Another days, hard work //David - Privat//

David kiggede bare længe på træet... Han kunne mærke den vanvittige Kamptørst der gjorde ham til så vanvittig en kæmper, at ingen kriger ville slås imod ham efter de havde set ham slås, medmindre de også selv havde havde den vanvittige kamptørst selv... Så ville man aldrig kunne holde sig fra en kamp der ville omhandle liv eller død.
"Jeg kunne nu stadig godt tænke mig at slå den ihjel..." Sagde han og slikkede sig lidt på læberne. "Men jeg kan godt forstå, hvis jeg ikke skal, eftersom der er så lidt" sagde han og en lille tanke dukkede op i hans hoved.
"Skal vi slå den, som bevogter lagert, skal vi slå den ihjel eller bare Bevidstløs?" spurgte han ham med et lille smil.
Han kunne godt forstå det, hvis han ikke måtte, hvis der var for lidt til at skoven kunne undvære nogen.

Boulder grinede halvt, og kiggede over skulderen, imens han stadigt gik imod det næste træ.
"Tror du Enten vil lade være med at dræbe mig, fordi jeg er af en truet art?" Spurgte han med et smile, og kiggede så fremad igen. "Nej vi slår den ihjel hvis den er der.. Det er det gode ved Enter.. Der vil altid være det antal der skal. Den dag et dør, er der et nyt af de store træers røder, som forlader dens moder, og besætter et nyt træ. Der derved bliver til en Ent." Fortalte ham imens han fortsatte. "Så længe træerne med de gyldne tåre ikke bliver fældet, vil Enter aldrig uddø.." Sagde han og kiggede ind i en ny lysning. Han så en sten, som han observerede i en tid, og nikkede en enkelt gang, og kiggede op på David.
"Det er her.. Den store sten der.. Den ligger ikke på jord.. Der er et huld under den.. Dem der som gemte det lager væk, gjorde et godt arbejde.. Den der sten er meget stor.. Hvis det var almindelige mennesker, skulle de mindst være ti til at flytte det monstrum." Sagde han, med en lav stemme. Han kiggede så ind i lysningen igen. "Det ser ikke ud til at der er nogen Enter lige nu.. Så lad os bevæge os derind ad med det samme.." Sagde han. "Jeg går først, og hvis jeg bliver angrebet, så overrasker du dem, okay?" Spurgte han, og kiggede op på David.

David kiggede bare længe på ham. Det var skræmmende at tænke på, at hver eneste af de store fyre... Ville dø eller lignende, så ville der strals være en anden klar... Ligesom David selv aldrig ville kunne dø, ville de heller aldrig kunne dø.
Han kiggede på stenen og smilte lidt. Men smilet forsvandt da han hørte hvad det var Boulder sagde.
"Nej!... Jeg går først, eftersom jeg kan overleve det hele" ssgde han og gik imod stenen. "skal stenen blive her, eller har du noget imod den forsvinder?" spurgte over det. Han havde trods alt oplevet at nogen blev utroligt sure over at noget blev ødelagt alt for hurtigt.


///undskyld det korte svar///