After a hard days work // Alena - Privat //

Sted: La Marécage - Søen

Tid: Midt på dagen

Vejr: Ingen skyger, og kun en let brise.

Omgivelser: Søen og træerne omkring.

Påklædning: En grøn hoody med ærmernde revet i stykker og blod omkring revnerne, grønne bukser, og øksen slæbende hen af jorden.


Der var meget få bølger på søen, da der var meget lidt vind. Solen stod højt på himlen, og skinede ubarmhjertigt ned på alt hvad de rikke stod i skygge. Skoven var forholdsvis stille, og der var kun lav sang fra skovens fugle. En stor busk i udkanten af skoven imod søen, ruskede vildt, i det en dværg kom gående igennem. Han var høj af en dværg at være, omkring de 1.60, 1.70.. Hans grønne hoodie var så medtaget af noget der kunne ligne sår fra vilddyr som for eksempel ulve. Hans overtatoverede brystkasse og arme kunne ses igennem de mange ridser, og han have et meget træt ansigtsudtryk. Han trak sin store økse bag sig, som lavede en høj skrabende lyd. Da han kom hen i nærheden af kanten på søen, kiggede han bare ned i den. Han kiggede op i himlen, og smalede øjnende pågrund af det skarpe lys. Han sukkede dybt, of faldt så til siden, og lanede på maven med et bump. Han hostede et par gange, som gjorde stenende ved hans side blod røde, af det blod der kom ud. Han lukkede æjnende og trak vejret langsomt og stille.

Alena sad ved kanten af søen og græd sagte, hendes plejemor var sur over hun havde været sammen med en af hendes meget gode veninder tidligere på dagen. Hun kiggede sig lidt omkring og blev enig med sig selv at det ikke hjalp noget at græde over det, hun tørrede en tårerne væk og rejste sig op for at strække de slanke ben. Alena fik øje på en person der lagde i græsset, med en økse ved sin side, * Hvem mon han er?* tænkte hun og gik stille over mod ham og betragtede ham let.

Den store dværg var boulder, og han kunne mærke at nogen kom tætter på. Han skulle til at flyve op, men da han fik rejst sit hovede lidt, og set forbi håret, kunne han både se og mærke at det var et menneske. Han løftede sig op på hans ene hånd, og kiggede skævt op på Alena.
"V.. Ven.. Eller.. Fjende?" Fik han brummet frem. han havde en hånd på hans mindre økse i hans bælte, og prøvede at løfte sig op at stå, men endte bare med at få sig vendt rundt, så hans store hånd ramlede ned på jorden på den anden side af ham, og han nu lå på ryggen. Han så ikke ud til at have nogen energi tilbage over hovedet, så han blev nød til at være forsigtig, og havde derfor været så uhøflig at stille det spørgsmål..

" Ven " sagde Alena stille, hun havde aldrig gjort en flue fortræd, det stod ikke til hendes natur at være ond overhovedet! Hun smilte let og rækkede ham en hånd så han kunne op, hvis han ville tage imod den. Hun kunne ikke lade være med at små grine da han ikke kunne komme op, det var grunden til hun ofrede ham en hånd, for at hjælpe ham op. Alena syntes det var temmelig søødt at han ikke kunne komme op, men prøvede på at skjule det så godt som muligt

Boulder kiggede op på Alena, og smilede varmt. Han ragte sin egen store hånd op til Alena, og tog imod hjælpen. Man han tillod dog kun at komme op at side. I det han kom op og side, lavede han en trækning over ansigtet af smerte, og lagde hurtigt hans venstre hånd over hans højre overarm, og brummede surt, og tydeligvis i smert. Han skubbede armen bag ud, og den gav pludselig et meget højt knæk, i det armen igen satte sig på plads. Han brummede lavt, og rykkede lidt rund så han sad ordentligt, imens han kiggede op på Alena. Han rakte så sin hånd ud, og smilede.
"Boulder." Præsenterede han sigselv som, og nikkede en enkelt gang.

Alena så på hans arm der var såret af et eller andet stort dyr, men hvilket vidste hun ikke. " Alena" sagde hun og tog imod hans hånd og smilte let. Et lille vindstød legede med hendes hår og fik det ind foran hendes helt lyseblå øjne. Hun nikkede kort tilbage for ikke at virke som en eller anden storsnudet snob, hvilket hun overhovedet ikke var! Alena var helt vildt uadvendt og havde mange venner helst og her, dog ikke den fra hendes klasse, de hadede hende som pesten fordi hun så ud som hun gjorde og fordi hun var det som de ville kalde for emo

Boulder smilede og rystede blidt hendes hånd. Han hostede til hans side væk fra Alena af respect, og for ikke at hoste på hende. Han brummede en smule i smerte, og tog fat i hans hoodie ved brystkassen, og rev den af. Den var alligevel allerede revet i stykker, og ikke være at gemmer på. Hans overkrop var sat til af tatoveringer, og små revner fra hvad han havde været oppe at slås imod. Han spændte sine muscler med en smertfuld brummende, og voksede nærmest lidt i størelse ved at gøre det, men slappede så af igen, og kiggede op på Alena.
"Hvad laver du.. Her nede ved søen, på denne tid? Er det ikke en skoledag i dag?" Han kiggede hurtigt væk da et væsende host kom fra ham, inden han kiggede tilbage. "Siger jeg uden at vide hvad dag det egentligt er." Sagde han med en hæs latter, og brummede lidt af smerte deraf.

" Tjo, men jeg gider ikke være i skolen, da der er nogle der er efter mig" sagde Alena og snøftede let, hun gad ikke at vende tilbage til den skole igen. Bare fordi hun var en smule anderledes end de andre. Hun kiggede på ham og tørrede en tåre væk fra hendes ene kind " Hvad laver du selv her ude?" spurgte Alena med et svagt smil på læberne