The night can shines (privat)

//Min com siger du har svaret oO, men det har du ikke?? Eller?//

Melinia lagt sig ind over bordet og lagde sin figner over hans læber "En.... hemmelighed" sagde hun opdelt og drille ham lidt , hun så ned i hans kop "Åh du har ikke mere" hun drik det sidste af sin og skær ansigt "Uh kold te " hun gys lidt i kroppen og små grinede "Hvad jeg har lyst til , mmm " sagde hun tanken og så sig omkring "Tja , ved jeg ikke ..." hun vendte blikkede mod ham , hendes blå øjne mødte hans grøn, hun flyttede dem ikke , smilede bare ved det "Kun kan vis mig rundt som du love mig" hun små grinede

//det fordi jeg ikke har været på nogle dage///

Han kiggede først lidt på hendes finger mens han små grinede af hende, "Okay, en hemmelighed" sagde han og smilte, "Jeg er bare hurtigt.." sagde han og grinte da hun ikke havde forud set det var kold te. "Jeg kan saktens vise dig rundt," sagde han lidt tænkende og kiggede kort rundt, "Hvad vil du se?" sagde han med et lille grin og rejste sig roligt op mens han lod sin hånd glide over på hendes kop mens han snuppede den og hans egen og satte det over på et bord. "Du kan sige hvilket som helst rum, og jeg kan vise dig det" sagde han og grinte lidt.. Bare ikke rummet.. Altså det med stjerner og sådan, det var så noget man kunne tænke sig lidt til, ikke?

Da han tog koppen , snittede deres hud hinanden og hun lod ham tag den, hendes blik var på ham med rolige øjne og smilede "mmm, hvad du vil vise mig" sagde hun og grinede kort og lagde hovedet på skrå, hun drillende lidt, med at lad ham vælge det ...
Derefter rettede hun hovedet op og så mod hans ryg da han koppen på køkkenet bordet, hun rejste sig op og gik hen til ham og stod op af hans ryg og lagde hovedet komme ved siden af ham og så mod ham med nygerrige øjne og blik "hvilket rum må jeg da ikke se" sagde hun drillende og nygerrige på sammen tid, hun lagde nu hænderne på hans skuldre mens for ikke at falde , hun smilede bare til ham nu

"Jeg vil vise dig det du vil se," sagde han med et smil og vendte sig om mod hende igen, "Jeg kan vise dig... Mit værelse?" sagde han lidt tænkende, bare hun kunne beslutte sig.. Han var selv dårlig til det..
Da Melinia pludselig forsvandt bag ham kiggede han på sine skuldre og så hende, "rummet, det med stjerner og sådan" sagde han blidt og lod sin venstre hånd glide op og holde på hendes.

hun mærkede han hånd på sin, men flyttede den ikke "Og hvorfor må jeg så ikke se det rum" drillende hun og lagt sig tætter mod ham , hun smilede.... Hun så kort mod hans hånd *du har bløde hænder* tænkt hun og smilede
"Vil gerne se dit værelse , vis jeg må ryde i dine ting" sagde hun og små grinede, hun drillende ham lige nu , men var os nygerrige på det rum hun ikke måtte se

"Rummet, altså det med sol systemet..?" sagde han og grinte lidt mens han lod et blidt klem komme på hendes hånd, så han holde fast, og vendte sig hurtigt om, så det lignede hun var ved at besvime foran ham, mens han grinede lidt, "Du må rode så meget du vil på mit værelse, du finder nok ikke noget jeg ikke vil have du ikke ser, men der er rodet.." sagde han og grinte lidt. Han kiggede ned på hende, hun var lidt laver en ham men ikke meget lille. Han var jo også næsten to meter høj..

Melinia bliv lidt svimmel af det og så nu mod ham , helt rundt forvirret , han holdet stadig hendes hånd "Åh " hun så op på ham "har du vosket" sagde hun i sjov og smilede sødt
"Så kan jeg rode lidt mere på dit værelse , så det vel okay" sagde hun og grinede "jeg finder nok noget, som jeg finder spændende" hun så mod ham og rørt hans kind med en figner "Kunne godt tænke mig at se det rummet " hun skær ansigt

Han nikkede med et blidt smil og kiggede lidt rundt, "Hold fast!" sagde han hurtigt, og tog hende i favnen og gik på få sekunder op på 3 sal ved en stor hvid dør, "Det er mit værelse" sagde han og pegede, fornemt mod døren, som tegn på hun godt måtte åbne ind til han værelse. Hans søster Lilla havde næsten lige været der for at lave en seng til Melinia, "Håber det okay vi sover i samme værelse" sagde han lavt.

Åh ja det er, vis du sætte mig ned, eller vil du bære mig lidt mere" sagde hun og havde armene omkring hans hals, han bære hende stadig, hun smilede mod ham, "Det okay vi sover i sammen rum, men du skal vide jeg gå i søvn , gør jeg altid fremmende steder" hun små grinede og vente på han sætte hende ned på gulvet "Sikke en tur, så der er noget godt i at være dæmon" hun så til højre fra dem

Han lod hende stille og forsigtigt få benene på jorden, så hun kunne stå igen, "Godt godt" sagde han og smilte, "Det gør ikke noget for mig hvis du ligger et eller andet sted i huset, det ved jeg også de andre ikke har noget i mod." sagde han informerende og smilte "ja der er noget ved det" sagde han og smilte lidt og ventede spændt til hvad hun sagde til de fotografier, papir og tegninger der lå på gulvet, samt på hans skrive bord. Det var virkelig et rum der lyste op med hvidt papir med text og tegning på og med natur billeder. Der var selvfølgelig også andre billeder, Luke tog nemlig næsten billeder af alt.

"jeg kraveler op i folk sengen , så du advaret " sagde hun og gik ind , hun sætte sig ved en bunke tegning og så på dem "Woow du har taleret " sagde hun og så mod ham og små grinede , hun så rundt og smilede "er du en som kan li at være kreativ " spurgte hun og så mod ham , hun sad på gulvet og lignede en som havde fundet noget spændende og var imponeret af det hun så

"Det er skam fint" sagde han og lod som om det var ingen ting, "Lidt, eller nærmere, meget" sagde han og gik hen til noget der kunne ligne en stol med et hvidt slør på, han hev sløret af og en masse malerier kom frem. En lidt seng i det ene hjørne, blød madras, i højre hjørne når man kommer ind af døren. I venstre hjørne var hendes gæste sengen og i det andet venstre hjørne, et skrive bord, og så døren ud til gangen i det andet højre hjørne. og så mellem deres senge var der en dobbelt glas dør ud til en brun altan. Hans seng var ikke red, men den hun skulle sove i var.
På hans gulv var der dog lidt tøj, ikke undertøj men hverdags tøj.

Melina så sig omkring og lagde papirende , da han vidste malerierne , hun smilede "Du er virkeligt dygtigt er du så os fanget af skønhed" spurgte hun og små grinede , hun lagde hovedet på skrå og så mod ham ...
"Men du er dygtigt" hun så på hans tøj som lå og gik hen og salme op og smid det i en vasketøj kurve , hun små grinede "Sorry dårlige vane" sagde hun og vent sig rundt men fald i noget papirer , men det gik ikke i stykke, hun lå i en bukke papir , det dækkede hende helt, hun lå og grinede "Det så elegant jeg er " sagde hun mens hun grint

Han smilte og små grinte, "Ja, hvis du med skønhed mener narturen," sagde han og bladrede stilte dem flot og hurtigt op. Der var nok 58 malerier. Det var enlig lidt af det han havde levet. Han havde jo rigtigt hundrede år, så kunne han da være kreativ.
Han smilte lidt, "Mange taaaa-" sagde han og endte ikke rigtigt sit 'tak', da hun gik hen og samlede hans tøj op og satte det i vasketøjskurven. "-aaaak..." kom det så efter en kort pause, "Du siger du vil rode mere, men du roder jo op?" sagde han og grinte lidt og bukkede sig kort ned da han så at hans gulv næsten var helt hvidt af papirer. Han samlede nogen af papirene op så man kunne se hans gulv var at lysebrune træbreder. Glatte og fine. Han satte så papirene på sit skrive bord i en lille stor stak og samlede lidt fra bordet, og satte det oven i.

Melinia så mod ham med rolige øjne da han sagde det lange tak, hun små grint "det ment du vidste ikke helt, men heldigvis masse tøj liggende på gulvet , som alle andre, viser vel bare du er lidt mere renlig " sagde hun og rakte tung, hun så mod alle de papir, malerier og alt andet han havde lavet "ja , jeg mente Naturen, er os selv fange af den, men på en anden måde" hun rejste sig og samle nogle papir op og lagde dem i bunke , som han havde lavet, hun stod ved siden af ham "Tja, som sagt gamle vane " gentog hun og så på et billede af en sø i måneskær, hun kørte en figner over den "Frankrig" gætte hun og lagde hovedet på skrå...
Man kunne se hun elskede naturen og var fangende af den, hun var helt fangede af hans billeder "de sker næsten helt rigtigt ud, som om man er det" hun så mod ham og smilede sødt til ham og grinede , hun gik hentil hans skivebord , eller det ligende det ,selvom det var helt dækkede til , hun små grinede

Luke smilede glad og nikkede kort, "Ja jeg er lidt mere renlig" sagde han og grinte lidt, "Man kan i hvert fald se du elsker naturen" sagde han og smålo. Luke nikkede der efter af hendes gæt, "Nem lig, Frankrig" sagde han og smilede, "Vil du se altanen?" spurgte han med et blidt smil på sine læber. Han lod sit blik køre ud mod en brun altan, udsigten der var altid så smuk så smuk, nogen ville ikke gå der fra efter de havde set det andre syntes det bare var fantastisk men kunne godt bevæge sig som et normalt menneske/væsen, "Tak" sagde han med et smil, *Endelig kan man sige et kort tak* tænkte han og halvlo lidt af hans underlige tanke.

Melinia så mod ham og vendte blikkede mod der han pege , hun så mod det og fik stor øjne , hun løb hentil den kanten, måske lidt fareligt "Woooow" sagde hun og så mod natte himlen og udsigt "Så smukkeste " sagde hun og små grinede sødt "Du ved lige hvad du skal vis til en pige" hun så stadig ud , hun smilede og nyd vinden mod sin hud og hår , hendes duft gik mod ham, den var nu som en menneske ., sød og beghagelig

Luke mærkede hendes første skidt og skyndte sig hen mod hende da hun stod ved kanten, det var ikke altid galenæret ville holde, derfor havde han blidt sine hænder i Melinias side, for hvis nu galeenerret sagde knæk, ville den lille ræv få sig en flyve tur. "Pas på" sagde han roligt i hendes øre, "Jeg kan bare godt lide smukke udsigter" sagde han og smålo, han havde ikke rigtig forstand på det med hvad man skulle og ikke skulle vise til en pige.

den bevægede sig og det kom bag på hende , så hun fik lidt dårlig belance men da han holdt hende i siden , faldt hun bare til mod ham og så mod ham , hun lyttede til det han sagde "Mmmm " sagde hun tænkende "Piger elsker næsten altid smukke ting, være pige har være deres interesse , det ikke så svært " hun så mod træerne og bliv stående, hun havde ikke noget i mod nærkontrak efterhånden,
En hund gøede af dem, hun så ned på den og smilede "hej " sagde hun med en blid stemmende, den stoppede derefter, hun små grinede

Luke smilede lidt og trak hende blidt ind til sig igen for der ikke skulle være nogen stnlig chance for hun fladt, "så længe du passer på er det fint for mig" sagde han roligt "Ja... Det ved du i hvert fald bedre en mig" sagde han og grinte lidt igen mens han roligt gav slip om siderne på hende.

Melinia så mod skoven og derefter mod ham "Håber jeg da" sagde hun og små grinede, "må jeg se noget mere af dit hjem, vil jeg gerne" sagde hun sødt og gik ud af hans armene, de havde stod helt tæt op af hinanden, men det havde ikke påvirkede hende overhovedet, hun åbnede døren og gik et skridt ud, BANNG , sagde det og Melinia flyv tilbage, hun var stødt inden i Luke storebror , "Aw" sagde hun og så mod ham , han var hård som sten jo, hun ømmede sit ene lår som havde ramt dørkanten, han stod stadig på benene "Undskyld så mig ikke få"

Luke hvade hurtigt en let hånd på hendes ryg, dog så broren lidt forskræket ud da det ikke var forberedt, "Det må du virkelig undskylde" sagde han hurtigt med sin dybe og charmerende stemme, dog brød Luke hurtigt ind
"Jeg skal nok tage mig af hende" sagde han og smilte lidt, "Er du okay?" spurgte han roligt og kiggede blidt på hende med blide øjne.

Melinia så mod Luke storbror og var blevet kort fange , da han havde sagt de ord, men det forsvandt da Luke sagde noget, hun vendte blikkede mod ham og smilede
"Ja jeg er okay, bare chokket" sagde hun og gled en hånden over sin lår , da hun var øm og havde nok fået et blåt mærke
Melinia øjne mødtes nu Luke helt, det var klar blå og blide , man kunne fanges i dem vis man havde lyst, hun så mod hans grøn "klar den nok" hun vendte blikkede mod Luke storebror igen "Det må du virkelig undskyld , så mig ikke få"

"Det er helt okay, det sker for alle" sagde Justin kort og forsvandt så. Luke smilede lidt og fik hurtigt Melinia i sin favn og gik få skridt hen til sengen, "Sikker på du ikke skal hvile dig" sagde Luke roligt og smilte blidt. Hun havde riglig med fart på hele tiden, utoligt. Han smilede lidt og satte sig ved siden af hende.