Mødet med en vampyr //privat= seras victoria //

s: Terre
k: midnat
o: ingen ud over Hikaru , alle er vel hjemme
v: køligt

En skikkelse sad på en bænk inde i den tomme by. Skikkelsen til hørte en dreng som havde sort hår eller det lignede det i mørket, men det var nu mørkebrunt. Hans øjne havde en grå-blå tåged farve og han lignede en normal dreng bortset fra en ting, hans marmor hvide hud var svagt gennemsigtig dog gemte han det meste af den gennemsigte hud med hansker , lange bukser og en lange sorte jakke. Drengens navn var Hikaru, Hikaru Raven, og han havde sidet i den tomme by i noget tid nu. Han kiggede op på den stjernene fuldmånen var der også, men man kunne ikke se den for skyerne.

Seras havde læbet et stykke tid. det var lang tid siden der var sket noget. hun var også lidt sulten. men havde statig ikke vænnet sig til tanken om at hun var vampyr. men hun mente hun havde set en person. den eneste måde hun kunne beskrive ham på var et spøgelse. men det måtte nok bare være fordi hun havde brug for blod. hun så tit syner når det var. endelig fandt hun personen igen. hun sad oppe på taget og så ned på ham i et stykke tid.

Hikaru mærkede pludselig at der var en der gloede på ham og han fangede en ny duft som hang i luften *en vampyr?* tænkte han og var enlig ikke overrasket der var mange vampyre men der var dog flest mennesker. Han løftede hovede imod husenes tag og så en ung kvinde. Han løftede hånden og gav et kort vink til hende med et smil , han var ikke bange for vampyre, dæmoner eller andre racer for at være ærlig. Han var jo død så hvad var der at være bange for? Hun så heller ikke specielt fjentlig ud.

Seras blev lidt overrasked over at han vinkede til hende. hun vinkede igen og hoppede ned ved siden af ham. hun satte sig ned og kiggede lidt på ham "hvem er du. jeg har ikke set dig før?" hun var blevet lidt nysgerig på grund af hans hud. marmor og næsten gennemsigtig. hun havde opdaget det da hun landede- normalt ville hun ikke opdage det. i hvertfald ikke som menneske. hun smilte statig eftersom han ikke virkede farlig.

"Hikaru, Hikaru Raven " præsenterede han sig selv og bukkede kort. "og hvad med dig?" spurte han og studerede hende med hans grå-blå øjne. Hendes navneløse ansigt var nu kodet ind i hans hukomelse. Hikaru var ikke farlig da han ville aldrig ville angribe eller starte et slagsmål, han kom kun op og slås når den andre startede med at angribe ham. "jeg tror ikke du har set mig før , jeg har dog aldrig set dig " sagde han imens han gennem gik alle de ansiger han havde set i hans liv ligesom et photoalbum og nej han havde ikke set hende før selvom han har boet i denne by i 250 år.

"mit navn er Seras, Seras Victoria" sagde hun med et lille smil og bukkede. hun mente selv det var en meget god måde at præssentere sig på og blev da også lidt lettet da han sagde han ikke havde set hende før. eftersom hun var sikker på at hun ikke havde set ham. hun satte sig ned. hun var ikke helt sikker på hvordan hun skulle starte samtalen så kom ind på et emne hun mente alle kunne leve med "hvor gammel er du cirka?"