Another days, hard work //David - Privat//

Sted: Den inderste del af skoven, i nerheden af skoven.

Omgivelser: En mindre lysning, omringet af en tæt del af skoven.

Tid: Midt på dagen.

Vejr: Overskyget, men stadigt lyst.

Beklædning: Som Profil billede, dog med et andet våben end øksen. Bære i stedet: https://2img.net/h/i962.photobucket.com/albums/ae103/Basse10000/Boulder%20weapons/War_Hammer.jpg på ryggen.


Der var stille i skoven. Mere stille end normalt. En stilhed som for det meste kun findes om natten, selvom det var midt om dagen. Der var lidt lavt hvislend af blade da vinden ruskede let i dem. Stilheden blev brudt af en mere højlydt ruskend i en af buskende i udkanten af en lille lysning. Ud af busken joskede en høj dværg. Høj i dværge standarder, selvfølgelig. Han var ca de 1.60m og var meget musculøs. Han gik ind i midten af lysningen, og rystede en smule på skuldrene. Han kiggede op i luften, og lukkede hans trætte øjne et kort øje blik. Der kunne høres lav knurend omkring ham, i skov kanten. Dværgen sukkede, og rakte om til sin War Hammer, og fik den af sit bælte. Han vilede den langsomt på jorden, og kiggede rundt i skov kanten. Han lænede så sin hånd ned til sit bælte og skar sin hånd på den økse der han på hans bælte. En smule blod dryppede ned på jorden, og der kom et ulvehyl fra skovkanten, og tre ulve hoppede ud. Dværge løftede hurtigt sin hammer, og brølede højt. Han svang hammeren, som gav den ene ulv som var hoppet hen imod ham, et slag i seden af hovedet. Dværgen hoppede til siden og undgik den faldene ulv, som landede livløst på jorden. En anden ulv skiftede retning og løb hen imod dværgen, og dens kompan fulgte med. Boulder slog den ene ulv med en hånd så hård som sten, som gjorde at den pev og hoppede lidt tilbage. Den anden ulv hoppede frem, og bed efter ham. Han fik sin arm op foran, som gjorde at den bed ham i armen. Han knurede af den, og slog den hårdt i hovedet, som gjorde at den pev og hoppede tilbage. Dværgen slog en hånd i jorden, og lyftede den igen. Da han gjorde kom en stor sten med hans hånd, som han kastede imod den ene ulv. Ulven hoppede forbi, og stod nu og knorede af ham. Der kom tre flere ulve ud fra skov kanten, som alle nu stod foran ham og knurede, langsomt begyndte at omringe ham. Dværge var Boulder, og han løftede sin hammer, for at gøre sig klar til at fortsætte kampen. Han banede lavt om, at det ikke altid er næmt at arbejde alene...

David havde stået og set på ude i baggrunden. Der var to grunde til at ulvene ikke havde gået efter ham. Den første var simpel og selv en blind ville have lagt mærke til det i starten af kampen. Vinden blæste imod ham og væk fra dem... Ganske morsomt faktisk.
Den anden grund var ganske komplicerede, en man ikk kunne forklare på to minutter... Og slet ikke til en død mand.
*Måske kan den dværg hjælpe mig... Og jeg har jo også brug for lidt mad* tænkte han da dværgen blev omringet af ulvene...
David nikkede langsomt da han trådte fremad. Selvom han var udødelig og havde magi, var han dog stadig kun et menneske, så hans reflekser og styrke var højere end normale mennesker, men lavere end et magisk væsen.
Men en god fægter havde han altid været. Et hurtigt og velrettede hug og en af ulvene bag ved dværgen døde med et overraskede og ynkeligt piv.
"Har du brug for en hånd?" spurgte han og stillede sig bare med ryg imod hans ryg så de dækkede hinanden. David havde aldrig mødt dværge, men han gættede på de ikke ville blive glade for driscemenation(?)

//fik kun lov til at skrive et svar... Svare i morgen//

Boulder brummede lidt vredt og kiggede lidt rundt på ulvende, og kunrede en enkelt gang. Han hørte så det høje hyl bag sig, og kiggede over skulderen, og så op på mennesket der gik ind bag ham. Han smilede bredt af hans kommentar og kiggede frem imod dem der nu var foran ham, da han regnede med at den nyankommende ville tage sig af dem bag ham.
"Ay hr. Er ikke så meget for at indrømme det, men der var sku flere i den her flok end jeg lige troede." Sagde han med en dyb brummende stemme. Han gav en brummende latter og rystede sine skuldre. En af ulvende hylede imens den hoppede imod Boulder. Boulder stampede i jorden, i det en sten fløj op i hovedet på ulven, så den lavede en koldbøtte og landede på ryggen foran boulder. Boulder sparkede hårdt til den, samtidigt med at der formede sig sten om hans fod, som gjorde at sparket var hårdt nok til at sende ulven flyvende ind i skoven. To ulve hoppede så ind imod David for at angribe ham, og en imod Boulder. Boulder slog den med enden af hans økse for at holde den på afstand, og svingede så sin økse ind i siden på den så den gav et sidste hyl inden den faldt død til jorden. Boulder trak så sin økse, og gjorde sig klar til at kæmpe imod de to sidste ved hans side, samtidigt med at han knyttede sin anden hånd og der samlede sig sten omkring den som en handske.

David smilte bare af dværgen, men fik ikke et eneste åndedræt tids til at svare da ulvene hoppede efter ham. Underligt nok smilte han over det. David havde ikke haft en ægte kamp på liv eller død i længere tid... Det her ville knap nok give ham grund til at lade adrenalinen fare rundt i kroppen...
Men alle de tanker blev jaget væk da han koncentrerede sig om de to ulve der angreb ham for fuld udblæsning.
Den første fik boret svædret direkte igennem munden, men det fik også taget sværdet fra ham, da han ikke kunne dreje omkring og derved bruge din kropvægt til at trække det ud af munden og kroppen.
Hvilket den anden ulv udnyttede og angreb ham vildt med savlen hængende fra munden. David greb derimod fat i begge kæber på den anden. Ulven gav et forvirret klynk fra sig, men holdt så mund da fedt, muskler og alt andet begyndte at suge indad og hænge... Den rådnede, men stoppede så ds hele munden ikkd var andet end en knogle pelstæppe og rådne tænder på.
Hurtigt fik ulven plantede en solid knyttede næve direkte i ansigtet så kraniet knækkede indad.
"Næste" Sagde han med et lille smil der viste hans tænder.

De sidste to ulve foran David hoppede ud efter ham. De sidste to foran Boulder angreb også ham igen. Han brølede højt, løftede hånden med en stor sten på og smadrede den ned over den ene ulv. Den nåde kun at give et højt klynk, inden dens hovede var blevet knust af den store sten. Boulder svingede så øksen, og kastede den efter den anden ulv. Han ramte den perfect i panden som gjorde at den trillede rundt og var død på stedet. Han nikkede med et brumende grin, og strakte ryggen. Der kom så tre ulve mere ud af skoven, og knurede af ham. Han sukkede, og stillede sig klar igen. Han knyttede begge næver, og slog op i luften med den ene, som gjorde at en stor hånd formet af sten kom up under den ene ulv, og derved kastede den over boulder og David, og da den kom op, løb den også efter David. Boulder slog så sin hånd nedaf, som gjorde at hånden af sten smadrede ned over den anden ulv, og maste den. Den anden ulv hoppede straks ud efter Boulder, og han nåede kun lige at få en arm foran, så den bare bed sig fast i hans arm. Han brummede surt, da det var anden gang han blev bidt der. Han forvandlede sin arm til sten, som gjorde at tænderne der var i, nu sad fast. Ulven blev pludselig meget bange, og Boulder brummede bare med endnu et grin, og slap af i armen, stadigt med den hængende der, og han kiggede over skulderen for at se hvordan David klarede sig.

David smilte bare af dværgen, men fik ikke et eneste åndedræt tids til at svare da ulvene hoppede efter ham. Underligt nok smilte han over det. David havde ikke haft en ægte kamp på liv eller død i længere tid... Det her ville knap nok give ham grund til at lade adrenalinen fare rundt i kroppen...
Men alle de tanker blev jaget væk da han koncentrerede sig om de to ulve der angreb ham for fuld udblæsning.
Den første fik boret svædret direkte igennem munden, men det fik også taget sværdet fra ham, da han ikke kunne dreje omkring og derved bruge din kropvægt til at trække det ud af munden og kroppen.
Hvilket den anden ulv udnyttede og angreb ham vildt med savlen hængende fra munden. David greb derimod fat i begge kæber på den anden. Ulven gav et forvirret klynk fra sig, men holdt så mund da fedt, muskler og alt andet begyndte at suge indad og hænge... Den rådnede, men stoppede så ds hele munden ikkd var andet end en knogle pelstæppe og rådne tænder på.
Hurtigt fik ulven plantede en solid knyttede næve direkte i ansigtet så kraniet knækkede indad.
"Næste" Sagde han med et lille smil der viste hans tænder.

//sorry... Cimputeren lavede koks i det...///

// Haha.. Blev lige en smule forviret der.. Haha //

David vendte sig ikke engang rundt... Det var der ikke tid til, men det var der alligevel da ulven kom flyvende oppe fra luften. Ulvene løftede forvirrede hovedet og kiggede mens deres ven dalede som en sten imod jorden.
David vidste, at i det sekund den ulv ville lande, ville de angribe i flok... Det havde han ikke lyst til at opleve... Selv om han ville overleve, ville han ikke bruge den her halvdel af dagen til at pille ulvetænder sin krop.
"Utroligt... De er som fluer" Sagde han grinende til boulder da han trådte frem og greb ulven. Inden ulven nåede at vride sig halvt rundt, havde han brækket nakken på den. Dens øjne var stadig åbne af overraskelse over dens pludselige død.
David smed så voldigt det døde lig ind i den venstre ulv før han løftede den den ene fod og smadrede hælen så hårdt ned i rygraden på dyret... Så hårdt at kækket ikke kun var fra dyret da det gryntede af smerte, men også fra David da den smadrede hans fod... Hvilket han øjensynigt var ligeglad med.
Hurtigt snurrede han rundt på den anden fod og havde front imod den anden, som åbenbart havde fundet sig selv en stor klat mod. Den sprang op og satte begge sine kæber tundt om hans hals.
David gryntede overrasket over det, men lod ikke til at blive skadet over det.

Boulder så en smule overrasket op på ulven i Davids hals. Han rakte en hånd op, lagde fingrende omkring dyrest nakke, forvandlede dem til sten, og brækkede nemt nakken på den, så den nu bare hang livløst fra hans hals. Han så stadigt en smule overrasket op på David.
"Har ingen anelse hvordan du lige overlevede det der men..." Ulven med tænderne i hans sten arm gav et lavt klynk, og Boulder kiggede ned på den. Han fik så sin sten arm til at vokse, og derved brække kæben på dyret, da det ikke kunne følge med mere. Han forvandlede så sin arm tilbage igen, og kiggede op på David. "Men flot kæmpet. Kan i det at du lige nu har en ulvs tænder hængende i halsen, at du ikke er et helt normalt menneske, hm?" Sagde Boulder med hans dybe stemme, og grinede så med en vram latter.

David smilte bare over det han sagde... Han anede ikke hvorfor, men sådan var det vel bare i kamp... Ens kampfæller blev ens gode venner. Han kiggede på dyret og hev dyret ordentligt væk... Men nogle af tænderne hang der jo selvfølgelig stadig... Fint placeret og fortalte at han ville ha været død hvis det ikke var for den Udødelighed.
"Det siger du ikke" grinte han bare og blev så langsomt mere alvorlig i ansigtet. "Nej... Jeg er ikke helt almindelig... Men hvem er det?" spurgte han så med et smil plantede på læberne, mens han pillede tænderne ud, med en ligeglad mening over nogle af dem trak lunser af kød med sig.
Kødet voksede sig langsomt, men stadig utrolig hurtigt sammen.. Langsomt nok til at man kunne se det, men hurtigt nok til at blodet ikke sprøjtede ukontrolleret ud af halsen på ham.
"Vi kan vel sige at jeg bare er mindre normal end andre mennesker" sagde han så med et lille smil over det.

Boulder grinede, og gev David et venligt, men hårdt slg på skulderen.
"Nej det er vi sandelig ikke, og hvilken kedelig verden det ville være hvis vi var, hm?" Sagde han med en brummende latter, og tog et par skridt imod skovkanten. Han pegede sit ene øre imod skoven, og lyttede et kort øjeblik, og gik så hen imod David igen, og rakte en stor hånd ud.
"Boulder.. Er navnet.. Og tak for hjælpen.. Ville have været iriterende at skulle komme hjem med sår over det helle igen i nat." Sagde han med et bredt varmt smil, og en dyb brummende latter.

David følte ikke ret meget i kroppen, men det skulderslag, kunne han mærke helt ind til knoglen... Den dværg var meget stærk... Denne 'Boulder' kunne være en meget farlig modstander... Muligvis for enhver anden, men for David ville han være ligesom alle andre modstandere.
Han tog hånden og rystede den hjertligt. "David" præsenterede han sig mens han kiggede på ham med et tænkende blik. "Hvad lavede du herude egentlig?" spurgte han ham aå med hovedet på skrå, mens han pillede de sidste tænder ud af halsen.

Boulder smilede med en lav brummende latter. han gik hen til den ulv der havde hans kaste økse i åanden imens han snakkede med hans dybe brummende stemme.
"Mit arbejde.. Jeg er en Slayer.. Jeg for opgaver der omhandler at holde styr på dyrebestande.. Og ulvene er helt ude af kontrol. Er heldigt at der blev sendt Slayers... Eller.. Mig.. Ud for at tage sig af bestanden, ellers ville skoven være fyldt med dem, og alt andet vildt ville blive ædt op... De er som kaniner for tiden." Han satte en fod på siden af hovedet på ulven foran ham, og rev hans økse fri, og satte den i sit bælte. Han samlede sin anden mindre økse op også, og satte den i den anden side af bæltet og kiggede op på David igen. "Som du så her.. Dette var kun hanner af en flok.. Hvilket ville gøre flokken mindst dobbelt så stor.. De er ude af kontrol... Det samme gælder varulve.. Der er begyndt at komme vilde varulve igen.. Dem som ikke kan forvandle sig tilbage... Disse lande er ikke i sikkerhed mere.. Der er et eller andet i vejen.." Sagde han med et ryst på hovedet, og samlede sin store guldhammer op, og lagde den på sin skulder, og kiggede op på David. Han smilede varmt, og grinede en enkelt gang.
"Men jeg skal ikke brokke mig.. Det giver jo bare mig mere arbejde.. Hvad med dig? Hvad laver du her ude?" Spurgte han.

David holdte øje med ham mens han pillede de sidste tænder ud af halsen og holdte dem i hånden. *Jeg kunne lave en halskæde og tjene en pose guld...* den tanke havde knap nok formet sig i hans hoved, før han smed dem over skulderen og rettede hovedet hen imod Boulder igen da han snakkede.
Så han var en Jæger til Leje... Smart tjans... For det var da rimelig tydeligt at han sagtens kunne klare dem. "Lyder nu som et godt job i den her tid" sagde han med et lille smil før han hørte Boulders spørgsmål rettede til ham.
"Mit mål her... Jeg leder efter et form for lager... Det har været skjult herude i godt nogle 300 år... Og der er noget der er mit indeni... Men helt ærligt... Så har jeg den værste stedsans og kunne godt bruge lidt hjælp" sagde han og smilte til ham med en venligt smil før han brød ud i en lilel latter da en tanke slog ned i ham.
"Men... Hvis du så skal sætte bestanddelen af ulve ned, skal du da slå Hunner ihjel... Ikke?" spurgte han så med et alvorligt. Det mindede ham om et eller andet han ikke helt kunne sætte fingeren på... Men det kunne sikkert også være ligemeget.

Boulder grinede, og drejede sig imod ham, og holdt armen ud til siden.
"Hvorfor tror du så mange hanner angreb mig?" Spurgte han med et varmt smil. Han gik hen imod David, og kiggede på ham, en smule betænktsomt.
"Et lager siger du? Altså et under jorden?" Spurgte han, og kløede sig lidt på skæget. Han havde jo en kontakt med jorden, så tænkte at han måske kunne hjælpe, hvis at David ville ønske det. "Måske kunne jeg hjælpe dig mate? Ulvene går skam ingen steder, og er meget stor sandsyndlighed for at jeg alligevel finder en rede, eller bare flere ulve på vejen.. De er over det helle alligevel..." Sagde han med en dyb høj og varm latter..

"Det skulle være lavet af nogle for de der 300 år siden, men rigtigt var det meget ældre... Alt hvad jeg ved, er at nogle fra min bataljon, som slap fra stenskredet... De kom her til byen og derfor også skoven... Så jeg blir sgu nød til at tjekke det her lager... Det er nemlig skrevet i en bog at de fandt et lager og pludselig kunne man ikke finde nogle af deres ting..." Forklarede han mens han rodede i sin ene lomme og hev en meget gammel Dagbog frem. "Det står på Oldengelsk det meste af, men noget af det er fransk... Selvom jeg forståer begge dele" Den sidste detalje var mumlende til ham selv.
"Ja... De siger at det var under en hylende sten... Hvad det så end skal betyde" sagde han og kiggede op på Boulder.
"Noget du kender til mate?" spurgte han ham så med et lille grin over Betegnelsen... Der var ingen der nogensinde havde kaldt David for deres mate... Han var altid Misforståeret eller Sir... Godt med en afveksling.

Boulder grinede lidt og nikkede et par gange, og rystede på sine skuldre.
"En hylende sten er hvad vi dværge kalder for.. En sten med uld i..." han grinede højt og varmt, og stampede i jorden, i det en stor sten fløj op af jorden foran ham, som han greb. Han prikkede til den, og der blev lavet en bred sprække. Så lagde han munden på den ene ende og pustede i det. Det gav en lav hylen, og han kiggede op på David.
"Så simpelt.. Men det er jo ikke tit at naturen skaber sten sådan.. Og det kræver at der er luft i begge sider.. Og så vil en hård vind kunne få dem til at hyle. Men har dog set et par stykker.." Han nikkede imod bjærgkæden og begyndte at bevæge sig derimod. "Ved ikke om dine venner der måske mente noget andet med deres betægnelse, men er i hvert fald hvad jeg har hørt mennesker kalde en hylende sten.. Og det kan vel ikke skade at checke de steder jeg kender til, vel?" Sagde han med et lystigt grin, og bevægede sig igennem det tætte krat, som rev i hans tøj, og hans ansigt, men så ikke ud til at irritere ham.

"Vi finder vel ud af om der er andre ting der kan forveksles med hylende sten..." sagde han og grinte bare over det han gjorde. David vidste også udemærket hvad en hylende sten var, han havde selv haft en i det gamle Egypten, men han vidste intet om der var nogle i skoven... Det fremgik rimelig tydeligt i dagbogen at det var i skoven og ikke oppe i bjergene lagert var... Selvom det nu overraskede David lidt.
Han bladrede en enkelt side frem i bogen, mens han, ligeså ligeglad med rifter, fulgte efter Boulder igennem krattet.
"Og så skulle det var i nærheden af... Jeg citerede lige 'Det hårde træ der græder med Gyldne tåre'... Hvad tror du de mener med det?" spurgte han selvom han havde en ide om at vel måtte være et træ, der havde harpiks ude af hver en revne.
Men et træ der er hårdt... Uden det er forarbejdet... Gad vide hvad de mente med det...

Boulder stoppede op, og kiggede langsomt over skulderen. Han nikkede langsomt et par gange.
"Joo.. Tror udemærket godt jeg kunne vide hvad det skulle mene... Men hvis vi skal finde det.. Skal du nok være klar på en kamp.. Og ikke med en af de små simple bæster man ser normalt.. Nej en af dem som os dværge forhen har søret for at holde gemt for menneskeheden..." Sagde han stille. Han nikkede imod hans højre side, og skiftede retning.
"De gyldne tåre fra sådan et træ tiltrækker monstre som selv legender tit unlader at fortælle om.. Der er meget få af dem i denne skov, så altså.. Skulle være nemt at kunne fine det nu..." Sagde han med en halvdyster stemme, imens han gik fremad. Han kiggede op på David igen. "Du er helt sikker på, at du meget gerne vil have det der er i det lager, hm?" Spurgte han, med et seriøst udtryk.


//Må desværde logge.. Skal ud og ordne noget.. Svare når jeg kommer tilbage..//

David kiggede længe på Boulder. Den måde stemmningen havde skiftet på, hverken skræmte eller gjorde ham mere nysgerrig... Det overraksede ham faktisk da Boulder ikke virkede som den typde der bare skiftede stemning uden nogle god grund.
"Jeg vil dø for det indhold i det Lager" sagde han bare og kiggede så fremad, mens han gik efter Boulder.
"Den Hammer du har... Er den vigtig for dig?" spurgte han da han vidste hvor vigtig våben var for Dværge... Men det var ikke blot et våben der var i det lager... Der var hele hans oppakning fra da han gik med i hæren... Hans egen dagbog ville være der... Og han ville kunn huske flere ting end han kunne nu... Og hans sværd og hans normale tøj... Det var nok blevet lidt gammeldags, men det kunne holde til bage sværdhug og pile... Altså godt nok til ham.
"Men bare rolig... Jeg tror nok jeg skal kunne klare mig imod... Hvad end det er for et dyr" sagde han og smilte. Han lød ikke alt for selvsikker... For David vidste at hvis man var for selvsikker, begik man fejl... Og fejl kunne have stor konsekvenser.


//Det er helt okay... Svarer så hurtigt jeg kan^^///

Boulder kiggede over sin skulder da han blev spurgt, og kiggede så på sin hammer, og frem igen.
"Jeg ville dø før jeg så Mjølner taget fra mig.." Han nikkede en enkelt gang. "Jeg forstår hvad du mener.. Så finder vi også dit lager.. Og så må vi jo tage konsekvensen, og bekæmpe hvad en de gyldne tåre har tiltrukket sig..." Brummede han stille. Hans seriøse ansigt fik et smil, i det han kiggede over skulderen på David igen.
"Så kan vi jo også få os en lidt mer einterresant kamp..." Sagde han med et bredt smil, og grinede så muntert igen, og virkede straks mere rolig imens han fortsatte. Han kom så hen til en meget lille lysning i skoven. Faktisk kun omkring tre meter rundt om et træ i midten var der græs uden trækroner over det. Det store træ havde harpisk rendene ned af sig, og Boulder studerede det lidt. Han kiggede omkring og så ingen sten der ville kunne symbolisere det David havde snakket om. I det han vendte sig om for at bevæge sig imod det næste træ, kunne man mærke en rolig rysten i jorden. Han kiggede ind imod træet kort, og så op på David.
"Der kommer den slags gæst vi helst ikke skal møde.. Lad os være glad for at dette træ ikke er det vi leder efter.. Kom" Sagde han lavt. Det rystede igen lidt i jorden, og man kunne høre lave stampen fra fodtrin, af noget ganske stort. Mindst de tre-fire meter højt, som nærmede sig træet.

David slugte en klump og kiggede bare rundt. Han havde for længst erfaret at han stadig kunne føle smerte, selv om han ikke kunne dø af det... Hvilket jo bare gjorde det endnu mere irriterende... Ikke at kunne fjerne smerten for altid...
"Bare så vi forstår hinanden på det punkt" sagde han og nikkede til det... Davids sværd var OldEgyptisk... Det ville han aldrig kunne efterlade... Og han ville aldrig kunne tilgive sig selv hvis han ikke gjorde alt for at få det igen...
Han studerede kort hele lysningen... Scannede den for hvor det ville være godt ikke at være, hvor man måske ville kunne gemme sig og hvorfra han bedst kunne snigangribe... Alt sådan noget som enhver god kriger ville gøre ved et nyt sted som han ikke kendte til.
"Jeg dækker dig hvis du dækker mig" sagde han og trak sit sværd frem. Han kunne mærke rystelserne fare igennem jorden og op i ham... Det var stort, tungt og garanteret farligt.
Underligt nok kunne David ikke skjule sit smil. Sådan en kamp ville virkelig få Adrenalinen til at løbe rundt i kroppen på ham.

Boulder kiggede over skulderen, med et øjnbryn lyftet.
"Øhh.. David.. Som jeg sagde.. Er det her ikke stedet." Sagde han og pegede imod det med sin tommeltot. "Der er ingen hylende sten, som det der citat sagde der skulle være.. Der er ingen grund til at skulle bekæmpe en Ent, for ingen grund.. Kom nu.. Der er ikke så langt til det næste af træerne.. Du skal nok få lov at kæmpe sådan en, er næsten sikker på at det næste træ også har en Ent ved sig.. Er spisetid for dem nu." Brummede han lavt med et grin, og begyndte at gå imod det næste træ.
Inde i lysningen ved træet kom der pludselig, fra den anden side en der hvor de havde stået, et træ, næsten crawlende. Dens røder virkede næsten som føder, og den gled hen imod træet med de gyldne tåre. Dan den var kommet der hen, delte træet sig næsten i træ, men det var egentligt bare dens arme som den bredede ud. Hver af dens arme var på tykkelse med et fuldvoksent birketræs stamme, og dens finger på tykkelse med et normal menneskes ben. Den lagde sin finger på træets side, og tørede noget harpiks fra den.