt var hendes pris ikke mindre end en slave eller mere. Hun trak på skuldrende, "Du kan bare skylde mig en tjeneste"?, hun smilte tomt, da det kunne være, være end normalt, "Er det en aftale? hvis ikke du udløser den tjenste jeg endag vil be om, så vil jeg komme tilbage efter din", hun grinte blidt da det var sådan kontraktens ord med småskrift lød, hun ville dog ikke sætte fingre imellem.

”der er betingelser på tjenesten” sagde hun roligt ”men ok … det er fint at slå ihjel og sådan … mennn …” hun tav og regnede at dødsenglen havde forstået. Hun stod kort og betragtede lige hvorpå hun kort så dødsenglen i øjnendene og ventede på sjælen … *en tjeneste er vel ikke så meget at skulle af med ??? eller er det* hun tænkte atter over handlen men fandt ikke så mange dårlige ting der kunne ske ved det ”og jeg rør ikke min herre hvis det er det du beder mig om” sagde hun roligt og smilte hemmelighedsfulgt

"Ingen betingelser, og jeg vil ikke bede dig om at vende dig mod din herre, det er umuligt?" hun smilte en anelse forstående, og rørte med en let finger sin halskæde, så den mørke sjæl kom frem igen, "Her, den er ikke noget værd, så det undre mig en anelse at din herre vil have ham", hun gav hende sjælen og smilte da hun let inprintede sig pigens ansigt, og hendes øjne næsten blev sorte.

Sjælen forsvandt ind i hendes handske ”godt ” hun var fint tilfreds med at hun ikke skulle vende sig mod sin herre da det jo var som hun sagde umuligt … ”min herre giver mig en opgave og jeg fuldføre den så godt jeg kan uden at spørge hvorfor … jeg ved den er ubrulig men det er ikke min sag” sagde hun roligt . Nifi’s blå øjne strejfede kort pigens blik og hun smilte roligt derpå, hvorefter hun hurtigt så ned igen. ”hvornår skal jeg betale tjenesten?” sagde uden tone eller følelse

Hun lod sin pegefinger hvile mod sin underlæbe da hun tænkte over, hvornår hun skulle indløse tjeneste, "Jeg skal nok finde dig når tiden er inde", hun nikkede med et venligt smil, og gabte i kedsomhed, hun ville gerne finde flere fortabte sjæle, men var ikke helt i humøret.

Nifi nikkede og så i ratingen mod børnendenes hule… ”narr gider jeg ?” spurgte hun sig selv og kørte en hånd igennem håret … ”nej jeg er for doven” grinte hun ved sig selv og satte sig midt i det hele.
”mond man ikke bare skulle ???” af en eller anden grund blev hun ved med at snakke med sig selv om det lød yderst komisk og en smugle dumt