Eftermiddags kaffe på Impure Résiduelle (Aimer )

T: 16.05
O: Der er nogle få fra de rigere samfundslag inde og drikke en kop kaffe.
V: Udenfor er det svagt blæsende, og semi varmt. Indenfor er der hyggeligt, og lunt.
D: d. 3/9
S: Impure Résiduelle?

Miriann sad ved en af de mange borde der var stillet op indenfor i selve resturanten. Hun lod fingrene glide let over den kaffekop der stod foran hende, hvorefter hun tog den op til munden, og drak en smule.
Hendes tunge slikkede let den varme væske, inden den flød videre ned mod spiserøret. Det smagte stærkt, og friskt af rigtig kaffe, og selvom hun faktisk aldrig havde brudt sig synderligt om denne drik, så drak hun den alligevel, fordi den efterlod en så dejlig eftersmag, af svagt vanvid fra hendes side.
Hun lod hånden køre hen over duen, der dækkede bordet. Det var silke. Ikke underligt, siden dette uden tvivl var en af de bedste resturanter i byen.
Hendes ildrøde hår hang om hendes ansigt som altid, i let bølgede kurver, og med en glans der kunne sammenlignes med is.
Hendes øjne var isblå, en højst besynderlig farve, kombineret med de flammende lokker. Hun havde en elegant bluse på, og et par løse, og lettere hullede jeans.
Selvom hun kun havde været her i Terre i ganske få dage, var hun allerede begyndt at iføre sig menneskenes tøj. Det havde vist sig faktisk at være behageligt at gå i...

Aimer kom gående ind på resturanten.
Hendes lange snehvide hår, var samlet i en pisk i nakken. Under hendes øjne, var der ingen spor af det sædvanlige blodlag. Hendes røde øjne flammede svagt op ved synet af Miriann. Hun rettede svagt på tøjet, og gik hen mod hende.
I hendes hånd havde hun en paraply. Hun havde brugt den til at skærme sig selv for solen, lige indtil hun havde opdaget at et tykt lag skyer dækkede for denne.
Hendes hud var ligeså bleg som den altid havde været, og hendes mundviger var trukket op i et glædesløst smil.
Herligt. Miriann havde bedt hende om at møde op her, midt om dagen, bare for at drikke en kop kaffe. Aimer rystede svagt på hovedet, og gik hen mod hendes bor.
Hun lod sig dumpe ned i en af de fine stole, hvor hun lænede sig tilbage, og nærmest skulede til Miriann.
Da en tjener kom hen for at tage imod bestilling, bestilte hun en hel flaske vin, hvorefter et bredt smil bredte sig på hendes læber. Ligeså snart tjenere havde set hendes øjne, havde han åbenbart fået gevaldigt travlt med at hente den flakse vin.
Hun vendte igen hovedet mod Mir
"Nå? Ville du bare snakke?" spurgte hun, og lænede sig frem i stolen, og støttede albuerne mod bordkanten, og så ind i de isblå pupiller hun kendte så godt.

Hun vendte hovedet svagt, og smilede bredt da hun så Aimer. Dog virkede Aimer ikke ligeså glad som hun selv, men det var vel også forståeligt nok, da alle jo vidste at vampyrer ikke kunne lide sollys. Hun havde valgt lige netop denne dag, fordi hun havde haft en fornemmelse om at der ville blive overskyet, og det var det blevet!
Hun drak kaffen færdig, og slikkede mælkeskumet af overlæben. Hun lavede en gestus mod stolen overfor sig, men inden den var færdig, havde Aimer allerede sat sig.
Da tjeneren kom, smilede hun, rakte ham den tomme kop, og bestilte endnu en, denne gang bedte hun om en smule mindre sukker.
Selv gav hun et lille fnis fra sig, da hun så hvordan tjeneren nærmest sprang afsted, efter Aimers og hans øjenkontakt.
Hendes smil blev bredere da Aimer havde spurgt
"Selvfølgelig ville jeg snakke... Men jeg vil også bede dig om en tjeneste." svarede hun og lagde en mere alvorlig mine ud.
"Du kan godt huske at jeg fortalte dig om mine.... forretninger her i byen, ikke? Du ved... Det med M-T." Hun smilede en anelse ondt, og lod fingrene køre en enkelt gang over læberne, som for diskret at advare Aimer om at tale for højt.

Aimer nikkede svagt, og lod sig synke en anelse tilbage i stolen, for derefter at se irriteret på Miriann. Hun havde ærlig talt håbet på noget lidt mere spændende end blot Mirs usædvanlige 'forretninger'.
"Mir, du er ganske klar over at jeg ikke gider at have noget at gøre med dine åndsvage projekter" mumlede hun oprørsk, men kunne ikke nænne at hoppe svagt i stolen af spænding. Hun var faktisk en smule spændt, fordi selve objektet for disse 'forretninger', jo faktisk var ret så eftertragtet, eller ihvertfald i Kensou.
Hun lod de røde øjne køre hen over Mirianns ansigt, og stoppede op ved de isblå øjne, som hun altid havde været så fascineret af.
Hun kunne jo ikke nægte at udføre hendes 'tjeneste', da hun jo var bundet til denne engel i al evighed.
Hun så væk igen, irriteret over hvor dum hun havde været dengang, og irriteret over hvordan Miriann altid havde kunnet sno sig om sin lillefinger.

Mirianns smil blev en smule bredere, mere indsmigrende, og hendes isblå øjne brændte nærmest med en usynlig ild.
Hun lænede sig svagt ind over bordet, og virkede ligeså spændt som et lille barn på juleaften.
Klar til at få en pakke overrakt.
"Du ved... Overførslen skal foregå ved næste fuldmåne, og jeg har brug for en der kommer med, en der ved hvad der skal foregå, og derfor kan hjælpe mig hvis nu denne hr. Menriou prøver at snyde mig... Hvilket jeg er ret sikker på at han gør" sagde hun langsomt, og med en lav stemme.
Hendes røde hår fik hende til at ligne en blussende flamme, der hvert øjkeblik kunne få noget til at eksplodere, og hendes isblå øjne brændte med det samme skær som håret.
Hun så op igen. Tjeneren var skælvende kommet stavrende hen til bordet, med en stor flaske, med husets bedste vin, og med en kop kaffe. På en lille tallerken ved siden af lå nogle brune småkager, med chokolade i.
Miriann smilede blot til ham, og han spænede derefter væk, inden hun kunne nå at sige tak.
Hun grinte lavt da hun tog en slurk af kaffen, tjenerne her på stedet var altid så morsomme.

Hun smilede svagt, en anelse irriteret.
Lige da hun var kommet her til Terre, havde hun været nervøs, fraværende og ikke så glad for sine omgivelser. Nu havde hun vænnet sig til det, og var blevet sit sædvanlige mistroiske jeg.
Hun rystede svagt på hovedet "Har jeg noget valg?" spurgte hun og så på Miriann med et gennemtrængende blik.
Hun ænsede denne gang ikke tjeneren, fordi denne var løbet væk inden hun kunne nå at vende hovedet mod ham.
"Kan du ikke tage din søn med? Jeg ved at han er kommet her til byen" sagde hun med en ildevarslene stemme.

Miriann så på hende med et isnendne koldt blik.
"Jeg ville ikke betro ham en så ussel opgave, han fortjener det ikke" sagde hun, med en stemme som var hendes egen søn blot en ussel fnatmide, som hun var fuldstændig ligeglad med.
"JEg vil have dig med, om jeg så skal tage din krop i min besiddelse endnu en gang, du skal med" det var tydeligt at dette ikke var en tjeneste, men en order. Hun smilede igen charmerende og så på Aimer med de isblå øjne, der udviste viden, kølighed, og stolthed.
"Vi er begge ganske klar over at du ikke har ret til at afslå, efter det du gjorde mod mig, og min eneste elskede..." hendes stemme blev hård, og læberne trak sig kort tilbage fra hendes mundvige, så hendes lettere spidse hjørnetænder kom til syne, hvorefter de blev skjult igen, bag den yndefulde rosenrøde mund. Hun rejste sig,
"Vær klar kl. 23.12 ved næste fuldmåne.... Så ses vi der" hun begyndte at gå, efterladende Aimer tilbage med regningen.
Da hun gik ud af butikken, smilede hun svagt, et frygtindgydende smil.

//hehe xD Out //