Eftersidning? Why?(Jake=privat)

Jake rettede sig lidt op, da han kunne høre skridt og - som forventet - opfangede hans øjne hurtigt den bekendte skikkelse. Hvor var der dog mange spørgsmål, der pressede på for at komme ud. Men han måtte prøve at beherske sig lidt. Det gik jo ikke, hvis han bare lod sin mund tale og druknede Todd i et hav af halvdumme spørgsmål. Så til at starte med tiede han stille og lyttede tavst til det, som han sagde. "Synes du virkelig det?" spurgte han med en smule stolthed i stemme, inden hans ansigt lyste op i et skævt smil. "Det er der aldrig nogen, der har sagt til mig før ..." Han vippede sit hovede på skrå til den ene side, hvilket også resulterede i at hans sorte pandehår faldt lidt til side, så det ikke længere hang lige ned foran hans øjne og faktisk blokerede det meste af hans syn. "Forresten ... så er du den første, der får mig til at smile i dag," mumlede han en anelse utydeligt, men hvis han havde hørt godt efter, ville han nok ikke have problemer med at høre det. Jake rykkede helt hen i den anden ende af sofaen, hvor han derefter trak benene op til sig, lagde armene omkring dem, inden han til sidst satte sin hage imod det ene knæ. "Du, Todd ... hvor gammel er du egentlig?" spurgte han lidt tøvende og bed sig efterfølgende i underlæben. Hvis han allerede var død ... så kunne han jo godt være et par år efterhånden.

//Jeg går i seng! o.o Er egentlig ikke særlig træt, men jeg ved bare, at jeg bliver vækket ved halv ti tiden i morgen -.-
*suk* ... nåh, jeg svarer igen imorgen, når jeg logger på :3

"Jeg er 17 år.." sagde han og bed sig i læben, dog ville han ikke fortælle ham i hvor lang tid at han havde 'eksisteret'.. så ville han sikkert løbe sin vej. Han lagde sit hoved ned på sine knæ, imens at han vendte sit blik ned i sofaen. "Ret imponerende" mumlede han så, hentydet til at han var den første som fik ham til at smile. Todd vidste ikke rigtig hvad der gik af ham, fordi som dødsengel var det faktisk meningen at han bare kun skulle være ond. Men han var speciel på det område. Hvis han en dag ville blive taget for at have overgået det, så måtte han bare tage konsekvenserne for det, Todd vidste dog ikke om hvor meget reglerne ved racer der blev taget hånd om, som sådan. Han lukkede sine øjne lidt, imens at han kiggede hen på Jake ud af øjenkrogen. "Undskyld at jeg rørte ved dig før..", kom der ud af hans mund, inden at han bed sig i læben.

Jake trak skuldrene lidt op om ørerne og vendte sine mundvige en smule op ad i et kækt smil. "Så er du jo kun et år ældre end mig," konstaterede han og missede kort med øjnene, før han hurtigt fugtede sine læber med tungespidsen. Derefter løsnede han sit greb om sine ben og satte sig lidt bedre til rette. Ventede på at Todd ville sige noget. Han kunne ikke selv finde på noget. Som sædvanlig. Et knap hørligt suk undslap lidt efter hans blegrøde læber, hvorefter han så rettede sig helt op, da Todd's stemme lød. Han glippede kort med øjnene, inden en let rødmen trådte frem på hans kinder, hvornæst han forlegent bed lidt i sit ene trøjeærme efter at have hevet det ned over sin hånd. "Det gør ikke noget ...." fik han mumlet og trak en anelse på smilebåndet. Faktisk havde han overhovedet ikke haft noget imod det. Han var bare så forfærdelig genert til tider. Efter noget tids stilhed rørte han igen på sig, da han satte sig op på knæ, satte håndfladerne mod sofaen og kravlede dernæst helt hen til Todd. "Må jeg sidde herhenne hos dig?" spurgte han med et lavt toneleje og hovedet lagt på skrå, men ventede dog ikke på svar. Han fik sat sig ordentligt ned igen, før han så rykkede helt hen til ham og lænede sig derefter op ad ham. "Todd ... hvordan blev du en dødsengel?" Han drejede sit hovede lidt, så han bedre kunne se ham og lod sine brungrønne øjne hvile på ham. Dog turde han ikke rigtig at møde hans blik. Derfor holdt han sig væk fra hans øjne.

Todd lukkede sine øjne lidt da han mærkede at Jake lænede sig op af ham, som han ikke havde regnet med. Han kunne ikke sidst huske om hvornår nogen havde lagt sig så tæt ind til ham, men han nød det. Han åbnede sine øjne igen efter at Jake spurgte han om hvordan han var blevet en dødsengel, "..Dræbte mig selv.. og derved.. så" mumlede han og fugtede let sine læber, Todd havde lidt svært ved at snakke om det samtidig med at det var endelig ret latterligt at han endte med at dræbe sig selv, men han havde ingen familie eller venner på det tidspunkt. - Hans forældre døde for længst i en bilulykke, hvor så han og hans søskende, havde klaret sig med tiden end til at.. hans bror blev bidt af en vampyr og videre derfra til at hans bror dræbte deres søster. Efter det havde vreden taget over ham og Todd dræbte så sin bror, med at brække hans knogler og derefter sætte ild til ham. Så han kunne rådne op, efterfulgt af hans brors død, begik Todd selvmord. Idet at Todd kiggede ned på ham, "..Du vil ikke ønske at blive en dødsengel.. det forbyder dig for" sagde han stille.

Jake smilede svagt til ham, men fik dog hurtigt tørret dét smil af munden, da han hørte hans svar. "D-dræbte du dig selv?" Han lagde sit ansigt i lidt sørgmodige folder, hvorpå han bed sig kort i underlæben. "Hvorfor det? Jeg har ... aldrig forstået dem, der har begået selvmord. Lige meget hvor dårligt ens liv er, så synes jeg, at det er dumt at gøre sådan noget ..." mumlede han og rettede sit blik ned imod gulvet. I noget tid sad han blot helt musestille og spekulerede, inden han så atter vendte blikket mod Todd. "Jeg tror ikke på dem, der siger, at livet ikke er værd at leve ... men ... det er selvfølgelig bare min mening ...." Det sidste sagde han meget, meget stille og lavt. Hvorfor skulle Todd også være interesseret i hans mening? Det var der jo ingen, der var. Han tog en dyb indånding, hvorefter han lod et næsten lydløst suk slippe ud imellem sine læber. Dernæst drejede han sig en smule, så der igen blev en lidt større afstand imellem dem, før han lagde sit hovede på ryglænet. "Nu hvor du er død ... er der så noget, du ikke længere kan gøre? Jeg mener ..." Han rødmede svagt, men valgte denne gang at blive ved med at se på ham. Han ville ikke kigge væk mere. Det kunne være ligemeget, om han så hans rødmen. "Du ved ... er der nogle ting, der er anderledes nu?"

"Rigtig nok, det er en god mening" sagde han og kiggede på ham, "Jeg.. det var også derfor jeg blev en dødsengel.. fordi jeg dræbte mig selv, så skulle jeg have en straf for det.." mumlede han og sukkede lydløst, "Det eneste som er forandret ved mig.. er min hud..som er kold.. og at jeg ikke rigtig kan føle noget, og med det mener jeg som fx at du rødmer nu.. og det kan jeg ikke" sagde han stille og bed sig i læben, inden at et skævt smil veg sig op i hans ene mundvige. Rødmen klædte Jake meget. "Hvad da?" spurgte han imens at han lod sine øjne hvile på ham. Sådan et spørgsmål havde han aldrig fået, men det fandt han positivt, han syntes det var fedt nok at Jake spurgte sådan ind til tingene.

Jake trak kort på skuldrene ved hans spørgsmål, og slog derefter en hånd op på sine ene kind. Dét at han havde kommenteret hans rødmen, havde bare fået varmen i hans kinder til at stige endnu mere. Hans blik flakkede lidt rundt omkring i lokalet, men endte til sidst på Todd igen. Langsomt fjernede han sin hånd og lod den falde ned på sofaen ved siden af hans ene ben. "Hvis du er kold hele tiden ... fryser du så slet ikke?" spurgte han med hovedet på sned og glippede et par gange med øjnene, før han rykkede en lille smule længere hen til ham, så de atter kom til at sidde helt tæt. Han kørte sit blik hen på Todd's brystkasse, da han stadigvæk ikke rigtig turde at se ham i øjnene. Efter noget tid fik han taget mod til sig og løftede sin ene hånd, hvorefter han førte den hen til en af Todd's hænder og tog den. Foldede hans fingre helt ud og lod en af sine egne fingre følge de streger, der var i hans håndflade. Det passede. Han var kold. Meget kold endda. I hvert fald iforhold til Jake, der bestemt ikke var det, der bare mindede om kold. Han havde af en eller anden grund altid varme hænder. Næsten da.

"Nej.. det er ikke noget som jeg kan mærke.. det er kun andre som kan mærke det.." sagde han og fugtede let sine læber, imens at han opdagede at Jake igen rykkede sig tættere ind til ham. Hvis han kunne ville han selv rødme som en stor tomat, efter at Jake tog fat i hans ene hånd, det kildede lidt da han berørte hans hånd, men han sagde ikke noget til det. Underligt, Todd var overrasket over at Jake ikke var smuttet sin vej i stedet for blev han bare ved Todd? Et breder smil dukkede frem på hans læber, han var glad for at Jake blev hos ham, udover havde han ikke som sådan selv noget at lave.

Jake sendte ham et forsigtigt smil, inden han atter trak sin hånd til sig, hvornæst han lod sit blik glide lidt op af Todd's brystkasse, indtil det nåede hans ansigt. Gad vide hvad klokken var? Han rystede kort på hovedet, før han en smule åndsfraværende lagde sit hovede på Todd's ene skulder. Det ville han ikke tænke mere på. Han ville bare blive her, ligemeget hvor sure hans plejeforældre nok var, siden han endnu ikke var kommet hjem. Faktisk var han enormt ... taknemmelig for at have mødt Todd, - og han håbede, at de kunne opretholde kontakten efter det her møde var slut. Men de gik jo på samme skole, gjorde de ikke? Jake vendte sin ene mundvig op ad i et sagte, skævt smil. Pludselig var han utrolig glad for at være havnet på denne skole alligevel, selvom det ikke ligefrem var dét, han ellers havde set mest frem til. Lige indtil nu. Han følte sig faktisk underligt tryg, når han var i nærheden af Todd. Som om at ... han var hans helt egen skytsengel. Godt nok havde han fortalt ham, at dødsengle langt fra var rare væsner, men ... det troede han ikke på. Han troede ikke på, at man kunne være fuldt ud ond. Alle havde vel både deres dårlige og gode sider. Man blev nemlig ikke født som enten god eller ond. Man blev kun født med dét, der hed et overlevelsesinstinkt. Alt det andet var noget, som man selv med tiden opbyggede. Og indtil videre havde han overhovedet ikke fundet noget, som han ikke kunne lide, ved Todd.

Todd hævede det ene bryn da Jake lagde sit hoved ned mod hans ene skulder?.. Han lukkede da sine øjne lidt, "Hvornår.. vil du gerne hjem?" spurgte han stille og førte forsigtigt sine arme ned omkring ham. Utroligt nok, ville Todd gerne bevare kontakten, Jake var et specielt menneske på den gode måde. Han kunne godt lide hans personlighed og generelt for den som han var, Todd håbede ikke på noget tidspunkt at Jake gjorde noget dumt ved sig selv.. når Todd ikke længere var i nærheden af ham. Jake skulle forblive et menneske. Og hvis det var at noget skulle til at angribe ham.. et væsen som måske en vampyr eller lignende, ville Todd gøre alt for at beskytte Jake. Da han var begyndt at betyde meget for ham,
han kunne mærke at venskabet var ved at vokse. Todd havde det sådan med at han gerne ville gøre alt for sine venner.
Selvom det nok lagde udenfor hans natur, hvis han var så god mod Jake, men han havde alligevel ikke noget i mod det, de fleste hadet jo også både onde- væsner og mennesker, så. Samtidig med ville Todd også sørge for at Jake ikke kom til at se hans onde side..

Jake løftede sit blik lidt og rettede det igen mod ham, da han sagde noget. "Det ved jeg ikke ... når du er blevet træt af mig," svarede han, hvorefter han slog blikket væk fra ham og i stedet for kiggede ned på sine hænder. Et lille smil voksede frem på hans læber, idet han mærkede et par arme blive lagt omkring ham. For hans vedkommende kunne han godt blive siddende her helt indtil næste morgen. Han pustede en smule irriteret til hans pandehår, eftersom det hang og generede hans syn. "... Jeg kan godt gå nu, hvis det er?.." Han løftede sit hovede og så lidt tøvende op på ham i noget tid, før han kiggede væk igen. Forsigtigt lagde han sin ene hånd på Todd's brystkasse. Lukkede sine fingre omkring noget af trøjens stof og lod derefter et svagt hørligt suk glide ud imellem hans læber, hvorpå han atter lagde sit hovede mod hans skulder. Han ville helst ikke trænge sig på. Så hellere bare gå hjem, hvor han stensikkert stod til en slem skideballe. Og stuerrast. Men det var han ligeglad med. De kunne som sagt bare være lige så sure og mugne, som de ville. Han bed sig blidt i underlæben og slap lidt efter Todd's trøje efterfulgt af endnu et suk-

//Jeg skal hen til en af mine venner nu :3 Kommer på senere ^^

"Tror ikke lige frem jeg bliver træt af dig.." mumlede han imens at han kiggede ned på ham. "Nej.. vil godt have at du bliver.. og hvis din familie.. bliver sur.. skal jeg nok snakke med dem" sagde han stille og smilede skævt, mærkede hvordan han lagde sin hånd på hans brystkasse og senere hen tog fat i noget stof af fra hans trøje, Todd sagde ikke noget til det. "Er der noget galt?" spurgte han imens at han stadigvæk havde sine arme omkring ham..
Sukkede lydløst, afventede lidt på hvad Jake ville sige, om han overhovedet ville sige noget til det, eller skjule det for sig selv, det vidste Todd ikke noget om. Han ville ikke presse Jake til at sige noget, men han virkede bare trist, hvilket han ikke kunne lide. Han lagde da sin ene hånd, imens at hans arme stadig var omkring Jake, på hans mave, som han først prikkede blidt til, "Medmindre hvis du ikke vil snakke om det.. er det i orden" tilføjede han med en blid stemme.

//Okay, skal også selv snart ind til byen med en ven =P//

Jake smilede svagt af det første, Todd sagde. Lige det svar han havde håbet på at høre. At han ville have, at han skulle blive. Ved hans næste ord rystede han først en anelse tøvende på hovedet. "Næ ... eller det ved jeg ikke. Jeg er bare en smule ... forvirret. Jeg er jo kun lige ankommet til byen, og jeg føler mig helt fremmed og forkert," svarede han, næsten hviskende, før han tog fat i Todd's ene hånd. Dén han havde lagt på hans mave. "Det kilder," mumlede han og lod dernæst et dæmpet grin undslippe sine læber, men han slog så hurtigt en hånd op for munden. Han hadede sit grin. Og smil. Han fjernede langsomt Todd's hånd fra sine mave, hvorefter han vendte sit ansigt væk fra ham, da han kunne mærke varmen stige i kinderne. Hvorfor skulle han også være så genert? Han bed sig lidt forlegent i underlæben, inden han atter rettede sit blik hen på Todd. "Men ... jeg tror faktisk allerede, at jeg er begyndt at føle mig mere hjemme. Og jeg er .... glad for at have mødt dig." Det sidste sagde han meget, meget lavt. Han vidste ikke helt, om det var en passende ting at sige. Men det var bedre bare at få det sagt, end at sidde med det inde i sig selv. Han sukkede indvendigt og løftede sit hovede fra hans skulder. "Jeg er forresten enormt ked af det med dine vinge. Det er jo på en måde min skyld ..." mumlede han og førte derefter sin ene hånd op til en af Todd's skuldre. Lod sin pegefinger følge hans trøjes halsudskæring, før han så til sidst kørte sin hånd ned på hans brystkasse og lagde den dér. "Undskyld ..."

Todd lod sine øjne hvile på Jake, ”Det er rigtigt nok.. du kan altid tage hjem til mig hvis det er… og hvis du med det samme vil have fat på mig.. så sig mit navn” sagde han stille, inden at han undslap et grin, over at det han sagde, med at det kildede, efter at han havde prikket til ham. ”Hvilket.. også var meningen at det skulle kilde” smilede han skævt, Todd syntes at Jakes grin var nuttet idet at han fugtede let sine læber, ”Lyder godt” sagde han så og nikkede kort, til at det han sagde, med at han allerede var begyndt at føle sig hjemme. Todd ville blot få det.. forfærdeligt, hvis Jake følte sig utilpas. Idet at han smilede igen, ”I lige måde…” sagde han angående med at han også var glad for at have mødt Jake. Todd rystede da kort på hovedet, efter at Jake gik i gang med at undskylde for hans.. ene vinge, ”Det er ikke din skyld.. Jake..” imens at han sagde hans navn på en blidere måde, end det som han generelt sagde i sin sætning. Et lydløst suk undslap fra hans strube, ”Du må ikke tro at det var din skyld, jeg failede som dødsengel der..” sagde han så og Todd fniste lidt. ”Min vinge skal nok heale sig” tilføjede han så, imens at han lukkede sine øjne lidt, da han mærkede en af Jakes fingre køre rundt på hans trøje, når han gjorde det, kunne han samtidig mærke Jakes hud mod sin, ”Du skal ikke undskylde” mumlede han, inden at han slikkede ham drilsk på næsetippen.. ”Forstået?” spurgte han, dog med en blid stemme, for at det ikke lød for alvorligt, imens ventede han egentlig spændt på Jakes reaktion, omkring det at han havde slikket ham på næsen. ”Ellers.. kysser jeg dig..” , idet at han havde sagt det vendte han blikket op mod loftet, uden at Todd vidste hvorfor, han var måske alligevel lidt nervøs efter at han havde sagt det, men han kiggede stille på Jake igen.

Jake glippede kort med øjnene, inden han så også selv trak lidt på smilebåndet. Han kunne godt lide Todd's smil. Det fik ham til at slappe mere af. Hans smil voksede en smule, hvorefter han nikkede, da han spurgte, om han havde forstået det. Mere nåede han ikke at gøre, før han kunne mærke et eller andet vådt mod sin næsetip. Han spærrede sine brungrønne øjne op, hvornæst han gjorde sig skeløjet for at kunne se sin egen næse. Da Todd's stemme atter lød, kørte hans pupiller tilbage, og han flyttede dernæst sit blik hen på ham. En svag rødmen havde allerede kunnet anes, efter han havde slikket ham på næsen, men nu blussede hans kinder fuldstændig op, og han var helt sikker på, at han mest af alt mindede om en tomat i hovedet lige nu. Han vendte sit ansigt væk fra ham, hvorpå han trak sine trøjeærmer ned over hænderne og løftede efterfølgende sin ene hånd. Hvad var det dog, han sagde? Jake bed forlegent i enden på et af ærmerne og turde næsten ikke at se på ham. Efter noget tid da varmen i hans kinder igen var blevet reduceret, drejede han langsomt sit hovede og fæstnede sit blik på Todd's brystkasse. Han var nemlig stadigvæk lidt for genert til at oprette øjenkontakt med ham, så dét ville han helst undgå. Derefter tog han en dyb indånding, før han løsrev blikket fra ham og lagde sit hovede på Todd's ene skulder, præcis ligesom han tidligere havde gjort. Han vidste ikke rigtig, hvad han skulle sige, så han besluttede sig for, at det nok bare var bedst at tie stille. Der var jo ingen grund til, at han lukkede et eller andet fuldkommen ligegyldigt ud.

Todd kunne regne ud at det var dumt sagt af ham, idet at han sukkede lydløst og sad ellers bare stille, da Jake igen lagde sit hoved ned på hans ene skulder. Todd forholdte sig også stille, han vidste ikke rigtig hvad han skulle sige, måske ordet undskyld?.. Men det.. han kunne alligevel ikke få sig selv til at sige det, fordi han syntes det føltes så akavet lige nu. Han lukkede sine øjne lidt inden at han åbnede dem igen kort tid efter og kiggede sig en omgang rundt i stuen. Et lydløst suk undslap fra hans strube.

Jake sukkede ligeledes dog kun en enkelt gang, før han med den ene hånd tog fat i den nederste kant på Todd's trøje. Forsøgte som tidsfordriv at glatte alle stoffolderne ud, men det opgav han hurtigt. Begyndte i stedet for at spekulere på, hvad han skulle sig, - og om han overhovedet skulle sig noget eller bare lade være. For han ville gerne sige noget, det var ikke det. Det eneste der holdt ham tilbage i at gøre det, var frygten om at komme til at sige et eller andet komplet åndssvagt. Hans brystkasse løftede sig markant, da endnu et suk undslap hans læber, hvornæst han kørte sin hånd - den der ellers rodede lidt rundt nede ved trøjekanten - op på Todd's brystkasse. Han fugtede hurtigt sin underlæbe med tungespidsen, inden han atter fjernede sin hånd og derefter tog fat rundt om en af Todd's arme, som han forsigtigt skubbede lidt væk fra sig, hvornæst han til sidst lod sin egen hånd glide ind i hans. "Mente du ... det du sagde?" spurgte han en smule utydeligt og med et utroligt lavt toneleje. Han løftede sit hovede lidt og lagde derefter sit hovede en anelse på skrå.

Todd sagde ikke noget til det som han gjorde ved hans trøje, kiggede stille ned på ham og lod ham bare skubbe hans ene arm væk, "Mhm.." mumlede han med et lille nik, som bekræftelse, ellers ville han ikke sige det, "Jeg.." sagde han stille, inden at han rystede kort på hovedet, da han skulle til at sige noget som ikke hang sammen, han undslap endnu et lydløst suk fra hans strube, imens at han vendte sit blik ned mod sig selv. Han forholdt sig bare tavs. Efter at han var blevet ordløs. *Godt gået Todd* tænkte han letter irriteret over sig selv, han vidste ikke hvorfor han opførte sig som han gjorde, det var underligt, men alligevel. Todd nød at have Jake tæt ind til sig og han ville da gerne røre sine læber mod hans.. han sank en lille klump, imens at han fortsatte med at se ned mod sig selv, hvor han studerede sin egen trøje, som om at han fandt den interessant.

Jake glippede lidt forundret med øjnene, efter Todd havde nikket for at understrege sine ord og bekræfte, at de var sande. Dét havde han ikke regnet med. Faktisk havde han bare troet, at det var sagt i sjov. Hans blik flakkede lidt rundt omkring i rummet, indtil det atter landede på Todd. Efter at have vendt alt dette i hovedet et par gange, trak han en lille smule på smilebåndet, så et skævt smil fandt vej til hans læber og straks forplantede sig på dem. Derefter trak han sin hånd til sig og lagde den i stedet for på et af Todd's ben, før han lige så stille og meeget langsomt lænede sig ind imod ham. Han stoppede først, da det ikke var mere end tre centimeter, der adskilte deres ansigter. Kørte dernæst hånden, der ellers lå på Todd's ben, op til hans ene skulder og videre hen til hans nakke. Han ventede derefter lidt, før han omsider fik taget mod til sig og satte sine læber imod hans i et ømt kys. Lod sine læber blive dér i omkring fem sekunder, før han trak sig væk igen og fjernede sin hånd fra hans nakke. En let rødmen trådte med det samme frem på hans blege kinder, og han vendte derfor sit ansigt væk fra ham, eftersom han ikke ville have, at han skulle se det. Hvad var det lige, han havde gjort? Han skævede kortvarigt til Todd, men skyndte sig at se væk igen.

Todd fulgte hver og en af hans bevægelser. Imens at et skævt smil veg sig i hans ene mundvige. Sagde intet til det, nød det rent faktisk.. specielt da Jake lå sin hånd op omkring hans nakke. Todd sad bare stille, imens at han betragtede Jake. Fugtede let sine læber, og bemærkede hvor tæt Jake lænede sig imod ham, idet at han mærkede hans læber mod sine? Todd lukkede sine øjne lidt, imens at han nød kysset. Lige før at han gengældte det, men kunne han jo ikke, efter at Jake stoppede kysset, han åbnede blot sine øjne og kiggede på Jake, hvis Todd kunne rødme, ville han rødme stort, lige nu. Som en rød tomat. - Det var noget af det positive ved at være død. - Han vidste ikke hvad han skulle sige, eller skulle han overhovedet sige noget? Det vidste han ikke. Han bed sig hårdt i læben, imens at han tænkte lidt over tingene og kiggede lidt hen på ryglænet af sofaen. Inden at han stille og forsigtigt, førte sin ene hånd ind under hans hage og løftede hans hage op med sin pegefinger, rettede samtidig Jake's blik, så deres øjne mødtes, uden at sige noget, lod han langsomt sine læber ramme hans, lukkede sine øjne lidt, men kiggede dog på ham ud af øjenkrogen, masserede så hans læber i en blid bevægelse imod sine egne læber, før at han kyssede Jake lidenskabeligt, altid så lagde Todd meget i et kys. Specielt når det var første gang han skulle kysse en person, som han ikke før havde haft noget kørende med. Og Jake var den første dreng, som han kyssede med.. han vidste ikke hvordan Jake ville reagere, men der var bare et eller andet som sagde ham, at han blot gerne ville kysse mere med ham, at berøre hans læber mod hans, det gav en eller anden speciel effekt når de kyssede, fordi hans hud var varm hvorimod at Todd's hud var kold som marmor.

Jake løftede en smule modvilligt sit blik og lod det mødes med hans, da Todd med en pegefinger under hans hage, fik løftet hans hovede op. Selvom han faktisk havde regnet ud, hvad der om lidt ville ske, spærrede han dog lidt overrasket sine øjne op, idet han atter mærkede Todd's læber mod sine. Hans hjerte sprang et slag over, før det så ellers bare begyndte at galopere afsted. Det føltes nærmest som om, at det til hver en tid kunne hoppe ud af hans bryst. Lidt efter lidt slappede han endelig mere af, lukkede sine øjne og lagde dernæst sine arme omkrings hans nakke. Han lænede sig så meget ind imod ham som overhovedet muligt. Kunne næsten ikke komme tæt nok på ham. Han ville ønske, at han bare kunne smelte sammen med ham. Det føltes faktisk også som om, at han smeltede. Alle hans bevægelige lemmer var blevet forvandlet til gele, så det var godt, at de sad ned, for ellers var han helt sikkert faldet, eftersom hans ben lige nu allermest mindede om to gummistænger. En varm og boblende fornemmelse havde imellem tiden også bredt sig i hans mave. Det kildede og føltes som om, at han havde en milliontrilliard baksende sommerfugle inde i maven. Men det var en rar følelse, som fik ham til at smile så meget, at han blev nød til at trække sig ud af kysset og dermed afsluttede det. Han bed sig lidt forlegent i underlæben, men selv dét kunne ikke få hans smil til at forsvinde og åbnede så sine øjne igen. Lod sit blik mødes med Todd og sendte ham et sødt smil, inden han lagde sit hovedet på hans skulder og drog et frydefuldt suk.

Todd åbnede sine øjne og blev lidt skuffede på en eller anden måde som Jake gengældte kysset på.. han havde håbet på lidt mere end det, et lydløst suk undslap fra hans strube endnu engang, inden at han lod sit blik glide rundt i stuen, "Jeg skulle ikke have kysset dig.. vel?" spurgte han stille og bed sig diskret i underlæben, han vidste ikke selv hvor han skulle kigge hen i denne situation. Lige nu følte han at det hele bare var akavet. Og han havde lidt følelsen, af at han endnu engang ville gå døden i måde. Tanken omkring det havde strejfet ham det før, fordi tingene ikke altid gik efter hans hoved og blot det, at han ingen familie havde. Venner.. det vidste han ikke? Kom og gik, ikke? Han tøvede dernæst let, uden at sige noget som ellers. Da han var blevet ordløs, han ventede blot på hvad Jake ville sige.

Jake løftede sit hovede fra hans skulder og lagde dernæst sit hovede på skrå, da han sagde noget. Hvad var det for noget at sige? Måske havde han ikke vist nok interesse. Selvom at det netop var dét, han selv syntes, at han havde gjort. I stedet for at lukke munden op og begynde at plapre løs om et eller andet, der sikkert alligevel bare ville komme til at lyde dumt, trykkede han endnu en gang sine læber imod hans i et nyt kys. Kørte sin ene hånd ned på hans brystkasse, som han forsigtigt kærtegnede med fingerspidserne, alt imens han lagde så meget i kysset, han overhovedet kunne. Det her var faktisk hans rigtige, første kys. Men det sagde han intet om. Det var ligesom ikke lige nu, der skulle snakkes. Han lod sin hånd glide lidt længere ned og stoppede den først, da den nåede ned til hans mave. Vippede hovedet lidt mere på skrå, inden han langsomt trak sig ud af kysset og nappede blidt i Todd's underlæbe med sine egne læber, hvorefter han startede endnu et kys. Meget forsigtigt løftede han lidt op i hans trøje, før han listede sin ene hånd ind under den og kærtegnede med blide og skånsomme strøg hans mave, hvornæst han lod spidsen af sin tunge glide ud imellem hans læber, inden han så forsøgte at skille Todd's ad ved hjælp af tungespidsen.

Todd hævede det ene bryn imens at han i starten ikke rigtig kunne forstå hvad der var ved at ske, et af Todd's ømme steder med at få blide berøringer var hans mave, hvorfor.. skulle Jake lige berøre hans mave? Ikke fordi han havde noget imod det som sådan, idet at han stønnede lavt.. imod hans læber og rykkede sig mere ned at ligge, lige så stille, i sofaen, uden at Jake væltede ned, han lod sine læber massere hans, imens at han lukkede sine øjne lidt, Todd kunne godt lide at han tog kontrollen over ham på den måde og han mærkede også Jake's tungespids mellem sine læber. Stille lod han sine hænder glide op om ryggen på Jake, og videre ned under hans trøje, hvor han nussede hans ryg, med blide bevægelser med sine fingerspidser. Todd havde for længst opdaget at han bare skulle tie stille, hvilket han også var, imens at han nød at have Jake tæt ind til sig.

Jake fulgte villigt med, kort efter Todd ændret lidt på hans stilling og nu mere lå end sad i sofaen. Forsigtigt lænede han sig ind over ham - uden at stoppe kysset - og fjernede derefter sin hånd fra hans mave. Satte sig halvvejs op på ham og førte sin ene hånd op til hans hår, som han kærligt rodede lidt rundt i. En kuldegysning fór igennem hans krop, da Todd berørte hans ryg. Hvor var han kold. Næsten lige som en isklump. Det var dog ikke noget, han tog sig yderligere af og fik rimelig hurtigt vendt sig til det. Efter lidt tid afsluttede han kysset og begyndte i stedet for at plante små, blide kys ned ad hans hals. Hans hjerte galoperede stadigvæk af sted, fuldstændig ukontrolleret. Det gjorde næsten ondt, så hurtigt bankede det. Han havde igen ladet sine øjenlåg glide ned over øjnene, og lod lidt efter sin ene hånd udforske hans krop. Dog kørte han den ikke længere ned end til hans buksekant, men ellers gled den sådan rundt hist og her på ham. Han kunne slet ikke finde ord, der var passende nok til at beskrive dét, han lige nu følte. Men det var også ligemeget. Det var ikke alt, der behøvedes at blive forklaret og annalyseret. Det eneste han rigtig kunne sige om det, var, at det bestemt ikke var en følelse, som han ønskede skulle forsvinde igen ...

// Jeg går i seng >_< Svarer når jeg er stået op i morgen =^.^=