The night can shines (privat)

hun havde armene omkring luke hals da han bære hende, hun så mod ham med lidt hævet øjenbryn, hun små grinede "Jeg er okay, det bare et blåtmærkede" sagde hun og mærkede han sætte hende ned , hun smilede og så på sit lår "Se selv" hun løftede op i sin shorts for at vis det bære var et blåtmærke "Åh har to" sagde hun og så på dem , hun smilede
Melinia så mod ham da han sætte sig ved siden af sig , hun lagde en hånd på hans og smilede venligt "tak, for at være urolig men er okay"

Luke smilede så lidt, "Og du er sikker?" spurgte han og var stadig lidt urolig for hende, måske havde hun ondt nogle steder. Nu måtte han snart stoppe med at være så bekymret men det var alligevel meget svært. "Jeg.. Jeg kan altså ikke lide når jeg gør kvinder for træd," nævnte han bare så hun måske kunne huske det.

//Det bind rundt om hendes ben på dit avatar kan jo være fra de blå mærker?//

Melinia små grinede "det var ikke dig som gjorder mig ondt, det var min egne skyld og din brors " sagde hun og satte en anden tone på din brors , lidt mere blid, hun små grinede og så på fonbindering som var om sit lår, den sad længerne end de blå mærkede "har oplevet noget meget værre end det" sagde hun og smilede til ham , hun klappede hans hånd som lå under hendes "Jeg er helt fin " sagde hun og flyttede sin hånd, hun tog shorts ned igen , så hendes lår var lidt mere dækkede

//nej der noget andet under det XD ... alle har hemmeligheder XD//

Lukes opmærksomhed gik på forbindingen på hendes hår, "Hvad ahr du nu lavet?" spurgte han og kiggede kort op på hende og så ned på hendes ben igen. Han blev igen lidt bekrymret men ikke særlig meget mere end før. Han rejste sig op og sendte en hjælpende hånd ned til Melinia og smilte blidt og ventede på hendes hånd tog i mod. "Så kan vi måske forsætte rundvisningen?" spurgte han og smilte lidt mere og kiggede kort hen mod døren.

//Blah, blah, blah!! >.<//

"Jeg har ikke lavet noget¨, min familie" foklarede hun og tog i mod hans hånd , men hun rejste sig , slap hun langsomt hans hånd , "Ja håbe jeg da" sagde hun og smilede beroligende , hun så til siden , for at se om der kom nogle , *Ingen* tænkt hun og gik ud i gangen og ventede på Luke "du e langsom" hun skær ansigt

Luke kommenterede ikke det med det var hendes familie. men kiggede op da hun var frisk på at forsætte rundvisningen. "Jeg skal jo være sikker på jeg ikke løber fra dig" sagde han og hurtigt stod Luke ved hendes side. "Kom" sagde han med et smil og begyndte at gå roligt ned af trappen, i sådan et tempo folk ville syntes var stærkt. Men det var normalt for ham.

Melinia flugt med ham og smilede "Vis du vil vide hvad det er bag forbinding , skal du bære spørger, tror du allerede ved det" sagde hun og gik nu ved siden af ham , de var nu helt ned af trappende , hun så sig omkring ... hun så de havde mange billeder på væggen og smilede, hun elskede knust og natur , hun så mod ham "Så hvad vil du vise mig første " sagde hun nygerrige og så bag sig kort

Luke smite glad til hende mens hun fik hans nysgerrighed op, "Okay så vis mig det" sagde han hurtigt og kiggede ned på hendes lår med halvlukkede øjne. Han var lidt træt efter den dag men han kunne jo lige holde hende vågen til hun faldt i søvn, "Hvad vil du se?"


//Min for er begyndt at bløde så svare ikke s¨hurtigt, når jeg renser det. Tror også snart jeg logger ^^//

hun så han var træt og smilede "Kom du er vis træt, du kan vis mig det i morgen" sagde hun og tog hans hånd og gik op af trapperne igen, hun så mod ham med rolige øjne og nikkede til han måtte se, hun fik dem inden på hans værelse og hun lukkede døren og havde slap hans hånd...
Melinia sætte sig på en stol og begyndte langsomt at tag forbinding af sit lår, uden var stadig guldende brun, men der var et slags indskrevet tegn, det tegn som betyde evigt liv .... hun så mod ham rolige øjne "Leder under evigt livs forbandelse eller gave efter hvem du spor" hun smilede til ham... hun kunne han ikke regne med hendes alder i virkeligheden var 17

Han følte hende halv vejs op før han kort tøvede men han vidste han var for træt, han kiggede med lidt stører øjne på hendes lå da hun vidste ham det, "Lad mig gætte du er over 100 år?" spurgte han og satte sig i sin seng og smilte lidt, det gjorde ingen ting at hun var ældre end hun så ud til, for det var han jo også. "Jeg skal nok vise dig det hele når vi begge er vågne" sagde han og smilte mens han kiggede hen af sin seng, op til hovedpuden og hen til fod enden. DEr efter kiggede han så på hende igen da hun sagde noget...

"Bare lig dig til at sove" sagde hun og kravelede hen i sin , hun lagde sig ned under dyne og så mod ham, "Jeg har levet i 117 år i det hele " sagde hun og lukkede øjne , hun smilede derefter "du er heldig" sagde hun så, hun gabt og lukkede øjne helt i ,og puttede sig ...
Melinia var nu træt og vil bare sove lidt , hun smilede til ham "lyder dejligt, glæder mig" hun begyndte at lyde træt i stemmende os og hun faldt i søvn

Luke lagde sig under dynen samtidig med Melinia og skuttede sig kort under dynen. Han havde dog smidt skoene og jakken. Jakken hang pænt oppe på en stol, skoene sad ved senge kanten klar til dagen efter. "Hvorfor er jeg heldig," spurgte han undrende og tænkte over at han faktisk kun var lidt yngre end hende. Han smilte blidt og Luke så hun var faldet i søvn inden han nåede at spørge til hende og lukkede øjene og en syre 'tåre' gled fra det ene øje over til det andet. Han smilte og faldt i søvn...

//Hvor lang tid skal de sove?//

Er lidt tid , rejst Melinia sig op fra sin seng og gik hentil ham, hun kravelede indtil ham og lod nu under hans dyne og inden til hans krop, og mumlede "hvor så trist søde" sagde hun og gled en hånd over hans kind , som om hun var vågen, men var hun ikke

Luke åbnede øjnene da han kunne mærke en bevægelse i rummet, ikke bare en der vendte sig om men nogen der gik. Han så så det var Melinia, "ikke for noget.." mumlede han og lukkede øjne igen.

//Kan desværre ikke skrive mere end det o.o//

"hm" sagde hun i søvne og gled en hånden over hans slag tår , som havde gjordet hans hud mere våde "Der nok en grund , men behøver ikke vide den" hun gled armene rund om hans nakke og lod ham gled ind mod hendes bryst , dyne over den begge to , mens de lå der ...

Luke havde stadig lukket øjne men åbnede dem så igen, "Melinia," prøvede han med et lille smil mens han lod sin nakke rette hans hoved, nu var det bare lidt ud for hendes. "Sover du," spurgte han og ville vide om hun stadig sov eller om hun bare ville drille ham.

"Hmmm" sagde hun som tegn på hun stadig sove , hun vendt hovedet mod hans ansigt og åbnede meget langsomt øjne op , man kunne se det trætte men blide øjne komme til syne , så klar blå de var "Hm , er der noget Luke" hun lod sig blive med armene omkring hans hals og flyttede dem ikke , hun så og er smil kom frem "Hvad er der" hun så hans våde ansigt "er du okay" hun lagde nu sin panden mod hans panden

"Jeg er helt okay, Melinia" sagde han kort og roligt så hendes sovende jeg forstod det. Luke havde jo bare fået et minde i hovedet, men det var forsvundet da hun vågnede.