Helt tilfældigt

Mikala var falden i en stærk og dyb søven af præstevander som bruste i hendes blod

Han blev stående og så på inuyasha for at se om han blev normal igen.

Mikala lå stille hun var livløs

inuyasha sukkede. han kunne ikke få sin normale form tilbage, når han havde den kæde på

Han blev stående, hvorfor skete der ikke noget? Mikala havde jo smadret halskæden...

mikala lå på ryggen hun rurte sig ikke

inuyasha lyste. hans poter blev til hænder og fødder. han blev sig selv igen.

Mikalas liv hang i en tynd tråd

Han slappede mere af da inuyasha var sig selv.
Lidt efter forvandlede han sig tilbage til menneskeskikkelse, han ville enlig gerne slappe lidt af, men han så på mikala.

inuyasha for hen til hende. han holdt hende ind til sig. han græd ville han nu miste hende

Han kendte godt sorgen af at miste nogen, han havde jo mistet izayoi engang.
Men han vidste ikke hvad han skulle gøre ved det.
Desuden var izayoi jo kommet igen....

MIKALA!" skreg han grædene. inuyasha sænkede sine øre. han lod tårene få frit løb. han knuede hende ind til sig

mikala hoste og sputte hun var stadig væk i live

inuyasha kærtegnede hendes kind. han var lettet over at hun var i live, for at tro hun var død, havde virkelig skræmt ham. han ville ikke miste mikala. *jeg må ikke skade hende, må ikke skade hende* tænkte han. han holdt hende stadig meget tæt ind til sig. han smilede dog ikke, da han var lidt bange for at han kun drømte og at mikala virkelig var død. "mi..ka..la... du må ikke være død" sagd ehan. hans øre var stadig meget sænket. og halen lå fladt. hans hår var blevet en kedelig farve, ikke den skinnende sølv som det normalt var

" Inuyasha " sagde Mikala og vånge på så på ham hun kysset ham på munden for at beorlig ham lidt hun lag sig ind til ham og sang den sang hun hade sunget for ham føre hun viste at han ville falde til ro når hun sang den

inuyasha hørte sangen. han så på mikala. "mikala.." sagd ehan. en tåre gled ned af hans kind. *hun er i live..hun er i live.. åh hvor er jeg lettet* tænkte han og smilede lidt. han holdt hende ind til sig. hans øre strittede igen som de plejede. halen viftede fra side til side. han kærtegnede hendes kind flere gange. han kyssede hendes pande. *havde far det mon sådan her.. den gang... nå men jeg er bare så lykkelig over at mikala lever* tænkte han. han kørte hånden igennem mikalas smukke bløde hår, det fik ham til at smile mere

Mikala kramme ham blidt hun var lidt syg endnu men ikke så slemt " inuyasha du græde jo over mig det er den støste glæde du kunne give mig " sagde Mikala og holde omkring ham for at han ikke skulle forsvinde fra hende

jeg vil ikke miste dig søde mikala, jeg elsker dig, du er mit liv" sagde inuyasha. han kørte hånden igennem hendes hår. *skadet jeg hende i min hunde form* tænkte han, og begyndte at hade sig selv. virkelig hade sig selv. han ønskede aldrig at skade dem han holdt af. især ikke mikala og sin familie.*det er for farligt når jeg er i den form... jeg må holde mig fra min hunde form, for alles sikkerheds skyld* tænkte han

Mikala hade stadig væk det lille bløden sår på halsen hun sukke svaget ot stille men ellers var hun okey men træt hun faldt i søven ind til ham man kunne høre hun sov hun nynne altid i søven det gjore hendes søve lette at genføre