Morgen skud (Boulder)

Sted: Skoven
Omgivelser: Træer og hvad der ellers er i en skov
Vejr: lette skyer
Tid: tidligt på morgenen
Dato: today

Bank, Bank, Bank, Bank.
Lyden ødelagde straks den totale morgen stilhed der havde hersket indtil nu
Bank, Bank, Bank, Bank.
Uvidne folk ville tro det var en kæmpe-spætte der hakkede i et træ, eller en meget stærk skovhugger der bankede træer ned.
Men hvis man kiggede efter var der ikke nogle træer der faldt. Der var kun en lettere dirren i de kraftige bøgetræer tæt ved en lille lysning.
Bank, Bank, Bank, Bank.

Lyden stammede dog fra en ung elver kvinde, der stod midt i en lille lysning med sin højt elskede bue.
Alyn hed hun.
Hendes ravn sorte hår var redt glat, og hang ned over hendes marmor farvede skuldre.
Alyn spændte den hårde bue, tog sigte og skød igen med et kraftfuldt skyd, som man ikke ellers ville kunne se på den smukke elver.
Alt det skete på tog sek. Hun var som altid klædt i en kort kjole, der i dagens anledning var hvid og grøn. Overdelen var stram, men underdelen hang som sædvanligt og flagrede om hendes knæ.
Bank, Bank, Bank.
Lyden fortsatte, og Alyn var hamrende ligeglad med om hun vækkede skovens øvrige morgensurer beboere

Boulder trak sin økse ud af nakken på en ulv, og sparkede til den med et brummende surt udtryk. Han kiggede rundt på den lille gruppe af ulve han havde taget sig af, og sukkede så lavt. Han hang sin store økse tilbage på sin ryg, og løftede sit hoved da han hørte en lav banken. Han så en smule betænktsom ud, men gik så hen til en af ulvende, og rev en mindre økse ud af dens pande, og hang den i sit bælte. Han rejste sig, og hørte nu igen banke lydene. Han kiggede så i den retning det kom fra. Han strøg sin højre hånd over sit skæg, som var lettere blodigt efter kampen. Han kiggede rundt på ulvende og så imod lyden igen. Så begyndte han at gå hen imod lyden. Han havde sin grønne hoodie, med tungt metal armor på armende og sin brystkasse. Han trak sin hood fra hovedet, og blev ved med at gå imod lyden. Han kom så hen til en lsyning. han bevægede sig igennem en busk, som nok lavede lidt larm. Da han kom igennem, kiggede han op af elveren. Han var rimelig høj af en dværg at være.. De ca 1.60-1.70.

Alyn, der havde ramt perfekt alle gangene, lagde buen til side og sukkede.
Hun gad ikke hente pilene ligenu. Hun kunne også altid producere flere, men det var hun ikke lige i humør til.
Hun sugede den friske morgenluft ned i lungerne, og kiggede op på den grå himmel.
En lyd ramte hendes ørere. klask klask klask, lød det. Der var tydeligvis en der var ude og banke dyr ned.
Hun smilte et ligegyldigt smil. Lad folk om det.
Nogle minutter efter hørte hun en raslende lyd. Det var til gengæld ikke noget hun så småt på. Lyden var tydeligvis fra hækken nogle meter væk. Hun tog lynhurtigt, sin bue op.
Og ud kom en dværg. Hun kunne ikke holde et overraskede gisp tilbage.
Var den race ikke uddød?
Hun blinkede forvirret med øjnene. Underlige verden.
For væsnet der stod der, var virkelig en dværg!

Boulder brummed lavt i det han kiggede ildt op og ned af elveren. Han smilte så med en lav latter, og forlod skyggerne under træerne. Han kiggede over imod det elveren havde skudt efter, og så hvor dogt hun havde ramt. Han gav endnu en lav latter, og kiggede så over på Alyn igen.
"Godt ramt frk.. Er ikke så tit man ser din race alene heromkring.. De fleste af dem jeg har set var i store grupper.." Sagde han med hans dybe varme stemme. Han stoppede op, da han så at hun stadigt havde sin bue fremme, og klar. Han holdt sine hænder lidt ud til siderne, for at havde dem langt fra sine våben, for at vise at han ikke havde i sine at bruge dem. Han smilede bag sit tykke store halvblodige skæg, og lagde en hånd på det. "Er det ikke en smule tidligt at træne bueskydning?" Spurgte han, og strøg sin hånd ned af sit skæg.

Alyn skar en smertefuld grimasse da han nævnte grupper. Hun lagde automatisk en hånd hen over hendes tatovering der synes at lyse op. Hun var blevet udvist af sin forbandede elver gruppe, da de opdagede hun ikke var en sød lille rolling af en lyselver.
Alyn genvandt dog straks kontrollen over sit ansigt, og lagde det i det sædvanlige fraværrende kolde udtryk
Hun bestemte sig for ikke at svarer på hans første spørgsmål.
Da han lagde sit våben til side, lagde hun blot buen over sin ryg. Hun ville kunne trække den hurtigere end nogle kunne drømme om.
"tidligt og tidligt. Solen er på vej op, så det er teknisk set dag hr."
Alyn der ikke var blevet opdraget af danede høflige mennesker (hvis hun overhovedet var blevet opdraget), var ikke særlig vild med høflighed osv. Men hun kunne dog godt lidt.

Boulder brummede en lav latter og kiggede op i himlen. Han kiggede tilbage på Alyn, og kom til at tænke en smule over hendes tatovering, men valgte at lade være med at spørge. Elvere og deres hemmelighede. Han grinede en enkelt gang af sine egne tanker, og gik lidt længere ud i lysningen.
"Ohh kald mig ikke hr.. Boulder er navnet.. Glædeligt at møde dem Elver.. Du har en ret god buearm, har du ik?" Spurgta han og kiggede hen imod pilene igen, og så tilbage på Alyn. Han tog en mindre økse op af hans bælte og drejede den rundt i hånden et par gange, og kiggede hen imod pilene. Han tog sigte et par sekunder og kastede så sin økse så hårdt at han kunne. Øksen lavede en bue i luften, og hakkede ind i midten af pilene, og satte sig fast i mørket, og knækkede et par a pilene. Boulder lavede en let grimase, men grinede så en enkelt gang, og kiggede op på Alyn og rystede på skuldrene.
"Sorry.. Håber ikke de var for besværlige at lave.." Sagde han med endnu et grin, og smilte bredt, i håbet om at hun opfattede at det var en udfordring.

Alyn gloede lettere frastødt på denne dværg boulder. Forventer han at jeg skal give ham mit navn når han lige har sprækket mine pile??
Hun stirrede ondt på ham. Hun kunne fatte hentydningen og smilte i sit stille sind.
Hvis han havde nogle forhåbninger om at leve længere, skulle han tage sine små dumme ben på nakken.
Det var jo hellere ikke en fair kamp for ham. Det kunne godt være at han havde et par tunge stenøkser han kunne kaste med.
Men de var mere ureglmæsige i forhold til hendes lige og præcise pile, som skar igennem alt.
Og hun kunne nå at afyrer 4 pile på 2-3 sek. Hvilket helt klart ikke ville komme denne dværg til gode.
Og hvis hun endelig skulle løbe tør for pile, ville hun kunne knuse ham på et øjeblik med sit ´lille´trick
"Synes du ikke du løber en ret så stor risiko. Jeg er ikke nogen ulv, du kan spratte op med med dine små økser" Alyn lagde tryk på små. Man kunne hører ironien i hendes stemme.

Boulder rejste begge sine øjnebryn, og bummede så irriteret, og lod sine arme hænge ned af siderne igen.
"Hmpf.. Ville da for pokker ikke slås imod dig Elver... Ville udfordre dig til en duel, med mål skydning..." Sagde han med en halv irriteret steme, og rystede på hovedet, og gik hen imod målet. "Bare fordi jeg er dværg, behøves det da ikke at betyde jeg vil slås til døden vær gang.. Jeg er da ikke interreseret i at komme hjem med tyve pile i ryggen..." Brummede han, imens han kiggede over skulderen på vej hen imod målet. Han tog fat i hans økse, og rev den ud af målet, og plaserede den i sit bælte. Han hev de pile ud som ikke var blevet revet i stykker, og vente for at gå tilbage. "Jeg ved da udemærket godt at i elvere er gode til at bruge jeres buge, og hurtige.. I en kamp en mod en, ville jeg sikkert ikke have en chance, hvis ikke vi startede tæt på hindanen..." Sagde han. Han virkede næsten en smule fornærmet. "Og at dræbe ulve i den her tid, er at gøre naturen en tjeneste.. De som kaniner for tiden, og hvis ikke nogen tager sig af antalet, ender skoven med at blive overløbet af dem, og alt andet dyreliv drevet ud." Brummede han igen. Han lod pilende falde fra hans hånd ved siden af Alyn. Han kiggede op på hende. "Og Odin, er aldeles ikke lille..." Sagde han med et fnys, men smilte, og grinede så lidt, med et ryst på hovedet, og gik lidt væk fra hende af respect.

Alyn kunne ikke presse et fornøjet smil tilbage. En fornuftig dværg. Se det var noget nyt.
Da han begyndte at plapre op om ulve gloede Alyn på ham som om han lige var faldet ned fra månen.
Ulvene her i skoven, havde faktisk hjerne. Og Alyn som elskede ulve kunne ikke bare se til mens en halv fornærmet dværg gik rundt og bankede de højt hellige dyr ned.
Hun begyndte dog ikke at blive sur. Med mindre han selvfølgelig havde banket den hvide ulvegruppe ned. Så kunne han godt regne med at få 20 pile i ryggen.
Men hun nikkede dog til hans udfordring.
"Du har allerede tabt" svarede hun.
Med hendes elverblod i årene kunne hun ikke sige nej til en udfordring. Elvere elskede simpelthen konkurrencer.
Især Alyn. Og især, når hun vidste hun ville vinde.

Boulder smilede bredt, og nikkede en enkelt gang.
"Jaha.. Det har jeg sikkert.. Men jeg nyder en god konkurance en gang imellem.. Og lige i dette.. Vil jeg ikke have noget imod at tabe. Jeg kalder det træning." Sagde han med et smil, og stillede sig ved siden af Alyn. Han kiggede ned imod Alyns mål, og så på et træ ved siden af den. Han løftede sin højre hånd, og en masse sten kom op a jorden, og formede sig i tre små cirkler under hans hånd, og dannede en målskive. Han rettede det så imod træet, og slog sin håndflade frem, i det stenende blev skudt hen på træet ved siden af Alyns, og lavede en målskive til ham. Han kiggede så op på ALyn, og nikkede imd målende.
"Jammen du kan få æren af at starte frk." Brummede han med et smil. Han lagde sine hænder på vær side af hans talje, og kiggede ned imod målende.

Alyn kiggede facineret på dværgens værk.
Hun spændte sin bue, lagde en pil på strengen, sigtede og slap. Da hun slap var der allerede en ny pil på vej, efter den første og derefter en til. Alt det skete på få sekunder.
Nu hvor han så fint sagde træning, så ville hun da også træne. Og kiggede vurderene på målet.
To af dem havde ramt, inde i den lille røde cirkel, hun havde tegnet, og som hun sigtede efter. Og så var der sådanne set ikke mere plads derinde.
Den sidste pil var så hamret direkte ind i de to første, og var så blevet let nogle milimeter uden for det røde felt.
"jeg burde tegne den størrere" mumlede hun for sig selv
Så sendte hun dværgen et optimistisk smil
"pøj pøj" Det var hendes måde at sig tak for sejren, inden den anden havde skudt

Boulder kiggede på hvad hun gjorde, og nikkede en enkelt gang, med et imponeret ansigtsudtryk. Han klappede et par gange og rystede hovedet med et grin, og kiggede op på Alyn.
"Hvordan i Elvere bruger jeres små bueer der så godt, er mig en gåde." Sagde han med et grin, og hev sin lille økse op fra bæltet. Han hold den oppe i luften, og svingede den rundt i hånden et par gange. Han lukkede et øje, og tog sigte. Han smilte så bredt.
"Nu skød du jo flere pile afsted.. Så skal jeg vel også.. Vise mig lidt.. Frem!" Han lagde øksen en smule til siden, og kastede den så hårdt han kunne med et brøl, og der kom et lille lysglimt fra hans hånd. Øksen fløj nu horizontalt igennem luften i meget høj fart. Den hamrede ind i træets stamme, men øksen stoppede ikke på overfladen. Den borede sig igennem træets stame, og kom næsten helle vejen igennem. Boulder strækkede sig op, og kiggede der over med et smil. Hans smile blev lidt mindre da træet blev stående. Han holdt sin hånd ud, og en lille sten fløj op i den. Han løftede den over hovedet, og kastede den blødt hen på træet, hvilket fik det til at knirke helt vildt, og fald så til jorden. Boulder grinede et par gange, og kiggede så op på Alyn igen.
"Ups.." Han smilte bred, og gik så hen imos træet, for at hente sin økse.

Alyn fnyste
"det var faktisk et rigtig godt skydetræ det der" råbte hun efter ham.
Hun tog hånden op til munden og piftede efter pilene. Et trick hun havde lært i de store russiske skove.
Dog var hun ikke den bedste til det, pilene kom langsomt flyvende og stoppede så op 10 meter fra hende og faldt til jorden.
Hun duede åbenbart kun til al magi der havde noget med kamp at gøre.
Hun prøvede igen. Det gennemtrængende lyd, lød over engen og pilene fløj med en allerhelveds fart direkte mod hende. Hun dukkede sig i sidste øjeblik. Pilene susede forbi og hamrede ind i et ungt grantræ, der straks bukkede under.
"satans til lort" hvæsede hun. Hun vende sig om mod dværgen
"hvad siger du til et gratis juletræ?" spurgte hun.
Hvor var det ydmygende.

Boulder kiggede over skulderen da pilene fløj forbi ham, og løftede et øjnbryn, imens han observerede hvad der skete. Da pilene fløj hurtigt imod hende skulle han lige til at gøre noget, men da hun nåede at dukke sig, begyndte han bare at grine lavt. Da de så smadrede ind i træet, brød han ud i en højere og lystig latter. Han blev ved med at grine efter hendes joke, og slog sig på knæet, imens han vendte sig for at tage sin økse, og gik så tilbage imod Alyn imens han stadigt grinede.
"Jaha.. Kan vidst ikke køre så megetp å at jeg smadrede et træ var, ser ud til du også får et på samvitigheden hm?" Sagde han med et varmt smil, og satte sin økse i sit bælte igen, og vente sig, og kiggede efter et nyt træ. Han rystede på skuldrene, og kiggede op på Alyn.
"Du har ret.. Og der er ikke rigtig andre træer i nærheden... Hm.." Han kiggede rundt igen. "Jammen så må vi jo sige at du vandt.." Sagde han med et smil, og kiggede op på Alyn, og så ned på det unge træ. han rystede hovedet lidt, og kiggede op på Alyn igen. "Hvad laver du så ellers, andet end at træne?" Spurgte han, og viftede med sin hånd, så en hånd af sten kom op bag ham med håndfladen opad, of fingrene bøget, så det nærmest formede en stol, som han satte sig på, lænede sig tilbage, og lagde sine hænder på baghovedet.

Alyn stirrede lettere ondt på´ham. Hun lod pile være pile og smed sig ned på græsset overfor stenstolen Boulder åbenbart havde fremmanet
"lidt af hvert" svarede hun. Sandheden var at hun forgæves søgte efter en sortelver gruppe. Men hun så ingen grund til at han skulle rode næsen i ting der tydeligvis i vedrørte ham en skid.
Hun spændte sin bue af, tog strengen af og rullede den sammen, hvorefter hun begyndt at pudse og tilse sin elskede langbue.
Hun kunne ligeså småt hører skovens andre dyr vågne til dåd. En nysgerrig kronhjort tittede frem fra skovens krat og løb væk igen.
Forståeligt nok egentlig. Alyn havde meget sjov af at løbe efter disse dyr. Efterligne der hurtige blide bevægelser. Hun brugte skoven til alt. Faktisk ville Alyn ikke kunne forestille sig et liv uden den

Boulder løftede let på øjnbrynende og nikkede en enkelt gang, derefter rystede lidt på hovedet.
"Hvad i elvere bruger jeres tid på, forbliver mig en gåde..." Sagde han med et lavt grin, og tog den lille kasteøkse op fra hans bælte. Han pustede på sin finger, og den blev til en perfect former sten, med en flad side. Han begyndte så at slibe sin økse skarp igen. Han brummede lavt imens han gjorde det, og kiggede op efter hjorten som kom forbi. Han smilede varmt, og rystede hovedet lidt og kiggede ned på øksen igen. Det gave en høj hylende lyd med hvert eneste slib. "Jeg gætter bare på at det ikke rager mig, hvad en elver går og laver.. Ikke fordi det gør mig så meget, men det lader ikke specielt meget op til en samtale.. Som jeg måske egenligt kunne have gættet at en Elver ikke ville være interresseret i med en dværg." Sagde han med et halvt grin, uden at tage øjnende fra hans økse.

Alyn spidsede sine læber. Hun vidste ikke hvilke elvere han havde snakket med, men Alyn søgte efter viden i alt. Derfor var en også en meget klog person og ikke mindst.En rigtig stor tænker
"jeg vil da meget gerne hører noget om en dværgs hverdagsliv" svarede hun, med en nysgerrig, men kontrolleret stemme.
Hun skar ansigt.
"men kunne du ikke larme lidt mere?" spurgte hun sarkastisk.
Hendes øjne glitrede af ironi

Boulder kiggede op på Alyn, og smilede varmt, og nikkede en enkelt gang.
"Kunne jeg sagtens... Men kan se at det irritere dig, så skal nok vente." Sagde han og blev ved med at holde det samme smil. Han knyttede sin hånd til en knytnæve, så stenskalen omkring hans finger gik i stykker, og faldt ned på græsset, han lænede sig lidt tilbage, og kiggede op på Alyn.
"Hm.. Du er ikke som andre Elvere jeg mødte i min ungdom... De hadede os dværge.. Og du skal ikke spørge mig hvorfor, var nok noget diplomaterne vidste.. Var i hvert fald et dårligt forhold vi havde dengang... Men hvad.. Skal da endelig ikke skube interresse væk, vil da med glæde fortælle lidt om hvordan det virkede i min hjemby..." Sagde han, stadigt med det samme smil. Han satte sig lidt op i stolen han havde lavet, og kiggede op på Alyn.. Hvad kunne du tænke dig at... Boulder.. Er navnet, først of fremmest..." Sagde han med et varmt brummende grin. "Men en dværgs hverdagsliv, kommer helt and på hvad denne laver.. Jeg er det vi kalder en Slayer.. Jeg bruger mine dage og nætter, på at holde styr på forskellige bestande.. For eksempel Cycloperne i fortiden.. De var et problem for både naturen og for mit folk.. Så vi blev sendt ud for at sørge for at de ikke gjorde for megen skade.. nu til dags, er det for det meste bare vores job at sørge for at små bestande som vilde Varulve, og almindelige ulve ikke kommer i overtal.." Fortalte hand.