Croix 4 - Angel of the dark

S: slumkvateret
O: tomt
V: Fuldmåne, skyfrit
T: 3 om natten
D: den 11 april

Skyggerne havde forlængst forladt Di Morgas slumkvater, og de ensomme gyder lå hen i mørke. Det havde de gjort i lang tid, men det var ikke nødvændigvis alle, som fandt mørket så betydningsløst. Oppe.. Højt oppe over tagene lå et par røde øjne ud over byen. Så det hele som var det den klareste dag for menneskene. Det var det dog ikke. Ahngel havde ikke set noget til en eneste time i dagslys siden sin fuldkomne omvendelse.. og den var næsten glemt ligeså. For ham var der ikke nogen sol, kun månen, som herskede over natten. Hans nat. Alfahannens nat.
Han stod balanceret på en af de allerøverste tagsten på de små snuskede boligblokker. Han holdt skarpt øje..
Croix 4 havde sendt ham et brev for nylig. En ny ordre. Der var en Fatal type D her et øjeblik. En hvis skæbne ville blive knækket. Ahngel skulle, selvom han ikke nød ideen, finde og evt ødelægge eller beskytte vedkommende.. alt efter hvor fatalt det var.. først derefter kunne han gå efter synderen.
Ahngels lange sorte hår gav et gip fra sig i vinden imens han lukkede sine øjne. "Ah.. der er du." hviskede han uhørligt og vendte de uhyrlige øjne ned imod området. Han havde fornemmet individet..

Inuka kom gåene hen af et hjørn hun var i sin menneske sikkelse og med nogle tung skridt hun virkede forvirret, alt var kommet for hurtigt , så hun glemt helt at være på vagt, hun lagde ikke mærke til nogle omkring hende eller luftede dem heller ikke, Inuka sukkede og stoppede op midt på gaden , hun så ned mod stenen som var beskidt og gamle

Ahngel fik øje på hende efter kort tid. Undrede sig. Endnu en brækket skæbne huh? Hvad var der mon sket, som ikke lå hende foruden. Ahngel trak på skuldrene fra sin plads og gik ud fra at mere observation ville være nødvændig. Han tog et skreidt frem ud igennem luften og forsvandt som dug på solen. Han dukkede op igen i en skyggefuld krog ikke langt fra hende. Han observerede hende tavst, vidende at han ikke var til at se i skyggerne.
nå Inuka.. hvad er der blevet brækket?

"de kom tilbage" sagde hun og kiggede ned mod jorden, hun sukkede og begyndte at gå, hun synes det følselse som om en kiggede på hende , så hun vendt blikket lige mod ahngel, hendes ansigt var forvirrende og meget nemt at læse *ingen mærkeligt* tænkt hun og så frem igen og begyndte at gå "efter alle disse år, så var de ikke døde" mumlede hun og så ned mod stenen mens hun gik

//må logge.. kommer igen i løbet af dagen//

//okaay //

Ahngel kiggede undrende på hende fra sit skjul. Han antog hun troede hun havde mistet nogen, men som så var kommet igen. Han lagde hovedet lidt på skrå, stadig uden at sige eller kommentere noget.. Det virkede ikke som et brud i al forfatning, men han burde være observant.. ellers skulle han bare forklare sig overfor organisationen...

Hun sukkede og stoppede op og kiggede på himlen "Hvordan overlever han efter han forblødt og mor efter jeg så hun bliv dræbt" hun så mod stjerne som om hun ledet efter et tegn "og kan jeg noglesind tilgive dem " hun sukkede og bliv puffede til af hende, hun faldt ikke og kiggede mod manden, den første hun havde set siden disse tanker var starte, "hvordan overlevede sig, " hun kunne ikke huske noget derfra efter hendes far forblødt over hende som beskyttelse mod hende

Ahngel betragtede den forbipasserende mand med hungrende øjne, men var klar over at det ikke var nu der skulle udgydes blod. Han rettede blikket imod Inuka igen med et overvågende udtryk... Som han havde forudset.. hendes familie har brudt linket, men hvad var årsagen? Nogle eller noget har pillet ved det.. de burde være døde..

Hun sukkede og begyndte at gå igen af samme raktning , hun havde ikke opdaget Ahngel og så ikke flere person, hun ledet efter svar på alle hendes mistede hukommelse og hvordan de var overlevet, "kan det lad sig gør" sagde hun lavt til sig selv "og hvordan var jeg kommet hen til min bror" hun sukkede og tog hånden frem , hun lavede en lille ildkugle , men det lignede mere en flammede , hun så på den for at se om den kunne forklar noget men hun held

Ahngel lagde mærke til ilden, klemte utilfreds øjnene sammen imens han skulede dertil. Forbastet! Ild.. Det ville gøre hans opgave så meget sværere, hvis hun nægtede at samarbejde. Han lod sig træde ud fra skyggen og lod ligeså sin krop tones, så han ikke længere var usynlig. "Bonnuit.. petit belle." sagde han så og så imod hende med et køligt blik.

Hun mærkede et kold vind bagfra sig og hørt ahngel stemmende, tabt ilden og den landen på jorden, hun var stadig nybegynder og var i gang med at lære at bruge den, hun slukkede den og vendt ansigt mod ahngel "øh hej" sagde hun og vendte sig derefter omkring, folk gik nu langt uden om hende , efter de havde set hun kunne styr ild , nogle hviskede *dæmon* Inuka sukkede og kiggede igen på Ahngel "hvad skyller jeg ære"

Ahngel trådte lidt nærmere hende idet menneskene passerede. Han fik øjenkontakt med et par med dem, som lod til at gyse og sætte op i fart. Han vendte de røde øjne imod Inuka. "Jeg går mig såmen bare en nattevandring." sagde han og nikkede.
Han betragtede hend elidt. "Men hvad med dig.. hvad laver du herude så sent?"

hun var nu på vagt *hvad vil han enligt* tænkte hun og så ikke væk fra ham "os ude at gå, men kom vis til at gå lidt forkert, jeg endt jo i slumret" hun sagde det som om slumret passede til ham,det sagde jo at slum var et farlig sted at være, hun lagde hovedet på skrå "hvad vil du enligt med mig " spurgte hun og så ikke væk fra ham et sek.

Ahngel kiggede på hende, velvidende om at hun havde opdaget hans nyopblussede interresse og overvågelse af hende. Han vendte de røde øjne hen imod den modsatte side af gyden imens et vindtag tog i det lange sorte hår og lod det falde uregelmæssigt om hans marmorhvide ansigt.
"Hvad får dig til at tro at jeg vil noget med dig?" sagde han og lod de røde øjne strejfe hende.

"du har holdt øjne med mig, tror du ikke jeg opdaget dig" sagde hun med øjne som sagde helt ærligt min øre er beder end andre og er en dæmon så kan mærke dit tilstedværelse , hun sukkede "hvad vil du mig herre" spurgte hun med nogle øjne som sad nærsten fast på ham, hun var på vagt og en kiggede på hende i dør åbning , manden tænkt *hun er modig at gå op mod en vampyr og så selv er et menneske*

Ahngel betragtede hende med et sarkatisk smil. En smule arrogant egentlig. "Du er ikke fuldkommen tabt bag en vogn, mademoiselle." sagde han og nikkede. Han vendte sig igen imod hende.. sin fulde længde. Han var ubegribelig høj. "Ja, jeg har holdt øje med dig.. først fordi du dufter som du gør, men også fordi du har noget over dig." sagde han.
"Du er tæt på nogle, hvis skæbne er blevet brudt."

Hun var helt rolige "Min duft er min duft, sorry man kan dufte min udskyldighed og at jeg ikke er blevet rørt" , hun så stadig på ham med vagtsom øjne og var rolige, da han sagde det andet kunne man se at der kom overraskelse og at hun vidste det, "Hvad mener du" sagde hun selvom hendes øjne havde sagt noget helt andet, hun bliv urolige *og hvad vil han hen med dette*, hun så stadig på ham uden at blikkede overhovedet

Ahngel betragtede hende roligt idet han nikkede til hende. "Jeg mener det jeg siger." sagde han. "Dine forældre er opstandet fra et rige, som de ikke skulle forlade foreløbig. Der er en der har rørt ved jeres skæbner." sagde han og betragtede hende.
"Og jeg er her i Di Morga for at finde ud af hvem."

Hun gik et skridt tilbage og så forskræk på ham "Du lad dem være ik" sagde hun og frygtede de skulle forsvinde igen "jeg har lige fået dem tilbage og" hun stoppede og så ned, hun flyttet blikket væk fra ham, da en tår faldet ned af hendes kind , hun tørt den væk *dæmoner græder ikke* tænkt hun og så op på ham igen "Hvad vil du så gør ved det" spurgte hun

"Dem? Jeg vil ikke røre dem.." sagde han og lagde armene over kors. "Katastrofen er allerede sket, jeg kan ikke omvende deres nye kurrupte skæbnesti." sagde han. "Jeg vil derimod finde ud af hvem der har manipuleret med deres skæbne og uskadeliggøre vedkommende.. Det sætter alt i ubalance." sagde han så og betragtede hende lidt. "Bare rolig.. jeg har ikke i sinde at røre din lille familie."

Inuka bliv rolige igen og træk vejret dybt "det var godt" sagde hun og smilede til ham, kan godt være hun ikke kun tilgive dem , betyde ikke hun ikke vil beskyttet og elskede dem og holde dem i live så længende hun kunne, hun små grinte "Men hvad er det så du vil vide, siden du holde øjne med mig , noget som du ikke ved i forvejen og du virker til at havde personlig grund til at finde denne person" *personlig grund, en vampyr* tænkt hun og små grint over tanken

"Mine grunde er ikke centrerede i den her situation." sagde han og så på hende. "Jeg har bare brug for at vide om du kender nogle, eller har set nogle, som kunne have interesse i dine forældre levende.. Af egoistiske grunde..." sagde han og betragtede hende i en tid.

Inuka tænkt sig om og så sig omkring og sukkede , hun rystede på hovedet "Nej, kan ikke huske " sagde hun og så på ham "meget af min hukommelse den gav er væk" sagde hun og så mod himlen "kan ikke huske ret meget mere"
hun følte sig hjælpløs, hun kunne ikke hjælpe ahngel med det han søgt efter "Sorry, kan ikke hjælpe dig"

Ahngel sænkede kort skuldrene. Han var ellers sikker på at det var hende.. men igen.. øjet havde ikke reageret på hende. Måske var hun slet ikke den han ledte efter, men.. man kan jo ikke være for sikker. Ahngel stak hånden ned i lommen på sin lange frakke. Han tog et stykke papir op med adressen på sit lokale residens.. Han gav hende det. "Hvis du skulle finde ud af noget, Inuka." sagde han og kiggede på hende.. udtrykte det var en alvorssag.