What the f*ck am I doing here!? [Angel]

Tiden~03.21
Sted~Jonlu – Hospitalet
Omgivelser~Få mennesker/væsner og sygeplejsker og læger og sådan nogt…
Vejret~Mørket men ellers fint

Der var ret så stille ind på Lonlu – Byens hospital. Der skete jo heller ikke så meget her på denne tid. De fleste drukbunker havde været der for godt et kvarter siden og selvom at natten stadig var ung efter nogen så tænke de sig nok lidt bedre om på denne tid. Og trafikken var blevet reduceret markant. Dog var der stadig en del arbejde rundt omkring. Dørene blev så åbnet med at lidt hård skubbende lyd da en sengebåre blev trillet ind med en nogenlunde høj fart. Flere af de ventende ’gæster’ så hen mod lydene for at finde ud af årsagen. En pige på ikke mere en de 16-17 år sad eller halv lå ned på båren men så ikke ud til at have gjort det helt af egen fri vilje. Hun havde en lidt sjusket forbinding om hovedet og det var allerede begyndt at bløde lidt igennem det sår hun havde fået i panden. Men hun så hverken ud til at tage sig af det eller være påvirket af det. To størkne bloddråbers veje kunne tydelig ses ved af hendes ene kind siden at hendes hud var lettere bleg. Ikke sådan sygdoms bleg men blot noget der var et kende tegn på hendes race. Eller den ene halvdel. Da hun var nået lidt inden for begyndte hun igen stå imod sygeplejskernes der ville have hende til at slappe af. ”Jeg har det fint så fat det dog..” Hun hoppede roligt ned fra båren og satte sin retning mod dørene. Men hun nåede lige at blive stoppet. Hun prøvede at komme fik igen og det lange bølgede rødlige hår flagrede om hende. Hun faldt til ro igen. Hun lod sig følge med dog ved at give folk deres besvær med det. Andre patienter havde fået et mindre panisk anfaldt eller sådan noget lignende på grund af Natalie’s måske lidt skræmmende opførsel. Men hun havde jo bare sagt sin mening om dette.

Angel kom roligt gående igennem hospitalets gange, efter at havet besøgt en bekendt. Hans hår hang slattent ned forand hans øjne, og hans hænder dubt begravet i lommerne. Hospitalet var yderst stille men da han drejede rundt om hjørnet, hen mod udgangen, kunne der høres en støj fra en af hospitals gangene. Han tog den ene hånd op af lommen og strøj den igennem håret. Hans øjne hvilede skiftesvis på udgangen og den larmende gang. Han sukkede dybt og traskede ned af gangen.

Natalie lod sig stille og roligt sætte sig på en af stolene der var blevet stillet frem. Hun så sig lidt omkring men hendes klare grå øjne blev med det samme rettet mod en eller anden læge kom hen mod hende med en nu rulle forbinding. Hun sagde ikke noget og hun bed sig heller ikke i læben. Hvad var der at være nervøs over? Hun kunne så høre skridt hen mod det staore vente værelse. Hun så dog ikke hen mod dem lige med det samme. Hun lod lægen tjekke såret i hendes pande. De forbandede spøgelser havde åbentbart igen syntes at det havde været sjovt at bruge hende som skydeskive når de havde 'kast en sten efter et væsen'-konkurance. Hun sad bare stille og roligt og sagde ikke noget. Hun havde heller ikke den mindste lyst til blod lige nu. Duftens lokkende aroma havde ingen virkning på hende. Og det havde den ikke særlig tit. Hun lavede en kort grimasse da det blev trykket rundt om såret men ellers lod hun også være med at svare på spørgsmålene.

Angel gloede på sine fødder mens han gik. *først den ene fod... og så den anden fod* tænkte han, for at tænke på noget andet. Han kiggede op og stoppede op i en dør, som nogle læger lige havde gået ind af. lægerne havde stillet sig op rundt om en pige med langt rødt hår. Det røde hår opfangede hans opmærksomhed, men alligvel sukkede han og tænkte*er jeg virkelig gået helt her op pg.a det*. Angel vendte sig om og stillede sig op af døren. "Hva er der sket med hende" spurgte han hurtigt med en ligeglad stemme. Han kiggede ned mod hvor han var kommet fra. En båre med en sort pose på, blev først væk. hans kiggede hurtigt ned i jorden med lukkede øjne. hvorefter han så hen på pigen igen.

Efter blot en smule tid havde de 'behandlet' hende. Hun sad stadig ned, stædig som hun altid var. "Må jeg gå nu??" spurgte hun lettere irriteret. Hun havde ingen problem med at være på hospitalet men der var skam andre steder som hun hellere ville være. For eksempelt udenfor. Hun fik dog at nej som svar på hendes spørgsmål. Hun himlede godt med øjnene og så lidt rundt. Hendes blik blev så rettet mod en eller anden dreng nu stod og gloede på hende. Hun sendte ham først et spørgende blik og lagde hovedet på skrå men så så væk igen. Hun så lidt ned i sit skæd og sagde ingen ting. Ikke en eneste lyd. Hun forholdt sig tavs. Hun ldo sit hår falde ned som et rødligt slør for hendes ansigt. Hun så først op da en sygeplejske ville føre hende id i venteværelset igen. Hun lod igen sit blik glide over mod drengen da hun gik forbi men så igen væk. Hvad havde han nu fundet så spændende. Hun satte sig bare stille og roligt lidt væk fra de andre og lænede sit hoved mod væggen.

lagde mærke til at hun havde set han gloede på hende, og vendte blikket væk et øjeblik. Han gik lidt overrasket et mini skridt tilbage da de pludselig førte hende ud af værelset. Han stod et øjeblik og betragtede dem gå ned af gaangen, men betragtede allermest hendes flotte hår. Han 'vågnede' op igen da hun pludselig forsvandt ud af hans syn. Uden at tænke løb han stille ned af gangen. han kiggede frem og tilbage ind af dørende på begge sidder af gangen. endelig fandt han den rigtig dør, med skiltet "venteværelset". Han skuppede stille til døren og så sig omkring. Angel genkendte hende med det samme, og satte sig med ryggen til hende, en bænk væk.

Natalie's klare grå øjne blev med det samme rettet mod denne ukendte dreng der var kommet ind i venteværelset. Kun lidt tid efter hende. Fulgte han efter hende? Hun løftede sit ene øjenbryn lidt men tænkte så at han sikkert bare var fulgt efter hende da han skulle bruge lidt hjælp til at finde stedet. Hun lod sig selv lukke sine øjne og lænede igen sit hoved mod væggen bag hende. Hun trak sine ben op til sig på stolen og hun holdt balancen perfekt. Hun var vist vant til det. Hun prøvede at tømme sit hoved for alt hvad der nu kunne finde sig vej der ind. Hun drog et lavmælt suk og hun var tæt på at falde i søvn. Klokken var dog også forbandet mange nu.

Angel bemærkede at hun kiggede på ham, men da han vendte hovedet hen imod hende, sad hun med lukkede øjne. Han vendte sig lidt rundt på stolen, så han nu sad med siden til hende. Han vidste ikk hvorfor men han ville gerne have hendes opmærksomhed. Han satte blødt sine fødder op på stolen ved siden af ham og puffede blødt til den. BANG. Ángel satte sig forskrækket hen på den modsatte sidde af sin stol. sådan så han sad på kanten, hvilket fik hans egen stil til at vælte også. han slog hårdt hovedet ned i en 3. stol. Og der sad han så. helt stille og kiggede forskrækket på de to væltede stole foran ham, mens de andre mennesker i vente værelset skyndte sig hen for at hjælpe ham.

Natalie åbnede ikke sine øjne sådan med et sæt men blot som man nu plejer når man lige vågnede efter at ahve sovet lidt. Hun satte sig ordentligt op på stolen og så lidt rundt. Hun fik så øje på den lille forsamling der stod rundt om drengen. Hvad havde han nu haft gang i?? Men hun blev siddende. Han så ud til at have nok med hjælp og så gad hun ikke til at rejse sig for at hjælpe en eller anden der nok allerede ville være kommet på benene inden hun nåede så meget som halvvejs. Hun tænkte bare praktisk. Men alligevel lod hun sit blik forblive rettet mod ham og lagde igen sit hoved på skrå. Hun havde et lidt ulæseligt ansigts udtryk. Men hun så ret så træt ud og måske en smule fortumlet. Hun så ikke væk. Hun havde vel lov til at hvad der ellers ville ske. Men så rejste hun sig endelig op. Hun gik dog ikke hen til drengen. Blot hen til den første væltede stol der nu lå lidt henne mod hende. Hun sætte den op igen og gik hen til den nærmeste drikkefontæne. Hun var glad for at være halv så hun også kunne spise og drikke andet end blod.

alle menneskerne rundt om ham, gjorde ham sulten. især fordi nogle af dem havde åbne sår, som de ventede på at kunne få tjekket. Hans tænder begyndte stille at løbe i vand. Men han prøvede at skjule det, ved at slaske håret ind foran øjnene. Sætningen "er du ok", blev ved med at blive spurgt, og folk tog hele tiden fat i hans arm, for at få ham til at stå op. Hver gang trak han armen til sig, og prøvede at kravle væk. Han rejste sig hurtigt op og løb ud af mængden, og stødte ind i pigen, som han havde fuldt efter. Han stoppede forskrækket op og kiggede med store øjne på hende. Angels hår hang vildt ned foran hans øjne og Hans tænder var meget tydelige pga hans sult.

"Woah!" udbrød hun overrasket og tog først nogle fumlede skridt før at hun så væltede skævt ned på den nærmeste stol og ente på gulvet. "Av.." mumlede hun svagt og ømmede sig en smule før at hun så op på drengen. Hun studerede ham først kort før at hun vidste besked. Men hun tog sig ikke af det. Selv havde hun stadig ingen blodtørst men hendes sylespidse hjørnetænder var alligevel fremme. Men det var de hele tiden. Og havde været der siden hun fik tænder. Hun kunne ikke trække dem ind. Hun lagde så igen sit hoved på skrå så hendes rølige hår bølgede mere ned over hendes ene skulder end den anden. Men så begyndte hun at rejse sig op. Stadig et lidt ulæseligt ansigts udtryk. Så stilte hun sig foran ham blot stadig lidt fra ham. "Tror du virkelig at det en god ide at være her siden at du tydeligt har besvær med at holde dig fra ting og sager" Hun samlede plastikkruset hvis vand nu var ud over hendes trøje op og gik hen for at gå noget nyt vand.

Han stod stadig med et tomt, dådyr agtigt blik og stirrede på hende *hva er der med mig* blev han ved med at stille sig selv, mens han betragtede hende og tænkte over hendes ord. Han tog stille en finger op på den ene tand, og stak sig selv blidt. Uden at stikke hul. Han kiggede tilbage på menneske mængden, som var ved at sætte sig tilbage på deres pladser. Han valgte at ignorere det hun sagde og gik hen til hende "HVem er du" spurgte han direkte og forvendtede et direkte svar. Han kiggede let ned på hende.

"Hvem jeg er?? For mig er jeg 'mig' eller 'jeg' men for dig er jeg 'du' eller 'dig'.. For andre er jeg 'hende der' eller 'den der' men ved navn går jeg ved Natalie.." sagde hun bare lige ud. Og helt afslappet som om at det var det mest naturlige at sige. Men hun æsnede ham ikke et blik under hendes ordstrøm. Hun førte kruset op til sin mund og lagde det mod sine bløde læber før at hun lod vandet hælde ned i hendes mund. Hun tog kort sig abre en lille slurk. Og så så igen over på ham. "Og hvorfor er du her stadig?? Har du givet dig selv en eller anden ådnsvag opgave om at du skal forfølge mig hvor end jeg går.." Hun spurgte ikke for at få svar men mere for at han så vidste at hun godt vidste at han havde fulgte efter hende og for at fortælle hvordan det egentligt var. Hun lagde igen sit hoved på skrå og fugtede sine læber med tungespidsen. Hun var ikke lige i det bedste humør lige nu. Og hun havde heller ikke nemt ved at omgås folk og derfor havde hun altid en rapkommentar. Og det måtte man bare leve med indtil at hun tøede op.

Angel kiggede ned på sine fødder og kløede sig i nakken. "hah" lød det kort fra ham. Han tog nu den anden hånd og fjernede sit pandehår, så han kunne se hende. Han betragtede hende kort og sagde så "lang forklaring.. bare for at få et navn frem". Han rettede sig op og stillede sig op af væggen. "og som svar på det andet" sagde han koldt og kiggede ud i rummet "ville hellere være uden for og få noget.. mad" han kiggede hen på hende igen. "men jeg følger ikk efter dig.. men dit hår" sagde han og kiggede beundrende på det.
"men vis det genere dig, kan jeg godt gå" Angel gik stille hen mod døren og håbede på at hun ville stoppe ham. han vidste ikke hvorfor, men hun var interresant.

Natalie blev lidt undrende over det han så sagde. Hun tog sig ikke af hans kølighed i stemmen men det var lidt underligt for hende at nogen fulgte efter.. hende hår. Det var ikke ligefrem alle i byen der gjorde det. Hun forholdt sig stille uden at sige noget. Hun løftede igen plastiskkruset og førte den mod sin mund for at tage en slurk til. Hun så lidt efter ham mens at han begyndte at gå ud af venteværelse. Hun fulgte ham med hendes klare grå øjne. Hun sank det vand hun havde i munden før at hun så stilte edt fra sig. "Hey vent!" lod det så fra hende. Ikke højt men bare bestemt. Hun sagde ikke noget med det samme men stod lidt for at tage modet til sig. "Jeg vil bare sikre mig at du er helt okay?? Det så ret voldsomt ud det der styrt med stolene.." Hun blev stående men hun så rigtigt på ham og hendes hoved blev lagt lidt til den ene side så hendes hår igen faldt mere ned over den ene skulder end den anden endnu en gang. Tanken om at sætte påd et strejfede hende kort. Men det ville se lidt undelrigt du for hende at gøre midt i dette. Hun legede lidt med det slidte elastisk de hun havde i den ene hånd og hvis man ikke vidste bedre ville man tro at hun var en smule nervøs på dette punkt.

Han stoppede brat op og stod først lidt med ryggen til hende, inden han vendte sig om. "hvad er der" sagde han bare. Han avr begyndt at blive lidt træt efter styrtet og orkede ikk at have noget bestemt ansigts udtryk, andet end et totalt ligeglad et. Han så hun fumlede med noget og virkede lidt nervøs i det. Han svarede så "har lidt ondt der ved hoften" han løftede t'shirten og fik øje på et lille blåtmærke. "av sagde han træt og koldt". Slap t'shirten og kiggede op på hende igen.

Natalie var ikke særlig nervøs over dette. Men han havde bare pludselig opført sig lidt anderledes hvis man kunne sige det sådan. Som om at hun fik bagslag fra hende attitude. Det kunne egentligt også være lidt ligemeget. Hun havde hørt efter hans tilstand og han havde svaret hende. Mere kunne der heller ikke være i det. Hun så lidt på ahns blå mærke han ahvde fået. En svag trang til at pleje det strejfede hende men hun fik rystet tanken væk. Men den kom så igen. Hun trak noget der lignede en lille plastikpose frem fra sin ene baglomme. Hun gik så uden et ord hen for at fylde den op med det isnende kolde vand der var i vanddunken. Hun stoppede da den var lidt over halv fyldt hvor at hun så bandt en klude på. Hun så lidt på den og mærkede kulden stige over i hendes hænder. Så så hun igen over mod ham og gik hen mod ham. "Her det vil hjælpe en del.. Nok har du en lav kropstempratur men tro mig.. Det virker" Hun rækte ham posen og så afventnde på ha med sit hoved let på skrå.

Angel betragtede hende stilfærdigt mens hun fyldte posen op med vand. Da den blev rakt hen til ham stod han først at tænkte lidt på bare at gå, men det kunne man ikk abre sådan gøre nårh folk var venlige. Han tog den stille ud af hans hånd og løftede atter op i t'shirten og holdt den på det blåmærke. "arh det jo mega koldt" sagde han lidt højt og tog den af igen. Han stod lidt og prøvede at få 'varmen' igen og tog den så stille på igen. Han prøvede at bide kulden i sig, selvom den gik direkte i hofteknoglen. Han bøjede sig lidt sammn for at bedre at prøve at holde kulden ud.

lige det eneste jeg kunne nå at skrive inden jeg skal smutter i skole ^^

Natalie prøvede desperat at holde sit grin inde over hans lille udbrød. Det lykkedes hende også nogenlunde men hun smilte da i det mindste. Hun stod lidt og studerede hvordan han ellers tog det før at hun så tog sig sammen til at gå hen til ham. Hun sagde ikke noget men lod sine hænder tage fat i posen igen. "Det er jo nok også meningen, fladpande" sagde hun stille og roligt. "Se.. Sådan skal det være med mindre du vil have en firfrysning.." Hun lagde den så selv på det samme sted bare oven på hans t-shirt- Hun førte så sin anden ånd hen til hans ene hvor efter at hun lagde den på posen så han selv ville kunne holde den. "Du er da alligevel lidt af en pivskid.." Hun sendte ham et kort smil før at hun så gik hen til den stol hun ahvde siddet på før. Hun satte sig på samme måde. Sådan med benene trukket op til sig. Hun svang så sine arme om dem og lænede hovede mod væggen. Hun passede dog på at hun ikke hamrede såret i panden mod den.

Angel betragtede hende nøje da hun havde taget fat i posen, og lod hende sætte hans hånd på posen. Han kunne tydeligt mærke at det var mindre koldt nu, hvor posen sad uden på hans trøje - selvom den blev lidt våd -.
han satte sig ned ved siden af af hende, en stol væk. og holdt posen let på hoften. Han lænede stille hovedet op af væggen og skimede hen på hende. Han betragtede stilfærdigt hendes sår. "Gør det ondt" spurgte han og pegede, med den anden hånd, på såret i hende pande. han så lidt bekymret på hende. "sikker på det ikk er dig, der skal have pose på hovedet" ?

"Jeg klare mig fint, tak.." sagde Natalie uden at bevæge sig særlig meget. Blot kun sine læber. I starten. Men så begyndte hun at sætte sig bedre og rettede sine øjne mod ham. "Men siden at du er så venlig at spørge ind til det så.. Ja det gør stadig en smule ondt men kun når jeg rør ved det.. Ellers kommer smerten bare i en hovedpine.." Hun så så lidt ligefrem for sig og lagde forsigtigt sin ene hånd mod sin ene tinding som hun masserede blidt. "Mit hoved vil ikke hæve halvt så meget som det blå mærke du har fået dig.. Så jeg tror nu at du har brug for den mere end mig" Hun så så igen mod ham og lagde sit hoved let på skrå. Hun smilte ikke. Men hun vidste heller ingen vrede. Eller irritation. Bare helt afslappet. Det kunne man også se på hendes skuldre. Og hendes arme. Hendes tag om hendes ben var ikke så stramt mere. "Okay?? Så du skal bare stoppe med at være bekymret for mig..eller mit hår for den sags sky...." Hun stoppede igen og så hurtigt væk. "Undkyld.. Det var ikke meningen det skulle lyde sådan..."

Angel lyttede bare stille med, og overhørte det sidste for at være venlig."Wha" kom det bare fra ham og smilte sit store venlige smil. Han rodede sig selv lidt i håret og kiggede rundt i resten af lokalet. der var mindre mennesker end der var før. Og før var der heller ikk særlig mange. så de var faktisk næsten helt alene. Han betragtede den gamle sovende mand, som sad i det modsatte hjørne. "hæh" kom det kort fra ham og et lille smil kildede hans læbe. "tænkte på at gå lidt rundt" sagde han pludseligt, mens han kiggede på manden. Han drejede hovedet hen mod hende.. ´"vil duh med?" en lille pause "BTW jeg hedder Angel.. vis jeg ikk allerede har sagt det" sagde han så, uden et smil eller noget.

Natalie så lidt overrasket og en smule undrende hen mod ham igen da han spurgte om hun ville med ud og gå lidt rundt. Sikkert her på hospitalet. Hun lod sig tænke lidt over det. Han så da ikke helt så farlig ud og hun ville nok heller ikke tage skade af det. "Ehm.. Jeg skal vente på min fami..." Endnu en gang stoppede hun brat i en sætning da hun kom i tanke om at det nok ikke ville ske. Så hun tog en dyb indånding og en dyb udånding. "Glem bare bare hvad jeg lige sagde igen.. Det vil være dejligt med at få strukket mine ben lidt mere.." sagde hun så lidt sidst og slap sine ben helt så hun satte sine fødder mod plastik gulvet. Det var egentligt utroligt så meget der var lavet af plastik her på hospitalet. Hun rejste sig så op og strakte sig før at hun så så over mod Angel igen. "Og forresten.. Du har ikke haft sagt sit navn før .. Og det er rart at møde dig"

Angel rejste sig op og så på hende "Så var det vil på tide jeg fortalte dig det" sagde han og gik hen til døren "btw.. det er også rart at møde dig" Han åbnede døren og så lidt rundt. der var tre retninger at gå i. Ligeud = Udenfor i imørket. ville egentlig være rart at få lidt luft, men så var det igen om luften var for holdt for hendes sår i hovedet.
Til Venstre= Receptionen hvor der ikk stod nogen, og kun en enkelt gammel dame med rullater kunne høres. Angel skulle lige til at gå den vej men så tænkte han på højre = Der var de var kommet fra og også i retningen af hvor hans bedstemor havde ligget. Han stoppede op og valgte at spørge Natalie. "Hvilken vej" spurgte han kort

Natalie så sig lidt omkring lige som Angel. Dog lidt længere tid end ham. Hun rettede sig så roligt op og så mod ham da han spurgte hvilken vej. Hun trak let på skulderen og trådte så et skridt frem. "Lidt frisk luft til være godt.. Du kan bare gå med hvis du vil.." sagde hun helt afslappet og forsatte så mod døren ud. Hendes skridt var ikke ivrige eller hurtige. Blot normale og måske lidt slentende. Hun var en smule træt. Klokken var squ da også lort nu. Og hun havde været ret så tidligt oppe. Hun ventede ikke rigtigt på ham. Eller hun stoppede ikke op for at han så kom op på siden af hende men hun gik i et tempo så han sagtens kunne gøre det uden at anstrenge sig for meget.
Så snart at hun så havde åbnet døren mødte en frisk vind hende. Hun blev lidt overrasket men det gjorde ikke noget. Hun gik helt ud og luntede lidt muntert hen mod et af jerhegnen der var tæt på døren. Hun lænede sig lidt ud over det ved at holde godt fast i den. Et lille smil voksede frem på hendes bløde læber og hendes bølge og rølige hår flagrede vildt om hende siden at vinden hele tiden skiftede retning. Det havde hun intet imod.

//Srry tiden men skulle lige spise ^^'//