No one ? (privat Boulder)

Omgivelser:
Tid: kort inden midnat
Vejr: Meget koldt, og det regner
Sted: Gyderne
Dato: ivl?




En kvinde på omkring de 17 år kom gående igennem de mørke gyder. Hun var iført en mørkegrå langærmet bluse og et par sorte stramme bukser, samt sorte sko og adskillige armbånd. Hendes syregrønne øjne lyste op i mørket, og for en gangs skyld havde den grønne farve kun ædt pupillerne.
Et koldt fnys kom fra hende, da gaderne var tomme denne aften, hvilket betød at hun hverken fik maling eller mad denne nat!
Hun knorede koldt og snuste igen , stadig ingen duft af noget levende, eller noget der egnede sig som maling. I vrede blev en muresten kylet mere end 40 meter væk fra hende, og det var uvist hvor den ramte. ”forbandede vær!, forbandede mennesker!, forbandede sult!” ordene blev nærmest spyttet ud, som om hun havde spist noget der smagte afskyeligt. Hun hadede det virkeligt, når hun var gået på ’jagt’ forgæves!
En rotte pilede efter hende, og dens røde øjne skinnede i mørket, lige så vel som hendes ”jamen godaften lille skat” lød det halv tvært, dog mere roligt end de forrige ord hun havde sagt. Rottens øjne skiftede kort farve til en blanding af syregrøn og blodrød, hvorefter de blev blodrøde igen.
”heller ingen fangst ved dei?” rotten rystede på hovedet, efter som den var sendt ud for at finde mennesker. En blanding mellem et skrig og en knoren kom fra kvinden, og rotten trådte et par skrig tilbage ”hvor helvede er de forpulede mennesker!” hvæste hun.

"Hmf.. Ussel fangst i dag... Mi! Kan du ikke lige skrue ned for dem, det var da forfærdeligt at høre på!" En høj, dyb næsten brummende stemme, skar igennem gydernes stilhed, og et par lave skrig og skrål kunne høres, indtil der blev helt stille igen, og kun den dybe brummende stemmes hosten.
"Bargh.. Meget bedre.. Hvad skulle jeg dog gøre uden dig smukke?" Sagde han, og grinnede højt og lystigt, i det der hørtes et smæk, som en stor hånd imod et lår..
Rundt om et hjørne et stykke ned af gyden, kom en stor dværg gående ud fra en side gyde, og en kimene klang af kæder imod brosten, sang nu igennem gyden.. Da dværgen var kommet kun en smule længere, kunne man se at han blev fulgt af 2 personer, med halsbånd, hvorpå kæder var sat, som kørte fra dem, og ned til Boulders bælte. Det var tydeligt at manden og kvinden kædet fast til dværgen gerne ville skrige, men bag dem, gik en høj smuk Lys Elver, som havde hænderne fremme imod dem, hvor fra der kom lysende stråler, der gik ud og ramte hver af dem der var lænket.
"Lad nu vær med at prøve søde mennesker, i slipper ikke væk igen... Og ja jeg ved godt du er en elver!" Svarede han til den kvindelige fange, hvis forgrætte ansigt efterhånden var begyndt at falde imod jorden, og indse at hun ikke slap væk. Mennesket ved hendes side forsøgte stadigt ihærdigt at brække kæden, men forgæves.
Den store dværg stoppede op da han så Daianna, og holdt si store War-pick en smule op, og klar. Han kneb så det øje der ikke var dækket af en patch sammen, og stirede undrende på hende. Et smil bredte sig så, og han lod bagenden af hans våben, hvile på jorden.
"Hvem har vi dog her.. En.. Dæmon.. hvis jeg ikke tager megen fejl?" Sagde han med sin brummende stemme, og kiggede en smule op og ned af Daianna.. "Og hvad laver sådan en fin lille en, dog omkring disse kanter, ved denne tid, hvis man må få æren af at spørge?" Spurgte han med et undersøgende blik, og hans tykke læber gumlede en smule på noget der befandt sig i hans mund.

Daianna snuste endnu en gang, og denne gang var det en bedre lugt hun opsporede. Lyden af lænker og små klynk fik hende til at smile. Et smil der havde været gemt væk i meget lang tid. Normalt ville man ikke finde andet en psykopatisme på disse læber, eller det nogle ville kalde ’dødens’ smil, da det var det sidste de så i verdenen. Men denne gang var det anderledes, folk der blev pint! Tvunget til noget imod deres vilje! Kunne det blive bedre? Hun havde svært ved at forestille sig det.
Rotten snuste ligeså og den pilede straks op på Daianna for at være sikker på at den havde en god ’udsigt’ når Daianna nok ville gå til angreb på dem. I følge deres duft, var nogle af dem mennesker, og to af dem var vist elvere? Og en dværg? Det var sjældent at finde dværge her omkring, faktisk blev de betragtet som uddøde. Men så vidt hun kunne lugte var der meget af det blod der flød i de fortabtes kroppe der smagte godt, og dværgens! Uhh ja hans blod var nærmest perfekt at male med.
En lav kold latter kom fra hendes kønne læber da hun glædede sig til at se disse væsner.
Hun trak sig lidt tilbage og hævede et øjenbryn ide hun så at det var DVÆRGEN der havde fanget både menneskene og elveren. En let skuffelse ramte hende, men så igen? Det var anderledes… og måske kunne dette blive en smugle interessant?
Hun betragtede dværgen i lang tid, og studerede ham nøje, sølle skabninger han havde fået fanget sig der! Men på den anden side hvad skulle man så forvendte sig af en dværg?
Det var tydeligt at se på hende, at hun ikke havde den mindste respekt for denne skabning. Hun så lidt på elveren der åbenbart var den eneste grund til at slaverne holdt deres mund lukkede. Nåå det var derfor der ikke blev agt noget fra slaverne. Selvføldig kunne en dværg ikke klare dette alene.
Hun så koldt på ham ide han talte hende… havde hun nogen grund til at svare ham? Men hva’ det kunne blive sjovt? ”ja en dæmon du gættede rigtigt” hendes stemme var lumsk og let kold, dog var der noget forkert ved den, men man kunne endnu ikke sætte fingeren på hvad det var.
”jeg jager så at sige” stemmen var den samme som før og et koldt fnys lod sig høre fra hende.


/fandt lige min krea ^^ //

//Fantastisk :) //

Boulder rejste let et øjnbryn af den unge udseendet dæmons øjne. Øjne han var meget vand til.. Øjne han elskede at mod bevise... Han drejede den store War-pick, så der kom en skærende lyd igennem stilheden, og han snøftede dybt, og en ubehagelig lyd kom fra ham, og han spyttede hvad han havd ehaft i munden til hans side, og en tyk sort klat forlod hans læber. Han snuste så igen, og kørte bagsiden af sin hånd hen over sin næse, og han slikkede sin nederste, lettere tøre læbe, ofr så at smaske et par gange. Man kunne så se at dem tomme øjnhule, bag dværgens eyepatch begyndte at arbejde, som om at der var et øje der, og det nu stirede imod Daianna. En falk fløj i cirkler over dem, for så at slappe af på et hustag igen. Boulder fnøs der på, og kløede sin hage.
"Jage.. Siger du? Hmh.. Og hvad.. Kunne sådan en som dig dog være på jagt ef..." Mennesket bag Boulder løb et par skridt fremad,med en hånd ud imod Daianna, som om at han var desperat nok til at hidkalde en dæmon efter hjælp. Boulder brummede vredt, og holdt en arm ud, som han stoppede mennesket med, for så at hamre sin højre hånd på siden af hovedet på mennesket, med stor kræft.. Der kom et knæk fra hans nakke, og manden røg ind i en væg, for så at falde død om. Den kædede elver bag Boulder ville have skreget hvis hun kunne, og begyndte at græde endnu mere, og så endnu mere frygtende ud. Boulder stirede ned på liget, og fjernede så kæden fra hans bælte, og smed den ned på den værdiløse mand, for så at kigge tilbage på Elveren, og pegede på hende.
"Ti.." Sagde han. Den lænkede elver lod sine øre falde, så de næsten pegede lige bagud, i stedet for opad, og hun nikkede kortfattet, og hendes mund blev forseglet. Boulder kiggede derpå tilbage på dæmonen foran sig, imens han knælede ned for at samle sit tabte våben op.
"Hvis de har noget... Ubehøvlet på tankerne.. Så ændre dem... Jeg har set nok ignorente, og kortfattede personer for en nat..." Sagde han med et lavt fnys, og stirede imod Daianna.. "Vær klogere.." Sagde han med en brummende, vred stemme.

Hun så skeptisk på dværgen der åbenbart havde set et nærmest hånligt blik før. Det undrede hende nu ikke. Han så ud til at være lettere træt af disse blikke, men han ville nu nok aldrig ville slippe af med, lige meget hvor mange slaver han ville fange. Og han ville da nu nok heller ikke afskaffe hendes måde at se ham på. Daianna så kort på den sorte ’væske’ der kom ud af dværgens mund. Ækelt?... hmmm det var hun ikke helt klar over.
Hun betragtede kort det øje som nok slet ikke var der, og hun lod endelig ikke slippe noget ud af syne. Man skulle jo nødig ende i en kamp… eller skulle man? Faktisk elskede hun at kæmpe, og helst en kamp hvor der var noget modstand, men først opsavere. Et hurtigt blik blev retter op hvor hun så falken kort an. Ikke noget man ikke ville kunne klare. ”hvad tror du en dæmon jager?” lød det ’kækt’ til svar, hendes stemme var fortsat kold, og den forkerte klang var der fortsat. ”blod, og mennesker” hun så på det dumme menneske der ville trygle hende om hjælp, den eneste hjælp hun ville ha givet ham var døden. En dyb knoren kom fra hende da han sådan uden videre slog mennesket ihjel… ”man piner og plager mennesker indtil de ikke kan gå… først da afslutter man deres miserable liv mens man lytter til den fantastiske lyd af deres sidste skrig” nu kunne man høre hvad der var galt med stemmen, den psykopatiske klang blev nu så tydelig at den fortalte det til alle og en hver der hørte på den. Og den syregrønne farve i hendes øjne gav sig i kast med at æde øjenæblet og pupillen. Hun gik et par skridt hen mod dværgen, ide der langsomt begyndte at sive blod ud fra den dødes øre. Hendes tænder var sammenbidte og hendes hænder var knuget hårdt, hun gjorde sig store anstrengelser med ikke at fare på mennesket.
Hun så kort op på elveren der ikke ville stoppe sit tuderri hvilket var ynkeligt. Igen blev hendes opmærksomhed vendt mod blodet, og hun så en smugle optaget ud.
Der var intet at græde over, hun havde vel sit liv? Og hvad andre angik kunne hun vel være ligeglad med!
Hun lyttede til dværgens ord, og en lav hvæsen kom fra hende, som tegn på at hun havde hørt det, men ikke vidste om hun ville føje det?
”vær klogere” gentog hun og smilte kort og psykopatisk. Vidste han ikke at han ligeså godt kunne ha givet sit råd til den døde? Nok ikke men sådan var det nu engang! Hun lyttede til sig selv og nok ingen andre.

Boulder fnøs blot af Daiannas kække bemærkning, og han fik mere og mere lyst til at sætte hende på plads, og få hende en anelse ned i gear... Men han holdt sig på sine hæle, og brummede blot lavt, og halv irriteret af hendes kækhed. Han knyttede sine fingre omkring det hårde træ på hans våben, og hans overlæbe hoppede vredt, og knækkede kort sine fingre. Han kiggede halvt ned på liget af manden, og rystede langsomt hovedet med endnu et fnys, da han kiggede tilbage på dæmonen.
"Hmh, spild af tid.. Tid der kan blive brugt på mange, meget mere kostbare gerninger... Blod, mord og pinsel er så nemt, og har deres rette tid.. Denne er ikke, når henrettelse er kaldt for... Og han var mere eller mindre blot for at hvise min megen more kostbare last, hvad slavers plads er..." Sagde han, og pegede tilbage imod den lænkede elver, der lod sit hoved falde en smule, på en udmyg maner.. Dette var en Lys Elver, altså en megen værdifuld vare.. Han lod sin arm slappe af igen, og kløede sit store lår, og snøftede endnu engang. Han kiggde en anelse op og ned af Daianna, og kneb sit øje en anelse sammen, og smaskede en enkelt gang, for at fugtige sin underlæbe. Han kløede så sin læbe, og rejste sin næse en anelse, og kiggede kort bag ud imod den høje elver der stod bagerst.
"Slap du bare af med det, jeg tror at vores lille ven har lært det.." Sagde han, og kiggede frem imod Daianna igen, imens han nu kløede sin hage. Lys Elveren der ikke var lænket, stoppede hendes magi, og den lænkede kiggede langsomt imod jorden igen, og forblev stille. Han kiggede så kot ned imod mennesket, og så tilbage på Daianna.
"Hmh.. Er de interesseret i dennes rester? Hvis så, hvad ville det være værd at få denne uden nogen nødvendige anstrengelser, hm?" Spurgte han, og kiggede imod Daiannas, speciele, øjne, med sit eget mørke brune øje..

Et let hånligt smil pilede hen over Daiannas læber, da han åbenbart ikke ville sige hende imod. Dog forsvandt smilet lige så hurtigt som det var kommet. Hun så nedværdigende på den elver der ikke var i læger. Usselt job, hun havde fået sig der! Hun havde ingen magt selv, hvilket var noget af det vigtigste i verdenen, hvis det da ikke VAR det vigtigste. ”ynkeligt” lød det koldt , psykopatisk og nedværdigende til elveren der ikke var i langer.
”Spild af tid?” gentog hun, iskoldt. ”det er langt fra spild af tid” hvæste hun koldt af ham. Det han rendte og lavede var spild af tid. Folk kunne da selv fange deres slaver, og hvis ikke var de ikke stærke nok til at ha en. Men hun lod det ligge.
”og hvad om man må spørge er dit navn ? og hvad er dit formål” hun så ingen grund til at tiltale ham herre, eller hr. eller en anden form for fin tiltale. Det var jo trods alt en dværg? Han tog sig nok ikke af den slags. Og i så fald… var hun ligeglad.
Hun grinte kort hånligt, nedværdigende og koldt af elveren da hun uden den mindste lyd adlyde dværgen, hvilket af en eller anden underlig grund var komisk for Daianna?
Hun så mod den lænkede elver der nægtede at sige noget som helst. Hvis det havde været Daianna havde hun ikke tøvet med at kæfte op, men ja hun havde jo også visse fordomme omkring dværge, hvilket hun tydeligvis ikke lagde skjul på.
”hvad skal du ha til gengæld?” lød det koldt fra hende da han stillede sit spørgsmål. Hun gik ikke ud fra at han ville give det lig bort bare sådan uden videre? Han var vel meget glad for penge, ellers ville han nu nok ikke ha det job som han havde… eller`… det kunne jo også være fordi han bare godt kunne li at se håbet forlade øjende på de skabninger han fangede?
Hun lod ham kort få øjenkontakt men ikke for længe, så lukkede hun sine øjne og da hun åbnede dem så hun kun på liget
Hun var ikke lige den type der kunne li at holde øjenkontakt for længe.
Hun havde mest af alt løst til at gå hen og ta dette lig, uden videre og så bare enten løbe væk eller ta den anden slave han havde, så havde hun mere at give sig til! og mere at spise. For eftersom hun ikke havde spist i godt 4 dage, var sulten ved at gå hende på nerverne.

Den høje smukke Lys Elver, reagerede ikke det mindste på Daiannas reaktion, tydeligt vel trænet, og vel opdraget. Han snuste lavt, og smaskede en enkelt gang igen, og slikkede sin ene tand.. Han fnøs lavt, og skævede bag sig, inden han kiggede frem igen.
"Syntes du skal tale pænt omkring mine perler.. Kvinde.." Sagde han, og pegede på Daianna med den ene af hans korte tykke fingre, og knækkede den ene finger, inden han lod sin arm falde. Hans øje skar sig igennem mellemrummet, og tog sig ikke fra Daiannas øjne, indtil hun fjernede dem og kiggede imod liget.
"Mit navn er Balduron Darkcliff.. Dit interessere mig ikke det store længere.. Søger ikke kunder iblandt dem der ikke værdsætter mit embede.." Brummede han vrissent, og knuggede sin hånd om sit våben med en vred mine. Han rakte så ned imod liget, og samlede det op ved dennes bluse, omkring brystkassen.
"Ville have penge.. Men sælger dem ingenting, inden du for smidt den attityde.. Elsker penge.. Men ikke mere end jeg respektere mig selv.." Sagde han, og hans overlæbe hoppede en anelse igen, og endnu engang smaskede han lavt. Den ikke lænkede Elver stod blot med et fast blik imod Daianna, og lod kun dette vige en gang imellem, da hun kiggede op imod falken på hus taget.

Hun skævede mod elveren med et tænksomt blik. Så længe hun ikke selv blev sådan, og hendes herre ikke forsøgte at få hende sådan. Så var hun tilfreds nok.
Hun lænede hovedet en smugle på skrå, som om hun ikke havde hørt efter hvad han havde sagt… ”dine … perler?” gentog hun, hendes øjne var blevet let matte, dog lyste de klart op igen efter at hun havde rystet på hovedet et par gange.
Hun så på hans finger indtil han lod den falde. Og så derefter igen kort på ham og så igen på liget.
”jeg er skam ikke kunde, og bliver det heller ikke…” kom det fra hende ”jeg har en herre” lød det koldt og psykopatisk fra hende.
”vædsættr?” hun hævede et øjenbryn. ”det kommer jeg nu nok aldrig til…”
Hun så på fuglen og derefter på elveren… *hva?* hun himlede med øjende selvom man ikke kunne se det. Hun så på ham da han tog liget og lyttede til hans ord… ”det er ingen attitude sådan er jeg, og jeg ændre mig bestemt ikke for din skyld”
”respekt for dig selv?...” hun holdt sig for munden ide hun skule til at grine da hun egentligt ville ha sagt mere end dette, men eftersom hun først havde kørt sætningen igennem hovedet, kom hun til at grine af den.
Hun så endnu en gang mod liget ”så stjæler jeg det bare” lød det tonløst fra hende. Latteren var forsvundet sammen med de ’psykopatiske smil.

Boulders ansigt blev en smule mere anspændt, af dæmonens attityde. Han haddede at være uden for slave markederne, i denne by.. Alle troede dem bedre end de ældre.. Specielt når disse var 'lavere' end dem selv.. Han brummede irriteret af Daianna, og knuggede sin hånd omkring mandens bluse, og rystede langsomt på hovedet. Da hun så sagde at hun havde en herre, lo han højt imod sky, og i lang tid. Han rystede på hovedet ,og skævede halvt bag sig, for så at kigge tilbage imod Daianna med et ryst på hovedet.
"Denne må sandeligt være en usling.. Hvis han tillader dette af sine slaver.. hvis han tillader dem at rende rundt som vilde dyr.. Te sig som var de fri..." Han fnøs højt, og rystede på hovedet. Han var træt af at høre om herrere, der forsømte deres ret, og ansvar som disses overhoveder. Hans overlæbe hoppede endnu engang, og han kneb sine øjne sammen. Tonen skulle pludseligt ændres.. Nu var de ikke længere på samtale længde.. Ikke før hun i hvert fald lærte sin plads, og lod ham snakke, uden at snappe af ham.. Han fnøs endnu engang og brummede irriteret.
"Og attityde er et ord, for at beskrive din adfærd.. En dårlig attityde.. Er det..." Sagde han med en vred brummen, og knugede sin næve omkring den dødes tøj. Da hun så grinte af hans ord, kunne man tydeligt se en flamme andtænde inden i ham, og hans skuldre rejste sig en anelse, og hans pustede ud med en vred prusten. Han fnøs så med en enkelt latter, og rystede på hovedet.
"Kender du straffen for dette? At stjæle fra en Slave handler? Hmh? Vil du bringe din herre, og dig selv ud i det? I kunne ende slaver, begge to... Og skulle det ske.. Skulle jeg nok få dig oplært ordentligt.. Sådanne en attityde kan vi ikke have..." Sagde han vrissende, og slikkede en af hans tænder, og smasked eendnu engang. Han holdt så liget en anelse ud imellem dem, og rystede det en anelse.
"Men hver så god.. Hvis du virkelig gerne vil det.. Så kom og tage det.. Så jeg kan give dig en lærestreg.." Sagde han med endnu en lav brummen.

Hun smilede da hun så hans ansigtsudtryk blive mere anspændt. Hun pirrede ham tydeligvis, hvilket morede hende?
Så vidt hun så dette, så var hun hævede over denne slavehandler, da hendes herre havde mere magt end denne dværg nogle sinde ville få. Og magt, var jo i hendes øjne ALT.
Smilet voksede en smugle da hun så hvordan hans hånd blev knuget som tegn på at hun virkeligt gik ham på nerverne! Der jo faktisk var hensigten!
Hun kneb kort øjende sammen og betragtede ham ide han begyndte at grine, han måtte da synes hvad han ville? ”for det første, så har han mere magt end du nogle sinde vil få i dit miserable liv” lød det skarpt og koldt fra hende, den psykopatiske tone var der stadig. ”for det første, så er jeg den der er problemet” hun smilte stolt af sig selv, hun kunne faktisk godt li at være problemet? ”og alle hans andre slavere er skam rettet ind.” hun så hånligt mod ham ”og så er der ingen der ville forråde ham, vi adlyder hans mindste vink!” hun så tænksomt ud i luften og smilet var atter gået bort. ”og den eneste grund til at han ikke retter på mig er måske, fordi jeg er den mest loyale og så skjuler jeg mine… hmmm fejl, så han aldrig vil se dem” hun grinte kort. Hmm at lyve over for sin herre var måske ikke så smart, men på den anden side så løj hun jo ikke? Hun opfødede sig bare anderledes når han var i nærheden.
Hun havde ikke tænkt sig at skifte tone eller attitude, nok mest fordi det ville falde hende svært, men hun ville ingen gang prøve på det.
”jeg er klar over hvad det betyder” hvæste hun af ham, ikke fordi hun var sur, mere fordi hun faktisk… ikke gad ham?
Hans hånd blev endnu en gang knuget hårdere omkring den døde. Smilet listede sig forsigtigt frem, men forblev lille.
Hun grinte endnu en gang da han åbenbart var sur over at hun kunne finde på at håne ham, men helt ærligt hvad havde han vedet? Grinet var igen en smugle hånligt, og det blev der ikke lagt skjul på.
”hmm der er jo ingen der sladre hvis jeg dræber dig også, og hvis jeg så skulle ende som slave ville det mig intet gøre, jeg har været det adskillige gange. Og hvorfor skulle du af alle kunne finde ud af at ’tæmme’ mig? Jeg tvivler!” fnøs hun koldt.
”og min herre, han er dygtig, klog og har hmmm pegende i orden så han skulle nok kunne klare sig”
Hun så koldt på ham og så derefter på elveren. ”eller også skulle jeg bare få den døde til at forsvinde” hun gik tættere på ham og stod nu omkring 5 meter fra ham, jorden begyndte at rygge sig under den døde og dværgens fødder. Alt imens Daianna smilte psykopatisk og ondt.

Boulder brummede, og rystede på hovedet. Han klukkede lavt af hendes bemærkning omkring magt, og vinkede afvigende med hånden. Hendes forsøg på at pirre ham, var blevet gamle, og magt var specielt ikke en brik hun kunne rygge på.. han kendte sin plads, og hans job ville aldrig blive mere mægtigt end en herres, men herren var stadigt under ham i hierakiet.. Lige meget pengende..
"Pff.. Lad være med at snakke om magt til mig.. Slave.. Din herre er unde mig hierakiet, hvis jeg vil, så tager jeg han slaver fra ham, for at være inkompetent.. Eller dømmer ham til at miste sin leveret.. hvis det skal gå så vidt.." Sagde han, og gik til den ene side, stadigt med sit blik rakt imod Daianna. han fnøs lavt, og rystede på hovedet, imens han kiggede tilbage imod Lys Elveren bag sig, inden han kiggede tilbage på Daianna.
"Din herre er ynkelig, og fortjener ikke slaver, hvis de ter sig som dig.. Bare en, er det svage led, er dit imperium på brinken til at falde.. Hans vil gøre det en dag.. Med en slave som dig.. Lige meget hvor mange penge denne 'herre' har, ejer han ingen magt" Sagde han, og fnøs lavt.. Han brød ud i en høj lystig latter da hun nævnte at slå ham ihjel, og han rystede på hovedet. han endte i et lystigt grynt, og hans øjne var igen fixet imod hende.
"Tror du ikke? Hvis de tager en Slavehandlers liv, vil de miste retten til deres eget.. Og tro ikke at du kan gemme det, nogen vil vide det.. Ikke fordi jeg regner med bare at bugge mig, og lade dig tage mit hoved... Men du skal ikke lyve for dig selv, og lade dig tro du kan dræbe mig uden konsekvens.. Har kunder der ville købe dig, blot for at have æren af at tage dit liv, for at fjerne mit link.." Hans stemme lød seriøs, og han brummede med et ryst på hovedet.
Boulder kiggede under sine føder da jorden begyndte at bevæge sig, og rejste et øjnbryn. Han kiggede tilbage på Daianna, og rystede langsomt på hovedet.
"Tror du virkeligt, at du kan handle, uden konsekvenser?" Spurgte han, med et skuffet ansigtsudtryk. "Meget vel.." Han smed den døde væk, over sin skulder, så han fløj længere væk fra Daianna, og bakkede så væk fra jorden der bevægede sig. Han fjernede den kæde der var imellem ham og den fangede Lys Elver, og smed denne over imod hans slave, som straks samlede den op. "Vil du gennemføre det?" Spurgte han så tilsidst, og løftede sit store våben, så han holdt dette i begge hender..