en hytte i skoven

*NIFI* skreg en stemme i hendes hovede. Nifi så sig forskreget rundt da hun aldrig havde hørt sin herres stemme stemme så tydeligt *ta det roligt ... fokuser husk hvad jeg har lært dig ... og glem de minder! det er vigtigt du ikke husker FORSTÅR DU !!* det sidste blev skreget med en kold tone og Nifi nikkede roligt.
Hun satte sig atter på gulvet og betragtede ilden omkring hende. Hun vidste at der ikke ville ske hende noget så hun sad roligt og så hvordan flammerne langsomt åd huset. Et ondt smil bredte sig på hendes læber da hun så kvinden hvis tøj der var ild i "har du det varmt nok ??" sagde hun koldt til kvinden "eller skal jeg skrue lidt mere op ???"

Malika hade det for varmt men hun kunne ikke rør sig hun var forbrædet og røgforgift og hun lå stille i mens ilde slikke sig op og ned af hendes korp men hun kunne ikke gøre noget ved det # Angle hjælpe mig # tænket Malika hun lå og viste at flammen gjore skade på hende da hun bare var et mennsek nu

Nifi forvandlede ilden lige omkring hende selv til grøn ild, der både kunne forgifte og brande folk... *måske man skulle sætte det omkring hende kvinden ?* tænkte hun og smilte ondt
Nifi var underlig godt tilpas med at se kvinden lide og vidste at hun snart ville dø. *pussit hvorfor mond hun ville være et sølle menneske ?* tænkte Nifi og så atter ind i den grønne røg

malika lå stille og bliv endnu mere forbarændt og forgift hun viste at hun snater ville død og efterlade børn sammen med deres far men hun ville ikke død en usel død foran øjne på nifi eller hendes mester vis hun lade var men det var kun nifi den dumme tøs hun var ikke ælder end Malika hun var

"teknisk set er jeg over 2000 år ældre end dem " sagde Nifi roligt "enda mere" sagde hun kort efter "men tak for komplimented." sagde hun kækt og lod nu den almindelige ild brande igen da det tog mange af hendes kræfter at bruge den grønne. "hvor er din lille engel når du har brug for ham" grinte hun ondt til kvinden

malika svaet ikke hun kunne ikke hendes liv var ved at rende ud nu hun hade midste alle sine kræfter hun lå på maven uden et rør sig men lufte var ved at bliv beder men det hjalp ikke på malikas status som var meget kritisk

Nifi så ligegyldigt på hende "han kommer ikke og reder dig for han er ligeglad med dig ... han vil kun udnytte dig og bruge dig" sagde hun ondt og et koldt smil voksede frem på hendes læber .
"dit dumme menneske du er blind i kærlighed" sagde hun ondt og lod flammerne vokse og sørgede for at røgen ikke kunne komme ud

malika viste at hun ikke hade ret Angel ville offer livet for at redde og beskydte hende for alt i verden hun vent bare på at han skulle komme og hjælpe hende for hun kunne indet selv lige nu hun lå helt stille med ilden brænden ind i hendes hud som bliv alvorlig forbrændt

"jo lille menneske jeg har rat... Han kommer ikke og reder dig ... du burde ha beholdt din dæmon styrke eftersom du ikke kan klare dig selv i menneskeform ... men på den anden side du havde heller ikke klaret det i dæmonform ... du er alt for svag... ynkelige lille svage menneske... du tror alt bliver sveret på et sølvfad for dig men det gør det ikke !!! brug hovedet !!! skal du altid kunne regne med at din elskede kommer i tide og utide jeg tør være på at han er træt af at passe sådan en svækling op ... han får jo aldrig tid til sig selv !!!" Nifi lød kold og mørk og et ondt smil sad solidt plantet på hendes læber

malika græde hun kunne indt selv nu hvor hun bare var et mennske ikke ander en at bliv ovrefaldt og skadt mere end nogensinde før for uden hendes dæmonkræfter var hun ingen ting hun lå og brændet i flammeren og hun kunne indt gøre for at komme væk fra ilden

"når du en gang er død ville du ønske du havde lyttet til mig ... hvilket er om ikke så længe" Nifi grinte koldt og så rundt
"du skulle bare vide hvordan dine tåbelige børn ville græde ... og tænk lige over hvorfor du har så mange børn" nifi smilte ondt og fortsatte derefter "og hvor lykkelig din mand vil være når først han ved at du er død ... så sender han børnendene væk og finder nogle nye kvinder han kan være sammen med" grinte nifi koldt og lod ilden blive større

Malikas hade til hende fik hende på bene " du hold bare din mund din misfoster sådan skal du ikke talt om min familie du har ingen selv så lade du det gå ud over ander familie som elsker og holde af hinande men det fat du ikke for du er ingen ting i forhold til mig " sgade malika vred hun var noget så vred på hende lige nu

"jeg er mere end du nogle sinde bliver ... nej jeg har ingen familie da de ikke ville ha mig ... ellere rattere sagt så har jeg en familie min herre er min familie og tar sig bedre af mig end du tar dig af nogle af dine grimme og udsle børn... og nej jeg er ikke et misfoster ... hvorfor tror mennesker de er bedre end andre arter ??? hvilket de ikke er de er langt fra så højdt udviklet som dæmoner, djævle eller dødsengle ..." hun grinte ondt og fik flammerne omkring kvinden til at blive voldsommere "og i din situration ville jeg foreslå at du ikke prøvede at fornærme mig efter som det er dig der er fanget"

" du du skal aldrig tale sådan om min børne igen dit di uhhh dit dum bæste " sagde mailka hun var ligeglad med at hun bliv forbræden endnu mere hun ville bare ikke finde sig at nogen skulle fornærme hendes elske børne på den måde hun hade en spand med vand som hun kaste på hende der var sæbe i der så de ville svig i hendes øjne

Nifi lukkede øjnendene inden vandet ramte hende og tørrede siv ved hjælp af flammerne. "dumt" sagde hun da vandet ikke var nok til at svække hende eller ilden på nogle måde. "skal vi se hvordan du ser ud uden dit hår ... nok lige så grim som dine børn ... og det siger ikke så lidt... også selvom du er grim i forvejen " grinte Nifi koldt og satte ild til kvindens hår kun ved at bevæge 1 finger

Malika slukke ilden i hendes hår hun var rigtig godt vred nu " du skal ikke fornærme mine børne eller mig jeg er måske et mennske men jeg er en masse venne som sikkerte ikke har noget i mod at slog på dig vis jeg bede dem om det så pas heller dig selv dit afsmuk " sgde malika vredt

"”ha ha idet mindste er jeg smuk i modsætningen til dig ” grinte Nifi koldt. ”jeg kender ikke til frygt så hvis du prøver at skræmme mig så kan du godt glemme det for det virker ikke” grinte Nifi koldt. ”og jo du er grim og det er dine børn ligeså … hvad er det nu man siger … børn kun moderen selv kan elske… aldrig har jeg set børn grimmere ” Nifi sagde nu kun disse ting for at provokere kvinden. Kvindens hår var halvsmelted og så ikke synderligt kønt ud

Malika kunne ikke mere hun var træt og syg hun faldt sammen på maven og græde hvor hun dog saven Angel lige nu bare han ville komme og hjælpe hende men hun viste at han ikka hade tid til at komme da han hade en masse at set til lige nu

Nifi grinte koldt og sparkede til kvinden "ynkeligt" sagde hun koldt og sparkede hende endenu en gang så kvinden blev vendt om på ryggen... dog var sparkendene ikke just hårde da kvinden ellers ville ha ligget over i den anden ende af rummet.
et ondt smil bredte sig på hendes læber "han kommer ikke" sagde Nifi koldt