Looks familiar?// Jaster - private//

S~Søen
T~Omkring midnat
V~Koldt og stjerneklart
O~Søen og nogle træer og buske
P~http://3.bp.blogspot.com/_0xxlBtFiUBo/R0As7ZhjIPI/AAAAAAAAAmE/jUIXsK7aXxg/s400/emo_girl.jpg

Samara sad ved søens kant og kiggede op på himlen, der var en masse stjerner for en gangs skyld, nuu hvor hun var ude. Hun var ikke i sin menneske form, men tiger form. Samara's sølv striber glimsede let i det svage lys der kom fra månen. Hun fjernede igen blikket fra himlen og ud på selve søen, hun havde ikke set sin bror i ufattelig lang tid og savnede ham meget. Samara vidste ikke om han kunne kende hende, men de havde aftalt de skulle mødes her ved søen, bare til en forandring. * kom nu* tænkte hun, hun havde siddet der ved søen i flere timer, det var derfor hun havde taget form som tiger, så hun kunne holde varmen, ellers ville hun været froset ihjel, det var sikkert og vidst. Samara hørte en lyd og drejede let sin hoved og så sig omkring, der var dog intet at se nogen steder, men alligevel forvandllede hun sig til menneske igen

Jaster kom gående stille og roligt ned mod søen og kiggede sig omkring for at se om der var andre end ham. han havde to sværd med sig og kiggede rundt og tog dem op en i være hånd og gav sig til at træne sine teknikker for sig selv han ville ikke stoppe med det lige nu hvor han var så godt i gang med sin træning når han var alene trænede ham og med sin mester og den anden elev som han trænede med han ville være en af de bedste der fandtes men det ville kræve meget træning for at blive det *jeg skal nok nå mit mål på et tidspunkt*tænkte han og trænede bare vider for sig selv *men jeg syns jeg kan mærke der er andre her end mig selv*tænkte han og kiggede rundt om sig selv.

Samara rejste sig stille op og kunne lige ane en person der gik ned mod søen * er det ham?* tænkte hun og bed sig let i underlæben, hvis det vr skulle hun skælde ham ud for at komme forsent igen! hvilket han altid gjorde. Samara's sorte og røde hår sad løst ned af hendes skuldre og hendes ryg, hendes halv røde øjne lyste sim et lille barns som en juleaften. Sådan var hun altid når hun så andre mennesker, der var nemlig ingen der ville i nærheden af hende efter hun blev bidt af hendes herre, Damian. Hvorfor vidste hun ikke, jo måske fordi han var vampyr?

Han kiggede rundt og forsatte sin træning uden at stoppe med det igen og ville gerne vide hvem den anden var men den måtte komme til ham for han ville ikke komme til den person *man skal være forsigtig her i verden*tænkte han og blev ved med sin træning og kiggede så rundt igen og kiggede så hen og fik øje på den anden person der var der men hvem det var kunne han ikke se.

Samara kom tættere på og kunne nu se at personen kiggede på hende, hun var som sømmet til jorden lige pludseligt * en dæmon, det kan umuligt være ham!* tænkte hun og blev stående. Samara var bange for de væsner for hun havde haft en dårlig oplevelse med en dæmon for længe siden. Hun stod stille og tog mod til sig mens hun fortsat kiggede på personen et stykke fra hende

Han stoppede med sin træning og kiggede på personen igen som var kommet tættere på ham "hej"sagde han og kiggede på personen med et stille smil på sine læber og ventede på at personen svarede igen men det var vist en kvinde efter hvad han kunne se men han var ikke helt sikker på det og kiggede bare på hende med et stille smil og viste ikke hvorfor hun ikke kom tættere på så de kunne snakke

" hej" sagde Samara stille og fik endelig taget sig sammen til at komme tættere på ham. Hun var lidt genert, for hun vidste ikke om det var ham hun ventede på, hvis det var havde han ændret sig siden hun så ham sidst, hvilket var 5 år siden. Samara bed sig let i underlæben da hun var kommet over til ham og stod lige ved siden af ham

Han kiggede på hende "noget galt"spurgte han og kiggede på hende da hun stod tæt på hende og kunne ikke lige sæt hovede og hale på det her lige nu og kiggede bare på hende med et stille smil *hvad sker der lige*tænkte han og kiggede bare på hende uden rigtig at sige noget til hende men smilte bare til hende

" nej, du minder mig bare om en" sagde Samara stille og bed sig i underlæben. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige, hun kiggede bare på ham med blide og rolige øjne. Samara kiggede undrende på ham da hun havde fået en gave fra en vampyr, hun kunne fornemme at personer tænkte på noget

"hvem mener jeg så om"sagde han og kiggede på hende med et smil på sine læber og ville gerne vide det selvom det ikke var noget han hørt før at han mindede en om en anden han kiggede på hende med et smil på sine læber

" Du minder oom min Bror" sagde Samara og bed sig let i underlæben og tog etn billede frem og viste ham det. Denne Dæmon der stod foran hende lignede 100% den person på billedet, men og det var ham, vidste hun intet om

"okay det kan jeg godt se"sagde han og kiggede på billedet "men hvad hed din bror"sagde han og kiggede på hende med et stille smil på sine læber *hvem er hun har jeg mere end en søster og hvad er hun for en race*tænkte han og kiggede bare på hende med et stille smil

" jeg ved det ikke " sagde Samara og kiggede på billedet, hun havde ikke set ham længe og havde derfor glemt hans navn, men hun vidste en ting, han skulle være en dæmon, men hvordan kunne hun så være animagus? Samara var adopteret på grund af hendes rigtige forældre døde og den familie der tog sig af hende havde en søn